Min tennis
2002-2013

 



Retur til forsiden

 


Tilbageblik 2008-2013

December 2013:
Perioden ligner en overgangsperiode, men en rigtig god tid for den danske verdensstjerne Caroline Wozniacki, som blev nr. 1 på verdensranglisten i oktober 2010 (18 uger) for igen at blive nr. i februar 2011. Williams-søstrene er der også, men Venus var ustabil, og så plagedes man af hylere som Viktoria Azarenka og Maria Sjarapova. Rusland stadig godt repræsenteret af Maria Kirilenko, Svetlana Kuznetsova, Jelena Makarova og Anastasia Pavljutjenkova.
Opmuntrende fremgang for Petra Kvitová, Sara Errani, Simona Halep, Sloane Stephens og Angelique Kerber (foto: Michael Frey, Wikimedia), som bragte Tyskland tilbage på tennis-landkortet; Kerber blev fulgt af Sabine Lisicki og Julia Görges.
2013 blev et godt år for Sorona Cirstea. Mónica Puig og Johanna Larsson kom på top 100. Goddag til Eugénie Bouchard, Katerina Siniaková, Belinda Bencic, Ashleigh Barty, Anett Kontaveit og Ana Konjuh. Farvel til Justine Henin, Kim Clijsters, Jelena Dokic, Dinara Safina og Jelena Dementjeva.
Ranglister 2008-2013
 






Caroline Wozniacki
(foto: Christian Mesiano, Wikimedia)

 


Cibulkova vandt i Stanford

29. juli 2013:
Dominika Cibulkova vandt tennis-turneringen i Stanford (Californien, USA), hvor hun i finalen besejrede den topseedede Agnieszka Radvanska med 3-6, 6-4, 6-4.
Cilbulkova er både en charmerende og en energisk, alsidig spiller, som efter Caroline Wozniackis nedtur er min favoritspiller. "Duracell Dominika" bliver bare ved!
(Foto:  Carine06, Wikimedia)
 



 


Overraskelsernes Wimbledon

7. juli 2013: Ikke blot Caroline Wozniacki faldt (i 2. runde), men også de topseedede Serena Williams, Maria Sjarapova og Viktoria Azarenka blev slået ud i de første runder. En sensationel udvikling i damernes turnering på de slidte græsbaner i Wimbledon, London. Således kunne man i den ene semifinale se den 15. seedede Marion Bartoli besejre den 20. seedede Kirsten Flipkins boom-boom 6-1, 6-2. Den 23. seedede Sabine Lisicki havde overraskende sejre over Samantha Stosur, Serena Williams og det estiske håb Kaia Kanepi bag sig, da hun i den anden semifinale var oppe i mod den køligt spillende 4. seedede Agnieszka Radwanska. Det blev en dramatisk og spændende kamp, hvor Lisicki vandt 6-4, 2-6, 9-7. Men den 23-årige Berliner kunne ikke fortsætte sejrsstimen i finalen mod 28-årige Marion Bartoli. Den franske kvinde vandt sin første grand slam titel med aggressivitet spil og overbevisende 6-1, 6-4.
Hos herrerne faldt hurtigt både Roger Federer og Rafael Nadal, og så ventede drømmefinalen mellem 1.-seedede Novak Djokovic og 2.-seedede Andy Murray. I en kamp med mange lange og hårdt omkæmpede partier vandt skotten 6-4, 7-5, 6-4 over serberen og sikrede dermed Storbritannien den første Wimbledonsejr i herretennis siden Fred Perry 1936.
 






Sabine Lisicki
(foto: Christian Mesiano, Wikimedia)

 


French Open 2013

26. maj - 9. juni 2013: Caroline Wozniacki led nogle forsmædelige nederlag ved de mindre tennisturneringer op mod French Open turneringen, men indledte årets French Open med en sejr i første runde på 6-3, 6-2 over Laura Robson, England. Wozniackis polske veninde Urszula Radwanska, Agnieszkas lillesøster, tog en større 'skalp', idet hun slog Venus Williams ud af turneringen. Både Caroline og Urszula blev dog slået ud i anden runde, mens Agnieszka Radwanska og Ana Ivanovic gik videre til fjerde runde.
Turneringen sluttede dog med favoritvindere: hhv. imponerende Rafael Nadal, som finalebesejrede landsmanden David Ferrer, og Serena Williams, som vandt over Maria Sjarapova - to af de mest ubehagelige i kvindetennis.
 



Ana Ivanovic
(foto: Mesiano, Wiki)
 


Tennis-året 2012

November 2012: Novak Djokovic (Serbien) sluttede tennis-året på toppen, nemlig som vinder af Masters-turneringen i London og som nr. 1 på tennis-herrernes rangliste her i november - med Roger Federer (Schweiz) som nr. 2, Andy Murray nr. 3 og Rafael Nadal nr. 4.
Caroline Wozniacki sluttede året opmuntrende med en række gode resultater, bl.a. september-sejren i Seoul, Sydkorea, efter helt års "tørketid", over Kaia Kanepi, men tabte klart til Nadia Petrova (foto: Dmadeo, Wikimedia) i årets sidste store turnering i Sofia, Bulgarien. Der er en vis ironi ved Petrovas åbenlyse fremskridt, for hendes træner er den Carlos Sanchez, som Wozniacki ikke kunne bruge. 2012 blev også et farvel til Thomas Johansson; heller ikke den tidligere svenske topspiller kunne bruges som Carolines træner, og far Piotr er tilbage i den rolle.
Generelt slutter kvindernes tennis-år nedslående. Hvor stor sympati, man end kan have for Maria Sjarapova uden for tennisbanerne, er det ikke godt for tennissporten, at hun og en anden 'skrigeballon', Viktoria Azarenka, slutter året på toppen - fulgt af "humlebien" Serena Williams med det monotone "power-tennis". Den kedelige Agnieszka Radwanska slutter som nr. 4 og Angelique Kerber nr. 5. Wozniacki slutter på 10.-pladsen. Spørgsmålet for 2013 er, om Petrova (12), Ivanovic (13), Kirilenko (14), Cibulková (15), Vinci (16), Safarová (17) eller Görges (18) er på vej til top ti?
 















Angelique Kerber
(foto: Stefan Brending, Wikimedia)
 


OL-tennis

August 2012, London:
Mændenes OL-tennis fik en overraskende vinder. Den skotsk fødte englænder Andy Murray spillede godt og vandt finalen 6-2, 6-1, 6-4 over schweizeren Roger Federer, der ikke kunne få sit spil til at fungere. Federer gik således glip af den sidste manglende store turneringssejr i sin enestående karrière. Argentineren Juan del Potro fik bronze efter sejr over serberen Novak Djokovic med 7-5, 6-4. Det var en fortjent oprejsning for del Potro efter den heroiske semifinale, hvor han tabte knebent til Federer med de usædvanlige tal: 6-3, 6-7, 17-19.
Den 25-årige skønhed fra Moskva, Maria Kirilenko, gik overraskende til semifinalen efter sejre over bl.a. Julia Görges og Petra Kvitová. Desværre mødte Kirilenko dér Maria Sjarapova, tennissportens vuvusela, og tabte 2-6, 3-6. Kampen om bronzemedaljen tabte Kirilenko desværre til den hviderussiske hyler Viktoria Azarenka. I finalen slog boom-boom Serena Williams hyl-hyl Maria Sjarapova 6-0, 6-1.
Efter en usikker start gik det ellers godt for danske Caroline Wozniacki, men i kvartfinalen blev hun sat på plads, da hun blev slået 0-6, 3-6 af Serena Williams. I første runde vandt Caroline en noget usikker tre-sæts-sejr over englænderen Anne Kheotavong: 4-6, 6-3, 6-2. Men Caroline blev bedre i anden runde og vandt 6-4, 3-6, 6-3 over belgiske Yanina Wickmayr, og i tredje runde vandt Caroline overbevisende med 6-4, 6-2 over Daniela Hantuchová, Slovakiet.
De tyske tenniskvinder kunne i turneringens løb ikke leve op til deres første gode kampe og magtede ikke at gå i Steffi Grafs fodspor. Angelique Kerber gjorde det ellers bedre og bedre. I tredje runde blev det til en 7-6, 7-6 sejr over selveste Venus Williams. Men så tabte Kerber 4-6, 5-7 til Azarenka. I første runde vandt Julia Görges med imponerende spil over polakken Agnieszka Radwanska, med 7-5, 6-7 og 6-4. Men så mødte Görges russeren Maria Kirilenko og tabte. Sabine Lisicki blev i 3. runde udsat for hyleren Sjarapova, som burde diskvalificeres, og Lisicki måtte desværre se sig slået 7-6, 4-6, 3-6.
Også serberen Ana Ivanovic udgik trist nok af turneringen efter et 3-6, 4-6 nederlag til Kim Clijsters, hvorefter Clijsters selv tabte 2-6, 5-7 til Sjarapova. Azarenka tabte den sidste sympati i den uskønne kamp mod rumæneren Irena-Camelia Begu, og vandt desværre også over Nadia Petrova, Rusland. Et dårligt OL for kvindetennis.
 







Maria Kirilenko
OL i London
(foto: Carine06, Wikimedia)


Ana Ivanovic
(foto: Spekoek, Wikimedia)
 


Tabende skønheder i Paris

11. juni 2012:
Den tidligere 1'er, serberen Ana Ivanovic , som er én af de mest iøjnefaldende skønheder i kvindetennis, måtte forlade dette års French Open turnering i tredje runde, hvor hun tabte til italieneren Sara Errani. Også Caroline Wozniaki og Agnieszka Radwanska blev slået ud i tredje runde. Errani fortsatte med at slå Svetlana Kuznetsova og Angélique Kerber ud. Den slovakiske tennisskønhed Dominika Cibulkova er kun 161 cm høj og alligevel vandt hun over den aktuelle verdens-etter, 183 cm høje Viktoria Azarenka, med 6-2, 7-6. Cibulková tabte kampens første parti, 15 min. langt, men fik derefter overtaget med energisk og godt spil. Cibulková gik videre til kvartfinalen, men her kunne hun ikke få sit spændende og varierede spil til at virke, men begik uprovokerede fejl og tabte 4-6, 1-6 til australieren Samantha Stosur. I semifinalen tabte Stosur til Errani, dvs. finale mellem 188 cm høje Maria Sjarapova og 164 cm høje Errani. Den hylende russeren med de dårlige manerer vandt desværre.
Regnvejret i Paris betød, at mændene først blev færdige mandag d. 11/6, hvor Rafael Nadal førte finalesejren til ende i fire sæt over Novak Djokovic. Spanieren er hermed i bedste selskab blandt de mænd, der har vundet flest "grand slam" turneringer: Roger Federer 16, Pete Sampras 14, Roy Emerson 12, Rod Laver 11, Björn Borg 11, Rafael Nadal 11.
 





Dominika Cibulkova
(foto: Si Robi, Wikimedia)
 


Tilbageblik 2002-2007

December 2007:
Et tilbageblik på kvindernes singles ranglister for årene 2002-2007 minder os om nogle af de navne, som forlod top-tennis i dengang, bl.a. spanieren Arantxa Sánchez Vicario, den indtagende tysker Jana Kandarr (opr. DDR), den serbiske skrigeballon Monica Seles og den charmerende sydafrikaner Amanda Coetzer. Barbara Rittner afsluttede sin egen karriere for senere at bestyre de nye tyske tennis-kvinder. Martina Hingis' Martina Hingis' storhedstid i single var næsten forbi, men hun dukker op nogle af årene, inden hun gik over til kun at spille doubler. Imens forsøgte Patty Schnyder at holde den schweiziske fane højt. Jelena Dokic, jugoslaven som blev australier, fik sin sidste periode blandt de bedste; de færreste kendte dengang omfanget af hendes private lidelser.

Årene 2002-2007 er belgiernes storhedstid, Justine Hénin og Kim Clijsters, og tiden, hvor serberen  Ana Ivanovic gjorde tennis ekstra seværdig. Listerne er også en påmindelse om de mange gode russere ved siden af hyleren Maria Sjarapova og de to fotomodeltyper Anna Kurnikova og Maria Kirilenko, nemlig den langtidsaktive Svetlana Kuznetsova, baglinje-kæmperen Anastasia Myskina, den elegante Jelena Dementjeva, moskovitten Dinara Safina, hvis bror Marat også var god, den skiftende Vera Zvonareva og den georgisk fødte Anna Tjakvetadze. Berømt er den rent russiske finale i Paris 2004, hvor Myskina besejrede Dementjeva 6-1, 6-2.

Franskmændene var også godt med: Marion Bartoli, Tatiana Golovin, Amélie Mauresmo, Alizé Cornet, Pauline Parmentier, Nathalie Dechy og Mary Pierce, for ikke at tale om de udholdende italienere: Francesca Schiavone, Flavia Pennetta, Sara Errani og Roberta Vinci. Slovakken Daniela Hantuchova fik snart følgeskab af Dominika Cibulkova. Før Jelina Svitolina havde ukrainerne søstrene Alona og Katerina Bondarenko, og før Kvitová steg til tops, havde tjekkerne allerede Nicole Vaidisová og Lucie Sararová.

2007 blev det så goddag til Caroline Wozniacki, Angelique Kerber og Petra Kvitová, som senere steg til tops. Jo, kvindetennis i begyndelsen af 2000-tallet var heldigvis meget andet end søstrene Williams !!

Ranglister 2002-2007
 



Jelena Dokic
(foto: Simmons, Wiki)


Ana Ivanovic
(foto: Tatiana, Wiki)


Jelena Dementjeva
(foto: Bardya, Wiki)
 


TIL LYKKE
MARTINA HINGIS


30/9 2020 rundede én af tidernes bedste kvindelige tennisspillere 40 år: Martina Hingis. En pige og en kvinde, som er værd at fejre.
Fødselsdagsomtale i FAA
Das Wunderkind wird 40
Martina Hingis feiert
● Martinas søde hemmelighed 2014
(foto t.v.: Martin Hingis i French Open, Paris 2016, foto: Ri Robi, Wikimedia)

Læs mere om Hingis nedenfor

Federer og Hingis forever
Schweizer-tennis før og nu



Roger Federer og hustruen "Mirka" (foto o.f.: Carine06, Wikimedia; foto n.f.: Tatiana, Wikimedia)

Roger Federer, f. 8/8 1981 i Basel, Schweiz. Gift 11/4 2009 med 'Mirka', Miroslava Vavrincova, f. 1/4 1978 i Slovakiet. Gentagne fodskader satte 2002 en stopper for Mirkas egen tennis-karriere, hvorefter hun blev Rogers PR-manager. Parret har fire børn, to tvillingepar: Myla Rose og Charlene Riva (f. 2009) samt Leo og Lennart (f. 2014). Federers karrière tog for alvor fart 2003 med de første grand slam-titler. Januar 2015 nåede schweizeren sejr nr. 1.000 og januar 2016 grand slam sejr nr. 300; han manglede syv i at overgå Martina Navratilová, der opnåede 306 grand slam-sejre. Med 1.065 vundne kampe overhovedet i januar 2016 manglede Federer også kun syv sejre i at overgå Ivan Lendl, der har vundet 1.071 kampe i alt. Kun Jimmy Connors har vundet flere kampe, nemlig 1.253.
Engelsk Wikipedia & Tysk Wikipedia & Tennis.com

Stanislas Wawrinka, f. 28/3 1985 i Lausanne, Schweiz, har stået i skyggen af Federer, men har dog fået en god karrière. Han spillede som 14-årig junior-turneringer, blev voksen-professionel i 2002 og vandt sin første titel i 2007. Han arbejdede sig mod toppen og opnåede sin højeste rangliste-plads som nr. 3 i januar 2014. Wawrinka har vundet tre grand slam titler: Australian Open 2014, French Open 2015 og US Open 2016. Wawrinka har været gift og blev 2010 far til datteren Alexia.
Eng. Wikipedia & Tysk Wikipedia & Tennis.com

Belinda Bencic, f. 10/3 1997 i Flawil, Schweiz er det yngste skud på den schweiziske tennis-stamme. Jf. Hingis var forældrene slovakker. 'Babyface' Bencic begyndte at spille i junior turneringer som 13-årig og vandt blev verdens bedste. Hun blev voksen-professionel i 2012 og har haft en skade-præget, usikker vej mod toppen, men er 2019 ankommet i Top 20. Hun er heller ikke en 'babyface' længere, men en elegant ung kvinde.
Eng. Wikipedia & Tysk Wikipedia Tennis.com


Belinda Bencic og Martin Hingis, 2014 (foto: Tatiana, Wikimedia)


Martina Hingis, f. 30/9 1980 i Kosice, Slovakiet. Hendes forældre blev skilt, da Martina - opkaldt efter Martina Navratilová - var 6 år. Moderen Melanie og Martina udvandrede til Schweiz 1987. Melanie blev gift med en schweizer, og Martina blev schweizisk statsborger. Som 12-årig blev Martina Hingis i 1993 den hidtil yngste vinder af French Open junior-turneringen, og hun blev den yngste grand slam vinder i 1997, da hun som 16-årig vandt Australian Open. Hendes storhedstid ligger i årene 1996-2002, dvs. umiddelbart før Federers storhedstid begynder. 2003 trak hun sig tilbage, men vendte sporadisk tilbage de følgende år og satsede mere og mere på double og mixed-double. Hingis sluttede sin professionelle karrière oktober 2017 og giftede sig 2018 med sportslægen Harald Leemann. Den nu 38-årige Hingis fødte 26. februar 2019 sit første barn: pigen Lia.
Den hårdtslående stil, som siden blev så dominerende, var ikke Hingis' stil, nej, hun spillede med en vidunderlig lethed, præcision og variation. Efter min mening har der næppe været hendes lige siden australieren Evonne Goolagong Cawley i 1970erne.
Glückspost 2017 ~ Le Nouvelliste 2019 ~ 20 Min. 2019
Wikipedia-EN ~ Wikipedia-DE ~ Tennis.com



Fotos fra venstre: Ratazana, Andrew Campbell, Si Robi, Andrew Campbell - Wikimedia
 




























Federer 2016
(foto: Si Robi, Wiki)


Federer 2018
(foto: Carine06, Wiki)


Wawrinka 2019
(foto: Si Robi, Wiki)


Bencic 2015
(foto: Si Robi, Wiki)


Bencic 2019
(foto: Si Robi, Wiki)


fransk bog


tysk bog


 


Tilbageblik: Caroline Wozniacki
(red. 2020)


Caroline Wozniacki er Danmarks hidtil største tennis-spiller og ét af de største danske sportsnavne overhovedet. Ikke siden Kurt Nielsen er en dansk tennis-spiller nået så langt, og Caroline Wozniacki nåede længere: Hun blev nr. 1 i verden og vandt en grand slam turnering. Hun blev populær både i USA, hvor man kaldte hende ”Miss Sunshine”, og i Polen – forældrenes fædreland.

● 30 WTA-titler
● deltagelse i 51 grand slam-turneringer
● 1 grand slam sejr
●  71 uger som nummer ét på ranglisten (note 1)
● ca. 239 mio. kr. præmie-penge (note 2)

I sit spil var Wozniacki først og fremmest en god modtager og returspiller – ligesom Angelique Kerber. Far Piotr trænede hende gennem alle årene, og selv om ønsket var der, lykkedes det ikke at udvikle et mere aggressivt og angrebspræget spil, heller ikke ved kortvarig inddragelse af supplerende trænere (Sven Groeneveld, Ricardo Sanchez, Thomas Johansson, Thomas Högstedt, Michael Mortensen). Men med årene fik Wozniacki en stadig bedre serv, hvilket man også så i hendes sidste turneringer. Caroline Wozniacki afsluttede sin fantastiske karriere ved Australian Open januar 2020, turneringen som hun vandt 2018.



PERSONLIGE DATA
Navn: Caroline Wozniacki, født d. 11. Juni 1990, Odense.
Gift Juni 2019 med David Lee, f. 29. April 1983, tidligere basketball-spiller, USA.
Forældre: Anna (opr. Stefaniak, polsk volleyballspiller) og Pjotr Wozniacki (f. 1963, polsk fodboldspiller, senere idrætslærer).
Bror: Patrik Wozniacki (f. 24. Juni 1986, Odense), danner par med Sofie Palmer og har sammen med hende sønnen Nikolas; har uden succes forsøgt sig som fodboldspiller i bl.a. AB (2012) og Hvidovre (2011).
Caroline Wozniacki er med i en polsk tennis- og venindekreds med søstrene Agnieszka Radwanska (f. 1989, karrièreslut 2018) og Urszula Radwanska (f. 1990) samt Angelique Kerber (f. 1988, Bremen, polske forældre)
PS : Den sensationshungrende journalist Kurt Lassen har brugt to bøger på at bagtale Wozniacki-familien, jfr. Bogorientering.

KRONOLOGI
2020

Januar: Deltagelse i Auckland, New Zealand, og i Australian Open, sidste turnering som professionel.
2019
December: Wozniacki meddelte, at hun ville afslutte sin professionelle tenniskarrière i Australien 2020.
Sluttede året som nr. 37.
2018
Første grand slam-sejr, Australian Open, januar 2018: Den længe ventede og tilstræbte grand slam-sejr kom så endelig ”down under”, hvor Wozniacki andt en dramatisk finale mod Simona Halep 7-6, 3-6, 6-4.
Vandt også Eastbourne International (finalesejr over Aryna Sabalenka, Hviderusland) og China Open (finalesejr over Anastasija Sevastova, Letland).
Ny periode som verdens-etter: 29. Januar til 25. Februar 2018 (fire uger).
Efteråret 2018: Wozniacki meddeler, at hun havde fået konstateret leddegigt.
Sluttede året som nr. 3.
2017
Finalist Rogers Cup, Ericsson Open, Eastbourne, Miami, Dubai og Qatar.
Vandt to turneringer: for tredje gang Pan Pacific Open (finalesejr over Anastasia Pavljutjenkova) og årsafslutningen, oktober 2017.
På vej til finalen besejrede Wozniacki både Simona Halep og Jelina Svitolina. Wozniacki havde tabt alle syv tidligere opgør mod Venus Williams, men her vandt Wozniacki selveste års-finalekampen klart 6-4, 6-4.
Sluttede året som nr. 3.
2016
Vandt to turneringer: Pan Pacific Open (finalesejr over Naomi Osaka), Hong Kong Open (finalesejr over Kristina Mladenovic) og dermed den 25. WTA-titel.
Dansk flagbærer ved De olympiske Lege i Rio de Janeiro.
Comeback ved US Open, september 2016. Igen gik vejen frem via en vigtig sejr over Svetlana Kuznetsova. Wozniacki nåede semifinalen, som hun dog tabte til den senere vinder af turneringen, Angelique Kerber.
Sluttede året som nr. 19.
2015
Vandt én turnering: Malaysian Open (finalesejr over Alexandra Dulgheru, Rumænien).
Sluttede året som nr. 17.
2014
Vandt én turnering: Istanbul Cup (finalesejr over Roberta Vinci, Italien).
Svær periode kulminerer, da golfspilleren Rory McIlroy i foråret aflyser deres forlovelse og aftalte bryllup.
Den anden US Open-finale, september 2014, hvor Serena Williams dog vinder 6-3, 6-3.
Sluttede året som nr. 8.
2013
Vandt én turnering: Luxembourg Open (finalesejr over Annika Beck, Tyskland).
Sluttede året som nr. 10.
2012
Vandt to turneringer: Korea Open (finalesejr over Kaia Kanepi) og Kreml Cup (finalesejr over Samantha Stosur).
Finalist Indian Wells.
Sluttede året som nr. 10.
2011
Vandt seks turneringer: Dubai (finalesejr over Svetlana Kuznetsova), Indian Wells (finalesejr over Marion Bartoli), Charleston Open (finalesejr over Jelena Vesnina), Brussels Open (finalesejr over Peng Shuai), Danish Open (finalesejr over Lucie Safarová) og Connecticut Open (inalesejr over Petra Cetkovská).
Sluttede også dette år som nr. 1.
2010
Verdens-etter for første gang, oktober 2010. Med sejren over Petra Kvitova i ottendedelsfinalen i China Open overtog Wozniacki verdensranglistens førsteplads og beholdt den i 67 af de efterfølgende 68 uger (Fra 11. Oktober 2010 til 13. Februar 2011 (18 uger) og fra 21. Februar 2011 til 29. Januar 2012 (49 uger).
Vandt 6 WTA-titler: Amelia Island, Danish Open, Canadian Open (finalesejr over Vera Zvonareva), Connecticut Open (finalesejr over Nadia Petrova), Pan Pacific Open (finalesejr over Jelena Dementjeva) og China Open (finalesejr over Vera Zvonareva).
Finalist Indian Wells.
Vinder China Open og Rogers Cup.
Sluttede altså året som nr. 1.
2009
Finalist i Madrid.
Vinder Amelia Island Championships med finalesejr over Aleksandra Wozniak, Canada.
Vinder Eastbourne International med finalesejr over Virginie Razzano, Frankrig.
Vinder Connecticut Open med finalesejr over Jelena Vesnina, Rusland.
Første grand slam-finale, US Open, september 2009. Efter en imponerende arbejdssejr over Svetlana Kuznetsova på 2-6, 7-6, 7-6 i ottendedelsfinalen gik Wozniacki hele vejen til finalen. Her vandt Kim Clijsters 7-5, 6-3.
Første sæson-afslutnings-turnering, oktober 2009. Trods krampe-anfald m.v. vandt Wozniacki afgørende gruppe-kamp mod Vera Zvonareva, men tabte semifinale mod Serena Williams.
For første gang ind på ranglistens top ti, sluttede året som nr. 4.
2008
Første WTA-turneringssejr i Stockholm, Nordic Light Open. På vejen til finalen besejrede hun andre senere stjerner som Agnieszka Radwanska og Angelique Kerber. I finalen vandt hun over den ukendte russer Vera Dusjevina.
Vandt Connecticut Open med finalesejr over Anna Tjakvetadze, Rusland.
Vandt Japan Open med finalesejr over Kaia Kanepi, Estland.
Sluttede året som nr. 12.
2007
God gang i seniorkarrieren. Sluttede året som nr. 60.
2006
Triumf ved juniorernes Wimbledon, juli 2006. I finalen slog hun Magdalena Rybarikova med cifrene 3-6, 6-1, 6-3.
 








2007
(foto: Pascaire, Wikimedia)


2011
(foto: Guzel Birdunya, Wikimedia)

















Kurt Lassens tvivlsomme bog






2013
(foto: Christian Mesiano, Wikimedia)


2014
(foto: Tatiana, Wikimedia)


2014
(foto: Tatiana, Wikimedia)


2015
(foto: Tatiana, Wikimedia)


2016
(foto: Keith Allison, Wikimedia)


2017
(foto: Andrew Campbell, Wikimedia)



 


LINKS & NOTER
Biografi på dansk Wikipedia
Biografi på engelsk Wikipedia
Karrière-tal ifølge TV 2
Wozniacki minder ifølge TV 2
Caroline Wozniackis egen hjemmeside
Wozniacki på Tennis-Ergebnisse
Wozniacki-Lee bryllup
Wozniacki karrièreslut ifølge TV 2
Wozniacki Retires | USA Today
Wozniack Retires | AFP
Wozniacki Retires |  Telegraph
Wozniacki beendet Karriere | SHZ
Sports Illustrated 2015
Sports Illustrated 2016
Sports Illustrated 2017

NOTE 1
WTA, December 2019: De kvindelige tennisspillere, der har ligget længst på verdensranglistens førsteplads.
1. Steffi Graf (Tyskland), 377 uger
2. Martina Navratilova (USA), 332 uger
3. Serena Williams (USA), 319 uger
4. Chris Evert (USA), 260 uger
5. Martina Hingis (Schweiz), 209 uger
6. Monica Seles (Jugoslavien/USA), 178 uger
7. Justine Henin (Belgien), 117 uger
8. Lindsay Davenport (USA), 98 uger
9. Caroline Wozniacki (Danmark), 71 uger
10. Simona Halep (Rumænien), 64 uger

NOTE 2
WTA, December 2019: De kvindelige tennis-spillerne, der har indtjent flest pengepræmier i mio. USD.
1. Serena Williams (USA), 92,59
2. Venus Williams (USA), 41,73
3. Maria Sharapova (Rusland), 38,71
4. Caroline Wozniacki (Danmark), 35,23
5. Simona Halep (Rumænien), 35,1
6. Petra Kvitová (Tjekkiet), 31,14
7. Victoria Azarenka (Hviderusland), 30,35
8. Angelique Kerber (Tyskland), 29,3
9. Agnieszka Radwanska (Polen), 27,68
10. Svetlana Kuznetsova (Rusland), 25,13
 




2017
(foto: Christian Mesiano, Wikimedia)






2018
Australian Open
(foto: Joshua Sadli, Wikimedia)



 


Tilbageblik: Dansk tennis
(red. 2019)


I 2002 mødte den dengang 12-årige Caroline Wozniacki den ældre Williams-søster og fik med årene et veninde-forhold til både Venus og Serena. Wozniackis karriere tog fart, og hun blev nr. 1 på ranglisten gennem 67 uger i perioden 2010-2012. Knapt 16 år efter mødet med Williams, nemlig lørdag d. 27. januar 2018, vandt Wozniacki sin og dansk tennis' første grand slam turneringssejr - ved Australian Open - og  blev oven i købet igen for en tid nr. 1 på ranglisten. 2019 meddelte Wozniacki, at hun har en gigt-lidelse, men hun trænede og spillede godt og frem mod den planlagte karriere afslutning januar 2020 i Australien.

Forud for Wozniacki var der ikke at forglemme Eva Dyrberg (f. 1980), som maj 2002 nåede sit højeste, nr. 77, og sluttede 2002 som nr. 101. Dyrberg nåede at spille i alle fire grandslam-turneringer, men nåede ikke længere end første runde. Dyrberg vandt ingen WTA-turneringer, men fire inden for ITF og nogle doubleturneringer som junior. Dyrberg sluttede karrieren 2003 efter Australian Open, jf. Wozniacki. Kristian Pless (f. 1981 - i Odense, jf. Wozniacki) opnåede fine resultater som junior, men blev som voksen sat tilbage af skader og sluttede stort karrieren 2009.

Forud for Dyrberg markerede dansk tennis sig med Michael Mortensen (f. 1961), der toppede 1984 som nr. 301, og rivalen Peter Bastiansen (f. 1962), der toppede som nr. 224 i 1985, mens Tina Scheuer-Larsen (f. 1966) toppede 1986 som nr. 34. Michael Tauson (f. 1966) toppede som nr. 101 i marts 1990, og Kenneth Carlsen (f. 1973) toppede juni 1993 som nr. 41. Carlsen og Michael Mortensen blev trænere, og Mortensen oplevede den triumf at føre kineseren til Li Na til sejr i French Open 2011. Nu er Mortensen kendt som tennis-kommentator for EuroSport og for sine erindringer - jf. Bogorientering - mens Bastiansen, Scheuer-Larsen og Tauson kommenterer på TV 2/Sport.

Dansk tennis var i 1950-1960'erne var præget af Kurt Nielsen (1930-2011), brødrene Jørgen Ulrich (1935-2010) og Torben Ulrich (1928- ) samt Jan Leschly (1940- ). Som den første danske spiller kom Kurt Nielsen i en grand slam finale, nemlig i Wimbledon 1953 og igen i 1955, men tabte begge. Jan Leschley nåede en 10.-plads på ranglisten i 1967 og blev siden en succesrig international finansmand. Torben Ulrich var både tennisspiller og jazzmusiker og blev siden kendt som far til rockmusikeren Lars Ulrich.

Først med Wozniacki blev Kurt Nielsens præstationer overgået. Men hvad sker der efter Wozniacki? Nye dansk håb er på vej:
1) Clara Tauson (f. 21/12 2002), Michael Tausons niece, som vandt junior-turneringen ved Australian Open 2019. Hun debuterede på verdens-ranglisten 6/11 2017 som nr. 928, ugen efter nr. 743, stod stille i 2018, men sluttede året 2019 som nr. 271.
2) Holger Rune (f. 29/4 2003) vandt junior-turneringen ved French Open juni 2019 og sluttede året som nr. 555
3) Mikael Torpegaard (f. 8/5 1994) er allerede på Top 200 og sluttede 2019 som nr. 169.
4) Frederik Løchte Nielsen (f. 27/8 1983), Kurt Nielsens barnebarn, spiller mest dobbelt og sluttede 2019 som nr. 616 i single.


De tre tennis-musketerer (fra venstre): fra Jørgen Ulrich, Jan Lesley og Kurt Nielsen med Harry og Eva Meistrup i Wimbledon 1999 (foto: Per Meistrup, Wikimedia)
 



Kristian Pless
Australian Open 2007 (foto: Elise, Wikimedia)


Michael Mortensen




Clara Tauson
(foto: Wikimedia)








Torben Ulrich
(foto: J.D. Noske, Wikimedia)
 


Opdateret d. 25/5, 2021