Min fodbold
2017-20



Tilbage til sportssiden
 


Overraskende Superliga-genstart
16. Februar 2020:
Superligaens første kamp efter vinterpausen bød på en overraskende hjemmesejr til bundholdet Esbjerg på Blue Water Arena: 1-0 over FCK på mål i de sidste minutter af første halvleg af kampens store spiller, dagens EfB-anfører Rodolph Austin. Der var opmuntrende debut til Esjergs to nye forsvarsspillere, Søren Reese fra FCM og Franz Brorsson fra Malmö, og den polske midtbanespiller Rafal Kurzawa.
Regn og blæst medførte aflysninger og dårlige baner i søndagens kampe. Men Brøndby trodsede forholdene og vandt 2-0 i Odense på mål af Anthony Jung og Lasse Vigen. Afskeden med Kamil Wilczek, Hany Mukhtar og Dominik Kaiser var ikke den ventede, katastrofale åreladning. I stedet imponerede det AB-skolede talent, den 18-årige Anis Ben Slimane, på midtbanen, også Lasse Vigen og Simon Hedlund gjorde det godt.

opdateres

 





 


19-årig sparker ligaen i gang
18. Januar 2020:
Den kun 19-årige nordmand Erling Haaland scorede hattrick i sin debutkamp for Dortmund i Bundesligaens første runde efter vinterpausen. Dortmund var bagud 1-3 mod Augsburg, men så kom Haaland.
Norsk komet scorer hattrick på 20 min.
25. Januar 2020: Erling Haaland igen, blev indskiftet og sikrede med 2 mål Dortmunds 5-1 sejr over Köln. 5 mål i 56 min. spilletid. Historisk.
Haaland schreibt Geschichte ~ Doppelpack von Erling Haaland
30. Januar 2020: Denne weekend var Erling Haaland med fra begyndelsen og scorede to mål i Dortmunds 5-0 sejr over Union Berlin.
4. Februar 2020: Selv et mål af Haalund var ikke nok i pokalkampen, hvor Dortmund tabte 2-3 til Werder Bremen på Weserstadion.
14. Februar: Erling Haalund fortsatte scoringen i Dortmunds Bundesliga-sejr over Eintract Frankfurt på 4-0. Selv om Haalund 'kun' stod for et enkelt mål, har han nu scoret i alt 8 mål i sine 5 første Bundesliga-kampe og 9 mål i de første 6 kampe, inkl. pokalkampen 4. Feb.. Tysk rekord.
 







 


Vinterpause 2019-2020
21. december 2019:
Overraskende vinterpause-status i Bundesligaen.
Bundesliga: Man skal aldrig afskrive Bayern München, men ligaen er unægtelig mere spændende, når bayernerne - med interim (?) træner Hansi Flick - ikke er så suveræne som ofte. For første gang i klubbens relativt korte historie slutter RB Leipzig (med Yussuf Poulsen) på førstepladsen ved vinterpausen ("Herbstmeister" med 37 pts.). Gladbach er nr. 2 (35 pts.), München 3 (33), Dortmund 4 (30), Schalke 5 (30 pts.), Leverkusen 6 (28), Hoffenheim 7 (27) og Freiburg 8 med 26 pts.. Også i bunden er det jævnbyrdigt, efter at agterlanternen Paderborn vandt nogle kampe til sidst, mens Werder Bremen dykkede (nu nr. 17 og næstsidst). Veteranen Friedhelm Funkel fortsætter i Fortuna Düsseldorf (nr. 16), mens Hertha Berlin har hentet selveste Jürgen Klinsmann fra udlændigheden for at komme ud af sin krise; det er pinligt for Hertha, at lillebror Union Berlin (nr. 11) slutter efteråret én plads over Hertha (nr. 12).
2. Bundesliga: Bielefeld (34 pts.), Hamburger SV (31) og Stuttgart (31) fører opløbet om oprykning til 1. Bundesliga, men overraskelserne Heidenheim, Aue, Osnabrück, Greuther Fürth, Sandhausen og Holstein Kiel er lige i hælene på dem. Det bliver spændende!
Superligaen: Efter 20 runder fører F.C. Midtjylland med 50 points foran F.C. København med 46, nr. 3 AGF 36, nr. 4 Brøndby med 32 og nr. 5 Randers med 30. Kampen om at komme med i top seks står mellem AaB, F.C. Nordsjælland, Lyngby og OB. I bunden er Hobro, Esbjerg og Silkeborg temmelig isoleret. FCM har stabilt skrabet points sammen, men først med 4-1 sejren over FCK begyndte FCM at spille godt. AGF vandt dog i 20. runde over FCM med 3-1, endda på ulvenes hjemmebane. Bronzevinderne fra sidste sæson, Esbjerg, står til nedrykning, med mindre den nye træner, Lars Olsen, udvirker et mirakel.
Første division: Kampen om oprykning er tæt mellem nr. 1 Vejle, nr. 2 Fredericia og nr. 3 Viborg. Fremad Amager (nr. 6) mistede pusten.
Anden division: AB er efter lodtrækning igen placeret i Vest-gruppen, flere rejse-udgifter, men kamp-resultaterne er OK. Lidt op og ned, men inden for den bedste halvdel og ved vinterpausen nr. 3 med 27 points. Der er lidt langt op til førerholdet, Aarhus Fremad (35 pts.), men drømmen om at vende tilbage til 1,. division lever. Middelfart er nr. 2 i Vest-gruppen. Nedrykkerne Helsingør fører suverænt Østgruppen med 41 pts. og vender vel tilbage til 1. division.
Pokalturneringen: Efter at have slået Helsingør (6. Aug.) og Viborg (25. Sept.) tabte AB (6. Nov.) meget ulykkeligt til Esbjerg 1-2. Esbjergenserne scorede deres to mål i det 89. og 90. minut: Dybt suk !
 



Yussuf Poulsen, "Herbstmeister"


Jürgen Klinsmann




 


Christian Andersen 75 år
Lørdag d. 28. sept. 2019: AB's legendariske træner Christian Andersen bliver 75 år.
"Landets bedste træner" (2019)
Christian A. på Wikipedia (2018)
Christian A. AB's Hall of Fame (2017)
Christian A. sygdom (2015)
Christian A. om Per Frimann (2004)
Christian A. portræt (2003)
FCK om Christian A. (1999)
 




 


Torsdag 26. Sept. 2019: Pokalkamp på Sundby Stadion, hvor velspillende Fremad Amager tog imod F.C. Midtjylland og vandt 1-0 på et flot mål af Samson Iyede efter 66 min. og udvisning af en FCM-spiller. Efter kampen var der lodtrækning til næste runde, hvor AB skal mødes EfB.
Onsdag 25. Sept. 2019: Pokalkamp på Gladsaxe Stadion, hvor AB tog imod 1. Divisions tophold Viborg og kom bagud 0-1, men Nichlas Rohde udlignede, og i forlænget spilletid vandt AB 3-1.
Lørdag 8. Sept. 2019: AB slog Vejgaard i Aalborg med 5-1 på mål af Nichlas Rohde (2), Yonas Nielsen, Sylvester Seeger-Hansen og Seejou King. AB fører knebent 2. Division Vest med 17 points og målscore på 14-5. Helsingør fører 2. Division Øst med 19 pts. og scoren 21-5.
Mandag 2. Sept. 2019: Nicklas Bendtner skifter fra Rosenborg til FCK på en kort kontrakt.
Lørdag 31. Aug. 2019: Jakob Poulsen forlader Midtjylland. Den 36-årige, mangeårige anfører er den sidste tid blevet dårligt behandlet og skifter til australsk fodbold.

Tirsdag 27. Aug. 2019: AB's og landsholdets fhv. sweeper, René Henriksen ("Skildpadden"), fylder 50 år, men meddeler, at han har fået konstateret en uhelbredelig kræftsygdom.

Torsdag 22. Aug. 2019: Rafael van Vaart sluttede sin professionelle karrière i Esbjerg, men som træning forud for en velgørenhedskamp spillede van der Vaart med på Esbjergs serie 4-hold. En oplevelse for alle.
 



René Henriksen


van der Vaart
 




AB sejr i lidt rodet pokalkamp
6. aug. 2019:
På to flotte mål i anden halvleg sikrede AB sig sejren i første runde af pokalturneringen over 2. division kollegerne fra Helsingør. Kampen skulle egentlig have været spillet i Helsingør, men ingen af byens stadioner var klar, og så lagde det store Gladsaxe Stadion græs til, men kun ca. 450 tilskuere var mødt frem. Spillet var noget rodet, og Helsingør, som i perioder ellers dominerede spillet, virkede opgivende, da først AB kom foran 2-0. Det meget unge AB hold gjorde det godt mod de velvoksne og professionelle (!!) Helsingør-spillere og viste uvant skarphed. AB's to mål faldt på kontraspil. Efter 55 min. rykkede AB's Seejou King (7) lynhurtigt frem ad banen, tøvede et øjeblik, tog et træk ind i banen og scorede på et fantastisk langskud. Efter 61 min. opbyggede AB hurtigt en kontra-situation, og den netop indskiftede Albert Nørager (19) scorede flot fra en noget spids vinkel. I angrebet gjorde den elegante Yonas Nielsen (11), unge Emil Mygind (9) og Jonathan Bagger (17) det også godt, mens veteranen Nichlas Rohde (14) skuffede. På midt-banen viste Sylvester Seeger-Hansen (10) godt initiativ. I forsvaret var anfører Philip Nzeyimana Oslev (3), målscorer Seejou King (7) og Adnan Curovic (5) solide, for ikke at tale om 17-årige Jonathan Fischer i målet.
Kampen ifølge /bold.dk/ & Kampen ifølge /ritzau/
Pokalkampen ifølge /Frederiksborg Amts Avis/


 



















 


Usikker start på ny sæson
5. aug. 2o19:
Superligaen har fået en usikker start. Kun FC Københavns og FC Midtjyllands rivalisering om guldet står allerede klart. Begge har maksimum points: fire vundne kampe. Sidste sæsons bronze-vindere fra Esbjerg er på hastig nedtur, da ledelsen intet har gjort for at rette op på holdets ineffektive angreb. Det er usikkert hvem der ud over FCK og FCM kan nå toppladser i ligaen: Brøndby og OB? Hvad kan vi vente os af AaB, AGF, Lyngby, Hobro, Horsens, Randers og SønderjyskE...? Kampen om at undgå de tre nedrykningspladser bliver hård: Silkeborg synes allerede fortabt, men ellers kan meget ændre sig endnu.
 





 


Sæson-afslutninger 2019
● 1. juni finale Champions League: To engelske i finalen. Liverpool besejrede Tottenham 2-0 på mål af Mohamed Salah (straffespark, 2. min.) og Divock Origi (87. min.). En triumf for 'de røde' og klubbens fantastiske træner Jürgen Klopp. Kampen blev spillet i Madrid for øjnene af 63.272 tilskuere.
● 29. maj finale Europa League: Efter en første halvleg uden mål slog Chelsea bysbørnene fra London, Arsenal, så klart som 4-1. "Den største aften i min karrière", sagde Chelseas danske forsvarsspiller Andreas Christensen.  Kampen blev spillet  i Baku, Aserbajdsjans hovedstad, upraktisk og tilskuer-uvenligt. "Hvorfor ikke på månen næste gang", lød en kommentar.
● 26. maj sidste runde Serie A (IT): Selv om Juventus sluttede sæsonen med et 2-0 nederlag til Sampdoria, blev klubben igen italienske mestre, 11 points foran nr. 2 Napoli. Nr. 3 blev Atalanta, 4 Inter, 5 Milan og 6 Roma. Der spiller p.t. ingen danskere i de italienske topklubber.
● 26. maj pokalfinale (DE): Yussuf Poulsen og RB Leipzig måtte bøje sig. Bayern München vandt pokalfinalen 3-0 og dermed "the double". Poulsen er én ud af syv danskere, som denne sæson har spillet i Bundesligaen. De andre er Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen (Dortmund), Emil Berggren (Mainz), Frederik Rønnow (Frankfurt), Andreas Poulsen (Gladback) og Uffe Bech (Hannover, som nu rykker ned).
● 25. maj pokalfinale (ES): Der blev ingen "double" til Barcelona, for Valencia med Daniel Wass vandt den spanske pokalfinale med 2-1. Barcelonas enlige mål blev scoret af...... Lionel Messi, naturligvis.

● 25. maj sidste runde Superligaen (DK): FC København var sæsonens suveræne hold og blev mestre med 11 points forspring til nr. 2 FC Midtjylland, som igen havde 19 points forspring til oprykkerne Esbjerg f.B. på bronze-pladsen. Nr. 4 Brøndby, nr. 5 OB og nr. 6 FC Nordsjælland. EfB's flotte bronzemedaljer minder om gamle dage - tjek fodboldhistorien her - men meget har ændret sig siden da. På denne sæsons hold udgjorde to erfarne finner og en jamaicaner den solide kærne: Anfører Markus Halsti (f. 1968), center-forsvarer Rudy Austin (f. 1985) og midtbanespiller Joni Kauku (f. 1990). Jesper Lauridsen og målmand Jeppe Højbjerg gjorde det også godt. John Lammers (f. 1963) viste sig som en fremragende strateg og en træner, der formåede at udvikle spillerne. EfB sluttede med en skuffende målscore: 45-47. Angriberne var ineffektive: Ukraineren Jurij Jakovenko, den unge lejesvend fra FCK Carlo Holse og rumæneren Adrian Petre, som blev holdets topscorer med kun 8 mål. Det er meget langt fra ligaens topscorere: Robert Skov (FCK) 29 mål, Andreas Skov Olsen (FCN) 22, Dame N'Doye (FCK) 22, Kamil Wilczek (BIF) 21 og Paul Onuachu (FCM) 17. Robert Skov slog hermed den hidtidige rekord for antal mål i samme sæson: Ebbe Sands 28 mål i 1998-1999.

● 25. maj sidste runde 1. division (DK): Silkeborg rykker direkte op i Superligaen efter kun en enkelt sæson i næstbedste række. Nr. 2 Viborg tabte i playoff mod Hobro og bliver i 1. division, mens nr. 3 Lyngby vandt playoff mod Vendsyssel og rykker på i Superligaen. Nr. 4 blev Næstved, nr. 5 Fremad Amager, nr. 6 Fredericia, nr. 7 HB Køge og nr. 8 Nykøbing. Modsat EfB skuffede sidste sæsons anden oprykker Vejle stort og falder nu tilbage til den næstbedste række: For meget multikulti og sprogligt svage trænere? Helsingør, som i denne sæson var rykket ned fra Superligaen, fortsætter nedturen ned i 2. division sammen med Thisted, mens Skive og Kolding rykker op fra 2. division. AB sluttede i den pæne ende af 2. division, men uden chance for oprykning.
● 19. maj sidste runde af 2. Bundesliga (DE): To klubber fra Nordrhein-Westfalen vandt 2. Bundesliga og rykker direkte op i 1. Bundesliga. Med 6 points forspring blev FC Köln nr. 1, mens SC Paderborn blev nr. 2 på målforskel til nr. 3, Union Berlin. Paderborn er gået direkte fra 3. liga over 2. liga og nu til 1. liga. Köln søger en ny træner; den gamle 'ræv'  Armin Veh er sportsdirektør. Nedrykkeren Hamburg SV blev nr. 4, kun 1 point efter Union Berlin. HSV må blive endnu et år i 2. liga ligesom den anden Hamburg-klub St. Pauli, nr. 9.
● 18.-19. maj sidste runde La Liga (ES): Barcelona blev igen spanske mestre, 11 points foran nr. 2, Atletico Madrid. Real Madrid blev nr. 3 og Valencia nr. 4 Lionel Messi (36 mål) blev sæsonens topscorer med 36 mål foran Luìs Suárez og Karim Benzema (begge 21 mål).

● 18. maj sidste runde 1. Bundesliga (DE): Rekordmeister Bayern München sikrede sig sit 29. mesterskab i alt og det 7. i træk ved i sidste runde at besejre cheftræner Niko Kovacs tidligere klub Eintracht Frankfurt 5-1. Oven i købet blev Münchens Robert Lewandowski for 4. gang ligaens topscorer med 22 mål i denne sæson. Kampen var i øvrigt et farvel til veteranerne Franck Ribéry og Arjen Robben. Borussia Dortmund vandt 2-0 over Gladbach, men måtte nøjes med sølvet, 2 points efter München. Werder Bremen sluttede sæsonen flot, med den 40-årige peruvianske veteran Claudio Pizarro i spidsen, og med en 2-1 sejr over Leipzig, men Leipzig med Yussuf Poulsen beholdte ligaens tredjeplads, omend 10 points efter Dortmund. Nr. 4 blev Leverkusen, som knuste Hertha Berlin 5-1 og tog den sidste Champions League plads. Gladbach blev trods alt nr. 5 og kan deltage i Europa League. Wolfsburg sikrede sig 6. pladsen og dermed den anden Europa League plads med en 8-1 sejr over Augsburg. Nr. 7 Eintracht Frankfurt, nr. 8 Werder Bremen, nr. 9 Hoffenheim og nr. 10 oprykkerne Düsseldorf. Men en skuffende sæson for Schalke 04, der sluttede som nr. 14, og for Stuttgart, der skal vinde to playoff-kampe for at blive i den bedste liga. Hannover 96 og den anden oprykkerklub Nürnberg rykker direkte ned i Zweite Bundesliga.

● 17. maj pokalfinale (DK): Efter 1-1 på mål af Kian Hansen (FCM) og Dominik Kaiser (BIF) blev der forlænget spilletid og straffespark-konkurrence, da FC Midtjylland og Brøndby IF spillede pokalfinale i Parken, København. FCM vandt straffespark-konkurrencen og dermed kampen. FCM's angriber Gustav Wikheim blev finalens 'fighter'.
● 12. maj Premier League (GB): Manchester City genvandt mesterskabet, men det blev først sikkert i sidste spillerunde, hvor City vandt 4-1 over Brighton og dermed bevarede det ene points forspring til Liverpool, som slog Wolverhampton 2-0. Liverpool sluttede 25 points foran nr. 3 Chelsea, tæt fulgt af Tottenham og Arsenal. En fantastisk sæson for engelsk fodbold og for de to toptrænere Josep ("Pep") Gardiola og Jürgen Klopp ("Kloppi").
 



Jürgen Klopp




Markus Halsti (EfB)


John Lammers (EfB)


Robert Skov (FCK): Topscorer rekord i Superligaen




Claudio Pizarro (Werder Bremen)


Wolfsburg



 


Bedste danskere i Bundesligaen
18.  feb. 2019:
RB Leipzigs Yussuf Poulsen (t.h.) er på listen over de ti mest scorende danskere i Bundesligaen, og da han er den eneste aktive på listen, har han gode avancements-muligheder.
1) Allan Simonsen:  76 mål i 178 kampe (især for Mönchengladbach)
2) Ebbe Sand: 73 mål i 214 kampe (Schalke 04, årene 1994-2006)
3) Ole Bjørnmose: 52 mål i 323 kampe (bl.a. for Werner Bremen og HSV)
4) Henning Jensen: 44 mål i 125 kampe (B. Mönchengladbach, 1972-76)
5) Per Røntved: 40 mål i 194 kampe (Werder Bremen, 1972-79)
6) Flemming Povlsen: 39 mål i 186 kampe (FC Köln og B. Dortmund)
7) Carsten Nielsen: 23 mål i 109 kampe (B. Mönchengladbach, 1976-81)
8) Søren Lerby: 22 mål i 89 kampe (Bayern München, 1983-86)
9) Yussuf Poulsen: 21 mål i 81 kampe (RB Leipzig, 2013- )
10) Ulrik le Fevre: 21 mål i 90 kampe (Mönchengladbach, 1969-72)
 





         Ebbe Sand


Nye bøger om Caroline Wozniacki og William Kvist
 


 


Op- og nedture
1. November 2018:
Superligaen begyndte sæson 2018-19 absurd tidligt - midt i mange menneskers sommerferie - men mandag d. 30. juli stod to hold og et udsolgt stadion i Vejle for en flot sæsonstart, en forrygende 1-1 kamp mellem AGF og oprykkerne Vejle. Men Vejle kunne ikke fastholde start-kvaliteterne og faldt i løbet af efteråret ned på én af de nederste pladser i superligatabellen. Den anden oprykkerklub, Esbjerg f.B. havde en stigende formkurve og nåede tredjepladsen. Det skyldes en fin arbejds- og holdindsats, ikke den prominente 10'er, Rafael van der Vaart, som efter udløb af kontrakten med F.C. Midtjylland i august skrev kontrakt med EfB. Men alderen har indhentet verdensstjernen, som slutter til sommer 2019. Til gengæld vender én af dansk fodbolds mest sympatiske stjerner, Ebbe Sand, tilbage til Brøndby, hvor han pr. 1. januar 2019 afløser Troels Bech som sportsdirektør. Som spiller var Sand på toppen i Brøndby 1992-1999, spillede 66 landskampe og kronede karrieren i Bundesligaklubben Schalke 04 årene 1999-2006. Sand synes at være et godt match til Brøndbys tyske træner Alexander Zorniger. (PS: Men efter knap tre år i BIF fyrede klubben Zorniger i Februar 2019 og Juli 2019 også Sand.)
 





Rafael van der Vaart i Esbjerg-trøjen


Sæson-afslutninger 2018: Vejle og Esbjerg rykker op
● Lørdag 12. Maj 2018
blev 34. og sidste runde i 1. Bundesliga afviklet. Det blev en historisk dag. Hamburg SV, der har spillet uafbrudt i ligaen siden dens grundlæggelse i 1963, og F.C. Köln, som vandt mesterskabet i den første Bundesliga-sæson 1963-1964, endte som direkte nedrykkere. Denne sæson var det 28. mesterskab for F.C. Bayern, helt suverænt, et hold domineret af veteraner og med den 73-årige Jupp Heynckes som træner - 21 points foran sølvvinderne fra FC. Schalke 04 og 29 points foran bronzevinderne TSG Hoffenheim. Det er skadeligt for tysk fodbold, at andre klubber ikke formår at udfordre bayerne. Vil det stjerneløse, solide Schalke-hold blive udbygget? Kan Borussia Dortmund og Bayer Leverkusen opnå nyt liv? Kan Hoffenheim og Leipzig fortsætte fremgangen? Hvad sker, når den dynamiske 46-årige Nico Kovač forlader Eintracht Frankfurt og bliver træner for Bayern München?
● Søndag 13. Maj 2018 mødtes rækkens nr. 1 og 2. i 34. og sidste runde i 2. Bundeliga. Fortuna Düsseldorf vandt 3-2 over F.C. Nürnberg og blev rækkens bedste. Begge er sikret (gen-)oprykning til 1. Bundesliga. Overraskelsen Holstein Kiel tabte playoff-kampene mod Wolfsburg og må blive i den næstbedste række, som nu kan nu se frem til lokalopgør mellem Hamburg SV og FC St. Pauli.
Søndag 20. Maj 2018 sluttede den danske 1. division med en triumf for Vejle Boldklub, som sikrede sig direkte oprykning til Superligaen efter ni års fravær med en 2-0 sejr over Thisted. I 1950'ernes var Tommy Troelsen det store navn, og i 1970'ernes glansperiode var det bl.a. Allan Simonsen og Ulrik Le Fevre. Vendsyssel følger med op i Superligaen ligesom en anden ældre klub: Esbjerg f.B., hvor Carl Bertelsen, Carl Emil Christiansen, Knud Petersen, John Madsen og senere Jens Jørn Bertelsen blev berømte.
Mandag 21. Maj 2018 blev F.C. Midtjylland for anden gang danske mestre med en typisk ikke-prangende 1-0 sejr over Horsens. Ulvene bevarede stabiliteten til det sidste. Brøndby var sæsonens bedst spillende hold, men 'snublede' i de sidste kampe og måtte nøjes med sølv. For første gang i 18 år fik F.C. København ingen medaljer: 0-0 i den indbyrdes kamp var nok for F.C. Nordsjælland, der fik bronzen. FCK blev således nr. 4, AaB nr. 5 og Horsens nr. 6. Helsingør, Lyngby og Silkeborg rykker ned i 1. division.
Lørdag 16. Juni 2018 kunne Hvidovre fejre en suveræn førsteplads i 2. division og dermed oprykning til 1. division s.m. Næstved. I den nedre halvdel sikrede både AB og HIK deres forbliven i divisionen.
15. Juni - 15. Juli 2018: Ikke mindre end tre nordiske lande deltog ved VM i Rusland: Danmark, Island og Sverige. Forsigtigt spillende Danmark og kæmpende Sverige gik videre fra den indledende runde, mens Tyskland og Polen fortjent blev slået ud. Danmark spillede sig op, men tabte sin 8.-dels-finale efter straffespark-konkurrence til Kroatien. Christian Eriksen meldte sig aldrig ind i dette VM, ejheller Nikolaj Jørgensen, som (også) brændte et straffespark på værste måde. Sverige kæmpede sig videre med en 1-0 sejr over Schweiz, men tabte 0-2 til England i kvartfinalen. Finale: Frankrig-Kroatien 4-2, bronzekamp: Belgien-England 2-0.
 





Jürgen Klopp: stærkt savnet i Bundesligaen




Vejle og Esbjerg tilbage i Superligaen


FCM danske mestre 2015 og 2018


"Kong Christian"
Dublin, 14. Nov. 2017:
I den sidste såkaldte 'playoff'-kamp om 'billetter' til herrernes fodbold-VM i Rusland 2018 vandt Danmark overraskende sikkert 5-1 over Irland. Det skete på en flot holdindsats samt på et strålende hattrick og glimrende spil af Christian Eriksen, Tottenham, som alle nu har kronet som Danmarks nye fodboldkonge. Desuden et bragende straffesparkmål af Nicklas Bendtner, den danske målkonge af Norge, og så mangler vi bare, at Pione Sisto får ram på målet.
Christian Eriksen blev født 14/2 1992 i Middelfart og tilbragte sin fodbold-ungdom i Middelfart, OB og Ajax (Nederlandene). I 2013 købte Tottenham Hotspur ham fra Ajax, så nu løber Eriksens karrière i engelsk fodbolds fornemste række. Læs mere på Wikipedia.
 



Christian Eriksen


Sæson-afslutninger 2017:  Brøndby sølv og Helsingør optur
28. Maj - 4. Juni 2017:
Årets danske Superliga havde en vis lighed med den tyske Bundesliga, idet de to pengestærke klubber F.C. København og Bayern München suverænt vandt turneringerne. Begge blev fulgt af et nyt hold og en gammel kending. I Bundesligaen  blev oprykkerne Leipzig - med den danske landsholdspiller Yussuf Poulsen - nr. 2, mens ustabile Dortmund med nød og næppe sikrede sig bronzen. I den danske superliga sikrede FCKs gamle rival, Brøndby sig andenpladsen - med ny, tysk træner: Alexander Zorniger, og den eneste spænding i toppen var, om Midtjylland eller Lyngby tog bronzen. Med en 3-0 sejr i Herning sikrede oprykkerne fra Lyngby sig medaljerne. En triumf for Lyngby, der blev Danmarksmestre i 1983 og 1992 - og gik konkurs i 2001. Alle medaljer for sæsonen 2016-2017 gik således til Hovedstadsområdet, mens nedrykkerne var jyske: sbjerg og Viborg. Hobro vender tilbage til Superligaen - fulgt af de halvprofessionelle fra Helsingør, mens A.B. Gladsaxe, som sidste år suverænt rykkede op fra 2. til 1. division, faldt ned igen med et brag. Det står ikke klart, hvad der gik galt. men ledelsen har virket opgivende og passiv.
 



Brøndby I.F.



 


Opdateret 16/2, 2020