Mit liv ~ min tro


Herning Kirke ~ Fredens Kirke
Christians Kirke ~ Garnisonskirken ~ Kastelskirken
Sct. Mariæ ~ Skt. Olai
Diverse prædikener
Thomas H. Beck ~ Sørine Gotfredsen om THB bog ~ Merete Bøye om THB-bog ~ Gyrite Madsen interview

T.v. og t.h. kalkmaleri i Helligsø kirke
fotos: Else Nielsen, 2009

 



Tilbage til forsiden



 


Tillich og de andre

| Professor Ole Jensen | 24/1 1937  † 14/12 2021|
DBL ~ KD ~ Wikipedia ~ Stiften på 80 års-dagen 2017

| Eberhard Jüngel | * 5/12 1934  † 28/9 2021 |
Én af de helt store fra det tyske teologiske centrum i Tübingen er gået bort, jf. Peter Widmann i Den store danske ~ Kristeligt Dagblad

| Niels Henrik Olesen | * 27/3 1948  † 8/8 2021 |
Jeg lærte sent Olesen godt at kende, men jeg nåede at opleve den lærde, behagelige og tilmed frankofile mand ved gudstjenester og arrangementer i Simon Peters Kirke, og jeg nåede at besøge ham i Slesvig, jf. Dansk Kirke i Sydslesvig ~ Nils Vollertsen ~ Viggo Jacobsen ~ Simon Peters Kirke

| Bo Gunnar Berglund | * 3/5 1943  † 6/5 2020 |
Undskyld at jeg drilsk anbringer min skåningen BGB i rækken af teologer. Teologi og metafysisk var noget af det, den rationelle BGB ikke forstod. Han var klassisksproglig og stumfilmskender, især Chaplin - og han var min ven. Kun få dage efter sin fødselsdag døde han helt pludseligt, jf. Fonus minnessidor og mine egne sider om afdøde filmhistorikere og filmkritikere

| Ole Brehm Jensen | * 1948  † 2015 |
Mødet med sognepræst og hærprovsten var én af de store glæder i min kordegnetid. Menneskeligt og teologisk-kirkeligt meget givende.
Berlingske 2008 ~ Fyens 2008 ~ Udnævnelse 2002 ~ Prædiken 1. søn. i advent ~ Prædiken 7. søn. efter Trinitatis

● Jan Lindhardt | * 24/4 1938  † 11/11 2014 |
Søn af P. G. Lindhardt og med klare arvestykker, men også helt sin egen som idéhistoriker, teolog og biskop i Roskilde. Med Berlingskes ord: "sin tids Lindhardt", jf. Berlingske Nekrolog ~ Den store danske ~ Frederik Lindhardts minder ~ Fyens nekrolog ~ Gads Forlag ~ Gravsted KD Nekrolog med links ~ KD Reportage fra bisættelse ~ KD Tine Lindhardts tale med links ~ Lindhardt i den kirkelige debat 2003 ~ Peter Lodbergs mindeord ~ SN.dk om bisættelsen i Roskilde Domkirke ~ Wikipedia

| Leslie O. Dorn S.J. | * 1914  † 2000 | , Gymnasielærer og katolsk præst af engelsk oprindelse, som jeg mødte i forbindelse med lokalradio-engagement. Dorn fortalte mig, at han havde gået på samme skole som filminstruktøren Alfred Hitchcock, og at Hitch havde "pyntet" på historien.
Gravsted ~ Antikvariat-net ~ Bogtorvet ~ William Dam

| P. G. Lindhardt | * 12/12 1910  † 30/9 1988 |
Det var noget helt særligt at gå i kirke hos professoren, som blev beskyldt for at afskaffe det evige liv. Det lykkedes mig endog en gang at lokke min far og mor med i Vor Frue Kirke, Aarhus. Min far var jævnaldrende med PGL men på en helt anden kirkelig-teologisk fløj. Efter gudstjenesten sagde min far: "Han er en god pietist". Mest et drilleri, men ikke helt ved siden af. PGL talte til den helt personlige kerne af troen. Men PGL var også en provokatør, og min far støttede ofret, da PGL engang 'overfaldt' Aage Falk Hansen.
Dansk biografisk Leksikon ~ Den store danske ~ Flemming Behrendt ~ Gravsted ~ KD 23/9 2009 ~ KD 10/12 2010 ~ KD 11/12 2010 ~ Wikipedia ~ Aarhus Universitet

| Paul Tillich | * 20/8 1886  † 22/10 1965 |
Niels Henrik Gregersen i Den store Danske
Britannica ~ Encyclopedia ~ Famous Bio
Dansk Wikipedia ~ Engelsk Wikipedia ~ Tysk Encyclopedia
Irene Larsen: Grundbegreber ~ "Oversættelse" Litteratur
 








Naturkors (foto: Betty Højby Hansen, 2020)















En bog om Lindhardt af den udmærkede kirkehistoriker Carsten Bach-Nielsen


Tillichs gravsten
(klik for større bill.)
(Foto: Michael Gaebler, Wikimedia)

 


9. april og Langfredag 2020

Ved et mærkeligt tilfælde faldt 9. april i 2020 dagen før Langfredag. To skændslens, sorgens og mørkets dage.

9. april: Gennem en årrække var det danske forsvar - trods den internationale krise og krigsstemning - blevet neddroslet og nedbrudt. Derfor var kapitulation den 'realistiske' udvej, da Nazi-Tyskland 9. april 1940 angreb og besatte Danmark. Nogle unge soldater blev ofre for 'den realistiske politik'; de kæmpede, som de mente, man burde, men er aldrig blevet hædret, som de burde.
9. april i historisk sammenhæng
De aldrig hædrede faldne

Langfredag: Den mest dystre dag i kristenhedens kalender. Jeg har svært ved at leve med den, selv om jeg og vi alle véd, at der fulgte en påskemorgen efter. Simon Peter blev sindbilledet på os alle og vore svigt.
Døden er ikke et punktum  (biskop Henrik Wigh-Poulsen)
Tanker om korset (sp. Thomas Reinholdt Rasmussen)
Guds nærvær (dr. theol. Carsten Breengaard)
 






Vore faldne
mindesmærke Kastellet
(foto: B. Riobo, Wikimedia)

 


Kloge ord

● August von Kotzebue (1761-1819) : Dankbare Menschen sind wie fruchtbare Felder. Sie geben das Empfangene zehnfach zurück.
● Jacob Peter Mynster (1775-1854) : Vel skal man bedømme andre kristne med mildhed, og vel er det samme gud, vi dyrker, men man skal ikke foregive en enighed, hvor den vitterligt ikke er til stede.
● Esaias Tegnér (1782-1846) : Vad rätt du tänkt, vad skönt du drömt, och vad du i kärlek önskat, kan aldrig av tiden förstöras.
● Vilhelm Moberg (1898-1973) : Du ska altid tänka: Jag är här på jorden denna enda gång! Jag kan aldrig komma hit igen! Tag vara på ditt liv! Akta det väl! Slarva inte bort det! För nu är det din stund på jorden!
● Malcolm Muggeridge (1903-1990) : The most encouraging thing about the Soviet regime was its failure. If it had succeeded, I would have known that there were no limits to the extent to which human beings could be terrorised and enslaved.
● David Steindl-Rast (1926-) : Es ist also nicht das Glück, das uns dankbar macht, sondern es ist die Dankbarkeit, die uns glücklich macht.
● Anne J. Hathaway (1982-) : Science without religion is lame; religion without science is blind.
 






Esaias Tegnér (1782-1846)
(maleri: Johan Gustaf Sandberg, 1826)
 


Kirkens sande opgave

Kirkens opgave ligger jo ikke i at skabe religiøs stemning og hjælpe mennesker til mystiske oplevelser. Kirkens opgave er at befri mennesket, forløse dets liv. Og det sker gennem det ord, der forkyndes, og de sakramenter, der forvaltes. Og alt dette hviler igen på nogle håndfaste kendsgerninger: at Gud blev menneske, blev menneskets bror og ven. Det skete i en ganske bestemt historisk person. Og hans forløsende befriergerning er det, der fortsætter gennem den fortsatte forkyndelse af hans ord og videregivelse af hans sakramenter. Om mennesker føler sig religiøst bevægede eller får mystiske og stemningsfulde oplevelser derved er ganske underordnet. Befrielsen for mennesket består i det ord, der siges, og de sakramenter, der rækkes. Og det er præsters og digteres og teologers pligt at gøre sig megen umage for at udtrykke sig så præcist som muligt om disse kendsgerninger i forkyndelse og ritualer, i salmer og bekendelse og bøn. For svigter man forløsningens håndfaste kendsgerninger og giver sig religiøse stemninger og oplevelser i vold, giver man mennesket stene for brød. Denne klart definerlige opgave: at viderebringe forløsningens fakta til mennesker, er kirkens funktion. For denne ene sags skyld er huset bygget og prydet.
Børge Roesen, 1965

Citeret fra artiklen "Nogle synspunkter vedrøende den nonfigurative kunst". In: J. Exner og Tage Christiansen (red.): Kirkebygning og Teologi. København 1965, Gads Forlag.
 






Københavns Domkirke  (foto: Ib Rasmussen, Wikimedia)
 


Det vanskelige spring

Søren Kierkegaards eksistensfilosofi har stor indflydelse langt ud over nationale og faglige grænser, selv om original-teksterne er vanskelige at læse. Mange har hæftet sig ved hans tanker om menneskets stadier på livets vej.
       Mennesket adskiller sig fra dyrene og planterne ved at have et selv – en bevidsthed, en ånd. På det første stadium, "spidsborgeren", forholder mennesket sig ikke til sig selv, men lever i konformitet og vane. På det andet stadium, "æstetikeren", flygter mennesket fra sig selv, kaster sig ud i forbrug og ødselhed, holder distance og ironi, forbliver tilskuer. "Etikeren" er det tredje stadium, hvor personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget selv, men tager ansvar og foretager valg, men friheden til at vælge under ansvar kan kaste mennesket ud i en eksistential angst, hvor meningen med tilværelsen går tabt. På det fjerde stadium, det religiøse, er der ligesom på det første også mulighed for rutine og konformitet, dvs. et ikke-valg, men det ultimative er en lidenskabelig, åndelig tro, hvor man indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb (Gud fødes som menneske [Jesus], for at dø på korset og opstå igen, for at menneskeheden kan frelses) og dermed også opnår en selvindsigt, hvor man acceptererer sig selv som den, man er. Man finder således fodfæste og mening i livet.
       Men hvor væsentlige er egentlig disse stadier? Snarere er visdommen og kristendommen koncentreret i ordene om vejen, hvor Jesus siger: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende Faderen, og fra nu af kender I ham og har set Ham" (Johannes-evangeliet 14, 6-7). Konklusionen må være, at vejen er lig med målet: At gå på vejen er at være i mål. Med andre ord: De fire stadier er i sig selv ikke det centrale, men det er springet. Opgaven for hver enkelt af os må være at at tage springet fra at være tilskuer (æstetiker, ironiker) til at gå på vejen, vælge vejen, hvor vi er deltagerere. Således indtager vi det det etiske og det religiøse stadium, hvor vi deltager og lever i erkendelse og ansvar. Men det er meget lettere sagt end gjort!
Bo Torp Pedersen, 2017
 






Søren Kierkegaard
1813-1855
(tegning: Niels Christian Kierkegaard, 1840, Wikimedia)


 


Mine minder

FRA UNGDOMMENS ÅR OG AARHUS
● Peter Sabroe
Peter Sabroes gravsted og minibiografi (kirkegård v/Trøjborg)
Kort biografi i Den store Danske
Længere biografi i Dansk Biografisk Leksikon
Kampen mod uretten - spillefilmen om Peter Sabroe
● Adolph Rastén og Raquel Rastenni
Adolph Rasténs gravsted og minibiografi
Sønnen Finn Rastens henvisning til beretninger om familiens flugt
Rachel Rastennis gravsted og minibiografi
● P. G. Lindhardt, Vor Frue Kirke m.m.: Se ovenfor


Helligsø Kirke (foto: Brian Nielsen, 2020)

FRA BARNDOMMENS EGNE
Helligsø-Gettrup Sogn
Hurup ~ Vestervig ~ Boddum - Ydby - Heltborg
Jerslev - Hellum - Mylund sogne
Gravsted for den engelske soldat Cairns på Helligsø Kirkegård
● Biskop Erik Jensen
Biskop Erik Jensen gravsted og minibiografi
Erik Jensen på Dansk biografisk Leksikon


Mindeplade ved siden af mindestenen (t.h.)  ved Helligsø Kirke
 






Sabroe-skulptur,  Østbanetorvet, Aarhus (eget foto)


Helligsø Kirke: Alter (foto: Else Nielsen, 2009)


Gettrup Kirke, 1940 tårn (foto: Brian Nielsen, 2020)
 


Familieminder

● Tårnby Kirkegård: Min søster og svogers gravsted
Min søster Else (1/8 1957 - 1/8 2011) og svoger Leif (2/1 1954 - 25/3 2016)
● Sp. Peter Søes tale ved Elses bisættelse fra Skelgårdskirken 5/8 2011

● Familiegravsteder i Aulum
- mine forældre ~ min moster og onkel ~ min mormor og morfar ~ min farmor og farfar/min faster og onkel ~ Maren og Ingvard Hoffmann, min mors tante og onkel ~ Mors fætter Aksel
● Aulum Kirke og sogn
- Aulum Kirke (1) ~ Kirke (2) ~ Kirke (3) ~ Stationsbyen Aulum
● Familiegravsted på Jelling kirkegård
- Min farbror Ernst og tante Esther
● Grave i Gettrup og Helligsø
- Hviid ~ Jensen Thaliasminde ~ Liholm ~ Lousdal ~ Mølgaard ~ Neesgaard ~ Oxlund ~ Smed
● De tidligt døde: Min mormor Else, som min søster er opkaldt efter, havde to søstre, der begge døde i ung alder. Jeg kender ikke de præcise årsager, men tidlige dødsfald var vel mere almindeligt dengang? Mormor Elses tredje søster Olivia, f. ca. 1885, levede længe og boede i Viborg, hvor hun årrække var gift med "Hr. Hansen". De tidligt døde er: Kirstine f. 19/7 1890, død 17/4 1918, 27 år gl.; Marie, f. 4/6 1898, d. 14/6 1910, 12 år gl..
 



Fælledparken 2004


2007
 


Opdateret 1/8, 2022