MINE REJSER
&
UDFLUGTER
Berlin Wetter ~
Berlin Webcam ~
Kiel Web ~
UM
SE ~
UM DE ~UM CH ~
UM FR
Arriva ~ Booking~
DB ~
DSB ~ Gislev ~ Grøn ~ Hanstholm ~ Hotels
~ ICH ~
Risskov Bechgaard ~ Frankrig nu ~ La France~ Tyskland ~ Til forsiden
|
20. sept. 2023: Regan Vest, Rold Skov
Interessant rundvisning på et usædvanligt sted, jf. Wikipedia
|
23. august 2023: Nationalpark Thy
Klik på billederne for at se et større billede. Alle billeder er mine egne
  
Éndages-udflugt med Midtjyske Mediers læserklub til Nationalpark Thy,
naturområdet som strækker sig 55 km fra Agger i syd til Hanstholm i nord.
Området er fredet og står under Naturstyrelsen. Efter formiddagskaffe på en rasteplads uden for Holstebro
kørte vi videre ad
hovedvej 11 fra Struer til grænsen ved Oddesund og over Thyholm/ Sydthy
og nordpå. Mod vest til Stenbjerg Kro og Stenbjerg Ladeplads,
hvor en lokal guide kom med og tog føringen. Vi så
strandområdet og redningsbåden.
  
Den ordrige mand fortalte om
nationalparkens 'indretning', den kalkrige grund, vegetationen og de høje
skrænter, som istiderne skabte ved Hanstholm. Hanstholm Fyr er godt
placeret. På Dronningestien gik vi fra fyret ud til kanten af skrænterne
og så ud over naturparken og over mod vildtreservatet. Der var desværre ikke tid
til at besøge Hansted Kirke eller nogle af de særprægede såkaldte
klitkirker.
 
Frokosttiden nærmede sig, så turen gik sydpå forbi Klitmøller til Nørre
Vorupør, hvor der var blev serveret et stjerneskud på
Vesterhavscafeen. Nogle deltagere kaldte det en stjernekaster, fordi den
kogte rødspætte manglede. Stranden ligner stranden ved Stenbjerg til
forveksling, bortset fra at der er flere både og flere surfere i Nørre
Vorupør. Jeg ville godt have set mere af Klitmøller, Vorupør og Stenbjerg,
men som det hedder hos Olsen-banden: "Vi skal videre, vi skal ikke hjem". Næste stop var
Thy Whisky, et firma på slægtsgården Gyrup, hvor én af søskende-ejerne fortalte
længe og inderligt om økologisk landbrug, korn og
processen til malt eller whisky, inden vi fik nogle pæne smagsprøver.
Men fra Gyrup skulle vi faktisk hjem. Turen gik over Nørhå og Sundby Thy, Vilsund og Sundby Mors til Sallingsund
(med udsigt til Glyngøre) osv. mod Skive (0 deltagere), Silkeborg (1 deltager),
Ikast (flere deltagere) og Herning (flest deltagere). Vi var 30 i alt plus
chauffør Aksel fra Venø Busser. Der var desværre ikke planlagt aftensmad,
hverken på Grønhøj Kro (nær Frederiks), som Aksel ellers anbefalede, eller
på Pårup Kro, som nogle af os kender så godt.
Nationalpark Thy-1 ~
Nationalpark-Thy-2 ~
Nørre Vorupør-1 ~
Nørre Vorupør-2 ~
Stenbjerg Kro ~
Hanstholm ~ Thy
Whisky
|
August 2021: Flensborg og Kiel
Klik på billederne for at se et større billede. Alle billeder er mine egne
  
Jeg boede på Central Hotel i Flensborg og kunne se over mod rådhuset, som var blevet
omdøbt til "Radhaus", og over mod Rote Straße med de små
butikker og skønne gårde
  
På vej til den gamle kirkegård og Museumsberg passerer man en fin gammel
bygning,
Auguste-Viktoria-Schule, og på den gamle kirkegård står Isted Løven
ved de mange grave for faldne soldater i gamle dansk-tyske krige
  
På Museumsberg er der naturligvis et museum; jeg tillod mig at droppe den
aktuelle udstilling: "Die geheime Welt der Pilze" (svampe). På bjerget ligger
også den danske Duborg-Skole og på vej nedad Det danske konsulat
  
Nedenfor Bjerget mødes man af Neptunbrunnen og Landestheater. Derfra er der
ikke langt til den lutherske Skt. Marien Kirche
  
- og ikke langt til en café og de små gyder fra gågaden Große Straße ned
mod fjorden/havnen, f. eks. Oluf Samson Gang med de ydmyge steder
  
Udsigten ved den indre del af fjorden er skøn. På den anden side troner
Skt. Jürgen Kirche. Når blæsten bliver for meget, vender man bare om på
Alter Schiffbrückplatz og går op til Große Straße
  
- og finder Café Central. Selv om den har skiftet ejer og menukort, kan
man stadig få en solid frokost. På den videre vej ad gågaden i retning
mod Südermarkt passerer man den danske kirke, Helligåndskirken, og den
dansk-tyske bank, Union Bank. Sydbank findes også i byen, nær Rathaus
og Rote Straße
  
Udflugt til Kiel med den genkendelige pølsevogn i centrum, men til
gengæld den nye Kleiner Kanal, som forbinder de små indsøer med fjorden. Én
af byens ældste gader er Dänische Straße; for enden af den findes et
Stadtmuseum, den flotte Schloßgarten, Kunsthalle og ned mod fjorden
Schiffahrtsmuseum
  
Bryggeriet ligger i bedste kro-tradition nær kirken: Den store Skt. Nikolai Kirche. Derefter vendte jeg
om og gik mod den nye lille kanal og Café Azut, én af mange cafeer ved
kanalen - med udsigt til Casino og Schwedenkai
  
På Holstenplatz ligger den uundværlige Biergarten. Fra pladsen går en
trappe-gennemgang til butikscentret Sophienholm. Ved banegården ligger
Café Blauer Engel. Bahnhofbrücke fører til den anden side af
den indre fjord. Bygningen med den blågrønne flade er Norwegenkai. På
citysiden ligger Schwedenkai. Der er to daglige færger til/fra
hhv. Oslo og Göteborg
  
Jeg var med tog, men der er også busforbindelse, f. eks. til/fra Sønderborg,
på ZOB
(Zentraler Omnibus Bahnhof). I nærheden ligger Hotel am
Fjord, den imposante Margarethenhof og bæverdingen med det sjove navn: Daddel Du. På
Südermarkt ligger ikke blot Skt. Nikolai Kirche og flere cafeer, men også
Galerie Einkaufspassage med den overbyggede Café Extrablatt og med en god
Edeka på den anden side.
|
Februar 2020: Nakskov
Klik på billederne for at se større billede. Alle billeder er min egne
  
(1) Nakskov er med 12.700 indb. den største by i Lollands Kommune,
oprindelig en vigtig søfarts- og værftsby, byen hvor ØK blev stiftet og en
socialdemokratisk højborg. Nu bygges der ikke længere skibe i Nakskov, men
vindmøller (Vestas). Andre større arbejdsgivere i byen er Nakskov Mill
Foods (opr. OTA Solgryn) og Nakskov Sukkerfabrik (indviet 1883), nu en del af den tyske koncern Nordzucker.
(2) Axeltorv i midtbyen med en Christian X rytterstatue og i
baggrunden skimtes Sankt Nikolai Kirke, opført 1400-1654, tårnet er 70m
højt.
(3) Theisens Gaard er en fredet købmandsgård fra o. 1786 ved
Søndergade og Axeltorv.
 (4) Rådhuset på Axeltorv er fra 1875, tegnet af Vilhelm Tvede.
Nakskov Kommune var storkommune 1970-2007, indgik derefter i Lollands Kommune.
(5) Gåsepigen på Gåsetorvet, pige med tre gæs, skulptur af Carl
Bagger.
 (6) Sophus Bresemann (1864-1945) var født i København, uddannet
bødker og blev en stor mand i fagbevægelsen. Redaktør af
Nordjyllands Arbejderblad 1897-1900 og kom derefter til Lolland og blev
1901-1919 redaktør af Lolland-Falster Social-Demokrat (senere: Ny Dag,
lukket 1994). 1913 valgt til Folketinget, 1914-1928 borgmester i Nakskov,
Danmarks første socialdemokratiske borgmester og en reformernes mand: nyt
sygehus, nye skoler, m.v.. Statuen står nær stationen.
(7) Victor Cornelins (1898-1985) var født på Saint Croix, én af de
vestindiske øer. Efternavnet er en skrivefejl for Cornelius. Han kom 1905
til Danmark og på Vajsenhusets skole. Lærer i Nakskov, underviste bl.a. i
musik, blev kor-leder og landskendt foredragsholder (om de vestindiske øer
og egen baggrund). Begravet på Avnede kirkegård uden for Nakskov. Statuen
står ved stationen.
|
Rejser og udflugter 2008 - 2019
Klik på små billeder for at få større udgave frem
Billede
t.h.: Johannes Rau, Landestag, Düsseldorf
●
Oktober 2019: Rønne, Bornholm
●
Oktober 2019: Hannover, Celle, Hamburg-Altona
●
August 2019: Syd- og Vesttyskland
●
Juni 2019: Kiel
●
Marts 2019: Flensborg-Haderslev
●
September 2018: Hamburg-Magdeburg-Uelzen-Flensburg
●
Juli 2018: Kiel og Rendsburg
●
Påsken 2018 i Neumünster, Berlin og Flensburg
●
Februar 2018:
Gensyn med Flensburg
●
September 2017: Sensommer i Österlen
●
August 2017:
Nordtysk rundrejse
●
Juli 2017: Kulturel éndages rundtur i Vestjylland
●
Juli 2017: Éndages udflugt til Sorø og Bregnede
●
Februar
2017: Berlin i kulden
●
Adventsferie Bremen-Hamburg-Lübeck, 2016
●
"Den
gamle redaction" på Amager
Billede
t.h.:
Die schlanke Mathilde,
Königs Allée,
Düsseldorf
●
Magdeburg-Hamburg, maj 2016
●
Nordvestlige Skåne, sept. 2015
● Hamburg, august 2015
●
Österlen, Skåne, juli 2015
●
Malmö, juli 2015
●
Tibirke-Vinderød-Hundested, juni 2015
●
Schweiz-Tyskland, marts 2015
●
Slesvig-Holsten og Braunschweig, sept. 2014
●
Det
vestlige Skåne, august 2014
●
Hamburg-Dammtor, marts 2014
●
Hamburg-Kiel-Flensborg-Jylland, oktober 2013
●
Jylland-Flensburg-Kiel, august 2013
● Hannover-Hildesheim-Hamburg, juni 2013
Billede
t.h.: Millerntor Stadion, St. Pauli, Hamburg
●
Sydvestlige Skåne, den gl. redaction, maj 2013
●
London, marts 2013
●
Växjö,
Småland, oktober 2012
●
Mindre
byer i det sydlige Skåne, oktober 2012
●
Österlen,
Skåne, september 2012
●
Karlshamn og Blekinge, juli 2012
●
Den
gamle redactions udflugt, juni 2012
● Jylland og Sydvest-Tyskland, maj 2012
●
Sofiero,
Nordvest
Skåne og Halland, maj 2012
●
Falsterbo, Sydøst Skåne,
marts 2012
●
Svaneholm og Nordøst-Skåne, oktober 2011
●
Essen, Gelsenkirchen, Köln, Düsseldorf, 2010
●
Jakriborg og Nordvest Skåne, oktober 2009
●
Kristianstad og omegn, flere dage i august 2009
●
Skåne, diverse, forår-sommer 2009
~
Skåne,
diverse, forår-sommer 2008
|
Opdateret d. 21/9, 2023
|