Om Filmorientering og mig

Denne hjemmeside blev oprettet 16/10 2007. Den er opkaldt efter DR TV's filmmagsin 1955-1971 med Bjørn Rasmussen og I. C. Lauritzen. Her vil jeg samle artikler og informationer om mine hovedinteresser: film og tennis - med mere.

Opvækst og uddannelser: Jeg voksede op i Helligsø, Sydthy. Efter Gettrup Centralskole og Hurup Realskole blev jeg student på Thisted Gymnasium (1970), exam. art. i fransk (Aarhus Uni 1973) og mag. art. i Film- og Medievidenskab (Kbh. Uni 1979).

● Mine rejser & udflugter

● Kirke, tro, liv

Ansættelser: Efter deltid som undervisningsassistent ved Københavns Universitet og ved en bogcafé fik jeg mit første fuldtidsjob hos Unitas Forlag (1984-1988) og månedsbladet Det Bedste (1988-1989). Unitas indgik senere ligesom Aros i forlaget Eksistensen, og Reader's Digest nedlagde for år efter min ansættelser alle aktiviteter i Danmark, men udgives stadig i bl.a. Frankrig og Tyskland. Jeg rundede min karriere af som kordegn (Sankt Nikolai Sogn = Holbæk Kirke, Søborgmagle Sogn og det fælles kontor for Garnisonskirken, Kastelskirken og Marmorkirken), men min længste ansættelse var i KLF Kirke og Medier, hvor jeg siden blev frivillig, jf. ~ KLF marts 2003 ~ KLF maj 2003 ~ KLF marts 2004

Film og medier: Film, medier, historie, politik, samfund og sport (tennis og fodbold) er mine hovedinteresser, hvilket denne hjemmeside afspejler. Mange fritids-engagementer blev afviklet, da jeg efter 49 år fraflyttede "Djævleøen", jf. Amagerbladet januar 2016. Se mere om mit engagement i film og medier nederst på denne side samt på: Min film og TV kronik, Interfilm, Wikipedia, Vision og Kirke og Film. 

Tennis: I 1960'erne så jeg Wimbledon-tennis på TV og nød Evonne Goolagong o.a. australiere. Senere blev Julia Görges min særlige yndling; jeg så hende 'live' i Båstad ligesom Sorana Cirstea og Jelena Rybakina, der blev mine nye yndlinge sammen med andre, som forskønner tennissporten, jf. mine tennis-sider.

Fodbold: I 1960'ernes Thy var EfB (Esbjerg) en naturlig favorit. Da jeg kom til København i 1973, blev AB mit favorithold, og jeg nåede at se René Henriksen i den grønne trøje. Fra og med sæsonen 2017-2018 har AB spillet i Anden Division (tredje række). Efter nogle kaotiske år rykkede EfB i 2024 op fra Anden til Første Division, mens AB stadig ligger i Anden. Den glorværdige fortid er noget fjern, jf. AB Gladsaxe, AB | Bold og EfB | Bold.

Musik: De britiske piratradioer kunne høres i min barndoms Thy, Radio Caroline og Radio London, så der var et supplement til Jørgen Mylius. Fra disse gamle dage har jeg bevaret glæden ved bl.a. The Beach Boys, The Hollies, Creedence Clearwater Revival, Johnny Rivers, The Searchers, Del Shannon og The Spencer Davis Group. Den særlige vellyd hos The Bee Gees, The Bellamy Brothers og Toto. De rytmiske Christie og Status Quo. Siden kom Dire Straits, Fleetwood Mac, Heart og Pink Floyd - samt sympatiske Stevie Winwood solo og hans kopi. Jeg kan stadig ikke står for Kool And The Gang, jf. Arla reklame med Fresh, Chris Rea og Barry White eller 'tøserne' Cheryl Cole, Samantha Fox, Sandra Lauer, Kylie Minogue og Kim Wilde. Aktuelle topfavoritter er Gold og Mike & The Mechanics.

Fransk: Jeg havde en god tid på franskstudiet i Aarhus. Det blev nyttigt i filmstudiet, men med årene hænger der ikke så meget ved, bortset fra glæden ved fransk musik: Pop-folket Jacques Dutronc, jf. Wikipedia, Francoise Hardy, jf. Wikipedia, Sheila - jf. Wikipedia; og over dem alle: France Gall, jf. Le Monde og Wikipedia. Ikke at forglemme de store chanteurs: Gilbert Bécaud, Yves Montand, Serge Reggiani og Charles Trenet.

Musik-mix: a) Felix Jaehn & Jasmine Thompson, b) Pet Shop Boys & Dusty Springfield, c) Hurts, d) Nadia Malm, e) Panamah, f) Take That, g) Backstreet Boys, h) Duran Duran, i) Renaud, j) Karel Gott, k) Heinz Rudolf Kunze, l) Marianne Rosenberg 1975 + 1976a + 1976b, m) The Rolling Stones, n) Echosmith.

Mine filmminder

Dagmar Teatret (eget foto, 2023)

Mit første biograf-besøg var i Ulfborg, hvor jeg besøgte min tidligere nabo-ven Hans Skindhøj, og vi så en Dirch Passer-film i den lokale biograf. Senere var jeg med mine forældre til "De ti bud" og "Exodus" i Kino Thisted. Da jeg mere regelmæssigt begyndte at gå i biografen, skete det i Bedsted og Hurup: I Hurup så Bent Liholm og jeg især spaghetti-westerns, i Bedsted så vi 'art cinema'-film i et særligt filmklub-program.

I Aarhus-årene blev Scala i teater-bygningen og Århus Studenternes Filmklub på Matematisk Insittut mine 'helligdomme' og inspirationen til at skifte fra fransk i Aarhus til film- og medievidenskab i København. Filmmuseet på Store Søndervoldstræde, Christianshavn, blev stedet, hvor jeg så film i serier og historisk persektiv. Desuden var der herlige sommer-kavalkader i bl.a. Triangel og Husum samt gode nye film i bl.a. Dagmar og Grand.

I Aarhus-årene blev Scala i teater-bygningen og Århus Studenternes Filmklub på Matematisk Insittut mine 'helligdomme' og inspirationen til at skifte fra fransk i Aarhus til film- og medievidenskab i København. Filmmuseet på Store Søndervoldstræde, Christianshavn, blev stedet, hvor jeg så film i serier og historisk persektiv. Desuden var der herlige sommer-kavalkader i bl.a. Triangel og Husum samt gode nye film i bl.a. Dagmar og Grand.

Min første film-beskrivelse, David Copperfield (1936 - set på DR TV), foregik m. blyant og papir. Senere blev Erika skrivemaskinen fra DDR mit foretrukne værktøj (og i øvrigt også min fars). Da Bent og jeg begyndte at udgive det lille filmtidsskrift Spotlight, foregik det også via skrivemaskine og offset-tryk. Alle mine universitetsopgaver 1970-1979 blev også banket igennem på skrivemaskine - med gennemslagspapir eller på stencil. Først i slut-1980'erne blev PC'en og Word Perfect de gængse arbejdsredskaber.

På universitetet i København var én af mine lærere Peter Schepelern, fagets første magister. Hans "Den fortællende film" (1972) blev en selvfølgelig grundbog og en inspiration. "Film og genre" (1981) gjorde jeg brug ved mit speciale om Hollywood-farcen efter Anden Verdenskrig (upubliceret). En vigtig artikel for min analyse af Sergio Leones "C'era una volta il West" var Troels Wörsels artikel (Kosmorama 96, April 1970), hvis tese jeg ville følge op, men hypotesen fandt ikke genklang hos Schepelern, hvorfor analysen blev barberet ned til en mere ordinær værknær analyse og siden offentliggjort i Chaplin. Men det var en fornøjelse senere som censor at samarbejde med Schepelern ved eksaminer, især de mundtlige, og "Hr. film" gav mig mulighed for at bidrage til Filmleksikon. Andre lærere var bl.a. Martin Drouzy, Marguerite Engberg,  Frank Henriksen, Jørgen Poulsen, Carl Nørrested og Kaare B. Schmidt. Afdøde Drouzy, Engberg og Nørrested er omtalt her.

I forbindelse med en lang Hitchcock-serie på Filmmuseet, de tilhørende timer på filmvidenskab hos Martin Drouzy og Peter E. Hirsch og vedrørende andre instruktører læste jeg en periode flittigt Robin Wood, især om Hitchcock, men hans bøger holder ikke, jf. Filmkritikere (1).

To udenlandske og stadig levende filmkritikere betød også meget for mig i studietiden. 1) Roy Armes har skrevet flittigt og godt om fransk film og i den forbindelse de forskellige fortællemåder på film, jf. "Film And Reality", "The Ambiguous Image" og "Action And Image", men også om den italienske neorealisme ("Patterns Of Realism") og engelsk film ("A Critical History Of British Cinema"). Hans seneste interesse for afrikansk, arabisk og asiatisk film deler jeg dog ikke, jf. Encyclopedia. 2) David Robinson er mest kendt for sine Chaplin-studier, men han bidrog også til 'genoplivelsen' af Buster Keaton, og hans korte filmhistorie "World Cinema" fulgte mig som ung, og den holder stadig i al sin korthed. Han var 1997-2015 direktør for stumfilm-festivalen Le giornate del cinema muto, men frem for stumfilmene deler jeg mere hans interesse for ungarsk film, jf. Wikipedia. m

Da jeg en tid var medarbejder ved de to svenske filmtidsskrifter Filmrutan og Chaplin, takket være hhv. Roger Teréus og Lars Åhlander, deltog jeg i de særlige Malmö Filmdagar f. filmkritikere; her traf jeg bl.a. Kaj Wickbom og Bo Berglund, som blev nære venner. Kaj underviste på katedralskolen, skrev til aviser og tidsskrifter, bidrog til Spotlight og fik også én af sine Langdon-analyser offentliggjort i Kosmorama 92 (September 1969). Berglund døde alt for tidligt og er derfor omtalt på min side om afdøde filmhistorikere og filmkritikere (første del, nederste gule afsnit).

Bo Berglund
(foto: Svenson)

Økonomi:  AL ~ e-box ~ Saxo ~ SparThy ~ Valuta ~ Brd Klee (1) ~ Brd Klee (2) ~ Brd Klee (om) ~ Kreditbanken (1) ~ KB (2) ~ KB (om) ~ Luxor ~ Luxor (2) ~ Luxor (om) ~ RIAS ~ RIAS (2) ~ RIAS (om)

Bolig:   Boligportal: WeKeep ~ Kontakt: WeKeep ~ Jacobsen ~ Lebara

Webmaster: Bo Torp Pedersen

Kontakt: postmaster (at) filmorientering.dk

Denne side er opdateret 5/10, 2025