Mit liv ~ min tro

Søndagens tekst
Herning:
Herning Kirke
~
Fredens Kirke
~
Sct. Johannes Kirke ~
Hedeagerkirken ~
Stiftet
Helsingør:
Sct.
Mariæ ~ Skt.
Olai
København:
Garnisonskirken ~
Kastelskirken ~
Christians Kirke ~
CO prædikener ~
Stiftet
THB ~
THB 2020 ~
THB bog ~
GM
Gotte gebe mir die Gelassenheit,
Dinge hinzunemhmen, die ich nicht ändern kann;
den Mut, Dinge zu ändern, die ich ändern kann;
und die Weisheit, das eine vom anderen zu unterscheiden
- Reinhold Niehbuhr
|
Tilbage til forsiden

Til venstre og herover: Kalkmleri i Helligsø Kirke (fotos:
Else Nielsen)
|
Metodistkirken
● Metodistkirken
i Danmark
●
Fakta om metodisterne i Norden
● Jerusalemskirken
- Metodistkirken i København
●
Metodistkirken i Holstebro - Idrætsefterskolen Lægaarden
●
Evangelisch-methodistische Kirche
● 5/5 2022: Den tyske metodistkirke forbliver i den ikke-konservative
globale United Methodist Church (UMC), jf.
APD
|

|
Tillich og de andre
| Professor Ole Jensen | 24/1 1937 † 14/12 2021|
●
DBL ~
KD ~
Wikipedia ~
Stiften på
80 års-dagen 2017
| Eberhard Jüngel | * 5/12 1934 † 28/9 2021 |
Én af de helt store fra det tyske teologiske centrum i Tübingen er gået
bort, jf.
Peter Widmann i Den store danske ~
Kristeligt Dagblad
| Niels Henrik Olesen | * 27/3 1948 † 8/8 2021 |
Jeg lærte sent Olesen godt at kende, men jeg nåede at opleve den lærde,
behagelige og tilmed frankofile mand ved gudstjenester og arrangementer
i Simon Peters Kirke, og jeg nåede at besøge ham i Slesvig, jf.
Dansk Kirke i Sydslesvig ~
Nils Vollertsen ~
Viggo Jacobsen ~
Simon Peters Kirke
| Bo Gunnar Berglund | * 3/5 1943 † 6/5 2020 |
Undskyld at jeg drilsk anbringer skåningen BGB i rækken af teologer.
Teologi og metafysisk var noget af det, den rationelle BGB ikke forstod.
Han var klassisksproglig og stumfilmskender, især Chaplin - og han var min
ven.
Kun få dage efter sin fødselsdag døde han pludselig, jf.
Fonus minnessidor og min egen side om afdøde
filmhistorikere og filmkritikere
| Ole Brehm Jensen | * 1948 † 2015 |
Mødet med sognepræst og hærprovsten var én af de store glæder i min
kordegnetid. Menneskeligt og teologisk-kirkeligt meget givende.
Berlingske 2008 ~
Fyens 2008 ~
Udnævnelse 2002 ~
Prædiken 1. søn. i advent ~
Prædiken 7. søn. efter Trinitatis
● Jan Lindhardt | * 24/4 1938 † 11/11 2014 |
Søn af P. G. Lindhardt og med klare arvestykker, men også helt sin egen
som idéhistoriker, teolog og biskop i Roskilde. Med Berlingskes ord: "sin
tids Lindhardt", jf.
Berlingske Nekrolog ~
Den
store danske ~
Frederik Lindhardts minder ~
Fyens nekrolog ~
Gads Forlag ~
Gravsted
KD Nekrolog med links ~
KD Reportage fra bisættelse ~
KD Tine Lindhardts tale med links ~
Lindhardt i den kirkelige debat 2003 ~
Peter Lodbergs mindeord ~
SN.dk om bisættelsen i Roskilde Domkirke ~
Wikipedia
| Leslie O. Dorn S.J. | * 1914 † 2000 | , Gymnasielærer og katolsk præst af engelsk
oprindelse, som jeg mødte i forbindelse med lokalradio-engagement. Dorn
fortalte mig, at han havde gået på samme skole som filminstruktøren Alfred
Hitchcock, og at Hitch havde "pyntet" på historien.
Gravsted ~
Antikvariat-net ~
Bogtorvet ~
William Dam
| P. G. Lindhardt | * 12/12 1910 † 30/9 1988 |
Det var noget helt særligt at gå i kirke hos professoren, som blev
beskyldt for at afskaffe det evige liv. Det lykkedes mig endog en gang at
lokke min far og mor med i Vor Frue Kirke, Aarhus. Min far var
jævnaldrende med PGL men på en helt anden kirkelig-teologisk fløj. Efter
gudstjenesten sagde min far: "Han er en god pietist". Mest et drilleri,
men ikke helt ved siden af. PGL talte til den helt personlige kerne af
troen. Men PGL var også en provokatør, og min far støttede ofret, da PGL
engang 'overfaldt' Aage Falk Hansen.
Dansk biografisk Leksikon ~
Den
store danske ~
Flemming Behrendt ~
Gravsted ~
KD 23/9 2009 ~
KD 10/12 2010 ~
KD 11/12 2010 ~
Wikipedia ~
Aarhus Universitet
| Paul Tillich | * 20/8 1886 † 22/10 1965 |
●
Niels Henrik Gregersen i Den store Danske
●
Britannica ~
Encyclopedia ~
Famous Bio
●
Dansk Wikipedia ~
Engelsk Wikipedia ~
Tysk
Encyclopedia
●
Irene Larsen: Grundbegreber ~
"Oversættelse" ~
Litteratur
|

Naturkors
(foto: Betty Højby Hansen, 2020)

En bog om Lindhardt af den udmærkede kirkehistoriker
Carsten Bach-Nielsen

Tillichs gravsten
(klik for større bill.)
(Foto: Michael Gaebler,
Wikimedia)
|
9. april og Langfredag 2020
Ved et mærkeligt tilfælde faldt 9. april i 2020 dagen før Langfredag. To
skændslens, sorgens og mørkets dage.
9. april:
Gennem en årrække var det danske forsvar - trods den internationale krise
og krigsstemning - blevet neddroslet og nedbrudt. Derfor var kapitulation
den 'realistiske' udvej, da Nazi-Tyskland 9. april 1940 angreb og besatte
Danmark. Nogle unge soldater blev ofre for 'den realistiske politik'; de
kæmpede, som de mente, man burde, men er aldrig blevet hædret, som de
burde.
●
9. april i historisk sammenhæng
●
De aldrig hædrede faldne
Langfredag: Den mest dystre dag i kristenhedens kalender. Jeg har
svært ved at leve med den, selv om jeg og vi alle véd, at der fulgte en
påskemorgen efter. Simon Peter blev sindbilledet på os alle og vore svigt.
●
Døden er ikke et punktum (biskop Henrik Wigh-Poulsen)
●
Tanker om korset (sp. Thomas Reinholdt Rasmussen)
●
Guds nærvær (dr. theol. Carsten Breengaard)
|

Vore faldne
mindesmærke Kastellet
(foto: B. Riobo, Wikimedia)
|
Kloge ord
● August von Kotzebue (1761-1819) : Dankbare Menschen sind wie fruchtbare
Felder. Sie geben das Empfangene zehnfach zurück.
● Jacob Peter Mynster (1775-1854) : Vel skal man bedømme andre kristne med mildhed,
og vel er det samme gud, vi dyrker, men man skal ikke foregive en enighed,
hvor den vitterligt ikke er til stede.
● Esaias Tegnér (1782-1846) : Vad rätt du tänkt, vad skönt du drömt, och vad du
i kärlek önskat, kan aldrig av tiden förstöras.
● Vilhelm Moberg (1898-1973) : Du ska altid tänka: Jag är här på jorden denna
enda gång! Jag kan aldrig komma hit igen! Tag vara på ditt liv! Akta
det väl! Slarva inte bort det! För nu är det din stund på jorden!
● Malcolm Muggeridge (1903-1990) : The most encouraging thing about
the Soviet regime was its failure. If it had succeeded, I would have known
that there were no limits to the extent to which human beings could be
terrorised and enslaved.
● David Steindl-Rast (1926-) : Es ist also nicht das Glück, das uns dankbar
macht, sondern es ist die Dankbarkeit, die uns glücklich macht.
● Anne J. Hathaway (1982-) : Science without religion is lame; religion
without science is blind.
|

Esaias Tegnér (1782-1846)
(maleri: Johan Gustaf Sandberg, 1826)
|
Kirkens sande opgave
Kirkens opgave ligger jo ikke i at skabe religiøs stemning og hjælpe
mennesker til mystiske oplevelser. Kirkens opgave er at befri mennesket,
forløse dets liv. Og det sker gennem det ord, der forkyndes, og de
sakramenter, der forvaltes. Og alt dette hviler igen på nogle håndfaste
kendsgerninger: at Gud blev menneske, blev menneskets bror og ven. Det
skete i en ganske bestemt historisk person. Og hans forløsende
befriergerning er det, der fortsætter gennem den fortsatte forkyndelse af
hans ord og videregivelse af hans sakramenter. Om mennesker føler sig
religiøst bevægede eller får mystiske og stemningsfulde oplevelser derved
er ganske underordnet.
Befrielsen for mennesket består i det ord, der siges, og de sakramenter,
der rækkes. Og det er præsters og digteres og teologers pligt at gøre sig
megen umage for at udtrykke sig så præcist som muligt om disse
kendsgerninger i forkyndelse og ritualer, i salmer og bekendelse og bøn.
For svigter man forløsningens håndfaste kendsgerninger og giver sig
religiøse stemninger og oplevelser i vold, giver man mennesket stene for
brød.
Denne klart definerlige opgave: at viderebringe forløsningens fakta til
mennesker, er kirkens funktion. For denne ene sags skyld er huset bygget
og prydet.
Børge Roesen, 1965
Citeret fra artiklen "Nogle synspunkter vedrørende den nonfigurative
kunst". In: J. Exner og Tage Christiansen (red.): Kirkebygning og Teologi.
København 1965, Gads Forlag.
|

Københavns Domkirke (foto: Ib Rasmussen, Wikimedia)
|
Det vanskelige spring
Søren
Kierkegaards eksistensfilosofi har stor indflydelse langt ud over
nationale og faglige grænser, selv om original-teksterne er vanskelige at
læse. Mange har hæftet sig ved hans tanker om menneskets
stadier på livets vej.
Mennesket adskiller sig fra dyrene og
planterne ved at have et selv – en bevidsthed, en ånd. På det første
stadium, "spidsborgeren", forholder mennesket sig ikke til sig selv, men
lever i konformitet og vane. På det andet stadium, "æstetikeren",
flygter mennesket fra sig selv, kaster sig ud i forbrug og ødselhed,
holder distance og ironi, forbliver tilskuer. "Etikeren" er det tredje stadium, hvor
personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget selv, men tager
ansvar og foretager valg, men friheden til at vælge under ansvar kan kaste
mennesket ud i en eksistential angst, hvor meningen med tilværelsen går
tabt. På det fjerde stadium, det religiøse, er
der ligesom på det første også mulighed for rutine og konformitet, dvs. et
ikke-valg, men det ultimative er en lidenskabelig, åndelig tro, hvor man
indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb (Gud fødes som
menneske [Jesus], for at dø på korset og opstå igen, for at menneskeheden
kan frelses) og dermed også opnår en selvindsigt, hvor man
acceptererer sig selv som den, man er. Man finder således fodfæste og
mening i livet.
Men hvor væsentlige er egentlig disse stadier? Snarere er visdommen og kristendommen koncentreret i ordene om
vejen,
hvor Jesus siger: "Jeg er vejen og sandheden og livet;
ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende
Faderen, og fra nu af kender I ham og har set Ham" (Johannes-evangeliet
14, 6-7). Konklusionen må være, at vejen er lig med målet: At gå på vejen
er at være i mål. Med andre ord: De fire stadier er i sig selv ikke det
centrale, men det er springet. Opgaven for hver enkelt af os må være at at tage springet fra at være
tilskuer (æstetiker, ironiker) til at gå på vejen, vælge vejen, hvor vi er deltagerere.
Således indtager vi det det etiske og det religiøse stadium, hvor vi deltager og
lever i erkendelse og ansvar. Men det er meget lettere sagt end gjort!
Bo Torp Pedersen, 2017
|

Søren
Kierkegaard
1813-1855
(tegning: Niels Christian Kierkegaard, 1840, Wikimedia)
|
Mine minder
FRA UNGDOMMENS ÅR OG AARHUS
● Peter Sabroe
Peter Sabroes gravsted og minibiografi (kirkegård v/Trøjborg)
Kort biografi i Den store Danske
Længere biografi i Dansk Biografisk Leksikon
Kampen
mod uretten - spillefilmen om Peter Sabroe
● Adolph Rastén og Raquel Rastenni
Adolph Rasténs gravsted og minibiografi
Sønnen Finn Rastens henvisning til beretninger om familiens flugt
Rachel Rastennis gravsted og minibiografi
● P. G. Lindhardt, Vor Frue Kirke m.m.: Se ovenfor

Helligsø Kirke (foto: Brian Nielsen, 2020)
FRA BARNDOMMENS EGNE
●
Helligsø-Gettrup Sogn
● Hurup ~
Vestervig
~ Boddum -
Ydby - Heltborg
● Jerslev - Hellum -
Mylund sogne
●
Gravsted for den engelske soldat Cairns på Helligsø Kirkegård
● Biskop Erik Jensen
Biskop Erik Jensen gravsted og minibiografi
Erik Jensen på Dansk biografisk Leksikon

Mindeplade ved siden af mindestenen (t.h.) ved Helligsø Kirke
|

Sabroe-skulptur, Østbanetorvet, Aarhus (eget foto)

Helligsø Kirke: Alter (foto: Else Nielsen, 2009)

Gettrup Kirke, 1940 tårn (foto: Brian Nielsen, 2020)
|
Familieminder
● Tårnby Kirkegård:
Min søster og
svogers gravsted
Min søster Else (1/8 1957 - 1/8 2011) og svoger Leif (2/1 1954 - 25/3
2016)
● Sp. Peter Søes tale ved Elses
bisættelse fra Skelgårdskirken 5/8 2011
● Familiegravsteder i Aulum
- mine forældre
~
min moster og onkel
~
min mormor og morfar
~
min farmor og farfar/min
faster og onkel ~ Maren og
Ingvard Hoffmann, min mors tante og onkel ~
Mors fætter
Aksel
● Aulum Kirke og sogn
-
Aulum Kirke (1)
~ Kirke (2) ~
Kirke (3) ~
Stationsbyen Aulum
● Familiegravsted på Jelling kirkegård
- Min farbror
Ernst og tante Esther
● Grave i Gettrup og Helligsø
- Hviid
~
Jensen Thaliasminde ~
Liholm ~
Lousdal ~ Mølgaard ~
Neesgaard ~
Oxlund ~
Smed
● De tidligt døde:
Min mormor Else, som min søster er opkaldt efter, havde to søstre, der
begge døde i ung alder. Jeg kender ikke de præcise årsager, men tidlige
dødsfald var vel mere almindeligt dengang? Mormor Elses tredje søster
Olivia, f. ca. 1885, levede længe og boede i Viborg, hvor hun årrække var
gift med "Hr. Hansen". De tidligt døde er: Kirstine f. 19/7 1890, død 17/4
1918, 27 år gl.; Marie, f. 4/6 1898, d. 14/6 1910, 12 år gl..
|

Fælledparken 2004

2007
|
Opdateret 11/9, 2023 |
|