Min musik
Tilbage til forsiden
|
|
James Bond top sange
To bud på de bedste Bond-titel-sange: Esquire ~ Sound Venue
(min favoritliste følger)
|
|
| Steve Wright | * 26/8 1954 | † 12/2
2024 |
Legendær disc-jockey fra de gode gamle dage, efterfølger til min helt Alan Freeman, fra Radio Luxembourg til "Pick Of The Pops" m.m. på BBC Radio 1 og 2, jf. BBC ~ The Guardian ~ The London Evening Standard ~ Wikipedia
|
|
Vive la France
Januar 2023:
Mange i min alder husker teenageren France Gall, som 1965 vandt
melodi grand prix for Luxembourg med "Poupée de cire, poupée de son".
Senere viste hun, at hun havde mere stemme end som så. Hendes samarbejde og
ægteskab med sangskriveren og producenten Michel Berger blev et højdepunkt
i moderne popmusik med hyldesten 1987 til Ella Fitzgerald som én af de
bedste sange og musikvideoer overhovedet. Galls livshistorie gik fra den
ene yderlighed til den anden. Hendes liv endte i tragedier. Den 7/1 2023
er det fem år siden hun døde, men musikken lever.
| France Gall | * 9/10 1947 | † 7/1
2018 |
Tragedien ramte for anden gang inden for kort tid fransk pop- og rockmusik.
En
måned efter Johnny Hallydays død, jf.
mine film-nekrologer, døde France Gall søndag d. 7/1 2018,
og
Præsident Emmanuel Macron fandt de rette ord, idet han
hentydede til hendes støtte til nødhjælpen i Afrika:
"France Gall a
traversé le temps grâce à sa sincérité et sa générosité. Elle laisse des
chansons connues de tous les Français et l'exemple d'une vie tournée vers
les autres, ceux qu'elle aimait et ceux qu'elle aidait."
Det begyndte som en solstråle-historie i 1960'erne om hele Frankrigs
teenage-stjerne.
Som kun 16-årig blev Isabelle Geneviève Marie Anne
Gall under navnet France Gall en del af pop-landskab.
Hendes
far var sangskriveren Roger Gall, og han betød af gode grunde meget for
hende i disse år. Skolepige-sødmen bar sangene
igennem, jf. de tre hits fra 1964:
●
Mes
premières vraies vacances
●
Laisse tomber les filles
●
Sacré Charlemagne
Det internationale gennembrud skete i 1965, da hun vandt
●
Eurovisionens Melodi Grand Prix
●
Poupée de cire, poupée de son
Voksdukke-sangen er skrevet af den mildt sagt bizarre Serge Gainsbourg,
som måske hentydede til faderens rolle eller sin egen.
Andre grand prix-stjerner gik i glemmebogen, men 'la petite' fik mere
fylde i
stemmen, blev voksen, og karrieren fortsatte. Mødet med sangskriveren
Michel Berger i 1970'erne blev skelsættende. De blev gift 1976 og fik to
børn, Pauline (1978) og Raphaël (1981), og lavede fremragende musik sammen
- en storhedstid 1974 ff.
Musikalske højdepunkter Gall-Berger:
●
Samba mambo (1976)
●
Si,
maman si (1977) (den profetiske tekst anført)
●
Résiste (1981)
(med billedkavalkade Berger-Gall)
●
Cézanne peint (1984) (med tekst på siden)
●
Calypso (1984)
●
Débranche
(1984)
●
Évidemment (1987)
●
Babacar (1987) (Afrika-sangen med herlige trommer)
●
Ella, elle l'a (1987) (klassikeren om Ella Fitzgerald
●
Ella, elle l'a (1987) (LIVE) (mindeord på siden)
●
Ella, elle l'a (hyldest udgave med billed-kavalkade)
1980'erne var ikke blot France Galls og Michel Bergers storhedstid, det var også årtiet som gav os gruppen Gold og deres fantastiske Laissez-nous chanter (1987). Gruppens Plus près des étoiles (1984), Capitaine abandonné (1985) og Ville de lumière (1986) er også fremragende.
1990'erne osv.: Ulykkerne kom som slag på slag. 1992 døde
Michel Berger pludseligt - af et hjertetilfælde, kun 44 år
gammel. Det var en frygtelig tragedie for musikken og naturligvis også
for Gall og børnene Pauline (f. 1978) og Raphaël (f. 1981). 1997 døde
datteren Pauline af cystisk fibrose, og siden da optrådte France Gall
offentligt kun to gange: 2000 i en duet med Johnny Hallyday. 2015-2016
opførtes en Michel Berger hyldest-musicalen "Résiste", som Gall havde
skrevet sammen med Bruck Dawit. En kræftsygdom, som opr. blev behandlet
1993, vendte tilbage i 2015. Januar 2017 modtog hun en pris for
"Résiste", men var for sygdomssvækket til at kunne deltage i Johnny
Hallydays begravelse i december, og hun døde d. 7/1 2018, en tidlig
søndag morgen på det amerikanske hospital i Neuilly, og begravelsen
fandt sted d. 12/1. Siden fik France, Michel og Pauline et fælles gravsted på
Montmartre kirkegården i Paris, og i Paris 8e findes nu også en Allée France-Gall.
●
Wikipedia
(en) ~
Wikipedia
(de) ~
Wikipedia
(fr)
●
France Gall ~
Gaffa ~
Le Figaro ~
Le Monde ~ TV5
●
Berger/Wikipedia (en) ~
Berger/Wikipedia (fr) ~
RFI ~
TV5
● Daniel Balavoine var en inspiration for Michel Berger
De musikalske arvinger:
I begyndelsen af karrièren var France Gall lidt af en Lolita-type, og
fransk populærmusik har lige siden ofte dyrket Lolita-typer. Alizée Jacotey (f. 1984), der brød igennem som 15-årig, hylder France Gall:
Ella, elle l'a (LIVE 2003); andre store Alizée-hits er den meget sigende Moi,
Lolita (2000) og À
contre-courant (2003), jf. TV5.
Den yngste til at blive nr. 1 i Frankrig var dog Elsa Lunghini (f. 1973) med sangen T'en vas pas (1986).
Andre Lolita-typer var Vanessa Paradis (f. 1972) med
Joe, le taxi (1987), jf. TV5, og senest Louane Emera (f. 1996), jf. TV5 - se også nedenfor under Februar 2016.
|
de musikalske arvinger
Alizée Jacotey
Elsa Lunghini
Vanessa Paradis
|
Min Top 40
December 2022: Årets vanskeligste opgave var at lave min
favoritliste.
Helt på toppen
# 01
France Gall ~ se ovenfor
# 02
Kim Wilde ~ se nedenfor ~
Wilde Web
# 03
Sandra Lauer ~ se nedenfor
# 04
Mike & The Mechanics ~
Genesis ~
Phil Collins ~
Collins på
Web
# 05 The Spencer Davis Group ~ Stevie Winwood ~ se januar 2021 n.f.
# 06 Gold ~ Gold på Wikipedia
# 07 Kool & The Gang ~ Arla reklamefilm med "Fresh"
# 08 Sheila ~ se også nedefor: Sheila & B. Devotion
# 09
Christie ~ jf. Wikipedia
# 10 Heart
# 11 Jefferson Starship ~ Jefferson Airplane
# 12
Barry White ~ jf.
Wikipedia
# 13
Del Shannon ~ Del Shannon på Wikipedia
# 14
Johnny Rivers ~ Johnny Rivers på Wkipedia
# 15
Status Quo
# 16
The Beach Boys
# 17
Creedence Clearwater ~
John Fogerty
# 18 ABBA ~
Web: ABBA
# 19
Fleetwood Mac
# 20 Toto
Mellemspil
# 21
Dire Straits
# 22 Pink Floyd
# 23 Drenge og piger: Foreigner ~ aha ~ Rick Astley ~ Kylie Minogue
# 24 Drenge: Backstreet Boys ~ Boyzone ~ Duran Duran
~ Take That
# 25 Bløde: Chris Rea ~ Lionel Richie ~ Bee Gees ~ Bellamy Br. ~ Lobo
Franske og tyske klassikere
# 26
Gilbert Bécaud
# 27
Charles Trenet
# 28 Yves Montand
# 29
Serge Reggiani
# 30 Juliane Werding ~
Web
# 31 Marianne Rosenberg ~ se n.f. +
Web
# 32
Francoise Hardy ~
Jacques Dutronc
# 33 Sylvie Vartan
Pionerer
# 34 Dusty Springfield ~ se også nedenfor
# 35
The Rolling Stones
# 36
The Searchers ~ Brian Poole & ~ The Tremeloes
# 37 The Hollies ~ The Shadows ~ Duane Eddy ~ Ventures ~ Tornados
# 38 The Beatles
# 39 Gerry & The Pacemakers (tjek januar 2021 nedenfor)
# 40
Chuck Berry
|
France Gall
Débranche
Kim Wilde
You Came
Sandra Lauer
Everlasting Love
Mike + The Mechanics
Gold
|
Engelsk pop-rock
Januar 2021:
Livepool sørger. Sangeren og musikeren Gerry Marsden fra den berømte
Liverpool-gruppe, Gerry And The Pacemakers er død. Ved siden af hits som "How
Do You Do It" (1963), "I Like It" (1963), " Ferry Cross The Mercy" (1964) og "Walk Hand In Hand"
(1965) blev gruppen kendt for F.C. Liverpool-slagsangen "You'll Never Walk
Alone", som gruppen indsang 1963, men som stammer fra Rodgers/Hammerstein-musicalen "Carousel" (1945).
● | Gerry Marsden
| 24/9 1942 † 3/1 2021 |
●
Sky
News om dødsfaldet ~
You'll Never Walk Alone-musikvideo
●
The Guardian ~
The Irish Times
PPG ~
Wikipedia
Birmingham-drengen Steve Winwood (f. 12/5 1948) blev som blot 14-årig blev Birmingham-drengen medlem af The Spencer
Davis Group, som han forlod 1967 til fordel for grupperne Traffic og Blind
Faith m.v.. Waliseren Spencer Davis døde som 81-årig i 2020.
Én af Winwoods flotteste solo-produktioner er "Valerie" fra 1987. Omkvædet er "Call
On Me", og da den svenske musiker Erik Prydz åbenbart ikke orkede at lære
hele teksten, genindspillede han den i 2004 som "Call On Me", også en pæn
produktion, men mest mindeværdig pga. videoen med den australske
fotomodel Deanne Berry (f. 17/7 1980), som virkelig kan gøre én forpustet.
●
Valerie (Call On Me) (Steve Winwood, 1987) (4:07)
●
Call
On Me (Erik Prydz, 2004) (2:51)
●
Steve Winwood biografi ~
Spencer Davis
●
Deanne
Berry på IMDb ~
Berry billeder
London-gruppen Status Quo er én af de stadigt aktive fra gamle
dage. To af de oprindelige medlemmer er dog døde: Jess Jaworski samt
sangeren, guitaristen og sangskriveren Richard J. Parfitt (1948-2016).
Gruppen består nu af Leon Cave (trommer), Richie Malone (guitar), Francis
Rossi (guitar, sang), John Edwards (bas) og Andy Brown (keyboard),
jf.
Wikipedia
●
Pictures Of Matchstick Men (opr. 1967-1968) (LIVE 2009)
●
Rockin' All Over The World (opr. 1977) (LIVE 2019)
●
In
The Army Now (opr. 1985-1986) (sort-hvid video)
●
In
The Army Now (opr. 1985-1986) (video i farver 2010)
●
Rockin' All Over The World (John Fogerty, LIVE 2016)
1960'ernes vellyd fremgik også af
TV-serien "Heartbeat" (1992-2010), som på TV 2 fik titlen "Små og
store synder":
1) The Searchers:
Love Potion
No. 9 (1964),
Needles And Pins (1964),
Don't Throw Your Love Away (1964),
Sweets
For My Sweet (1963),
What
Have They Done To The Rain (1964) og
When
You Walk In The Room (1964).
2) The Hollies:
Just
One Look (1964),
Stop
Stop Stop (1966) og
Bus
Stop (1966).
3) The Shadows
Apache (1960),
Atlantis (1963) og
Johnny Guitar (jf. filmen fra 1954).
Den mere rå og blues-inspirerede tone stod The Rolling Stones for. Nå-ja,
gruppen står endnu, med kun én udskiftning siden 1960'erne. "Out Of Time" af Mick Jagger og Keith Richards
blev glimrende fortolket af
Chris Farlowe, som fik større succes med sangen end rullestenene
selv. Sangen stiller det altid relevante spørgsmål, om tiden er
udløbet....
●
Chris Farlowe - Out Of Time (1966)
●
The
Rolling Stones - Out Of Time (1966 fra LP: Aftermath)
●
Chris Farlowe på Wikipedia ~
The Rolling Stones på Wikipedia
|
|
En
Schlager-Rose og andre tyske
Marts 2020: Marianne Rosenberg er født i Berlin ud af en roma-slægt og
rundede 10/3 2020 de 65 år. Far Otto overlevede KZ-lejr, og søsteren Petra er roma-aktivist.
Marianne brød igennem som 14-årig, og hendes storhedstid er 1970-80'erne.
Hun deltog i Eurovisionens Melodi Grand Prix 1975 med "Er gehört zu mir", som blev nr. 10, og
i 1976 med "Tout peut arriver au cinéma" for Luxembourg; den
blev et hit
som "Lieder der Nacht". Rosenberg er stadig aktiv, nu også med jazz og
chansons, jf. Rosenbergs
egen hjemmeside ~
Last-FM ~Wikipedia
Én af de mere rockende er Heinz Rudolf Kunze. Hanss "Dein ist mein ganzes Herz" (1985)
er én af de sange, jeg kan høre igen og igen. Trods titlen har den meget
lidt med operette-komponisten Franz Lehár at gøre. Kunze er i øvrigt en mand, som kan en hel del:
sanger, sangskriver, forfatter,
musicalforfatter, oversætter, musikdocent. Kunze har sin egen 'my way'-sang,
"Meine eigene Wege" (+ titel på biografi).
●
Dein
ist mein ganzes Herz (musikvideo)
●
Dein
ist mein ganzes herz - udgave vinter 2012 med Pe Werner
●
Dein
ist mein ganzes herz - udgave sommer 2012 med Pe Werner
●
Meine eigene Wege (video) ~
Biografi
~
Portræt
Gruppen Unheilig med forsangeren kendt som 'Der Graf' udgav sangen "Geboren um zu leben" i
2010. Melodi og tekst holder godt. I en del af sangen anvendes fint -
ligesom hos Pink Floyd - børnekor. Gruppen blev opløst i 2016, jf.
Wikipedia ~
video ~
tekst
|
Rosenbergs sange
Mr.
Paul McCartney (1969-1970)
Fremder Mann (1971-1972)
Er
gehört zu mir (opr. MGP 1975)
Ich
bin wie Du
(opr. 1976)
Tout
peut arriver au cinéma (MGP 1976)
Lieder der Nacht
(opr. 1976)
Marleen (1977)
|
Forever Young
|
Karel Gott | * 14/7 1939 † 1/10 2019 |
Den tjekkiske sanger er formodentlig populærmusikkens største navn i
Centraleuropa i vor tid. Det begyndte i hjemlandet Tjekkiet og fortsatte i
Tyskland, Østrig, Schweiz osv.. Længe før kommunismens fald fik Gott lov
at rejse udenlands, og også på den tid var hans privatbolig i Prag et
yndet, 'hemmeligt' udflugtsmål for både turister og 'indfødte'.
I 2000 fik Karel Gott stor succes med sin tjekkiske og tyske udgave af den
tyske gruppe Alphaville's engelsksprogede sang "Forever Young" fra 1984,
og titlen passer perfekt på Karel Gotts karriere og personlighed. Med sin
sang og charmerende optræden har han
glædet utallige andre mennesker: "Thank you for the music".
●
Gotts sidste store optræden - duet med datteren Charlotte
● "Für
immer jung" i 2007) ~
Tjekkisk udgave i 2000
●
"Mein
letztes Lied" (All By Myself) (2001) ~
"Die
biene Maja"
●
Wikipedia ~
Alphavilles orig. "Forever Young"
|
|
Kim Wilde: Født til musik?
Sommer 2018: Kim Wilde (f. 18/11 1960) er én af de mest energiske og udholdende i den
vanskelige popmusik-branche. Hendes udstråling var stor. Jeg husker endnu
en koncert engang i Tivoli, hvor den lille kvinde kunne være svær at få
øje på, når man stod bag en masse andre tilskuere, men vi anede i det
mindste det lille menneske, der fór rundt på scenen, og musikken rev alle
med.
Kim Wilde blev født ind i popmusikken. Hendes far var den populære
1950'er-sanger Marty Wilde, og hendes mor Joyce Baker var medlem af
pigegruppen The Vernon Girls.
I 1980
tog Kim eksamen på St. Albans College i kunst og design, og i 1981
begyndte hendes karrière. Kims bror Ricky Wilde (f. 6/11 1961)
skrev og producerede s.m. faderen alle Kims sange i årene 1981-1984. Herefter
var det primært Ricky, som Kim samarbejdede med.
1980'erne blev hendes storhedstid. 1984 skiftede hun fra Mickie Mosts RAK
selskab til det multinationale MCA. "Close" (1988) blev hendes største
salgssucces overhovedet, mens "Love Moves" (1990) fik større succes i
Europa end i England. Den amerikanske producent og sangskriver Rick Nowels
skabte en ny lyd for Kim Wilde med højdepunkt i albumet "Love Is" (1992)
og hit-singlen derfra "Love Is Holy".
Fra februar 1996 og et helt år frem stod Kim Wilde på scenen i
teater-musicalen "Tommy, og 1/9 1996 blev Kim Wilde gift med skuespilleren Hal Fowler, som bl.a.
medvirkede i "Solo: A Star Wars Story (instr. Ron Howard, 2018). Parret
har to børn: Harry Tristan (f. 3/1 1998) og Rose Elizabeth (14/1 2000).
2003 gjorde Kim Wilde comeback i en duet med den tyske sangerinde Nena, "Anyplace
Anywhere Anytime" og har siden også optrådt ved koncerter med Nena. Via
nogle have-programmer for BBC blev Wilde igen kendt i England. I
2000-tallet er comeback-forsøgene blevet mere sporadiske, senest "Kandy
Krush" (2018).
Lyd og billeder
●
Kids
In America (1981)
●
Chequered Love (1981) - LIVE på TV
●
Cambodia (1981)
●
View
From A Bridge (1982)
●
You Keep Me Hangin' On (1986)
●
Another Step (Closer To You) (1987)
●
Say You Really Want Me (1987) (8 min.)
●
Rockin' Around The Christmas Tree (1987) ( Mel Smith
●
Hey Mister Heartache (1988)
●
You
Came (1988)
●
You Came (1988) - TV version
●
Never Trust A Stranger (1988) (1988)
●
Four Letter Word (1988) (1988)
●
It's
Here (1990)
●
Can't Get Enough (Of
Your Love) (1990) (1990)
●
Can't Get Enough (Of Your Love) (1990) - LIVE i Paris
●
Can't Get Enough (Of Your Love) (1990) - TV
●
World In Perfect Harmony (1991) - TV
●
Love
Is Holy (1992)
●
Who Do You Think You Are) (1992)
●
Who Do You Think You Are (1992) - NDR (=N3)
●
Million Miles Away (1992) - à la Sirk
●
Heart Over Mind (1992)
● In
My Life (1993)
●
Born To Be Wild(e) (2002) (opr. Steppenwolf i Easy Rider, 1969
●
Anyplace Anywhere Anytime (2003) - med Nena
●
Sleeping Satellite (2011) - fra album "Snapshots"
● To
France (2012) - Meyerheim, TV2dk (opr. Mike Oldfield, 2009
●
Kandy Krush (2018) - fra album "Aliens" (Ricky i
W. baggrunden)
Wilde links
●
Wilde Life fan-site ~
Wilde News ~
Last FM
Wilde ~
Wikipedia
|
Kids In America
You Came
It's Here
Love Is Holy
Anyplace...
Havebog kan købes her |
Sheila & B. Devotion
Marts 2017: Den populære franske sangerinde Sheila (f. 1945) forsøgte
1977-80 et stil-skifte og et internationalt gennembrud inden for 'disco-genren'.
Det mislykkedes stort set, men samarbejdet med den formidable guitarist
Nile Rodgers og hans Chic-gruppe resulterede i bl.a.
Spacer (1979), og det nummer fortjener aboslut at blive husket - også
live
og
extended. Sheila vendte tilbage til solo-karrièren, og i
Frankrig forbliver hun én af de største af 1960ernes yé-yé piger sammen
med Françoise
Hardy (f. 1944), Sylvie Vartan (f. 1944) og France Gall (f. 1947). Sheila brød igennem med
L'école est finie (1963),
men ser lettere komisk ud som 'lillepige'. Sheila var mere kvinde end de andre, elegant og sexet,
som man ser det på "Spacer"-musikvideoen
og aner det på
Tu
es le soleil (1974),
C'est le coeur (1975) og
Quel
tempérament de feu (1975). I september
2012 fejrede Sheila sit 50 års jubilæum med en koncert på Olympia i Paris.
Nile
Rogers og gruppen Chic bør også huskes for
Le
Freak (1978),
I
Want Your Love (1978) og
Good
Times (1979).
I 2000 blev "Spacer" udsat for 'sampling': Musikken blev kopieret, mens sangteksten var ny. Det
var den svenske gruppe Alcatraz med Crying At The Discotheque. På
denne
live version ser man, at gruppen ligner et forsøg på en ny
ABBA-gruppe. Det lykkedes kun for
A-Teens
(1998-2004), bl.a. med
Super Trouper.
|
|
Forårs- og sommerhits 2016
Jeg har vedtaget med mig selv, énstemmigt, at følgende er sommerens hit
2016.
Jasmine Thompson
og
Felix Jähn
med
Ain't Nobody (Loves Me Better).
Mere om
Felix
Jähn og
Jasmine Thompson.
Her er den originale udgave af
Ain't Nobody fra 1983 med
Chaka
Khan.
Den snart 64-årige sanger Renaud er
tilbage, og sangen har den sigende titel:
Toujours debout. Godt gået!
Utroligt nok har et fransk hit sneget sig ind på de danske
radioer, nemlig Maître Sims og hans
Est-ce que tu m'aimes. Hans øvrige sange har desværre slet ikke
samme kvalitet.
|
|
LOUANE EMERA
Februar 2016: Franskmændene har en tradition for spæde unge
kvindestemmer i et godt arrangement. Nyeste navn i rækken er
Louane Emera, som havde hoved-rollen i filmen
Familien Bélier.
Den handler bl.a. om netop udvikling af en piges
sangtalent. En nøgle til filmen er Michel Sardous sang "Je vole". Her er
den i
Louanes udgave med billeder fra filmen, og her er den med
Sardou lui-même og billeder fra hans liv.
Tjek også Sardous 'testamente':
En
chantant.
Louane fik en César-pris for den rolle, og nu kommer musik-succeserne:
Avenir
~
Jour 1 ~
Nos secrets
~
Maman.
Det er spændende, hvad fremtiden byder Louane - og børnegruppen
Kids
United: On écrit sur les murs
|
|
Varme popnavne til vinteren
December 2014: Tove Lo er kunstnernavnet på den svenske sangerinde
Ebba Tove Elsa Nilsson, født 29/10 1987. Hendes anden single
Habits - Stay High er egentlig fra 2013, men er først for alvor
blevet et hit i Danmark og andre lande her i 2014, hvor hendes første
album "Truth Serum" så dagens lys. Uh-uh-uh-uh!
Tove Lo suppleres på bedste vis af Los Angeles-gruppen
Echosmith, familien Sierotas fire børn med med den nydelige
Sydney i front. Trænger film-agenterne til briller? Stor vellyd på "Cool Kids", som findes i to musikvideo-udgaver:
version-1 og
version-2. Cool.
Man kan også varme sig med årets sommerhit, som efter min mening var Mr.
Probz og hans "Waves", bedst i Robin Schultz'
uptempo remix.
|
|
Bonnie, Amalie og Nadia
Sommer 2013 og 2014:
Ved Melodi Grand Prix 2013 bidrog briterne for en gang skyld med en sang, landet kan være bekendt,
og så blev den kun nr. 19. Det var
Believe In Me, skrevet og
produceret af Desmond Child, sunget af Bonnie Tyler. Bortset fra det: Den
danske gruppe
Panamah med Amalie Stender i front har fået stor succes - også
internationalt - med
Børn
af natten. Så er der
Nadia
Malm: Nadia synger, Svenstrup og Vendelboe spiller. Sammen tager de os ud
på
Dybt vand - OBS
teksten og
alternativ version. De prøver igen med
Én
som er din og
Hvor
er du nu? - og stillede op i Melodi Grand Prix 2014 med
Before You Forget Me, den sang hvor Nadias stemme kommer mest til
udfoldelse.
|
|
Take That, bjerglægen og Bond
Januar 2012:
Måske er det, fordi ordene 'patience' (tålmodighed) og 'patient' ofte har
noget med hinanden at gøre, at den tyske TV-serie "Der Bergdoktor" anvender
Take That: Patience.
Bjerglægen Martin Gruber, spillet af Hans Sigl, er næsten parodisk, og jeg
foretrækker hans forgænger i jobbet, Roman Melchinger, spillet af veteranen
Siegfried Rauch. Nå, men
musikken er nydelig, også i
fuld længde.
Husker du det andet store boy-band, Backstreet Boys? Gruppens bedste var
vel
I want It That Way... ?
Eller Duran Duran og deres
morsomme Bond-nummer:
A
View To A Kill
|
|
Symfonisk
November 2010: Den sang giver mig gåsehud. Det er "Wonderful Life",
fabelagtig rislende symfonisk rock af bedste slags med den nordengelske duo
Hurts, Theo Hutchcraft
og Adam Anderson, ikke at forveksle med gruppen Hurt. Her er
Wonderful
Life.
Teksten er også fascinerende. Hvad sker der på broen? Noget er helt
mystisk, noget hentyder til selvmord, og selv om refrænet er
håbefuldt, er musikvideoens fortolkning pessimistisk.
Kan teksten forstås
på andre måder?
Sangen giver mindelser om Bobbie Gentry og hendes
Ode
To Billie Joe (1967).
Men det kan vel ikke blive mere mystisk end Procol Harem:
A
Whiter Shade Of Pale (også 1967). Gruppenavn er afledt af
latin, men grammatik og stavemåde er forkert ("fra disse fjerne steder").
Det særprægede navn
Lady
Antebellum dækker over en amerikansk trio med rødder i
countrymusik.
Gruppen blev dannet 2006 i selveste Nashville, Tennessee, og
består af Charles Kelley (vokal), Dave Haywood (vokal, guitar, piano,
mandolin) og Hillary Scott (vokal).
Gruppen har 2010 fået sit internationale gennembrud med sangen
Need
You Now
|
|
O h , C h e r y l
November 2009: Sangerinden og fotomodellen Cheryl Cole (opr.
Cheryl Ann Tweedy) er én af tidens mest fejrede skønheder. I 2010 vil hun være at se i nogle episoder af TV-serien "Eastenders",
og hun burde få en film og TV-karriere. Hun hitter perfekt til
julesalget med sangen
Fight For This Love, skrevet og produceret af Steve Kippner og Wayne
Wilkins. Sangen indgår i albumet
Three Words,
og dens tekst har fået et ironisk anstrøg, idet Cheryl for nylig blev
skilt fra fodbold-spilleren Ashley Cole. For mig er højdepunktet i
videoen til sidst, når Cheryls smil (alt for) kortvarigt lyser op i billederne:
Så ligner hun Cheryl nærmest Mona Lisa.
|
Crazy Stupid Love (Polydor, 2014)
|
Sandra: Karrieren ebbede ud
Sommer 2002: Den tyske sangerinde
Sandra Lauer (f. 18/5 1962) begyndte
som forsanger i pigegruppen Arabesque og fik derefter en solokarriere
takket være techno og synthpop producenten Michael Cretu, som hun en
overgang også var gift med. Karrieren ebbede ud, men STOR TAK for
musikken.
●
Maria Magdalena (1985) - gennembruddet
●
In
The Heat Of The Night (1985) ~
TV
udgave
●
Little Girl (1985)
●
Innocent Love (1986)
●
Hi
Hi Hi (1986) ~
TV
udgave
●
Loreen (1986)
●
Don't Cry (1986)
●
Midnight Man (1987)
●
Everlasting Love (1987) - fantastisk musik, genial musikvideo
●
Everlasting Love (1987) - WDR TV
●
Heaven Can Wait (1988) (4 min.) ~
Heaven Can Wait (7 min.)
●
Secret Land (1988) ~
TV
udgave ~
remix 1999
●
Stop
For A Minute (1988)
●
We'll Be Together (1989) - med tekst ~
TV
udgave
●
Around My Heart (1989) -
samme med tekst
●
Hiroshima (1990) ~
TV
udgave
●
Johnny Wanna Live (1990) - TV
●
One More Night (1990) (3:37) ~
One
More Night (5:02)
●
One
More Night (1990) - Das Erste TV
●
Don't Be Aggressive (1992) ~
TV
udgave
●
Seal
It Forever (1992)
●
Nights In White Satin (1995) (3:36 - med tekst) (jf. The Bee Gees)
|
Innocent Love
Everlasting Love
|
| Dusty Springfield
| 16/4 1939 † 2/3 1999 |
Springfield var et markant 1960'er-fænomén og blev datidens hvide
soul-sangerinde. Hun overlevede det meste, blot ikke kræftsygdommen til
sidst. Mod slutningen af sin karriere og sit liv indgik hun et
samarbejde med The Pet Shop Boys; flot gået af begge parter.
●
BBC
~
Biography ~
Gravsted ~
Wikipedia
●
What I have Done
To Deserve This? (Pet Shop Boys & DS)
●
I Just
Don't Know What To Do with Myself ~
info
●
I Only Want To Be With You ~
info
●
Son
Of A Preacher Man ~
info
|
Dusty Springfield
(Philips) |
Modellen, der blev sangerinde
Efterår 1992:
Samantha Fox (f. 15/4 1966) begyndte som topløs fotomodel i
engelske aviser og mandeblade. Hun blev også sangerinde og var med sit
udseende ideel til musikvidoer. Hun havde faktisk (også) et sødt ansigt og
en god energi i musikken. Slow nummeret "True Devotion" er en perle, men musikken tyndede ud i maskinel disco-dasco.
●
Touch Me (I Want Your Body) (1986) ~
tysk
TV ~
spansk TV
●
Hold
On Tight (1986)
●
Nothing's Gonna Stop Me Now (1987) ~
LIVE
●
I
Surrender (To The Spirit Of The Night) (1987) ~
LIVE
~
lang version
●
I
Promise You (Get Ready) (1987)
●
True
Devotion (1987) ~
ITN
TV ~ Sams bedste
●
I
Only Wanna Be With You (LIVE 1988) ~
version 2
●
Santa Maria (NBC, VIP, 1997)
●
Interview 1985 (Wogan) ~
1986
(Wogan) ~
1991 (Wogan) ~
1992
(This Morning) ~
Noel's Houseparty 1992
|
|
Denne side blev opdateret 8/11, 2024
|
|