MIN FODBOLD
2021-2024
Bold ~
Flashscore ~
TV ~
AB-billetter ~
AB fodbold ~
AB generelt
2. Division ~
DR
~ EfB ~
FCM
~ Gladsaxe
~ Sport ~
t-online ~
TV 2
Min fodbold
2012-2021 ~
Forsiden
|

|
En ny begyndelse for AB?
- eller bare en ny skuffelse?
● Lørdag d. 18/11
2023: Sæsonen i Anden Division begyndte d. 5/8 med et fornyet,
uigenkendeligt AB-hold og med en 0-0 kamp mod nedrykkerne Nykøbing F. Træner
David Roufpanah havde mange ukendte spillere at få styr på, men den
færøske landsholdsspiller Hørdur Askham (40) lovede godt for
forsvaret, og Tim Freriks
(22) skulle blive holdets mest scorende, bl.a. d. 12/8 i 1-1 kampen mod
Brabrand. Første sejr i sæsonen var d. 18/8: 5-4 mod HIK, men d. 25/8
blev det igen uafgjort: 2-2 mod FA 2000. Sæsonens første nederlag var
d. 2/9 i hjemmekampen mod topholdet EfB (0-3), og nyt nederlag fulgte
d. 8/9 i
Roskilde (2-0). Tim Freriks sikrede med to scoringer en 2-0 hjemmesejr
over Fremad Amager d. 16/9, men nyt ude-nederlag d. 23/9, da Middelfart vandt 1-0. (....) OPDATERES
● Fredag d. 21/7 2023: Både Superligaen og Første Division havde
første spilledag i den nye sæson 2023-2024. Midtjylland vandt hjemme 1-0
over oprykkerne fra Hvidovre, som blev snydt for et klart straffespark.
FCMs mål var utrolig flot, da den nye angriber, sydkoreaneren Cho Gue-sung,
scorede på hovedstød efter et fantastisk indlæg af Paulinjo. I Første
Division vandt HB Køge 4-0 over Hillerød, mens Vendsyssel og SønderjyskE
spillede 1-1. AaB satser på et hurtigt comeback til Superligaen.
|



|
Spanien fortjent verdensmester
20/7-20/8 2023, Australien/New Zealand: VM's gruppespil betød farvel til Brasilien, Italien og for første gang nogen
sinde Tyskland. Danmark kom kun med besvær videre. 1/8-finalerne begyndte
med Spaniens flotte 5-1 sejr over Schweiz, Japans energiske 3-1 over
Norge, Nederlandenes sikre 2-0 over Sydafrika og Sveriges nervepirrende
5-4 over USA efter straffespark. Også efter straffespark vandt England lidt
heldigt 4-2 over Nigeria, som brændte alt for meget. Hjemme-favoritterne
Australien vandt 2-0 over Danmark; de havde skudstyrke og
effektivitet, danskerne nul. Columbien vandt 1-0 over Jamaica og Frankrig 4-0 over Marokko.
I kvartfinalerne vandt Sverige på
en flot 1. halvleg 2-1 over Japan, mens Spanien
slog Nederlandene i forlænget spilletid 2-1. Australien besejrede
Frankrig 7-6 (straffespark), og England vandt 2-1 over Columbien.
I den første semifinale (d. 15/8) vandt Spanien 2-1 over Sverige. Alle tre
mål faldt i de sidste 10 min.. Spaniens unge Salma Paralluelo imponerede
igen med sin effektivitet til 1-1, og Olga Carmona sørgede for sejrsmålet.
Sverige kom for sent i gang. I den anden semifinale (d. 16/8) vandt
England køligt, beregnende 3-1 over de australske Mathildas, som også
måtte se Sverige løbe med bronze-medajerne efter en klar 2-0 sejr.
Spanien blev fortjent verdensmestre efter en 1-0 sejr over England på et
mål af anfører Olga Carmona. Veteranen Jennifer Hermoso brændte et
straffe-spark, men spanierne spillede videre, og unge Salma Paralluelo
viste igen flot angrebsspil - bedre end den berømmede Alexia Putellas.
Englænderne havde fysik, men spanierne spillede bold. TAK for det og TAK
for et festligt VM.
Til højre: Theresa Eslund, Danmarks bedste fodbold-kommentator.
Foto fra 2017: Ailura,
Wikimedia. Mere om
Theresa Eslund
|


|
AB: Elendigt forårshalvår 2023
● 15/4 - 17/6 2023: AB nedtur i slutspil. AB's jammerdal
fortsatte 16/4 med hele 0-3 mod Aarhus Fremad og 22/4 med 1-0 til
Kolding. Søndag 30/4
vandt AB i Esbjerg med 2-0 på mål af Frederik Ellegaard og Emiliano Gomez, men
en stribe
sløje AB-søndage fulgte: 7/5: 0-3 mod B93, 14/5: 2-2 mod Thisted, 21/5: 1-2 mod Thisted,
27/5: 1-1 mod EfB, 2/6: 3-3 mod B93 efter at AB havde førte 3-0,
og 11/6 1-3 mod Kolding med pinlige målmandsfadæser og hullet forsvar igen-igen. I sidste runde 17/6 sikrede
B93 sig med 1-1 mod Thisted
oprykning s.m. Kolding IF for næsen af Esbjerg f.B.. AB sluttede med et skandaløst
5-2 nederlag til Aarhus Fremad. AB's eneste trøst er, at Frederik Ellegaard
blev rækkens topscorer med 18 mål foran Esbjergs Emil Holten med 16
og Koldings Thomas Mikkelsen med 14.
● 26/5 2023: Ny træner fra Sverige. Bestyrelsen har ansat
David Roufpanah som klubbens nye cheftræner fra og med sæson
2023-2024. Ledelsen fyrede d. 26/4 Patrick Braune, træner siden 2019, og
ansatte U-19-træner Simon Ervolder Andresen for resten af indeværende
sæson.
● 10/4 2023: Skuffende sidste runder af grundspillet. Slap
AB indsats, ingen energi, forkerte opstillinger og taktikker, alle
svagheder og de manglende forstærkninger afsløret. Ét nederlag og fire
uafgjorte. Kun takket være et godt efterår
deltager AB i oprykningsspillet mellem de seks bedste.
●
1/2 2023: Vinterpause uden forstærkninger. Jo, kontrakterne med
Frederik Ellegaard (7),
Emil
Wass (8), Emil Mygind (9), Oliver Angus (11), Albert Nørager (19), anfører Silas Trier Madsen (22),
Marcus Gudmann (30) og målmand Tobias Brogaard blev fornyet. Men forsvarskæmpen Anton Basbas Pedersen
forlod klubben, og den nye hovedaktionær har ikke tilført truppen de markante
spillere, som skal til for at sikre
oprykning.
|



|
Tysk, engelsk, dansk m.v. 2023
● 27/5
2023: Der er megen god fodbold i Bundesligaen, men en
vis træthed melder sig, når Bayern München trods de sædvanlige interne
stridigheder vinder igen-igen. Dortmund kunne i år for første gang siden 2012 vinde mesterskabet,
men forspildte chancen med uafgjort 2-2 hjemme mod Mainz 05, klogt styret
af den danske træner
Bo
Svensson. Altså: 1 München, 2 Dortmund, 3 Leipzig,
4 Union Berlin, 5 Freiburg, 9 Mainz 05. Mens østberlinske Union var en
positiv oplevelse, måtte Hertha (Vest-)Berlin rykke ned s.m.
Schalke 04.
● 28/5
2023:
Manchester City havde allerede inden sidste runde sikret sig mesterskabet, efter at
Arsenal i lang tid stod øverst i tabellen. I sidste runde vandt
danskerklubben Brentford 1-0 over City, mens den anden danskerklub
Leicester må rykke ned, og betegnende for en skuffende sæson sluttede
Jürgen Klopps Liverpool med 4-4 mod nedrykkeren Southampton. Altså: 1
Manchester City, 2 Arsenal, 3 Manchester United, 4 Newcastle, 5 Liverpool
og Tottenham 8, Brentford 9.
● 4/6 2023: Brøndby I.F. og F.C. Midtjylland skuffede af
forskellige grunde denne sæson, og det danske mesterskab måtte gå til
F.C. København eller F.C. Nordsjælland. FCK blev stadigt bedre, og da
Brøndby slog Nordsjælland i næstsidste runde (29/5) med hele 5-1, var FCK
mestre. Altså: 1) FCK, 2 FCN og 3 AGF. Aarhusianernes slutspurt var
imponerende, og holdet gjorde store fremskridt under
Uwe
Rösler, holdets træner siden juni 2022. Sensationelt rykker AaB ud s.m. Horsens,
Lyngby bliver, Vejle og Hvidovre rykker op.
● 4/6 2023: I Spaniens La Liga sejrede Barcelona med
stort forspring til Real Madrid, hvor 35-årige
Karim Benzéma siger farvel,
og generationsskiftet på holdet er på høje tid. Atlético Madrid blev nr. 3.
● 4/6 2023: Italiens Serie A blev helt suverænt vundet af
Napoli 16 pts. foran Lazio. Inter og Milan blev 3 og 4.
|


 |
Per Røntved | * 27/1 1949 † xx/5 2023 |
Brønshøj, landsholdet, Werder Bremen, jf.
HF ~
Wikipedia
Pelé = Edson Arantes do Nascimento | * 23/10 1940 † 29/12 2022 |
Fodboldhistoriens største angriber, jf.
HF ~
Wikipedia
|
†
|
VM 2022
Qatar, 20/11-18/12: Mændenes fodbold-VM blev afviklet under diskutable
forhold, og debatten herom fyldte meget på et
tidspunkt, hvor de forkerte beslutninger for længst var taget, og det
store oprør i FIFA udebliver.
Først tre runder i otte grupper: Belgien, Danmark og Tyskland kom ikke
længere, og Italien var slet ikke med. Argentina, Brasilien, England,
Frankrig og Spanien stod godt, men så tabte Spanien til Marokko, og
Portugal smadrede Schweiz, men tabte så også til Marokko. Frankrig slog
knebent England og dernæst Marokko, første afrikanske land i en VM
semifinale. Argentina overvandt først Nederlandene og så Kroatien, der
ellers havde slået Brasilien. Kroatien vandt dog bronzekampen over
Marokko. Først efter forlænget spilletid og straffespark vandt
Argentina den underholdende finale over Frankrig. Det var sidste udkald
for Lionel Messi og i det hele taget et VM, som afrunder flere
topspilleres æra. Fremtidens mand, 23-årige Kylian Mbappé, blev
topscorer og modtog Den gyldne støvle; Olivier Giroud overgik Thierry
Henrys landsholdsmålrekord. Frankrig kunne have vundet, men landstræner
Didier Deschamps begik flere fejldispositioner (også i finalen), holdet
savnede til tider gejst og måtte undvære Karim Benzéma pga. skade.
|

Mbappé om VM
|
AB på fin kurs
●
28/11 2022: Den engelsk-amerikansk investorgruppe Five Castles
Football Club har opkøbt aktiemajoriteten i Akademisk Boldklub Gladsaxe
A/S, og direktør Eric Stover flytter til Danmark. Hidtidig
bestyrelsesformand og storaktionær Torben Oldenborg, hvis firma Oldenborg
Stilladser har støttet klubben betydeligt, ikke mindst i de svære år siden
nedrykningen 2004 fra Superligaen, har selv ført forhandlingerne, jf.
Flashscore ~
SN.dk ~
Vil skabe landsholdsspillere ~
Flytter selv til Danmark ~
Fredericia ~
Wiki
● 24/11 2022:
Efter en tøvende start i de tre første kampe fandt AB et forrygende
momentum og scorede så mange mål, at forsvarets svagheder blev mindre
betydningsfulde. Halvåret sluttede meget jævnbyrdigt: Nr. 1 Aarhus Fremad
36 pts., 2 Esbjerg 36 pts., 3 AB 35 pts. og 4 B93 35 pts., hvor
målforskellen afgør pladserne, og hvor der er syv points ned til nr. 5
Kolding. Aarhus Fremads Søren Andreasen er rækkens topscorer med 13 mål og
AB's Ellegaard nr. 2 med 12 mål.
● 16. runde, 18/11-23/11 2022 AB-Thisted 2-1:
Alle mål søndag d. 20/11 på Gladsaxe Stadion faldt i anden halvleg. For
AB scorede Emil Mygind (60') og Frederik Ellegaard (75', straffespark),
mens Mikkel Agger reducerede for Thisted (83'). Agger & Co. havde
desuden en udestående kamp i Esbjerg, hvor det onsdag d. 23/11 endte
2-2.
● 15. runde, 12/11-13/11 2022, AB-F.C. Roskilde 3-2: For en
gangs skyld havde AB dommeren med sig; Frederik Ellegaard scorede på det
afgørende straffespark og bragte også AB foran i første halvleg. Efter
Roskildes mål udlignede Marcus Gudmann på et flot hovedstød til 2-2. AB
fastholder tredjepladsen, og med nu 11 mål deler Ellegaard
topscorer-værdigheden med Søren Andreasen fra Aarhus Fremad.
● 14. runde, 4/11-6/11 2022, Brabrand-AB 0-3: AB fortsatte i
bedste stil med en sikker lørdagssejr i Jylland på mål af Emil Mygind,
Marcus Gudmann og Albert Nørager. Samtidig bankede Aarhus Fremad hjemme
Thisted med 5-0. Søndag vandt Esbjerg hjemme 4-2 over B93 og blev nyt
tophold, endda med en kamp til gode. Aarhus Fremad er nr. 2, og AB ser
godt ud på tredjepladsen, mens B93 har tabt pusten.
● 13. runde, 28/10-30/10 2022, AB-HIK: Søndagskampen i
Gladsaxe var ikke noget at råbe hurra for, men resultat var godt. Begge
mål faldt i første halvleg ved Frederik Ellegaard (straffespark) og Marcus
Gudmann. AB holder fjerdepladsen og lægger afstand nedad.
● 12. runde, 22/10-23/10 2022, Frem-AB 1-3: Lørdagskampen i
Valby begyndte med en Frem-scoring, men AB fik udlignet på straffespark
ved Frederik Ellegaard. I anden halvleg dominerede AB og scorede to gange:
Ellegaard igen og Emil Mygind. Albert Nørager (19) har været i AB, siden
han var 5 år, og spillede her kamp nr. 100 for førsteholdet.
● 11. runde, 14/10-15/10 2022, Thisted-AB 1-2: Efter den
udmærkede pokalindsats på hjemmebane (se n.f.) var AB på tur til Thy, og
selv om AB også her kom bagud, fik holdet kampen vendt. Mål af Emil Mygind
(9) og Marcus Gudmann (30) sikrede AB sejren. Men også Aarhus Fremad
vandt, 2-1 hjemme over HIK, og på Østerbro Stadion spillede topholdene B93
og Esbjerg 2-2, dvs. de forbliver hhv. nr. 1 (26 pts.) og 2 (23 pts.),
Kolding 3 (22 pts.), Aarhus Fremad 4 (21 pts.) og AB 5 (20 pts.). Fremads
Søren Andreasen er rækkens topscorer med 9 mål fulgt af AB'erne Frederik
Ellegaard og Emil Wass med hver 6 mål.
● 10. runde, 8/10-9/10 2022, AB-Aarhus Fremad 2-2: På mål af
Emil Wass (8) og Albert Nørager (19) førte et OK-spillende AB 2-0 indtil
88 min.. Så brød dramatikken ud: Straffespark til gæsterne, tre
udvisninger (2 AAF, 1 AB) og udligning i den overlange overtid. Det må bare ikke ske;
AB kunne være blevet nr. 3 i rækken.
● 9. runde, 1/10-2/10 2022, Jammerbugt-AB 0-3: En gratis omgang for AB
mod fallitboet Jammerbugt, mens B93 fastholdt
førerpositionen med en 4-0 kampsejr over Brabrand, og Esbjerg blev 2'er
efter 1-0 over Roskilde. Aarhus Fremads Søren Andreasen overtog
topscorerpladsen efter at have scoret begge Aarhus Fremads mål i 2-2-
kampen mod Skive.
● 8. runde, 23-25/9 2022, AB-B93 3-1: Ny hjemmebanesejr til
AB, da topholdet
B93 led sit første nederlag i sæsonen. AB's målscorere var Emil Mygind
(9), Frederik Ellegaard (7) og Emil Wass (8). Ellegaard er lige nu rækkens topscorer med 6 mål i alt.
● 7. runde, 16-18/9 2022, Kolding-AB 0-1: Trist nederlag i en uskøn kamp, hvor fysikken talte mest.
● 6. runde, 10-11/9 2022, AB-Skive 5-2: Det er længe siden vi sidst har set
så positiv stabilitet hos AB, som vandt igen. Frederik Ellegaard (7) og Emil Wass (8) scorede to gange, mens
Mican Atici (23) rundede af. Esbjerg-HIK 4-0 og Thisted-B93 0-2, dvs. nr.
1 er fortsat B93, nr. 2 Aarhus Fremad, 3 Esbjerg, 4 Kolding og 5 AB.
● 5. runde, 2-3/9 2022, HIK-AB 2-4: AB var bagud
ved pausen i Hellerup. men vendte kampen på to mål af Christoffer Thrane (17) samt mål af Frederik
Ellegaard (7) og Mican Atici (23). Momentum holder! Men det er B93, som ubesejret fører divisionen.
● 4. runde, 26-27/8 2022, AB-Frem 6-0: AB's gode indsats i Esbjerg gav
momentum, og tilskuerne i Gladsaxe blev vidne til en flot sejr over
Frem. Målscorere var Marcus Gudmann (30) (2 mål), Emil Wass (8) (2 mål),
Mican Atici (23) og Mads Vang (13). PS:
F. C. Jammerbugt er gået fallit og udelukket; alle resterende kampe regnes
som 0-3 nederlag.
● 3. runde, 19-21/8 2022, EfB-AB 3-2: AB spillede og kæmpede rigtig godt
og havde chancer til føring, men AB's forsvar stod flere gange piw-åbent
og tabte på en ærgerlige måde. Fremragende Frederik
Ellegaard (7) og nye Mican Atici (23) scorede AB's mål.
● 2. runde, 12-14/8 2022, AB - Brabrand 2-2: Selv om AB pressede godt i anden halvleg, måtte holdet nøjes
med uafgjort; Albert Nørager (19) og Frederik
Ellegaard (7) scorede for AB.
● 1. runde, 6-7/8 2022, F.C. Roskilde-AB 3-0: Et svagt og langsomt AB blev løbet over ende
af oprykkerne, hvis veloplagte publikum sang "god tur hjem" til AB'erne. Ligesom AB fik Thisted en
skidt sæsonstart og tabte hjemme 0-4 til Aarhus Fremad, mens Esbjerg vand
3-1 over Brabrand.
|


(30) Marcus Gudmann

(9) Emil Mygind

(8) Emil Wass

(7) Frederik Ellegaard

25/9 AB-B93 3-1

26/8 AB-Frem 6-0

|
AB-AGF i pokalturneringen
Gladsaxe, 12/10 2022: Der var på forhånd noget historisk over mødet
mellem AB og AFD i pokalturneringen. Ældre fodboldfans mindes AB's seneste
pokaltriumf, da klubben i 1999 besejrede AaB og vandt trofæet, jf.
Bold.dk. Men i 2022
var det to ulige hold, som skulle mødes i tredje runde af turneringen: AB
fra 2. division og AGF fra Superligaen. Efter bare 2 min. kom AGF foran
ved et hjørnespark. AB kom sig
over chokket og spillede godt med, men var sårbare over for AGF's
hjørnespark, og efter 35 min. gik det galt igen; herefter sad AGF på
kampen. Slutresultat 0-3.
Sensationelt FCM resultat
Herning, 15/9 2022: F. C. Midtjylland fik en dårlig start på den nye
Superliga sæson, og de første kampe i Europa League skuffede også. En
torsdag aften kom det italienske storhold Lazio til heden og begyndte
planmæssigt med et overtag i spillet, men en 1-0 scoring satte jyderne i
gang, og da kampen blev fløjtet af, stod der 5-1 på lystavlen, jf.
TV 2/Sport. Ugen sluttede perfekt for FCM, da holdet søndag 18/9
vendte den dårlige tendens i Superligaen med en 2-1 sejr over F. C.
København, jf.
Herning Folkeblad
Uwe Seeler | 5/11 1936 † 21/7 2022 |
Hamburgs og hele Tysklands "uns Uwe" er gået bort. Han var kun 170 cm høj,
men en genial angriber og et menneske med hjertet på rette sted, beskeden
og jordnær, jf.
Deutsche Welle ~
Wikipedia
|


|

4/6 2022: Frederik Ellegaard er årets AB'er (foto: AB Forever)
27/6 2022: Målmand Jonathan Fischer skifter til Hobro
Nær ved og Næstved
● 11/6 2022 Næstved-AB 1-0: Ingen kom nær ved Næstved, som blev
rækkens suveræne vinder med 73 points, 17 flere end nr. 2 Hillerød. AB
gjorde en energisk indsats, og først efter 90 min. gav Næstveds overtag et
enkelt mål. Næstved klarer sig formodentlig i 1. division; det gør
Hillerød næppe. AB sluttede som nr. 5, og de fleste AB-venner har mistet
håbet om investering i de spillerindkøb, som kan sikre oprykning.
● 4/6 2022 AB-Thisted 3-1: Thisted spillede ikke for deres
deres sidste chance for at rykke op i 1. division sammen med Næstved, mens AB
hermed rykkede op fra nr. 6
til nr. 5. Første halvleg var bedst. AB's målscorere
var (8) Emil Vass (29 min.) og (7) Frederik
Ellegaard (38 og 54 min.). Ellegaard er AB's topscorer og årets
AB-spiller. Thisted reducerede efter 75 min. 301 tilskuere på Gladsaxe
Superligastadion.
● 29/5 2022 Hillerød-AB 1-0: AB kæmpede, men det var ikke
nok, og Hillerød fik vigtige points i duellen med Thisted om oprykning s.m.
Næstved.
● 26/5 2022 HIK-AB 0-4 : Drengene fra AB fik oprejsning på
Gentofte Stadion, hvor hjemmeholdet var meget tamt. AB's mål blev scoret
af (8) Emil Wass (20 min.), (19) Albert Nørager (43 min.), (17)
Christoffer Thrane (69 min.) og (22) Silas Trier Madsen (83 min.).
● 22/5 2022 AB-B93 1-6: Igen en AB blamage, oven i købet
vist på Sport Live TV. Igen svigtede forsvaret, kun målmand Jonathan
Fischer var OK. Bedste AB'er var målscorer Mathias Kisum, som havde
flere gode tilløb.
● 15/5 2022 AB-HIK 1-2: Godt mål til 1-1 af 'Basbas', men
ellers elendigt. AB-spillerne løb rundt som forvirrede kyllinger og dumper
ned på sjette- og sidstepladsen i oprykningsspillet. 331 tilskuere i
Gladsaxe.
● 8/5 2022 Thisted-AB 1-0: Ingen kommentar.
● 1/5 2022 AB-Næstved 0-1: 507 tilskuere i Gladsaxe.
De larmende medrejsende Næstved tilhængere så deres hold sikre sig førstepladsen i 2. divisions slutspil og
dermed oprykning til 1. division.
Næstved fik overtaget midt i første halvleg, og 10 min. efter pausen
scorede Næstved det, der blev sejrsmålet. AB-træner Patrick Braune sendte den høje midterforsvarer (4) Anton 'Basbas'
Pedersen
frem i angrebet, og det medførte et AB-pres, men ingen scoringer.
Udover 'Basbas' gjorde (7) Frederik Ellegaard, (9) Frederik
Christensen, den tidligere FCM'er (13) Mads Vang og (22) Silas Trier
Madsen (p.t. anfører) en god kamp, og målmand (16) Jonathan Fischer
stod upåklageligt, men AB-truppen er fortsat for 'drenget' og fysisk
svag.
● 22/4 2022 B93-AB 1-1: AB reddede
uafgjort på Østerbro Stadion, da Frederik Ellegaard
scorede i kampens slutminut på straffespark, dvs. samme resultat som d.
25/3, men ellers en dårlig indsats af AB. Dagens gode nyhed: Sylvester Seeger-Hansen har
påbegyndt
genoptræningen efter sin korsbåndskade.
● 18/4 2022 AB-Hillerød 3-0: Alle mål faldt i første
halvleg. Frederik
Ellegaard scorede efter 33 min. og Mathias Kisum scorede to
gange i halvlegens slutminut. Pæn start på slutspillet.
● 9/4 2022 AB-Næstved 0-0: 705 personer trodsede
forårskulden og bivånede i Gladsaxe sidste kamp i grundspillet. Der var meget lidt at
glæde sig over. Alt for mange uafgjorte kampe og endnu en sløj indsats, men
rundens andre resultater betød, at AB sluttede på en heldig femteplads og deltager i de seks
bedstes oprykningsspil.
● 1/4 2022 HIK-AB 0-0: AB's niende uafgjorte kamp. Sløjt.
● 25/3 2022 B93-AB 1-1: AB kæmpede godt, men kunne ikke score sig til
sejr, og så blev det uafgjort på Østerbro Stadion.
● 20/3 2022 AB-Thisted 0-1: Nyt sløjt resultat for AB. Kun målforskel holder AB inde på Top
6.
● 12/3 2022 Kolding-AB 0-0: Anden Division gik i gang igen med et skuffende AB-resultat mod bundholdet Kolding.
Sæsonen begyndte ellers godt for AB (se 8/8 og 14/8 2021 nedenfor), men så blev
anfører Sylvester Seeger-Hansen langtidsskadet, og snart
blev det til alt for mange skuffende og uafgjorte kampe.
|
AB spillere
Fotos: AB

(8) Emil Wass

(22) Silas Trier Madsen

(11) Mathias Kisum

(4) Anton 'Basbas' Pedersen

(7) Frederik Ellegaard

(10) Sylvester Seeger-Hansen
|
29/5 2022, 1. division: Helsingør og Hvidovre lå længe lunt i toppen, men holdt
ikke ud til det sidste. Horsens og Lyngby sikrede sig hurtig retur til Superligaen:
1 Horsens 63 pts., 2 Lyngby 60, 3 Hvidovre 56, 4 Helsingør 55.
|
|

København mestre igen, men...
22/5 2022: F.C. København sluttede Superligaen med en flot 3-0
sejr over AaB i Parken og blev Danmarksmestre efter en stabil, men ikke
prangende sæson, hvor et stærkt forsvar sikrede FCK en fornem målscore på
56-19 og 68 points. F.C. Midtjylland fik ligesom i sidste sæson
sølv, men efter en ujævn og ukoncentreret sæson, som bør blive anledning
til markante ændringer. Oprykkerne fra Silkeborg (SIF) tog bronzen
efter at have vist noget af det bedste spil i ligaen, og Nicklas Helenius
blev ligaens topscorer; også en stor præstation af holdets træner Kent
Nielsen. Da Brøndby solgte Mikael Uhre, solgte sidste års mestre
åbenbart også dette års mesterskab, selv om holdet kæmpede sig tilbage og
tog fjerdepladsen, og selv om Mathias Kvistgården i de sidste kampe blev
en ny skarp målscorer for holdet. AaB skuffede og blev kun nr. 5.
Også dårlig sæson for OB - og AGF, der var tæt på at rykke ned. Men det
blev - fortjent - Vejle og SønderjyskE, som skal ned i 1. division.
● 26/5 vandt FCM knebent pokalfinalen over OB efter forlængelse og
straffespark.
● 22/5 2022: Efter et tæt opløb til og med sidste runde vandt
Manchester City igen det engelske mesterskab, 93 pts. mod 92 pts. til
Liverpool, som blev efterfulgt af Chelsea, Tottenham og Arsenal.
Danskerklubben Brentford sluttede som nr. 13 ud af de 20
hold. Et lignende
opløb foregik i Serie A, hvor AC Milan blev mestre med 86 pts.
foran Inter med 84 pts., mens Real Madrid suverænt vandt La Liga
med 86 pts. foran Barcelona med 73.
Real Madrid vandt også Champions League på flere store redninger af
målmand Thiobaut Courtois, en storartet indsats af
Karim Benzema og et enkelt mål af Vinicius Junior, men altså
beskedne 1-0 over Liverpool. Jeg tænker tilbage på min barndoms Real
Madrid med
Alfredo Di Stéfano og ungarske
Ferenc Puskás. Der var altså flere mål dengang.
|




Real Madrid
Karim Benzema, foto 2018: Anton Zaitsev,
Wikimedia
|
Fantastiske Lewandowski
14/5-15/5 2022: På sidste spilledag i Bundesligaen var
Bayern München allerede sikker på guldet trods en svag sæson,
hvor kun topscorer
Robert Lewandowski har strålet, og han scorede også i 2-2 kampen mod
Wolfsburg, dvs. 35 mål i denne sæson og femte år i træk som Bundesligaens
topscorer. Hvor pinligt, at han i November 2021
blev snydt for "Den gyldne bold", som igen gik til Lionel Messi trods
dennes svage start hos Paris Saint-Germain. Den 33-årige Lewandowski
har spillet for München siden 2014; kontrakten udløber 2023. Meget betegnende spillede Lewandowski 2010-2014 for
Borussia Dortmund,
som gang på gang har solgt sine bedste uden at kunne erstatte dem fuldt
ud, og igen sælger Dortmund sin bedste angriber, nordmanden Erling
Haaland, nr. 3 på topscorerlisten med 22 mål, nemlig til Manchester
City. Leverkusens Patrik Schick blev nr. 3 blandt topscorerne med 24
mål, men altså guld til Bayern München, sølv til Dortmund og bronze til
Leverkusen. Efterfølgende blev
RB
Leipzig med
Yussuf Poulsen nr. 4, østholdet
Union Berlin nr. 5 foran Freiburg og Köln.
Mainz 05 og træner
Bo
Svensson sluttede som nr. 6, Jesper Lindstrøms
Eintracht Frankfurt, som vandt
Europa League, blev kun nr. 11, og
Jonas Winds
Wolfsburg nr. 12. Bundkampen endte med, at hovedstadens storhold
Hertha
Berlin, "die alte Dame", skal i relegationskampe mod nr. 3 i
Anden
Bundesliga, selveste
Hamburger SV, som rykkede ned i 2018. 2020-nedrykkerne,
Schalke 04 og
Werder Bremen rykker op efter kun én sæson i den næstbedste række.
|

Robert Lewandowski
(foto 2014: Uwe Bassenhoff,
Wikimedia
|
Til lykke, Finn Wiberg
7/5 2022: Den elegante og underholdende angriber, AB’s Finn Wiberg,
har fødselsdag i dag. Han bliver 79 år.
Wiberg overbeviste om sine tekniske kvaliteter allerede som ungdomsspiller
i AB, og blev udtaget til ynglingelandsholdet i 1961 (...) Året efter
debuterede Wiberg på AB’s førstehold i en kamp mod de danske mestre fra
Esbjerg. I 1966 var talentet grydeklar til landsholdet. Årets næstsidste
landskamp mod Sverige på Råsunda gav et pænt gennembrud. Svenskerne vandt
heldigt med 2-1, men Wiberg stod for det danske mål (....)
I 1967 medvirkede Finn Wiberg til AB’s danske mesterskab med en stribe
fremragende præstationer, primært som højre wing. Der var dog også
fortvivlende ringe kampe imellem, når dribleren ikke fandt det rette
spillehumør. Han blev udtaget som reserve til årets store landskamp mod
Sverige, men forbrød sig imod truppens regler for sengetider (sammen med
Esbjergs Jens Jørgen Hansen) og blev sat af. Først året efter gjorde
Wiberg comeback på landsholdet. Han scorede tre gange i en venskabsmatch
mod Luxembourg (to på straffespark), og det blev også til et mål i den
såkaldte ”tågekamp” mod Irland i Dublin. I flere af landskampene spillede
han en boldfast og bevægelig centerforward.
I sommeren 1970 skrev AB’eren professionel kontrakt med franske Nancy,
hvor han spillede to udmærkede sæsoner, og derefter to i schweiziske FC
Biel. Et comeback i 1975 for AB betød at Finn Wiberg nåede over 200
førsteholds-kampe for akademikerne, inden karrieren blev rundet af i
Hillerød.
Michael Kjærbøl: Dansk fodbolds bedste gennem tiderne
|


|
Kong Christian
31/1 2022: Christian Eriksens hjertestop i Parken under
landskampen mod Finland 12/6 2021 gjorde det til
et særligt år i dansk fodbold. Eriksen fortalte i et interview om dramaet og om sine
fremtids-drømme. Efter fritstillingen i Italien, hvor det ikke er
tilladt at spille med en pacemaker, afventede fodbold-fans med spænding, hvilken
klub Eriksen kommer til at spille for, og så kom den officielle
meddelelse. Det bliver dansker-klubben
Brentford, hvor han får nr. 21 på trøjen, og så kan
Thomas Frank juble igen ligesom i december 2021, da
Jonas
Lössl fik
en leje-aftale med Brentford til
Franks glæde.
● PS 27/3: Eriksen gjorde comeback på
landsholdet i to test-kampe. Han kom ind i 2. halvleg i udebanekampen mod Nederlandene og scorede
straks, men det hindrede ikke 2-4 nederlag.
● PS 29/3: Eriksen scorede på flot
langskud, da DK slog Serbien 3-0 i Parken.
● PS 2/4: Eriksen scorede
sit første mål for Brentford, der på udebane ydmygede Chelsea med 4-1.
|

Eriksen (foto: Chris,
Wikimedia
|
Vending i Esbjerg?
Lørdag d. 23/10 2021: Siden Esbjerg vandt bronze i Superligaens sæson 2018-19
har klubben været på katastrofekurs med dårlig ledelse, mislykkede
spillerindkøb, talrige trænerudskiftninger og
dårlige resultater. Efter fyringen af træner
Peter Hyballa, som fik både spillere og arbejdstilsyn imod sig, blev den 47-årige
Roland Vrabec ny træner, og han har stabiliseret truppen og
resultaterne. I kampen mod Fredericia på Blue Water Arena var det sort
uheld, at EfB endte med at tabe 1-2. EfB kom foran efter 13 min. ved Elias
Sørensen, men fik i anden halvleg et straffespark imod sig og i overtiden
et sejrsmål til Fredericia.
Problemet med udenlandske ejere og dårlige træner-dispositioner kendes
også i Vendsyssel FF, som i juni stod uden træner og uden
penge til løn. Spekulanten Ahmet Schäfer og et
schweizisk baseret firma tømte kassen. I juli købte Jakob Andersen og
to andre lokale investorer klubben fri, Andersen overtog
direktørstolen, og Henrik Pedersen blev ny træner.
Jammerbugt FC jublede i april over en anonym tysk investor, som
alle andre anser for tvivlsom. Hvor naiv har man lov til at være?
● PS Maj 2022: Vendsyssel redder livet i 1. Division. Esbjerg
skiftede igen-igen, da den tidligere spiller
Steffen Ernemann overtog trænerstolen, men lige lidt hjalp det. Både
Esbjerg og Jammerbugt rykker ned i 2. Division.
● PS August 2022: F.C. Jammerbugt gik konkurs og blev
tvangsnedrykket allerede i 2. Divisions sæsonstart.
|


|
● Gerd Müller | 3/11 1945 † 15/8 2021 |
"Bomber der Nation", én af fodboldens største og mest scorende spillere er
død i forbindelse med Alzheimers sygdom, jf.
DR ~
Sport 1 ~
TV 2 ~
Wiki
|
|

AB begyndte sæsonen med sejr
Søndag d. 8/8 2021: Den nye sæsons første runde i 2. Division begyndte for
AB med en beskeden 1-0 sejr over Frederiksberg Alliancen 2000. AB's hold
var præget af de mange ændringer, bl.a. med den 22-årige
Emil
Wass fra Avarta; han er den ti år yngre lillebror til landsholdsspilleren
Daniel
Wass. Men holdet var ikke
sammenspillet, og flere spillere syntes spinkle og svage. Første
halvleg endte 0-0, men efter 3 min. i anden halvleg fik AB straffespark,
og en AF2000-spiller fik rødt kort. AB's nr. 9 Frederik Christensen
scorede på straffesparket, men AB udnyttede ikke overtallet: Den
rodede kamp sluttede med beskedne 1-0. Slutfløjtet lød først efter 99 min., idet AB's
nr. 4 Anton B. Pedersen, faldt til jorden med hovedskade og måtte behandles. AB's
nr. 5 Asnan Curovic og nr. 7 Frederik Ellegaard spillede i øvrigt en god
kamp.
Lørdag d. 14/8: AB tog den lange tur til Thisted, hvor der efter 12
min. stod 1-1, men så overtog AB kampen, og Mathias Kisum lavede hattrick.
Det sluttede 6-1 til AB, som nu er etter i 2. Division med maximum
points.
|

Mathias Kisum
(fotos: BTP)
|

|
Opdateret 24/9, 2023
|