Liv & tro

Tilbage til forsiden


Til højre: Kalkmaleri, Helligsø Kirke (foto: Else Nielsen, 2009)
 



 


9. april og Langfredag 2020

Ved et mærkeligt tilfælde faldt 9. april i 2020 dagen før Langfredag. To skændslens, sorgens og mørkets dage.

9. april: Gennem en årrække var det danske forsvar - trods den internationale krise og krigsstemning - blevet neddroslet og nedbrudt. Derfor var kapitulation den 'realistiske' udvej, da Nazi-Tyskland 9. april 1940 angreb og besatte Danmark. Nogle unge soldater blev ofre for 'den realistiske politik'; de kæmpede, som de mente, man burde, men er aldrig blevet hædret, som de burde.
9. april i historisk sammenhæng
De aldrig hædrede faldne

Langfredag: Den mest dystre dag i kristenhedens kalender. Jeg har svært ved at leve med den, selv om jeg og vi alle véd, at der fulgte en påskemorgen efter. Simon Peter blev sindbilledet på os alle og vore svigt.
Døden er ikke et punktum  (biskop Henrik Wigh-Poulsen)
Tanker om korset (sp. Thomas Reinholdt Rasmussen)
Guds nærvær (dr. theol. Carsten Breengaard)
 






Vore faldne
mindesmærke Kastellet
(foto: B. Riobo, Wikimedia)
 


Kirkeliv & kirkeminder

A K T U E L T
Tekster til helligdagen, Bibelselskabet.
Kastelskirken
Sognepræst Else Hviid ~ Else Hviid i Fønix 2020 ~ Om bryllupper 2018 ~ På Kastellet 2017 ~ London 2016
Hærprovst og sognepræst Thomas H. Beck ~ Om udøbte børn 2019 ~ Om feltpæester 2017 ~ Sørine Gotfredsen om THB bog
Garnisonskirken
Nathanaels Kirke, Amager
Sct. Mariæ Kirke - Helsingør ~ Sct. Mariæ personale og åbning
Skt Olai Kirke - Helsingør Domkirke
Helsingør Domkirke - personale
Helsingør Domkirke - Fyraftensmøder
Helsingør Domkirke - Fredagsmøder

FRA MINE ÅR I KØBENHAVN
● 2017: Portræt Professor Ole Jensen, 80 år.
● 2016: Samtale Sognepræst Gyrite Madsen, pensionering
● Hærprovst og sognepræst Ole Brehm Jensen (1948-2015): Berlingske 2008 ~ Fyens 2008 ~ Udnævnelse 2002 ~ Prædiken 1. søn. i advent ~ Prædiken 7. søn. efter Trinitatis
● 2000: Nekrolog Leslie O. Dorn, gymnasium og kirke


Helligsø Kirke (foto: Brian Nielsen, 2020)

FRA BARNDOMMENS EGNE
Helligssø-Gettrup sogne ~ Helligsø ~ Gettrup ~ Hurup ~ Vestervig
Boddum - Ydby - Heltborg kirker
Jerslev - Hellum - Mylund sogne
 



Alter Kastelskirken


Kastels prædikestol  (fotos: Ib Rasmussen, Wikimedia)


Gettrup Kirke med 1940 tårn (foto: Brian Nielsen, 2020)
 


Kloge ord

● Vad rätt du tänkt, vad skönt du drömt, och vad du i kärlek önskat, kan aldrig av tiden förstöras. - Esaias Tegnér

● Vel skal man bedømme andre kristne med mildhed, og vel er det samme gud, vi dyrker, men man skal ikke foregive en enighed, hvor den vitterligt ikke er til stede. - J. P. Mynster

● Science without religion is lame; religion without science is blind. - Anne Hathaway

● Du ska alttid tänka: Jag är här på jorden denna enda gång! Jag kan aldrig komma hit igen! (...) Tag vara på ditt liv! Akta det väl! Slarva inte bort det! För nu är det din stund på jorden! - Vilhelm Moberg

● Dankbare Menschen sind wie fruchtbare Felder. Sie geben das Empfangene zehnfach zurück. - August von Kotzebue

● Es ist also nicht das Glück, das uns dankbar macht, sondern es ist die Dankbarkeit, die uns glücklich macht. - David Steindl-Rast
 






Esaias Tegnér (1782-1846)
(maleri: Johan Gustaf Sandberg, 1826)

 


Det vanskelige spring

Søren Kierkegaards eksistensfilosofi har stor indflydelse langt ud over nationale og faglige grænser, selv om original-teksterne er vanskelige at læse. Mange har hæftet sig ved hans tanker om menneskets stadier på livets vej.

Mennesket adskiller sig fra dyrene og planterne ved at have et selv – en bevidsthed, en ånd. På det første stadium, "spidsborgeren", forholder mennesket sig ikke til sig selv, men lever i konformitet og vane. På det andet stadium, "æstetikeren", flygter mennesket fra sig selv, kaster sig ud i forbrug og ødselhed, holder distance og ironi, forbliver tilskuer. "Etikeren" er det tredje stadium, hvor personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget selv, men tager ansvar og foretager valg, men friheden til at vælge under ansvar kan kaste mennesket ud i en eksistential angst, hvor meningen med tilværelsen går tabt. På det fjerde stadium, det religiøse, er der ligesom på det første også mulighed for rutine og konformitet, dvs. et ikke-valg, men det ultimative er en lidenskabelig, åndelig tro, hvor man indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb (Gud fødes som menneske [Jesus], for at dø på korset og opstå igen, for at menneskeheden kan frelses) og dermed også opnår en selvindsigt, hvor man acceptererer sig selv som den, man er. Man finder således fodfæste og mening i livet.

Men hvor væsentlige er egentlig disse stadier? Visdommen og kristendommen er snarere koncentreret i ordene om vejen, hvor Jesus siger: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende Faderen, og fra nu af kender I ham og har set Ham" (Johannes-evangeliet 14, 6-7). Konklusionen må være, at vejen er lig med målet: At gå på vejen er at være i mål. Med andre ord: De fire stadier er i sig selv ikke det centrale, men det er springet. Opgaven for hver enkelt af os må være at at tage springet fra at være tilskuer (æstetiker, ironiker) til at gå på vejen, vælge vejen, hvor vi er deltagerere. Således indtager vi det det etiske og det religiøse stadium, hvor vi deltager og lever i erkendelse og ansvar. Men det er meget lettere sagt end gjort!
Bo Torp Pedersen, 2017
 






Søren Kierkegaard
1813-1855
(tegning: Niels Christian Kierkegaard, 1840, Wikimedia)


 


Kirke & tro

Kirkens opgave ligger jo ikke i at skabe religiøs stemning og hjælpe mennesker til mystiske oplevelser. Kirkens opgave er at befri mennesket, forløse dets liv. Og det sker gennem det ord, der forkyndes, og de sakramenter, der forvaltes. Og alt dette hviler igen på nogle håndfaste kendsgerninger: at Gud blev menneske, blev menneskets bror og ven. Det skete i en ganske bestemt historisk person. Og hans forløsende befriergerning er det, der fortsætter gennem den fortsatte forkyndelse af hans ord og videregivelse af hans sakramenter. Om mennesker føler sig religiøst bevægede eller får mystiske og stemningsfulde oplevelser derved er ganske underordnet. Befrielsen for mennesket består i det ord, der siges, og de sakramenter, der rækkes. Og det er præsters og digteres og teologers pligt at gøre sig megen umage for at udtrykke sig så præcist som muligt om disse kendsgerninger i forkyndelse og ritualer, i salmer og bekendelse og bøn. For svigter man forløsningens håndfaste kendsgerninger og giver sig religiøse stemninger og oplevelser i vold, giver man mennesket stene for brød. Denne klart definerlige opgave: at viderebringe forløsningens fakta til mennesker, er kirkens funktion. For denne ene sags skyld er huset bygget og prydet.
Børge Roesen, 1965

Citeret fra artiklen "Nogle synspunkter vedrøende den nonfigurative kunst". In: J. Exner og Tage Christiansen (red.): Kirkebygning og Teologi. K?enhavn 1965, Gads Forlag.






Københavns Domkirke  (foto: Ib Rasmussen, Wikimedia)




 


Afsporet Fadervor-debat

Man skulle ikke tro, at det er en ifølge rygterne begavet minister, nemlig Bertel Haarder, som har udtalt, at det at bede Fadervor ikke er 'forkyndelse'. Hvad er det så? En bøn er - ikke mindst i vor lutherske tradition - det mest intime udtryk for forbindelsen mellem Gud og menneske; det er en religiøs handling ganske på linje med Ordets forkyndelse i en andagt eller en gudstjeneste. Bøn hører hjemme i 'lønkammeret' og i kirken - eller lignende sammenhænge defineret af andagt og forkyndelse. Som kristen vil jeg meget have mig frabedt, at den absolut mest centrale bøn i kristenheden og kristendommen bliver en proforma bøn, der til mange skole-elevers træthed skal aflires én eller flere gange om ugen. Da Folkeskolen ikke er en privat skole med en særlig religiøs eller ideologisk profil, men i princippet alles skole, og da forkyndelse for længst er udskilt fra Folkeskolens opgaver, hører Fadervor ikke hjemme i Folkeskolen. Noget helt andet er den soleklare kristne tradition, som vort samfund er udsprunget af. Den gør det ikke blot naturligt, men også bydende nødvendigt, at der sættes meget mere energi ind på at sikre faget kristendomskundskab den fornødne kvalitet og dermed kristendoms-oplysningen den fornødne vægt i Folkeskolen. Tak om vore folkevalgte ville koncentrere sig om den opgave!
Bo Torp Pedersen, marts 2009
(først offentliggjort i Kristeligt Dagblad, 3/3, 2009)
P.S. Bertel Haarder meddelte senere, at han ikke mente, hvad han var citeret for: Haarder i Kristeligt Dagblad og dementiet
 






Betende Hände (maleri: Albrecht Dürer, 1508)


 


Husker du?

● Adolph Rastén og Raquel Rastenni
Adolph Rasténs gravsted og minibiografi
Sønnen Finn Rastens henvisning til beretninger om familiens flugt
Rachel Rastennis gravsted og minibiografi

● Peter Sabroe
Biografi hos Aarhus Kommune
Peter Sabroes gravsted og minibiografi (kirkegård v/Trøjborg)
Kort biografi i Den store Danske
Længere biografi i Dansk Biografisk Leksikon
Kampen mod uretten - spillefilmen om Peter Sabroe

● Biskop Erik Jensen
Biskop Erik Jensen gravstedog minibiografi
Erik Jensen på Dansk biografisk Leksikon


Mindeplade ved siden af mindesten ved Helligsø Kirke
 




Mindesten på Østbanetorvet, Aarhus


Erik Jensen mindesten ved Helligsø Kirke


Personlige minder

● Taarnby Kirkegård: Min søster og svogers gravsted
● Sognepræst Peter Søes tale ved min søsters bisættelse
● Familiegravsteder i Aulum:
- mine forældre
- min moster og onkel
- min mormor og morfar
- min farmor og farfar/min faster og onkel
- Maren og Ingvard Hoffmann, min mors tante og onkel
● Aulum
- Aulum Kirke og Aulum Kirkegård
- Stationsbyen Aulum (if. Wikipedia)
● Familiegravsted på Jelling kirkegård:
- Min farbror Ernst og tante Esther
● Grave i Gettrup og Helligsø
- Hviid ~ Jensen Thaliasminde ~ Liholm ~ Lousdal
- Mølgaard ~ Neesgaard ~ Oxlund ~ Smed
- Gravsted for den engelske soldat Cairns på Helligsø Kirkegård
● De tidligt døde: Min mormor Else, som min søster er opkaldt efter, havde to søstre, der begge døde i ung alder. Jeg kender ikke de præcise årsager, men tidlige dødsfald var vel mere almindeligt dengang? Mormor Elses tredje søster Olivia, f. ca. 1885, levede længe og boede i Viborg, hvor hun årrække var gift med "Hr. Hansen". De tidligt døde er: Kirstine f. 19/7 1890, død 17/4 1918, 27 år gl.; Marie, f. 4/6 1898, d. 14/6 1910, 12 år gl..
 






Min søsters gravsted 2011
 


Opdateret 12/9, 2020