Min politik & historie
 

Til forsiden
 

Rusland-Ukraine

31. Marts 2025:  Vesteuropa kan ikke løsrive sig fra hadet til Rusland og den grove forsvanskning af truslen fra Rusland. Mediebilledet er énsidigt for ikke at sige propagandistisk. Enhver med nuancer og dybder bør i stedet fremhæves, bl.a. "ML" i Arbejderen ***

17. Juni 2024: Endelig en sober og ædruelig analyse af den ulykkelige krig i Ukraine-området. Hans Mouritsen analyserer, han dæmoniserer ikke Rusland og Putin, men tager afstand fra den dominerende russofobi, jf. DIIS, og 14/2 fik den sortlistede Jens Jørgen Nielsen offentliggjort en fin artikel om den ulykkelige og unødvendige Ukrainekrig: Se Arbejderen

Januar 2024:  Så kom den endelig. Richard Sakwa: The Lost Peace - How the West failed to Prevent a Second Cold War(2023). Bogen var 'forsinket', men udkom ultimo 2023 som 'print on demand'. 433 sider uden ill. og et akademisk præg - det vil være hård kost for mange - men Sakwa bekræfter og underbygger: 1) Bush Seniors negative rolle, fastholden ved et aggressivt, expansivt NATO, 2) de forskellige faser i Ruslands udvikling siden Gorbatjovs fratræden og Sovjetunionens opløsning, og 3) Sakwa selv som en pålidelig, stor kender af Rusland og Sovjetunionen m.v., jf.:

● The Conversation Februar 2022 ~ NPR Februar 2022 ~ Sakwas bøger

● Eisenhower-Media-Network: Ukraine-Russia-war-peace (opslag 2022)

● Sakwa: Russia's 1989 plea for a new world order was rejected, and so Putinism was born (artikel 31. Marts 2017)

● Sakwa: Frontline Ukraine (uddrag af bog, 10. Marts 2015)

● Sakwa: Frontline Ukraine: Crisis in the Borderlands (anmeldelse af Sakwas bog 19. Feb. 2015)

● Sakwa: Plunging oil prices have rocked Russia (artikel 8. Jan. 2015)

● Det originale memorandum fra samtalen i 1990 mellem udenrigsminister James Baker og præsident Mikhail Gorbatjov

November 2023: Den NATO- og USA-dominerende del af Vesten er ellers ved at eksplodere i antirussisk og historieløst hysteri. Ja, Ruslands krigsførelse er gammeldags, stalinistisk brutal og de interne undertrykkelses-metoder ligeså, men i.f.t. Ukraine overser man bekvemt USA's og NATO's indblanding - nu som før, mest afgørende ved optøjerne 2014 på Majdan Pladsen i Kyiv og fordrivelsen af præsident Viktor Janukovytj, som ville balancere mellem Øst og Vest. Russiske hjemmesider, medier og publikationer, f. eks. Russia Today og Sputnik, er nu forbudt/spærret i Vesten. Rusland-kenderen Gabriele Krone-Schmaltz (se n.f. Oktober 2018) er lagt på is af hendes forlag og af de dominerende tyske medier. Hvor længe vil det lykkes for stemmer med nuancer og realisme at komme til orde? Her er dog nogle fornuftige bidrag: Jeffrey Sachs og Marie Krarup

December 2022: Hvad man ikke kan i Rusland, kan man dog i USA, nemlig opponere mod den herskende mening og politik. Det er hvad Benjamin Abelow gør i bogen "How The West Brought War To Ukraine" (Siland Press, 2022). Det er en letlæst bog på 80 sider. Fremstillingen er klar, overskuelig og med mange kildehenvisninger, dog mest sekundær-kilder. Jeg er enig i mange af Abelows synspunkter og det geo-politiske grundsyn. En eftertanke: Hvornår løb udviklingen af sporet og blev til en ny Øst-Vest konfrontation? På Vestens side tidligt, jf. Sarotte n.f.. På russisk side if. Abelow måske ca. 2007. Abelows bog kan købes hos Abebooks

November 2022: Folkeuniversitetet fyrede historikeren Jens Jørgen Nielsen, som beskyldes for at være "Ruslandvenlig", men JJN fremfører tiltrængte nuancer på baggrund af det indviklede historiske forhold mellem Polen, Rusland og Ukraine, jf. Kritisk Debat April 2022 og Kritisk Debat September 2022. Dette sker helt parallelt med ny international forskning i den nye koldkrig mellem Vesten og Rusland. Her skal fremhæves Mary E. Sarotte og hendes tommetykke "Not One Inch": En bog som går til ondets rod i forholdet mellem Bush, Baker, Gorbatjov osv., men Sarotte konkluderer unødvendig tvetydigt - kender hun ikke nedenstående memorandum?

● Tjek anm. The New York Review og Foreign Affairs 

● Det originale memorandum fra samtalen i 1990 mellem udenrigsminister James Baker og præsident Mikhail Gorbatjov

Oktober 2021: "Rusland på tværs" er en ny bog af Jens Jørgen Nielsen, en grundig gennemgang af især den nyere historie. Jens Jørgen Nielsen har et nuanceret og nøgternt blik på Østeuropa og forholdet ml. Østeuropa og Vesten. Tidligere udkom "Polen 1918-2010" (2010), "På egne præmisser - Putin og det nye Rusland" (2013) og "Ukraine i spændingsfeltet" (2016).
● "Rusland på tværs" hos Gucca og William Dam
● Anmeldelser: Solidaritet ~ KP-net
● Bøger hos Gucca , Bogtorvet og Antikvariat.net

September 2021: Historikeren Serhii Plokhy, som har ukrainsk oprindelse, udtrykker i The Gates Of Europe. A History Of Ukraine (2021) en ny ukrainsk selvbevidsthed omend en ukritisk sådan. Den tætte tekst er uoverskuelig, og i stedet for noter og kilder er der bare en liste over "Further reading" - ikke så videnskabeligt for en Havard-mand, som Plokhy er nu. Plokhy kalder den kontroversielle Stepan Bandera for 'nationalist' og ikke 'fascist''; det kan der være gode grunde til, men hvorfor så ikke anføre dem? Jeg savner også den helt centrale anførelse af, at ikke blot Rusland, men også Vesten har haft indflydelse på Ukraines post-sovjetiske udvikling. Ploky vil ikke være ved, at Vesten pustede til ilden og urolighederne, som førte til, at præsident Viktor Janukovytj måtte flygte. Janukovytj forsøgte faktisk at balancere mellem Vest og Øst; han var ingen énsidig Putin-ven, før Vesten tvang ham ud af Ukraine til netop Rusland.

Oktober 2018: ARD-medarbejderen Gabriele Krone-Schmalz har skrevet to udmærkede bøger, som bygger på den viden, hun har opnået som korrespondent i Rusland og gennem grundig research i de spegede forhold mellem Rusland, Ukraine og Vesten: Russland verstehen: Der Kampf um Ukraine und die Arroganz des Westens (2015) og Eiszeit: Wie Russland dämonisiert wird und warum das so gefährlich ist (2018).

PS 2022: Krone-Schmaltz er nu selv lagt på is af de dominerende medier.

PS 2024: Frankfurter Allgemeine Zeitung hetzer mod Krone-Schmaltz

Januar 2017: Rigt illustreret og med gode kort anbragt på de rigtige steder i teksten er Paul Robert Magocsi: Ukraine. An Illustrated History (2016). Magocsi går ud fra en særlig ukrainsk etnicitet og beskæftiger sig meget med de skiftende landområder og deres etniske sammensætninger.

Februar 2015: Jeg skrev selv en kronik, som giver nogle nuancer og korrektioner i beskrivelsen af den nye koldkrig.
● Kronik 6. Februar 2015 i Flensborg Avis
● Se også "Julia Tymosjenko" nedenfor (2006)
● Se også "Fra Sovjetunionen til Rusland" nedenfor (August 2005)
● Se også "Ukraine kompakt" nederst på denne side (2004)
● Se også "Gorbatjov - den tragiske helt" nedenfor (August 2022)
 

2. udgave, 2023

billede i XL

1. udgave, 2021

Lørdag 24. Juni 2023

Et utroligt døgn i nyere russisk historie. Lederen af lejesoldaterne i Wagner-gruppen Jevgenij Prigozjin rev masken af lederne i Moskva, idet han talte om løgn og korruption. Folk på gaden i Rostov ved Don hyldede den mand, som præsident Putin kaldte en "forrædder", og senere blev Putin-kredsen nødt til at indgå et kompromis med Prigozjin for at undgå kampe i Moskvas gader Men det hele afslørede (igen), at den nuværende ledelses-kreds omkring Putin ikke har frolkelig opbakning, og at den russiske hær er ineffektiv.
● Prigozhin stopped Russia coup
● Wagner group halt revolt (25/6)
● Relief and sympathy as rebels stand down (25/6)
● Bitter rivalries that led to a rebellion (25/6)
● Future of Shoigu on line (25/6)
● Mutiny charges still in place (26/6)

PS: 23/8 2023 styrtede et fly ned; én af de omkomne var Jevgenij Prigozjin. Sandheden om ulykkens årsag får vi næppe, og mistanken retter sig - i og med erfaringerne om giftmord m.v. - mod Putins KGB-inspirerede ledelse.

En ny Kennedy

April 2023: En ny Kennedy, Robert F. Kennedy Jr., markerer sig i USA, også som evt. præsident-kandidat. Fornuftige synspunkter gør ham til en fjende i mange medier og Demokraternes top, men han har også skadet sig selv med bizzarre udsagn om vacciner.
● Kennedy om USA's løgne vedr. Ukraine-krigen
● Kennedy om sociale skævheder og forkerte prioriteringer
● Kandidatur-omtale hos AP og BBC
● AP ~ Biography ~ Politico ~  Wikipedia
 

Gabbard: En skønhed i politik

11. Oktober 2022: Tulsi Gabbard frladert partiet Demokraterne i USA. Gabbard, født på Samoa-øen og valgt på Hawaii, var åbenbart både for smuk og for konservativ en kvinde til at kunne blive i Det demokratiske Parti. Spørgsmålet er, om det er Gabbard eller partiet, som har flyttet sig. Hendes militære baggrund og ikke-indblandings-holdning i udenrigspolitikken passer ikke partiet, og på flere andre områder har Gabbard skærpet den konservative tone.
Sidste nyt: Catholic News Agency ~ Life News ~ Newsweek ~ USA Today ~ Washington Examiner
| Tulsi Gabbard | 12/4 1981 |
Biography ~ Fox News ~ Los Angeles Times ~ Newsweek ~ Wikibuff ~ Wiki
Følg hende på Facebook
 

Tulsi Gabbard
PR-foto Kongressen

Klik stort format
 

Gorbatjov: Den tragiske helt

30. August 2022: Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov er død. Han ville fred i verden, og som vor tids Nikita Khrusjtjov (1894-1971) ønskede han at reformere det kommunistiske system i sit land. Men russerne gav ham skylden for de økonomiske problemer og forstødte ham. Så gav de plads til Jeltsin og hans vilde økonomer, som drev landet til afgrundens kant - tiljublet af Vesten. Efter den kolde krigs afslutning søgte Vesten ikke fred og forståelse, men hånede Rusland. NATO blev udvidet - stik mod løftet til Gorbatjov - et løfte, han desværre ikke fik papir på. Et stort menneskes tillid blev misbrugt. Verden forblev kold, Vesten "glemte" reformatoren og hyldede Boris Jeltsin og hans vanvittige økonomer. Det var tragisk ikke kun for Gorbatjov og Rusland, men for os alle. Jo, Gorbatjov var en tragisk helt, jf. bogen af Nikolaj Rysjkov (statsminister 1985-1991). Udviklingen fra Gorbatjov over Jeltsin til Putin er ofte dårligt belyst. Andrew Katells ellers OK artikel for Associated Press ser bort fra følgerne af Jeltsin-årene 1991-1999, som gjorde Rusland fattigere som samfund. Mange blev fattige og nogle få vanvittigt rige. Et samfund i kaos og menneskelige tragedier. Disse forhold er væsentlige for Putins popularitet som Ruslands leder: Han skabte en form for orden, hvor han bl.a. sikrede de gamle deres pension og de offentligt ansatte deres månedsløn.

| Mikhail Sergejevitj Gorbatjov | 2/3 1931  † 30/8 2022 |
● Grundlæggende info: Wikipedia ~ Encyclopedia.com
● Per Stig Møller om Gorbatjovs betydning: Altinget
 

M. S. Gorbatjov
(Foto: John Matthew Smith, Wikimedia)
 

Overraskelsernes mand

27. Maj 2021: Poul Schlüter er død. De færreste regnede med ham, men han blev alligevel en væsentlig og positiv borgerlig statsminister, bl.a. fordi landet var kørt ned af alt for mange år med sosser og radigale. Han var ikke fejlfri og indrømmede selv senere, at han havde undervurderet den ukontrollerede indvandrings negative betydning for det danske samfund. Endelig må man erkende, at han aldrig havde eller fik det klare borgerlige flertal i Folketinget, som havde sikret et grundlæggende brud med den socialdemokratiske samfundsmodel.

| Poul Holmskov Schlüter | 3/4 1929  † 27/5 2021 |
● Grundlæggende info: DBL ~ Den store danske ~ Henning Fonsmark: Historien om den danske utopi (opr. 1990, nu kun tilgængelig som E-bog) ~ Schlüters Danmark (1992) ~ Lars Christensen: En sikker borgerlig stemme - Det konservative Folkeparti gennem 100 år (2016) ~ Wikipedia
● Diverse mindeord: Ved Schlüters bisættelse ~ Nikolaj Bøgh ~ Niels Jørgen Langkilde ~ Rasmus Nielsen ~ Christian Bjørnskov
● Usignerede nekrologer: Altinget ~ Årsskriftet Critique ~ Danmarkshistorien
● 13 Schlüter citater
 

Poul H. Schlüter
(foto: Johannes Jansson, Norden.org, Wikimedia

 

Den sidste republikaner?

2012: I USA's politiske univers vrimler det med forskellige protestanter og nogle katolikker, men Mitt Romney er noget så sjældent som en fremtrædende politiker af mormonsk tro. Han tabte præsidentvalget 2012 til Barack Obama og er siden blev mere og mere isoleret i det republikanske parti, efterhånden som dette er blevet overtaget og forvandlet af Donald Trump. Meget var måske gået anderledes og bedre, hvis Romney havde vundet i 2012.

| Willard Mitt Romney | 12/3 1947 - |
● Grundlæggende info: Britannica ~ Wikipedia
● Senatorens egen hjemmeside og 2012-bog: Romney ~ Tro på Amerika
● Nyheder: AP ~ Deseret News ~ Fox News ~ Newsweek ~ Politico
 

Mitt Romney
pressebillede
 

Julia Tymosjenko

2006: De to russiskfødte journalister Dmitrij Popov og Ilja Milstein, som nu arbejder ved tyske medier, har skrevet en underholdende, indholdsrig og skarp biografi om Julia Tymosjenko, én af de nye fremtrædende ukrainske politikere. Bogen informerer også generelt om udviklingen i Ukraine – og Rusland. Tymosjenko er i sit hjemland blevet bagtalt, arresteret og afsat (som minister); hun omtales ofte som en opportunist - som ’olie-prinsessen’, der blev politiker. Tymosjenko er én af de nyrige efter kommunismens fald, men det er forfatternes tese, at hun har gennemgået en slags åndelig omvendelse, og at hun i dag virkelig er en demokratisk politiker af hele hjertet. Forfatterne forsømmer dog at redegøre for hendes studier og seriøse politisk-filosofiske forbilleder (bl.a. Heinrich Pesch, Franz Müller), og bogen savner både et index og en kildefortegnelse. Givet er det, at den smukke, diminutive kvinde er både dygtig og temperamentsfuld, men hun er også arbejdsom. Måske har vi ikke gørt det sidste fra hende endnu, selv om hun har mange fjender.

Dmitri Popov, Ilia Milstein: Julia Timoschenko – Die Zukunft der Ukraine nach der Orangenen Revolution. DuMont Literatur und Kunst Verlag, Köln, 2006, 375, ill., hardback, smudsomslag
 

Fra Sovjetunionen til Rusland

August 2005: Den norske udenrigskorrespondent Hans-Wilhelm Steinfeld skildrer i ”Istid i Moskva” Brezjnev-årene og giver eksempler på USSR's problemer og undertrykkelses-mekanismer på den tid. Det er baggrunden for Gorbatjov. Bogen ”Tøvær i øst” tager udgangspunkt i begivenhederne i 1950ernes Ungarn og udviklingen i Ungarn derefter, men går derefter tæt på det nye Sovjetunionen og manden, som forsøgte at skabe det: Mikhail Gorbatjov. ”Frihetens bitre ti-år” er Steinfelds bidrag til et opgør med Jeltsin-årene. Boris Jeltsin var ganske vist en folkevalgt præsident – mere demokratisk udrustet i sit embede end samtlige forgængere siden Aleksandr Kerenskij – men Jeltsins styre var mangelfuldt og korrupt. Det tillod oligarkerne at bemægtige sig enorme ressourcer og rigdomme – og fjerne dem fra moder Ruslands domæne til diverse eksotiske øer og skattely. Jeltsin skabte ikke et nyt samfund med lov og orden, tværtimod, og han bærer et tungt ansvar for den nye fattigdom, som ramte  den almindelige russiske befolkning – og det er så baggrunden for Vladimir Putin og hans nye Rusland. ”Frihetens bitre ti-år” beskriver Sovjetunionens opløsning til og med 1991 – samt de følgende år med Jeltsin og Putin. Steinfeld betegner Jeltsin som en fribytter, en landjordens sørøver, der berigede sig selv og sin familie, men også tillod nogle få andre at berige sig i et uhyrligt omfang. Steinfeld betegner Vladimir Putin som den ’virtuelle’ præsident og vil hermed at karakterisere Putins vej til magten som tvivlsom og uhåndgribelig – og Putins politik som en tilbagevenden til et ensrettende autoritært styre. Steinfeld ser imidlertid slet ikke de forhold, der motivere Putins valg og Putins vej.

● Steinfeld, Hans-Wilhelm: Istid i Moskva. J.W. Cappelens Forlag, Norge 1984, 221 sider, ingen ill., intet indeks, indbundet med smudsomslag
● Steinfeld, Hans-Wilhelm: Tøvær i Øst. J.W. Cappelens Forlag, Norge 1986. 175 sider, ill. s/h og farver, noter, intet indeks, indbundet med smudsomslag
● Steinfeld, Hans-Wilhelm: Frihetens bitre ti-år. J.W. Cappelens Forlag, Norge 2001, 320 sider, ingen ill., intet indeks, indbundet med smudsomslag
 

Steinfeld på Wikipedia

Aktuelle bøger af Steinfeld hos Cappelens Forlag
 

Kompakt om Ukraine

2004: Ernst Lüdemanns bog om Ukraine er en koncis introduktion, som gennemgår Ukraine under fire punkter: 1) Land & Leute, 2) Geschichte, 3) Wirtschaft & Politik, 4) Kultur & Religion - med yderligere oplysninger i et tillæg. (1) beskriver fordomme og klicheer vedr. ukrainerne – herunder forholdet til russerne – men primært den nye nationalfølelse, minoriteterne og randområderne. Under (2) giver Lüdemann et godt overblik og gør opmærksom diskussionerne og forbistringen omkring begrebet ’rus’. Lüdemann mener, at ’rus’ ikke har noget at gøre med ’russer’ og ’Rusland’, men snarere med ordene ’rusynyj’ og 'rutari’, dvs. nogle helt andre folkeslag end russerne. Det russiske rige opstod ifølge Lüdemann ikke i Kyiv og omegn, men det forbliver til diskussion. Sproget, litteraturen og troen er det, der fylder mest i sektion 4. Der er også blevet plads til en lille boks om ukrainske sportsfolk; det er vel bedre end ingenting, men meget mangelfuldt. Jeg kunne især have ønsket mig flere linjer om kunstskøjteløberen Oksana Bajul og hendes enestående karriere og personlighed. Hun flyttede til USA, hvor hun imidlertid havde svært ved at magte den ganske anderledes tilværelse. Hendes livsforløb er filmatiseret på rørende måde i TV-filmen A Promise Kept: The Oksana Baiul Story (instruktion: Charles Jarrott, 1994). Værre er det, at Lüdemann som så mange andre undervurderer konsekvenserne af den vilde kapitalisme i 90'erne: De retsløse tilstande, korruptionen, og nogle fås udplyndring af befolkningen og landet – helt parallelt med udviklingen i Rusland. Det er det nye Østeuropas store tragedie: Store befolkningsgrupper har fået det dårligere rent materielt end i fordums kommunistiske østblok.

Lüdemann, Ernst: Ukraine. Verlag C.H. Beck, München, 2001. Becksche Reihe: Länder. 224 sider, ill., paperback
 

Bajul-filmen på IMDb
 &

Bajul på Wikipedia

Propaganda is thus defined as the deliberate attempt by some individual or group to form, control, or alter the attitudes of other groups by the use of instruments of communication, with the intention that in any given situation the reaction of those influenced will be that desired by the propagandist.

 - T. H. Qualter: Propaganda and Psychological Warfare. NY 1962, p. 27
 

Citat
Hvad er propaganda?

Opdateret 8/4, 2025