Vestens undergang?


Tilbage til forsiden
 



 


Forord
Undergang? Slutspil? Den vesterlandske civilisation kan i mørke øjeblikke af dette 21. århundrede af vor historie synes på vej i afgrunden. I det 20. årh. var det blodige despoter som Hitler, Mao og Stalin, som førte vor civilisation på randen af undergang. I det 21. årh. er det en demokratisk valgt kansler/  statsminister, som splitter sit eget land og det meste af Europa og nedbryder civilisationens forsvar indefra: Angela Merkel. Mens tyskere og polakker i 1600-tallet tappert forsvarede Wien - og dermed Europa - mod den tids muslimske stormløb, Osmannerriget, har Merkel åbnet Europas porte og budt osmannernes efterfølgere velkommen. Som en moderne udgave af fløjtespilleren fra Hameln fører hun de naive, tryghedssøgende befolkninger bort fra civilisationens borg og ned i afgrunden. Hendes irrationelle forhold til virkeligheden stammer sandsynligvis fra opvæksten i DDR, hvor sandheden ofte var ilde hørt, men hendes farlighed er ikke despotens farlighed à la Hitler eller Stalin. Det er mummespillets farlighed, skjult bag gloser som "humanitet", "Europa", "samarbejde" og "vore værdier", som hun i virkeligheden tømmer for mening. En nation får svært ved at forsvare sine grænser og opretholde lov og orden. Denne opløsning er lige ved hvad ekstremisterne midt iblandt os ønsker - og vejen til undergang. (BTP)
 





Angela Merkel: Vestens farligste kvinde - farlig for Vesten selv

 


Den ødelæggende kansler
28. sept. 2018:
Et glimrende interview med den fhv. CDU-politiker og statssekretær Willy Wimmer, som omtaler de forskellige angreb på retsstaten gennem årene - og i særdeleshed over det, der er sket under Angela Merkel: den ødelæggende kansler.
 

 


To gode indlæg på Document
7. juli 2018:
Lars Hedegaard sammenfatter vigtige pointer i Stephen Smiths karakteristik af den afrikanske folkevandring, herunder den fejlslagne u-landshjælp, og Hans Rustad omtaler Douglas Murrays bog "Europas underlige død" (bogen er udkommet på norsk, ikke dansk, men billigst i engelsk udgave).
Lars Hedegaard om Stephen Smith
Hans Rustad om Douglas Murray
Douglas Murray på norsk
The Strange Death Of Europe : Immigration-Identity-Islam
 



 


Merkels (foreløbige) sejr
6. juli 2018:
Angela Merkels særlige blanding af magtfuldkommenhed og snedighed gjorde igen udslaget. På vegne af koalitionsregeringen og sit eget parti CDU overvandt tendenserne til sund fornuft og oprør mod hendes linje fra det bayerske CSU. Hun bevarede den "ro", som giver hende points i meningsmålingerne. Mens CSU-lederen Horst Seehofer var i Østrig, skabte hun i Berlin sammen med socialdemokraterne en "kompromisaftale". Den er hullet som en si og åbner døren for en ny, ukontrollabel migrant-tilstrømning i Tyskland - og dermed Nordeuropa. Hvilken "sejr" !
 

 


Æbler og pærer
29. juni 2018:
Der savnes ikke tåbelige sammenligner, når visse vil beskrive karakteren af den migrant-tilstrømning, som Europa i disse år er udsat for. I Tyskland er det et særligt problem, når man henviser til den måde, hvorpå befolkningen i Tyskland modtog og integrerede de mange tyskere, som var fordrevet og tvunget på flugt fra Østpreussen og andre tyske områder, som blev tabt i Anden Verdenskrig. Det er ligner, men er værre end at sammenligne æbler og pærer.
 

 


Slutspil for Merkel?
22. juni 2018:
Hårde ord i leder-artiklen i Preußische Allgemeine Zeitung, men interessante og vist ganske præcise synspunkter. Er der nogen tysk kansler - siden Adolf Hitler - som har gjort større skade end Merkel? Og selv om Hitler overgår hende, er det slemt nok med Frau Merkel. Mon ikke det betyder noget, at hun som barn/ung blev opfostret i DDR-uretsstaten?
Læs lederartiklen her: Zum Schaden.
 





 


Aftenlandet
8. juli 2017:
Snakken om 'den brune fare' i Tyskland og Europa viser sig igen at være meningsløs. Det er ikke de såkaldte højrepopulister, som laver ballade - det er dem, der demonstrerer imod dem, fordi de ikke respekterer andre synspunkter end deres egne. De få nynazister i Europa formår intet i forhold til islamister, 'autonome' og deres sympatisører.
      Urolighederne ved G20-topmødet juli 2018 i Hamburg var uhyggelige, og der var én 'afsender': De 'autonome', som mener at være 'venstreorienterede' og politiske, men de er primært hærværksfolk, tyve og voldsmænd.
      Politiet nåede i flere tilfælde ikke frem i tide og turde ikke skyde med skarpt - sikkert fordi politiet véd, at politikernes sympati er borte, når det bliver hverdag igen. "Borgerkrig", siger en lokal mand. Dette sammenbrud for ret og sikkerhed skaber unægtelig en undergangs-stemning og bekræfter til overmål den herskende meningsklasses fallit og vore samfunds ægte krise.
       1) Hvornår vil man forstå? Hvornår vil man indse, at multikulti-samfundets og folkevandringens/ masseindvandringens velsignelser er en myte og en trussel mod de europæiske samfund? No solution.
       2) Viktor Orban har måske begået nogle fejltrin, men beskriver helt præcist den overhængende fare for frihed og national selvbestemmelse i Europa. Unelected elites - crisis in Europe.
       3) Præsident Donald Trump er et andet lyspunkt. Han er heller ikke fejlfri, men han og hans regering bagtales ud over alle bredder. Præsident Trumps tale i Polen er én af hans bedste og beskriver netop kerneværdierne frihed og nation.
       Vi kan kun håbe, at den optimisme, Trump udtrykker, bliver virkelighed, men i disse dage ser det ikke sådan ud. Tværtimod ser det ud til, at Vesten ikke forsvarer sig selv, fordi alt for mange ikke kan eller vil forstå, hvor de reelle farer befinder sig.
 






 


Kohls tvetydige arv
23. juni 2017:
Den 16. juni døde Tysklands kansler gn. 16 år, Helmut Kohl, og 1. juli gennemførtes for første gang en særlig EU-mindehøjtidelighed, en såkaldt "Staatsakt" udført af noget, som ikke er en stat. Denne uting er presset igennem mod de oprindelige ønsker fra enken Maike Richter Kohl, kanslerens anden hustru, og sønnerne af første ægteskab synes også utilfredse. Kohl skulle for enhver pris hyldes som stor europæer, selv om det er en sandhed med modifikationer: Da Muren faldt, og de to Tysklande kunne forenes, greb han instinktivt øjeblikket. Han tøvede ikke, og det er hans ene store fortjeneste. Prisen blev unødvendig høj. Som en anden Jeltsin gav Kohl frit løb til spekulanter, og den økonomiske brutalitet gjorde mange østtyskere til 'tabere'. Tyskland tabte endegyldigt Østpreussen, blev opslugt i EU og mistede sin egen valuta. Både genforeningen og EURO'en har kostet de tyske skatteborgere dyrt. EURO'en har desuden bidraget stærkt til EU-systemets funktionsfejl og daglige vanvid. Arven er tvetydig.
 



Helmut Kohl
(1930-2017)
 


Opdateret 13/11, 2018