Kirke, tro, liv

Herning Kirke ~ Fredens ~ Sct. Johannes ~ HedeagerkirkenSkt. Peters

Søndagens tekst ~ Thomas H. Beck ~ Gyrite MadsenClaus Oldenburg (Berlingske 2017)Claus Oldenburg (KD 2017)Claus Oldenburg (KD 2022)

CruxEKDKatolskMetodist ~ Nordkirche ~ TS 1 ~ TS 2 ~ Viborg Stift


God grant me the serenity to accept the things I cannot change,

the courage to change the things I can,

and the wisdom to know the difference
- Reinhold Niehbuhr








Tilbage til forsiden




Krønike 2000 - 2024

● Kristi Himmelfartsdag d. 9/5 2024: Anden tekstrække er interessant på denne dag; i evangeliet er Lukas faktapræget, mens han i Ap. Ger. er lidt mere filosofisk. Det er nærliggende at tolke himmelfarten derhen, at ligesom den fysiske himmel omslutter os på Jorden, er Himlen et åndeligt frirum og en åndelig værdi for vor sjæl. En del af Himlen er i os. Der er noget større i os end det jordeliv, som vi skal tage vare på og ofte holder af. Der er et perspektiv, som rækker ud over her og nu. Det er falsk, når eksistens-teologien dualistisk og absolut ville skille mennesker fra Gud i stedet for at forbinde os. Den af Gud skabte forbindelse mellem Gud og mennesker rækker ud over de negative afgrunde i menneskers liv med hinanden individuelt og historisk-globalt. Himmelfarten generelt og dåben individuelt markerer en Gudskabt positiv værdi, som findes i alle mennesker, selv om vi ikke altid kan se den. (BTP)

~ Se Breengaard og Wigh-Poulsen nedenfor.


● Søndag d. 28/1 2024:  Petrikirche i Herford, Nordrhein-Westfalen, siden 2013 én af de såkaldte nye Hansebyer, var rammen om en gudstjeneste, der fejrede sognets Vesper-initativ med åbent hus, bespisning og samvær i kirken. Kirken/sognet gav et moderne, men ikke poppet, indtryk - med forskellige personers fortælling om fællesskabet, nye salmer og en enkelt gammel, samt en prædiken af Pfarrer Bodo Ries over lignelsen om arbejderne i vingården (Mattæus 20, 1-16), jf. Henning Nørhøjs udlægning. Det er netop ikke en model for fremtidige overenskomster på arbejdsmarkedet. Ries rettede til sidst en lidt overflødigt moderniseret udgave af Arons velsignelse direkte ud mod os TV-seere på ZDF. ~ Foto: Tsungam, Wikimedia


Søndag d. 14/1 2024: En søndag ikke blot med tronskifte i Danmark, men også med en fin TV-gudstjeneste på ZDF fra Saalkirche i Ingelheim uden for Mainz, hovedstaden i Rheinland-Pfalz. Gudstjenesten blev forestået af Pfarrerin Jessica Grünenwald og Pfarrerin Anne Waßmann-Böhm; tema var tid, én af livets største gåder. Hver dag varer tusindvis af sekunder: Hvad bruger vi dem til, og hvad gør de ved os? Tid er penge, siger nogle, men hvordan investerer vi vor tid, vore sekunder, vore betroede talenter? Jf. Mattæus 25, 14-30. Vi skal engagere os - i fortrøstning til, at alt står i Gud Faders hånd, jf. DDS 375. ~ Foto: Dguendel, Wikimedia ~ Link: Saalkirche


Fhv. sognepræst MF Søren Krarup | * 3/12 1937  † 8/11 2023 |

Han gjorde aldrig noget for at behage, tværtimod var han ofte fornærmende. I afslappet selskab, f. eks. ved kirkekaffen i Kastelskirken, var han et behageligt menneske. Arven fra far Vilhelm var tung og prægende. Krarup og fætteren Jesper Langballe gjorde Tidehvervs-bevægelsen til et familie-foretagende og en politisk bevægelse. Krarup var én af de første, der sagde fra over for den uhæmmede indvandring og flygtninge-industrien, ligesom han markerede sig over for venstrefløjen og Politiken, jf. KD 2023KD 2022KD 2017KD 2017bKD 2016Den store danskeDBL ~ Den Korte AvisWikipedia


Niels Henrik Olesen | * 27/3 1948  † 8/8 2021 |
Jeg lærte sent Olesen godt at kende, men jeg nåede at opleve den lærde, behagelige og tilmed frankofile mand ved gudstjenester og arrangementer i Simon Peters Kirke, og jeg nåede at besøge ham i Slesvig, jf. Dansk Kirke i Sydslesvig ~ Nils Vollertsen ~ Viggo Jacobsen ~ Simon Peters Kirke


Ole Brehm Jensen | * 1948  † 2015 |
Mødet med sognepræst og hærprovst i Kastelskirken var én af de store glæder i min kordegnetid. Menneskeligt og teologisk-kirkeligt meget givende.
Berlingske 2008 ~ Fyens 2008 ~ Udnævnelse 2002 ~ Prædiken 1. søn. i advent ~ Prædiken 7. søn. efter Trinitatis

● Jan Lindhardt | * 24/4 1938  † 11/11 2014 |
Søn af P. G. Lindhardt og med klare arvestykker, men også helt sin egen som idéhistoriker, teolog og biskop i Roskilde. Med Berlingskes ord: "sin tids Lindhardt", jf. Berlingske Nekrolog ~ Den store danske ~ Frederik Lindhardts minder ~ Fyens nekrolog ~ Gads Forlag ~ Gravsted KD Nekrolog med links ~ KD Reportage fra bisættelse ~ KD Tine Lindhardts tale med links ~ Lindhardt i den kirkelige debat 2003 ~ Peter Lodbergs mindeord ~ SN.dk om bisættelsen i Roskilde Domkirke ~ Wikipedia

Leslie O. Dorn S.J. | * 1914  † 2000 | Gymnasielærer og katolsk præst af engelsk oprindelse, som jeg mødte i forbindelse med lokalradio-engagement. Dorn fortalte mig, at han havde gået på samme skole som filminstruktøren Alfred Hitchcock, og at Hitch havde "pyntet" på historien, jf. Gravsted ~ Bogtorvet ~ William Dam







Naturkors
(foto: Betty Højby Hansen, 2020)


Petrikirche


Saalkirche







Kastellet: Vore faldne
(foto: B. Riobo, Wikimedia)





Krønike 1930 - 1999

P. G. Lindhardt | * 12/12 1910  † 30/9 1988 |
Det var noget helt særligt at gå i kirke hos professoren, som blev beskyldt for at afskaffe det evige liv. Det lykkedes mig endog en gang at lokke min far og mor med i Vor Frue Kirke, Aarhus. Min far var jævnaldrende med PGL men på en helt anden kirkelig-teologisk fløj. Efter gudstjenesten sagde min far: "Han er en god pietist". Mest et drilleri, men ikke helt ved siden af. PGL talte til den helt personlige kerne af troen, oftest pessimistisk. Kendt for sine til tider forenklende kirkehistoriske værker og altid en provokatør; min far støttede ofret, da PGL engang 'overfaldt' Aage Falk Hansen.
DBL ~ Den store danske ~ Flemming Behrendt ~ Gravsted ~ KD 23/9 2009 ~ KD 10/12 2010 ~ KD 11/12 2010 ~ Wikipedia ~ Aarhus Universitet


Domprovst Børge Roesen | * 30/6 1913  † 19/10 1985 |

Se: FrihedsmuseetArkiv ~ Citat: Kirkens opgave er at befri mennesket, forløse dets liv. Og det sker gennem det ord, der forkyndes, og de sakramenter, der forvaltes. Og alt dette hviler igen på nogle håndfaste kendsgerninger: at Gud blev menneske, blev menneskets bror og ven. Det skete i en ganske bestemt historisk person. Og hans forløsende befriergerning er det, der fortsætter gennem den fortsatte forkyndelse af hans ord og videregivelse af hans sakramenter. Om mennesker føler sig religiøst bevægede eller får mystiske og stemningsfulde oplevelser derved er ganske underordnet. Befrielsen for mennesket består i det ord, der siges, og de sakramenter, der rækkes. (....) At viderebringe forløsningens fakta til mennesker, er kirkens funktion. For denne ene sags skyld er huset bygget og prydet.

Fra artiklen "Nogle synspunkter vedrørende den nonfigurative kunst". In: J. Exner og Tage Christiansen (red.): Kirkebygning og Teologi. København 1965, Gads Forlag

Søren Holm | * 4/3 1901  † 17/8 1971 |

Ekstremt produktiv og ordrig doktor i både filosofi og teologi, jf. Biografi og gravstedDen store danskeDansk Biografisk Lexikon  *

~ I forhold til Erkendelsen betegner a priori det, uden hvilket ingen Erkendelse er mulig. (....) I Religionen møder der os en Gyldighed, som er hævet op over Tidens og Rummets Sfære. - Religionsfilosofi, 1970, Nyt Nordisk Forlag

~ Kristendommen er en monotheistisk Religionsform, i hvilken Gud gennem Jesus af Nazareth meddeler Forløsningen fra Synderne og Fornyelsen af Livet. - Dogmatik, 1962, H. Hirschsprungs Forlag

~ Kant sagde da ogaa, at det er umuligt at tjene Gud paa anden Maade end ved at opfylde vore Pligter mod andre Mennesker. (...) Albrecht Ritschl hævdede, at Kærligheden til Gud intet Spillerum har for en Handlen, der går uden om Kærligheden til Brødrene. - Kristelig Ethik, 1963, H. Hirschsprungs Forlag


Reinhold Niebuhr | 21/6 1892  1/6 1971 |
H. R. Niebuhr | 3/9 1894  5/7 1962 |
Tysk-amerikansk brødre og filosoffer/teologer, jf. Britannica 1 ~ Britannica 2   


Paul Tillich | * 20/8 1886  22/10 1965 |
Tysk-amerikansk teolog, som kan virke lidt vævende, og som i nyeste tid anses for en øko(træ)-teolog, jf. indskrift gravsten. Se Den store Danske ~ Britannica ~ Encyclopedia ~ Wiki ~ Grundbegreber ~ Oversættelse Litteratur


Rudolf Otto | 25/9 1869  7/3 1937 |
Tysk teolog, som bl.a. kredsede om troens mysterium, jf. Britannica


Adolf (von) Harnack | * 7/5 1851  10/6 1930 |
Stor teolog,
som skelnede mellem den paulinske Jesus-historie og Evangeliet, Jesu egen forkyndelse, og som ofte kaldes "liberal", hvilket indicerer en udogmatisk historisk indfaldsvinkel. Harnacks familie var aktive modstandere af Nazi-diktaturet: Sønnen Ernst blev henrettet 1945 for deltagelse i juli-attentatet, broderen Ottos søn Arvid blev henrettet 1942, og Arvids bror Falk Harnack var også modstandsmand, deserterede fra den tyske hær i Hellas og deltog i modstandsbevægelsen dér, men overlevede og blev en betydende filmistruktør, først i DDR og efter 1952 i Vestberlin og Vesttyskland, jf. DEFA, GDW, IMDb, Wikipedia. Mere om Adolf H.: Britannica ~ Encyclopedia ~ Den store danskeWikipedia. Harnacks epokegørende analyse kan købes i engelsk reprint her: Abebooks 







En bog om PGL af C. Bach-Nielsen



Københavns Domkirke

(foto: Ib Rasmussen, Wikimedia)













Tillichs gravsten
(klik for større bill.)
(Foto: Michael Gaebler, Wikimedia)



 


Kloge ord, kloge mennesker

● August von Kotzebue (1761-1819) : Dankbare Menschen sind wie fruchtbare Felder. Sie geben das Empfangene zehnfach zurück.


● Jacob Peter Mynster (1775-1854) : Vel skal man bedømme andre kristne med mildhed, og vel er det samme gud, vi dyrker, men man skal ikke foregive en enighed, hvor den vitterligt ikke er til stede.


● Esaias Tegnér (1782-1846) : Vad rätt du tänkt, vad skönt du drömt, och vad du i kärlek önskat, kan aldrig av tiden förstöras.


● David Steindl-Rast (1926-) : Es ist also nicht das Glück, das uns dankbar macht, sondern es ist die Dankbarkeit, die uns glücklich macht.


Dr. theol. Carsten Breengaard (1943-) : Langfredag er hverken fortællingen om gudsforladthed eller om Guds død. Langfredag er Guds vredes selvovervindelse og genskabelsen af skabelsens fællesskab mellem mennesker. Og mellem mennesker og Gud. (KD, 18/3 2016)


Biskop Henrik Wigh-Poulsen (1959-) : Kærligheden er stærkere end døden og mørket. Der vil altid være et håb og et lys et sted. Hvis vi har det syn på tingene, at det hele alligevel ender i det store, sorte hul, så kan det i grunden være lige meget. Så kan jeg ligeså godt begynde at tage af kassen. Men når der er noget andet, der er stærkere og vigtigere, gør det også, at man stadig opfører sig ordentligt over for sine medmennesker og har forhåbninger for dagen i morgen.
Ondskaben ligger hele tiden og lurer i mennesket, og der skal ikke altid så meget til for at antænde den. Alligevel insisterer Gud på at være hos os, så han kan minde os om, at der er en anden mulighed i vores liv. At der er noget andet end det mørke, vi kan bygge op inden i os selv og ikke altid kan komme ud af igen.
Ideelt set skal vi tilgive andre, fordi Gud har tilgivet os, og vi skal spejle hans tilgivelse i forhold til andre, men vi ved jo også godt, at vi ikke altid kan. Vi skal gøre det, men vi kan også fejle i dét. Men så har vi jo igen tilgivelsen at håbe på, så vi alligevel kan komme videre i vores liv. (Folkekirken.dk)


● Anne J. Hathaway (1982-) : Science without religion is lame; religion without science is blind.

 






Esaias Tegnér

(maleri: Johan Gustaf Sandberg, 1826)






Det vanskelige spring

Søren Kierkegaards eksistensfilosofi har stor indflydelse langt ud over nationale og faglige grænser, selv om original-teksterne er vanskelige at læse. Mange har hæftet sig ved hans tanker om menneskets stadier på livets vej.
       Mennesket adskiller sig fra dyrene og planterne ved at have et selv – en bevidsthed, en ånd. På det første stadium, "spidsborgeren", forholder mennesket sig ikke til sig selv, men lever i konformitet og vane. På det andet stadium, "æstetikeren", flygter mennesket fra sig selv, kaster sig ud i forbrug og ødselhed, holder distance og ironi, forbliver tilskuer. "Etikeren" er det tredje stadium, hvor personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget selv, men tager ansvar og foretager valg, men friheden til at vælge under ansvar kan kaste mennesket ud i en eksistential angst, hvor meningen med tilværelsen går tabt. På det fjerde stadium, det religiøse, er der ligesom på det første også mulighed for rutine og konformitet, dvs. et ikke-valg, men det ultimative er en lidenskabelig, åndelig tro, hvor man indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb (Gud fødes som menneske [Jesus], for at dø på korset og opstå igen, for at menneskeheden kan frelses) og dermed også opnår en selvindsigt, hvor man acceptererer sig selv som den, man er. Man finder således fodfæste og mening i livet.
      
Ud fra dette er opgaven for hver enkelt af os at tage springet fra at være tilskuer (æstetiker, ironiker) til at indtage det etiske og det religiøse stadium, hvor vi deltager og lever i erkendelse. Det er unægtelig lettere sagt end gjort!

       Men hvor væsentlige er egentlig disse stadier? Snarere er visdommen og kristendommen koncentreret i ordene om vejen, hvor Jesus siger: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende Faderen, og fra nu af kender I ham og har set Ham" (Johannes-evangeliet 14, 6-7). Konklusionen må være, at vejen er lig med målet: At gå på vejen med Jesus in mente er at leve i den erkendelse, med det følgende ansvar - det er at være i mål. (BTP)

 






Søren Kierkegaard
1813-1855
(tegning: Niels Christian Kierkegaard, 1840, Wikimedia)
 


Mine barndomsminder


Helligsø Kirke (foto: Brian Nielsen, 2020)

Mindesten for Bisakop Erik Jensen ved indgangen


          
Kalkmaleri og altertavle i Helligsø Kirke (fotos: Else Nielsen, 2009)


Helligsø-Gettrup Sogn
Hurup ~ VestervigAgger ~ Boddum - Ydby - Heltborg
Jerslev - Hellum - Mylund sogne
Gravsted for den engelske soldat Cairns på Helligsø Kirkegård
● Biskop Erik Jensen
Biskop Erik Jensen gravsted og minibiografi
Erik Jensen på Dansk biografisk Leksikon


Mindeplade ved mindestenen for Biskop Erik Jensen, Helligsø Kirke
 






Gettrup Kirke

(foto: Brian Nielsen, 2020)










  Ungdoms-minde fra Aarhus: Peter  Sabroe-skulpturen på Østbanetorvet (eget foto)

 


Familieminder

● Fætter Steens død 2024 ~ Steen KjærgaardLokalavisen Aulum ~ Lokalavisen LemvigSalmer og sange ved Steens bisættelseBTP tale ved mindesammenkomst ~ Urne-nedsættelse 17 maj 2024 ¤


● Familiegravsteder i Aulum
Min søster (urne flyttet 2024) og mine forældre m.fl.August 2024

Min farfar og farmor samt min onkel og faster

Min moster og onkel ~ min mormor og morfar

Min mors tante og onkel: Maren og Ingvard Hoffmann ~ Mors fætter Aksel


● Aulum Kirke og by
Aulum Kirke (1) ~ Aulum Kirke (2)Det sker i Aulum ~ Aulum Wikipedia


● Tårnby Kirkegård: Min søster Elses og Leifs gravsted (2016)
Min søster Else (1/8 1957 - 1/8 2011) og svoger Leif (2/1 1954 - 25/3 2016)
Sognepræst Peter Søes tale ved Elses bisættelse fra Skelgårdskirken 5/8 2011


● Familiegravsted på Jelling kirkegård
Min farbror Ernst og tante Esther


● Grave i Gettrup og Helligsø
Hviid ~ Jensen Thaliasminde ~ Liholm ~ Lousdal ~ Mølgaard ~ Neesgaard ~ Oxlund ~ Smed ~ Thomsen  ¤

 






Else (søster) - 2007
 


Opdateret 16/9, 2025