m

m

m

m

m

de tyske tv-krimier UNDER FORBEREDELSE

m

m

m

●

●

●

●

●

●

●

●

m

m

m

m

m

m

m

 

Filmens smukkeste

September 2023: Det er en svær, men behagelig opgave at udpege filmens smukkeste kvinder. Flere har prøvet: f. eks. IMDb (2010), IMDb (2014) og The Top Tens, og alle vil hver især undre sig over nogle, og f. eks. ser jeg ikke det store hos Scarlett Johansson, Angelina Jolie eller Marilyn Monroe.

Tidens gang har været hård ved stumfilmens kvindelige stjerner pga. den tids gængse spillestil, men både Greta Garbo og Louise Brooks har i mine øjne det særlige og den tidløse skønhed over sig. Garbos karriere er imponerende, mens Brooks er mindre berømt uden for nørdernes kreds, og kun få film viser hende helt, som hun fortjente

● Greta Garbo, jf. Bio/Grave ~ BP ~ Britannica ~ GGarbo ~ Wikipedia

● Louise Brooks, jf. Bio/Grave ~ BP ~ Britannica ~ Wikipedia

Garbo blev fulgt af fl. svenske/europæiske gaver til Hollywood (kronologisk):

● Ingrid Bergman, jf.  Bio/Grave ~ Biography ~ BP ~ Britannica

● Anita Ekberg, jf.  Bio/Grave ~ BP ~ Trivia ~ Wikipedia;

● Ann-Margret, jf. BP ~ Virtual History ~ Wikpedia;

● Lena Olin, jf. BP ~ Virtual History ~ Wikipedia.

&

● Vivien Leigh, jf. Bio/Grave ~ BP ~ Britannica ~ VH ~ Wikipedia

● Hedy Lamar, jf. Bio/Grave ~ BP ~ Britannica ~ IP ~ Trivia ~ Wiki; 

● Jean Simmons, jf. Bio/Grave ~ Virtual History ~ Wikipedia; 

● Audrey Hepburn, jf. Bio/Grave ~ Biography ~ BP ~ Britannica ~ Wiki

● Elizabeth Taylor, jf. Bio/Grave ~ BP ~ Britannica ~ MD ~ VH ~ Wiki  

● Leslie Caron, jf.  BP ~ Virtual History ~ Wikipedia;

● Jacqueline Bisset, jf. BP ~ Virtual History ~ Wikipedia. 

De klassiske Hollywood år var rige på smukke skuespillerinder (alfabetisk):

● Cyd Charisse, jf. Bio/Grave ~ BP ~ Legs ~ Wikipedia

● Angie Dickinson, jf. BP ~ Virtual History ~ Wikipedia

● Deanna Durbin, jf. Bio/Grave ~ BP ~ Los Angeles Times ~ Wiki;

● Joan Fontaine, jf. Bio/Grave ~ BP ~ Britannica ~ Los Angeles Times;

● Ava Gardner, jf. Bio/Grave ~ AGF ~ BP ~ Famous ~ Wikipedia;

● Paulette Goddard, jf. Bio/Grave ~ BP ~ CC ~ Virtual History ~ Wiki;

● Susan Hayward, jf. Bio/Grave ~ BP ~ Britannica ~ Virtual History ~ Wiki

● Rita Hayworth, jf. Bio/Grave ~ Biography ~ BP ~ Brit. ~ FP ~ VH ~ Wiki

● Jennifer Jones, jf. Bio/Grave ~ Britannica ~ Virtual History ~ Wiki

● Grace Kelly, jf. Bio/Grave ~ Biogr. ~ BP ~ Brit ~ FanPop ~ VH ~ Wiki

● Janet Leigh, jf. Alch ~ Bio/Grave ~ BP ~ Brit ~ Fam ~ MSH ~ VH ~ Wiki 

● Dorothy Malone, jf. Bio/Grave ~ Biographs ~ Vintage ~ VH ~ Wiki

● Yvette Mimieux, jf. Bio/Grave ~ Biographics ~ BP ~ L.A. Times ~ Wiki

● Kim Novak, jf. BP ~ Britannica ~ Ebert ~ FanPop ~ People ~ VH ~ Wiki

● Cathy O'Donnell, jf. Alchetron ~ Bio/Grave ~ Encyclopedia ~ VH ~ Wiki

● Maureen O'Sullivan, jf. Bio/Grave ~ Brit. ~ Irish T. ~ VH ~ VS ~ Wiki

● Jean Peters, jf. Alchetron ~ Bio/Grave ~ BodhiZazen ~ BP ~ VH ~ Wiki

● Eva Marie Saint, jf. Alchetron ~ BP ~ Britannica ~ Lex ~ VH ~ Wiki

● Gene Tierney, jf. Bio/Grave ~ BP ~ FanPop ~ Stuff ~ VF ~ VH ~ Wiki

● Esther Williams, jf. Bio/Grave ~ BP ~ Brit ~ Official ~ Reel ~ VH ~ Wiki 

Over dem alle stråler Mangano og de italienske filmskønheder (kronologisk):

● Alida Valli, jf. Alchetron ~ Bio/Grave ~ Famous ~ Vintage ~ VH ~ Wiki 

● Carla Del Poggio, jf. Bio/Grave ~ Famous ~ Kinorium ~ Picryl ~ Wiki 

● Eleonora Rossi Drago, jf. Alch. ~ Bio/Grave ~ Famous ~ Vintage ~ Wiki 

● Silvana Pampanini, jf. Bio/Grave ~ BP ~ Famous ~ Italy ~ VH ~ Wiki  

● Gina Lollobrigida, jf.   ~  ~  ~  ~  ~  ~  ~  *

● Silvana Mangano, jf.   ~  ~  ~  ~  ~  ~  ~  *

● Lucia Bosè, jf.

● Pier Angeli, jf.

● Marisa Pavan, jf. Bio/Grave ~  ~ Famous ~  ~  *

● Rossana Podestá, jf.

● Sophia Loren, jf.

● Elsa Martinelli, jf.

● Virna Lisi, jf.  ~  ~ Famous ~  ~  ~  *

● Luciana Paluzzi, jf.   ~  ~ Famous ~  ~  *

● Claudia Cardinale, jf.

● Laura Antonelli, jf.

● Daniela Bianchi, jf.  ~  ~ Famous ~  ~  ~  *

● Stefania Sandrelli, jf. Alchetron ~ BP ~ Famous ~ Italia ~ Wiki 

Tysklands fremmeste er mest beundringsværdige i fransk-italiensk film:

● Romy Schneider, jf. BP ~ DW ~ Famous ~ Style ~ Voici ~ VH ~ Wiki

● Senta Berger, jf.  BP ~ CineFil ~ Famous ~ FR ~ VH ~ Wiki

Frankrig står i mine øjne svagt, i nyere tid dog med de altoverskyggende:

● Catherine Deneuve, jf. BP ~ Brit ~ Famous ~ FanPop ~ NW ~ VH ~ Wiki

● Sandrine Bonnaire, jf. BP ~ Famous ~ Pure ~ TPA ~ Voici ~ VH ~ Wiki

Nogle kom med i alt for få væsentlige film, f. eks. Raquel Welch og Natalie Wood; andre fik af forskellige grunde ikke den karriere, man kunne have håbet, f. eks. Claude Jade og Jennifer O'Neill, Natalie Woods yngre søster Lana Wood og Catherine Deneuves ældre søster Françoise Dorléac. Men med ovennævnte kvindelige stjernehimmel over filmens verden er der mest at glæde sig over.

SVU sætter rekord

Oktober 2019: I marts måned oplyste TV-selskabet NBC, at man ville skrive kontrakt om en ny sæson af kriminal-serien "Law & Order: Special Victims Unit", populært kaldet SVU. Den nye sæson er den 21. i serien. Hermed sætter serien rekord for længstvarende serie i 'prime time'-sendetid på TV i USA. Den første episode i sæson 21. blev sendt på NBC torsdag d. 26. sept. kl. 22 (Eastern Time). Mariska Hargitay og Ice-T (opr. Tracy Morrow) er stadig med, og Hargitay har været med lige fra den allerførste episode, som blev udsendt i september 1999, og mon ikke Hargitay hermed også sætter en personlig rekord? Hun har modtaget flere Golden Globes og Emmy Awards for rollen. Ice-T er med fra anden sæson (oktober 2000). Jeg synes, serien er bedst i sæsonerne 5-12, dvs. årene 2003-2011, hvor Dann Florek spiller chefen, og hvor store navne gæster serien:  Jacqueline Bisset (#100), Leslie Caron (#164), Jerry Lewis (#165), Brian Dennehy (#171), Lena Olin (#239), Ann-Margret (#242) og Jeremy Irons (#261 og #268).

¤

Om serien generelt og sæson 21

  SVU på IMDb

Fernsehserien
Wikipedia om sæson 21

Wikipedia om serien generelt

Entertainment Weekly om sæson 21

Serienjunkies

Om Mariska Hargitay

IMDb biografi

Wikipedia

Fanside

Chaplins hjem er blevet museum

April 2016: Charles Chaplins sidste hjem Manoir le Ban i nærheden af byen Vevey ved den schweiziske riviera, er blevet museum. Med Michael og Eugene Chaplin i spidsen blev det ombyggede herresæde den 16. april åbnet for offentligheden.

Jeg har ikke set det nye museum, men jeg har været i Vevey, og jeg har set Oona og Charles Chaplins gravsted på en lille kirkegård i byen. Efter at Chaplins kiste blev røvet kort efter hans død (senere fundet igen), og efter at Oona døde, er begge kister forsvarligt indbygget i en beton-sarkofag (kan ikke ses). På kirkegården findes i øvrigt også James Masons gravsted, og i en lille park i Vevey ned mod Genfersøen står en statue af Chaplin.

Vevey er en skøn by - et besøg værd for både byens egen skyld og for Chaplins skyld. Tjek: Chaplin-grav, det lille James Mason gravsted, mere om Chaplin-museet, kantonen Vaud og byen Vevey

Dansk TV går australsk

September 2015: Hvad skulle DR og andre danske TV-stationer gøre uden de australske serier? Det er ikke mærkeligt, for de fleste af dem er temmelig gode og står sig fint i forhold til andre landes TV-serier. Jeg vil mene, at de australske ofte kombinerer det bedste fra de engelske og de tyske serier, psykologi og miljø, med de amerikanske seriers action og tempo.

Australien var tidligt ud med evigheds-serier à la de engelske "Coronation Street" eller amerikanske "The Bold And The Beautiful", nemlig Neighbours (1985 ff.) og Home And Away (1988 ff.). Jason Donovan og Kylie Minogue blev teen-stjerner gennem "Neighbours", hvor de medvirkede ca. 1986-1989. Men gennembruddet for de australske TV-serier var De flyvende læger (The Flying Doctors, 1985-1992), klassikeren, som skildrer sygeplejersker, læger, hospitaler, piloter og lokale borgere i den australske 'outback', både humoristisk og rørende. Meningsfuld underholdning med følelse, humor og alvor. Det hele begyndte med en miniserie (1985) og 1986 fulgte så hoved-serien. God rollebesætning med den alsidige Andrew McFarlane suppleret af kolleger, som aldrig har været bedre: Robert Grubb, Lenore Smith, Liz Burch, Maurie Fields, osv.

En serie, som i Danmark blev vist først på lokal-TV og så i DR1's natprogram var Waters Rats (1996-2001), hvor vi følger havnepolitiet i Sydney i stort og småt, inkl. far-datter problemer m.v. Der var store roller til Steve Bisley og Aaron Pedersen foruden nydelige Raelee Hill og Allison Cratchley. Blandt de beslægtede serier er I farezonen (Police Rescue, 1989-1996) om politiets redningskorps en forløber for Til undsætning  (Rescue: Special Ops, 2009-2011) om et privat redningskorps. Begge serier tumler med nogle overflødige og uinteressante kærlighedshistorier. I "Police Rescue" ser vi unge udgaver af Steve Bisley og Tammy Mackintosh, mens Sonia Todd har én af hovedrollerne som kvinde i uforløst forhold. "Rescue Special Ops" er den bedste af de to serier, bl.a. takket være Les Hill med det skæve smil som den ene af to brødre, der forliges dårligt. Både Steve Bisley og Tammy Mackintosh dukker op i biroller i den klart bedre serie Sea Patrol (2007-2011) om den australske kystvagt. Serien rummer alle de forventelige persontyper og intriger ombord, dramatiske opgør med menneskesmuglere, narkotika- eller våbenhandlere osv.. Især John Batchelor og Matthew Holmes gør deres roller nærværende og sympatiske, mens Ian Stenlake og Lisa McCune står lidt svagere som hhv. kaptajn og næstkommanderende.

Mord i centrum (City Homicide, 2007) er en solid krimiserie, som både underholder og betoner alvor, kriser og realisme i politi-arbejdet. Serien fornyer fint sit persongalleri i løbet af de fem sæsoner. Én af de roller, der udgår, er eksempel på et menneske, der ikke kan klare presset ved hele tiden at stå over for de værste forbrydere. Rollebesætning er prima: David Field, Nadine Garner, Noni Hazlehurst, Aaron Pedersen, Damien Richardson, osv. Den fremragende Aaron Pedersens aboriginal-baggrund anvendes i flere episoder.

Lidt tyndere serier forekommer også. Mord med Dr. Blake (The Doctor Blake Mysteries, 2013-2017) er en krimiserie om et mindre australsk samfund i 1950'erne, hvor den udefra kommende retsmediciner Dr. Blake blander sig i politi-arbejdet, hvilket skaber konflikter. Serien vægter det psykologiske over det dramatiske. Blake har sin egne problemer og en dunkel fortid, men Craig McLachlan i titelrollen er uden karisma; Nadine Garner lyser op som hans husholderske og måske mere. En anden historisk serie er En ny begyndelse (A PLace To Call Home, 2013-2018), hvor en kvinde efter Anden Verdenskrig forsøger at skabe sig et nyt liv i Australien. Hovedroller til Marta Dusseldorp og Noni Hazlehurst, mens Aaron Pedersen medvirker i 12 episoder hen mod slutningen af serien. Titelpersonen Jane Halifax i Halifax (Halifax f.p., 1994-2002) er en "forensic psychiatrist", jf. originaltitlen, og spilles af Rebecca Gibney, én af Australiens største stjerner, født på New Zealand, men selv det er ikke helt tilstrækkeligt. McLeods døtre (McLeod's Daughters, 2001-2009) skildrer fem kvinder, der driver en familie-ranch, The Drovers Run. Den sympatiske Sonia Todd fra "Police Rescue"-kærlighedshistorien har en gæsterolle i serien, som er et hit på SVT.

Landlægen lukker

Wayne Carpendale som Dr. Jan Bergmann i "Der Landarzt" (foto: Otto Meissner for Terranova og ZDF)

Maj 2013: Fredag Fredag d. 17/5 udsendte ZDF sidste episode af den 25-årige TV-serie "Der Landarzt", nemlig # 297 "Einsturzgefahr". 22 sæsoner blev det til. Den første Landarzt (1987-1992) var Christian Quadflieg som Dr. Karsten Mattiesen. Den anden og længst praktiserende (1992-2007) var Walter Plathe som Dr. Ulrich Teschner. Wayne Carpendale blev den tredje og sidste: Dr. Jan Bergmann. Wayne er søn af den populære sanger Howard Carpendale (opr. fra Sydafrika). "Der Landarzt" foregår i den fiktive by Deekelsen i Schleswig-Holstein, og optagelserne er bl.a. foregået i forskellige landsbyer samt i købstæderne Flensburg og Eckernförde. I den hamburgske TV-serie "Notruf Hafenkante" har Dr. Bergmann og hans samleverske Maren Jantzen gæsteroller i # 098 "Der verlorene Bräutigam" (2010): i TV-termer en såkaldt 'crossover'. Jantzen spilles af Caroline Scholze, som også har en hustru-rolle i serien "SOKO Leipzig" (2001 ff.). Da "Der Landarzt" lukkede, mistede vi en sympatisk 'feel good' familieserie og et alternativ til de alt for mange tyske krimiserier.

¤


 

Links

Sidste dag på jobbet for Josef Matula

Claus Theo Gärtner som Josef Maula og Paul Frielinbghaus som Dr. Markus Lessing i "Ein Fall für Zwei" (foto: ZDF/Odeon)

Marts 2013: Claus Theo Gärtner har smidt den sorte læderjakke og sluttet som privatdetektiv Josef Matula i TV-kriminalserien "Ein Fall für Zwei". Det blev meddelt allerede august 2012, og Langfredag d. 29/3 kl. 20:15 på ZDF skete det så, nemlig med seriens episode 300, og det blev en højdramatisk og sort historie, hvor Matula og hans advokat-ven Lessing var tæt på at blive levende begravet i cement.

I løbet af serien, som begyndte 1981, har Matula arbejdet for fire skiftende forsvarsadvokater - siden 2000 Dr. Markus Lessing, den dameglade advokat spillet af Paul Frielinghaus. I seriens sidste episode - nr. 300 og passende tituleret Letzte Worte - forlader Lessing desillusioneret advokatstillingen og rejser til Argentina for at prøve et andet liv. Efter afskeden med Lessing vandrer Matula ensomt ind mod Frankfurt City med et uudgrundeligt ansigtsudtryk. Stærkt!

"Ein Fall für Zwei" er produceret af Odeon Film, München, men optaget i Wiesbaden og Frankfurt. Selskabet har også haft succes med TV-serierne "Der Landarzt" (1987-2013) (se ovenfor), "Der Staatsanwalt" (2005 ff.) med den runde Rainer Hunold og "Der Kriminalist" (2006 ff.) med den skarpe Christian Berkel. Netop Hunold medvirkede i 90 afsnit af "Ein Fall für Zwei" (1988-1997) som Matulas arbejdsgiver Dr. Rainer Frank, kun overgået af Frielinghaus, der nåede at spille Lessing i 120 episoder.

For seerne bliver det svært at undvære den rådsnare privatdetektiv Josef Matula og den elegante forsvarsadvokat Dr. Markus Lessing. Claus Theo Gärtner bliver 70 d. 19/4, men er i god form, hvad serien også har krævet. Matula i den karakteristiske læderjakke er ude i "marken", og han er en rådsnar mand med gode evner for 'undercover'-jobs. Han har været alt muligt fra vinduespudser til discjockey. I episode 261 Tod im Weinberg møder Matula op på en vingård, idet han hævder at være udkommanderet af arbejds-formidlingen. Det viser sig, at alle de andre arbejdere er polakker, men er det én af dem, der har forårsaget den dødelige ulykke, som gårdens kvindelige indehaver blev udsat for?

PS (2020): Serien videreføres fra 2014 med to helt nye hovedroller og skuespillere: Wanja Mues som Leo Oswald og Antoine Monot som Benni Hornberg, men helt ligegyldig. Claus Theo Gärtner forsøgte i tre spillefilm 2017-2019 at genoplive Matula som solo-figur, men uden succes.

Links

Fernsehserien

Gärtner på Weltbild

Gärtner interview i Westdeutsche Zeitung

Gärtner og ung kone i BZ

Minder og projekter

Dagmar Teatret (eget foto, 2023)

Mit første biograf-besøg var i Ulfborg, hvor jeg besøgte min tidligere nabo-ven Hans Skindhøj, og vi så en Dirch Passer-film i den lokale biograf. Senere var jeg med mine forældre til "De ti bud" og "Exodus" i Kino Thisted. Da jeg mere regelmæssigt begyndte at gå i biografen, skete det i Bedsted og Hurup: I Hurup så Bent Liholm og jeg især spaghetti-westerns, i Bedsted så vi 'art cinema'-film i et særligt filmklub-program.

I Aarhus-årene blev Scala i teater-bygningen og Århus Studenternes Filmklub på Matematisk Insittut mine 'helligdomme' og inspirationen til at skifte fra fransk i Aarhus til film- og medievidenskab i København. Filmmuseet på Store Søndervoldstræde, Christianshavn, blev stedet, hvor jeg så film i serier og historisk persektiv. Desuden var der herlige sommer-kavalkader i bl.a. Triangel og Husum samt gode nye film i bl.a. Dagmar og Grand.

Min første film-beskrivelse, David Copperfield (1936 - set på DR TV), foregik m. blyant og papir. Senere blev Erika skrivemaskinen fra DDR mit foretrukne værktøj (og i øvrigt også min fars). Da Bent og jeg begyndte at udgive det lille filmtidsskrift Spotlight, foregik det også via skrivemaskine og offset-tryk. Alle mine universitetsopgaver 1970-1979 blev også banket igennem på skrivemaskine - med gennemslagspapir eller på stencil. Først i slut-1980'erne blev PC'en og Word Perfect de gængse arbejdsredskaber.

På universitetet i København var én af mine lærere Peter Schepelern, fagets første magister. Hans "Den fortællende film" (1972) blev en selvfølgelig grundbog og en inspiration. "Film og genre" (1981) gjorde jeg brug ved mit speciale om Hollywood-farcen efter Anden Verdenskrig (upubliceret). En vigtig artikel for min analyse af Sergio Leones "C'era una volta il West" var Troels Wörsels artikel (Kosmorama 96, April 1970), hvis tese jeg ville følge op, men hypotesen fandt ikke genklang hos Schepelern, hvorfor analysen blev barberet ned til en mere ordinær værknær analyse og siden offentliggjort i Chaplin. Men det var en fornøjelse senere som censor at samarbejde med Schepelern ved eksaminer, især de mundtlige, og "Hr. film" gav mig mulighed for at bidrage til Filmleksikon. Andre lærere var bl.a. Martin Drouzy, Marguerite Engberg,  Frank Henriksen, Jørgen Poulsen, Carl Nørrested og Kaare B. Schmidt. Afdøde Drouzy, Engberg og Nørrested er omtalt her.

I forbindelse med en lang Hitchcock-serie på Filmmuseet, de tilhørende timer på filmvidenskab hos Martin Drouzy og Peter E. Hirsch og vedrørende andre instruktører læste jeg en periode flittigt Robin Wood, især om Hitchcock, men hans bøger holder ikke, jf. Filmkritikere (1). Da jeg en tid var medarbejder ved de to svenske filmtidsskrifter Filmrutan og Chaplin, takket være hhv. Roger Teréus og Lars Åhlander, deltog jeg i de særlige Malmö Filmdagar f. filmkritikere; her traf jeg bl.a. Kaj Wickbom og Bo Berglund, som blev nære venner. Kaj underviste på katedralskolen, skrev til aviser og tidsskrifter, bidrog til Spotlight og fik også én af sine Langdon-analyser offentliggjort i Kosmorama 92 (September 1969). Berglund døde alt for tidligt og er derfor omtalt på min side om afdøde filmhistorikere og filmkritikere (første del, nederste gule afsnit).

To udenlandske og stadig levende filmkritikere betød meget for mig i studietiden. 1) Roy Armes har skrevet flittigt og godt om fransk film og i den forbindelse de forskellige fortællemåder på film, jf. "Film And Reality", "The Ambiguous Image" og "Action And Image", men også om den italienske neorealisme ("Patterns Of Realism") og engelsk film ("A Critical History Of British Cinema"). Hans seneste interesse for afrikansk, arabisk og asiatisk film deler jeg dog ikke, jf. Encyclopedia. 2) David Robinson er mest kendt for sine Chaplin-studier, men han bidrog også til 'genoplivelsen' af Buster Keaton, og hans korte filmhistorie "World Cinema" fulgte mig som ung, og den holder stadig i al sin korthed. Han var 1997-2015 direktør for stumfilm-festivalen Le giornate del cinema muto, men frem for stumfilmene deler jeg mere hans interesse for ungarsk film, jf. Wikipedia.

Exodus (1960) og senere Topaz (1969) blev to af mine yndlingsfilm - 'guily pleasures' - og de fik fik mig til at læse en del Leon Uris. Preminger og Hitchcock har fået bedre film ud af bøgerne: Uris er ofte unuanceret i forhold til personer og konflikter - og til tider unødigt voldsudpenslende, mindre i Exodus romanen, mest i Topaz-romanen, men Hitchcock undgik det værste. Ikke alle synes ligeså godt om Exodus-filmen som jeg; mange finder den for lang. Da filmen havde galla-premiere i USA, var den jødiske komiker Mort Sahl til stede, og undvejs i filmen udbrød han med høj røst henvendt til instrukøren Otto Preminger: "Otto, let my people go!"

Det kunne være et projekt at gennemgå Uris filmatiseringerne, men også Thomas Mann filmatiseringer er et muligt projekt, men det bliver nok ikke til noget. Når det gælder Hitchcock, Preminger og yndlings-instruktører som Vittorio De Sica, John Ford, Howard Hawks, Anthony Mann, Jean Negulesco, Nicholas Ray og Éric Rohmer, Jacques Tourneur, François Truffaut osv. osv. har andre gjort arbejdet.

Roy Armes

Exodus (1960)

(United Artists)

Denne side er opdateret 19/1, 2025