Min politik & historie
|
Til forsiden
|
Rusland-Ukraine
31. Marts 2025: Vesteuropa kan ikke løsrive sig fra
hadet til Rusland og den grove forsvanskning af truslen fra Rusland.
Mediebilledet er énsidigt for ikke at sige propagandistisk. Enhver med nuancer og dybder bør i stedet fremhæves, bl.a. "ML" i Arbejderen ***
17. Juni 2024: Endelig en sober og ædruelig analyse af den ulykkelige krig i Ukraine-området. Hans Mouritsen analyserer, han dæmoniserer ikke Rusland og Putin, men tager afstand fra den dominerende russofobi, jf. DIIS, og 14/2 fik den sortlistede Jens Jørgen Nielsen offentliggjort en fin artikel om den ulykkelige og unødvendige Ukrainekrig: Se Arbejderen
Januar 2024: Så kom den endelig. Richard Sakwa: The Lost Peace - How the West failed to Prevent a Second Cold War(2023).
Bogen var 'forsinket', men udkom ultimo 2023 som 'print on
demand'. 433 sider uden ill. og et akademisk præg - det
vil være hård kost for mange - men Sakwa bekræfter og underbygger: 1)
Bush Seniors negative rolle, fastholden ved et aggressivt,
expansivt NATO, 2) de forskellige faser i Ruslands udvikling siden
Gorbatjovs fratræden og Sovjetunionens opløsning, og 3) Sakwa selv som en pålidelig, stor kender af
Rusland og Sovjetunionen m.v., jf.:
●
The Conversation Februar 2022 ~
NPR Februar 2022 ~
Sakwas bøger
●
Eisenhower-Media-Network: Ukraine-Russia-war-peace (opslag 2022)
● Sakwa: Russia's 1989 plea for a new world order was rejected, and so Putinism was born (artikel 31. Marts 2017)
● Sakwa: Frontline Ukraine (uddrag af bog, 10. Marts 2015)
● Sakwa: Frontline Ukraine: Crisis in the Borderlands (anmeldelse af Sakwas bog 19. Feb. 2015)
● Sakwa: Plunging oil prices have rocked Russia (artikel 8. Jan. 2015)
● Det originale memorandum fra samtalen i 1990 mellem udenrigsminister James Baker og præsident Mikhail Gorbatjov
November 2023:
Den
NATO- og USA-dominerende del af Vesten er ellers ved at eksplodere i
antirussisk og historieløst hysteri. Ja, Ruslands krigsførelse er
gammeldags, stalinistisk brutal og de interne undertrykkelses-metoder
ligeså, men i.f.t. Ukraine overser man bekvemt USA's og NATO's
indblanding - nu som før, mest afgørende ved optøjerne 2014 på Majdan
Pladsen i Kyiv og fordrivelsen af præsident Viktor
Janukovytj, som ville balancere mellem Øst og Vest. Russiske
hjemmesider, medier og publikationer, f. eks. Russia Today og Sputnik,
er nu forbudt/spærret i Vesten. Rusland-kenderen Gabriele Krone-Schmaltz (se n.f. Oktober 2018) er lagt på is af hendes forlag og af de dominerende tyske medier. Hvor længe vil det lykkes for stemmer med nuancer og realisme at komme til orde? Her er dog nogle fornuftige bidrag: Jeffrey Sachs og Marie Krarup
December 2022: Hvad man ikke kan i Rusland, kan man dog i USA,
nemlig opponere mod den herskende mening og politik. Det er hvad
Benjamin Abelow
gør i bogen "How The West Brought War To Ukraine" (Siland Press, 2022).
Det er en letlæst bog på 80 sider. Fremstillingen er klar, overskuelig
og med mange kildehenvisninger, dog mest sekundær-kilder. Jeg er enig i
mange af Abelows synspunkter og det geo-politiske grundsyn. En
eftertanke: Hvornår løb udviklingen af sporet og blev til en ny
Øst-Vest konfrontation? På Vestens side tidligt, jf. Sarotte n.f.. På
russisk side if. Abelow måske ca. 2007. Abelows bog kan købes hos
Abebooks
November 2022: Folkeuniversitetet fyrede
historikeren Jens Jørgen Nielsen, som beskyldes for at være "Ruslandvenlig",
men JJN fremfører tiltrængte
nuancer på baggrund af det indviklede historiske forhold mellem Polen,
Rusland og Ukraine, jf. Kritisk Debat April 2022 og Kritisk Debat September 2022. Dette sker helt parallelt med ny international forskning i
den nye koldkrig mellem Vesten og Rusland. Her skal fremhæves Mary E. Sarotte
og hendes tommetykke "Not One Inch": En bog som går til ondets rod i
forholdet mellem Bush, Baker, Gorbatjov osv., men Sarotte konkluderer
unødvendig tvetydigt - kender hun ikke nedenstående memorandum?
● Tjek
anm.
The New York Review og
Foreign Affairs
● Det originale memorandum fra samtalen i 1990 mellem udenrigsminister James Baker og præsident Mikhail Gorbatjov
Oktober 2021: "Rusland på tværs" er en ny bog af Jens
Jørgen Nielsen, en grundig gennemgang af især den nyere historie.
Jens Jørgen
Nielsen har et nuanceret og nøgternt blik på
Østeuropa og forholdet ml. Østeuropa og Vesten.
Tidligere udkom "Polen 1918-2010" (2010), "På egne præmisser -
Putin og det nye Rusland" (2013) og "Ukraine i spændingsfeltet"
(2016).
● "Rusland på tværs" hos
Gucca og
William Dam
● Anmeldelser:
Solidaritet ~
KP-net
● Bøger hos
Gucca , Bogtorvet og
Antikvariat.net
September 2021: Historikeren
Serhii Plokhy, som har ukrainsk oprindelse, udtrykker i
The Gates Of Europe. A History Of Ukraine
(2021) en ny ukrainsk selvbevidsthed omend en ukritisk sådan. Den tætte
tekst er uoverskuelig, og i stedet for noter og kilder er der bare en
liste over "Further reading" - ikke så videnskabeligt for en
Havard-mand, som Plokhy er nu. Plokhy kalder den kontroversielle Stepan
Bandera for 'nationalist' og ikke 'fascist''; det kan der være gode
grunde til, men hvorfor så ikke anføre dem? Jeg savner også den helt
centrale anførelse af, at ikke blot Rusland, men også Vesten har haft
indflydelse på Ukraines post-sovjetiske udvikling. Ploky vil ikke være
ved, at Vesten pustede til ilden og urolighederne, som førte til,
at præsident Viktor Janukovytj
måtte flygte. Janukovytj forsøgte faktisk at balancere mellem Vest og
Øst; han var ingen énsidig Putin-ven, før Vesten tvang ham ud af
Ukraine til netop Rusland.
Oktober 2018: ARD-medarbejderen
Gabriele Krone-Schmalz har skrevet to udmærkede bøger, som bygger på
den viden, hun har opnået som korrespondent i Rusland og gennem grundig research i de
spegede forhold mellem Rusland, Ukraine og Vesten:
Russland verstehen: Der Kampf um Ukraine und die Arroganz des Westens
(2015) og
Eiszeit: Wie Russland dämonisiert wird und warum das so gefährlich ist
(2018).
PS 2022: Krone-Schmaltz er nu selv lagt på is af de
dominerende medier.
PS 2024: Frankfurter Allgemeine Zeitung hetzer mod Krone-Schmaltz
Januar 2017:
Rigt illustreret og med gode kort anbragt på de rigtige steder i teksten
er
Paul Robert Magocsi: Ukraine. An Illustrated History (2016). Magocsi
går ud fra en særlig ukrainsk etnicitet og beskæftiger sig meget med de
skiftende landområder og deres etniske sammensætninger.
Februar 2015: Jeg skrev selv en kronik, som giver nogle nuancer og
korrektioner i beskrivelsen af den nye koldkrig.
●
Kronik 6. Februar 2015 i Flensborg Avis
● Se også "Julia Tymosjenko" nedenfor (2006)
● Se også "Fra Sovjetunionen til Rusland" nedenfor (August 2005)
● Se også "Ukraine kompakt" nederst på denne side (2004)
● Se også "Gorbatjov - den tragiske helt" nedenfor (August 2022)
|



2. udgave, 2023
billede i XL

1. udgave, 2021



|
November 2023: En stor, men tvetydig skikkelse
Henry Kissinger | * 27/5 1923 † 29/11 2023 |
BR24 ~ Britannica ~ EB ~ Huffington Post ~ Western Telegraph ~ Wikipedia
|
|
Lørdag 24. Juni 2023
Et utroligt døgn i nyere russisk historie. Lederen af lejesoldaterne i
Wagner-gruppen Jevgenij Prigozjin rev masken af lederne i Moskva, idet
han talte om løgn og korruption. Folk på gaden i Rostov ved Don hyldede
den mand, som præsident Putin kaldte en "forrædder", og senere blev
Putin-kredsen nødt til at indgå et kompromis med Prigozjin for at undgå
kampe i Moskvas gader Men det hele afslørede (igen), at den nuværende
ledelses-kreds omkring Putin ikke har frolkelig opbakning, og at den
russiske hær er ineffektiv.
●
Prigozhin stopped Russia coup
●
Wagner group halt revolt (25/6)
●
Relief and sympathy as rebels stand down (25/6)
●
Bitter rivalries that led to a rebellion (25/6)
●
Future of Shoigu on line (25/6)
●
Mutiny charges still in place (26/6)
PS:
23/8 2023 styrtede et fly ned; én af de omkomne var Jevgenij Prigozjin.
Sandheden om ulykkens årsag får vi næppe, og mistanken retter sig - i
og med erfaringerne om giftmord m.v. - mod Putins KGB-inspirerede
ledelse.
|
|
En ny Kennedy
April 2023: En ny Kennedy, Robert F. Kennedy Jr., markerer sig
i USA, også som evt. præsident-kandidat. Fornuftige
synspunkter gør ham til en fjende i mange medier og Demokraternes top, men
han har også skadet sig selv med bizzarre udsagn om vacciner.
●
Kennedy om USA's løgne vedr. Ukraine-krigen
●
Kennedy om sociale skævheder og forkerte prioriteringer
● Kandidatur-omtale hos
AP og
BBC
●
AP
~
Biography ~
Politico ~
Wikipedia
|
|
Gabbard: En skønhed i politik
11. Oktober 2022:
Tulsi Gabbard frladert partiet Demokraterne i USA. Gabbard, født på Samoa-øen og valgt på Hawaii, var åbenbart både for
smuk og for konservativ en kvinde til at kunne blive i Det demokratiske
Parti. Spørgsmålet er, om det er Gabbard eller partiet, som har flyttet
sig. Hendes militære baggrund og ikke-indblandings-holdning i
udenrigspolitikken passer ikke partiet, og på flere andre områder har
Gabbard skærpet den konservative tone.
Sidste nyt:
Catholic News Agency ~
Life News ~
Newsweek ~
USA Today ~
Washington Examiner
| Tulsi Gabbard | 12/4 1981 |
Biography ~
Fox News ~
Los Angeles Times ~
Newsweek ~
Wikibuff ~
Wiki
Følg
hende på Facebook
|

Tulsi Gabbard
PR-foto
Kongressen
Klik
stort format
|
Gorbatjov: Den tragiske helt
30. August 2022:
Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov er død. Han ville fred i
verden, og som vor tids Nikita Khrusjtjov (1894-1971) ønskede han at
reformere det kommunistiske system i sit land. Men russerne gav ham
skylden for de økonomiske problemer og forstødte ham. Så gav de plads
til Jeltsin og hans vilde økonomer, som drev landet til afgrundens kant
- tiljublet af Vesten. Efter den kolde krigs afslutning søgte Vesten
ikke fred og forståelse, men hånede Rusland. NATO blev udvidet - stik
mod løftet til Gorbatjov - et løfte, han desværre ikke fik papir på. Et
stort menneskes tillid blev misbrugt. Verden forblev kold, Vesten
"glemte" reformatoren og hyldede Boris Jeltsin og hans vanvittige
økonomer. Det var tragisk ikke kun for Gorbatjov og Rusland, men for os
alle. Jo, Gorbatjov var en tragisk helt, jf. bogen af Nikolaj Rysjkov
(statsminister 1985-1991). Udviklingen fra Gorbatjov over Jeltsin til
Putin er ofte dårligt belyst. Andrew Katells ellers OK artikel for
Associated Press
ser bort fra følgerne af Jeltsin-årene 1991-1999, som gjorde Rusland
fattigere som samfund. Mange blev fattige og nogle få vanvittigt rige.
Et samfund i kaos og menneskelige tragedier. Disse forhold er
væsentlige for Putins popularitet som Ruslands leder: Han skabte en
form for orden, hvor han bl.a. sikrede de gamle deres pension og de
offentligt ansatte deres månedsløn.
| Mikhail Sergejevitj Gorbatjov | 2/3 1931 † 30/8 2022 |
● Grundlæggende info:
Wikipedia ~
Encyclopedia.com
● Per Stig Møller om Gorbatjovs betydning:
Altinget
|

M. S. Gorbatjov
(Foto: John Matthew Smith,
Wikimedia)
|
Overraskelsernes mand
27. Maj 2021: Poul Schlüter er død.
De færreste regnede med ham, men han blev alligevel en væsentlig og
positiv borgerlig statsminister, bl.a. fordi landet var kørt ned af alt
for mange år med sosser og radigale. Han var ikke fejlfri og indrømmede
selv senere, at han havde undervurderet den ukontrollerede indvandrings
negative betydning for det danske samfund. Endelig må man erkende, at han
aldrig havde eller fik det klare borgerlige flertal i Folketinget, som
havde sikret et grundlæggende brud med den socialdemokratiske
samfundsmodel.
| Poul Holmskov Schlüter | 3/4 1929 † 27/5 2021 |
● Grundlæggende info:
DBL ~
Den
store danske ~
Henning Fonsmark: Historien om den danske utopi (opr. 1990, nu kun
tilgængelig som E-bog) ~
Schlüters Danmark (1992) ~
Lars Christensen: En sikker borgerlig stemme - Det konservative Folkeparti
gennem 100 år (2016) ~
Wikipedia
● Diverse mindeord: Ved Schlüters bisættelse ~
Nikolaj
Bøgh ~
Niels Jørgen Langkilde ~
Rasmus Nielsen ~
Christian Bjørnskov
● Usignerede nekrologer:
Altinget ~
Årsskriftet Critique ~
Danmarkshistorien
●
13 Schlüter citater
|

Poul H. Schlüter
(foto: Johannes Jansson, Norden.org,
Wikimedia
|
Den sidste republikaner?
2012:
I USA's politiske univers vrimler det med forskellige protestanter og
nogle katolikker, men Mitt Romney er noget så sjældent som en fremtrædende
politiker af mormonsk tro. Han tabte præsidentvalget 2012 til Barack Obama
og er siden blev mere og mere isoleret i det republikanske parti,
efterhånden som dette er blevet overtaget og forvandlet af Donald Trump.
Meget var måske gået anderledes og bedre, hvis Romney havde vundet i
2012.
| Willard Mitt Romney | 12/3 1947 - |
● Grundlæggende info:
Britannica ~
Wikipedia
● Senatorens egen hjemmeside og 2012-bog:
Romney ~
Tro på Amerika
● Nyheder:
AP ~
Deseret News ~
Fox News ~
Newsweek ~
Politico
|

Mitt Romney
pressebillede
|
Julia Tymosjenko
2006:
De to russiskfødte journalister Dmitrij Popov og Ilja Milstein, som nu
arbejder ved tyske medier, har skrevet en underholdende, indholdsrig og
skarp biografi om Julia Tymosjenko, én af de nye fremtrædende ukrainske
politikere. Bogen informerer også generelt om udviklingen i Ukraine –
og Rusland. Tymosjenko er i sit hjemland blevet bagtalt, arresteret og
afsat (som minister); hun omtales ofte som en opportunist - som
’olie-prinsessen’, der blev politiker. Tymosjenko er én af de nyrige
efter kommunismens fald, men det er forfatternes tese, at hun har
gennemgået en slags åndelig omvendelse, og at hun i dag virkelig er en
demokratisk politiker af hele hjertet. Forfatterne forsømmer dog at
redegøre for hendes studier og seriøse politisk-filosofiske
forbilleder (bl.a. Heinrich Pesch, Franz Müller), og bogen savner både et index og en kildefortegnelse. Givet
er det, at den smukke, diminutive kvinde er både dygtig og
temperamentsfuld, men hun er også arbejdsom. Måske har vi ikke gørt det
sidste fra hende endnu, selv om hun har mange fjender.
Dmitri Popov, Ilia Milstein: Julia
Timoschenko – Die Zukunft der Ukraine nach der Orangenen Revolution.
DuMont Literatur und Kunst Verlag, Köln, 2006, 375, ill., hardback,
smudsomslag
|

|
Fra Sovjetunionen til Rusland
August
2005:
Den norske udenrigskorrespondent Hans-Wilhelm Steinfeld skildrer i
”Istid i Moskva” Brezjnev-årene og giver eksempler på USSR's problemer
og undertrykkelses-mekanismer på den tid. Det er baggrunden for
Gorbatjov. Bogen ”Tøvær i øst” tager udgangspunkt i begivenhederne i
1950ernes Ungarn og udviklingen i Ungarn derefter, men går derefter tæt
på det nye Sovjetunionen og manden, som forsøgte at skabe det: Mikhail
Gorbatjov. ”Frihetens bitre ti-år” er Steinfelds bidrag til et opgør
med Jeltsin-årene. Boris Jeltsin var ganske vist en folkevalgt
præsident – mere demokratisk udrustet i sit embede end samtlige
forgængere siden Aleksandr Kerenskij – men Jeltsins styre var
mangelfuldt og korrupt. Det tillod oligarkerne at bemægtige sig enorme
ressourcer og rigdomme – og fjerne dem fra moder Ruslands domæne til
diverse eksotiske øer og skattely. Jeltsin skabte ikke et nyt samfund
med lov og orden, tværtimod, og han bærer et tungt ansvar for den nye
fattigdom, som ramte den almindelige russiske befolkning – og det
er så baggrunden for Vladimir Putin og hans nye Rusland. ”Frihetens
bitre ti-år” beskriver Sovjetunionens opløsning til og med 1991 – samt
de følgende år med Jeltsin og Putin. Steinfeld betegner Jeltsin som en
fribytter, en landjordens sørøver, der berigede sig selv og sin
familie, men også tillod nogle få andre at berige sig i et uhyrligt
omfang. Steinfeld betegner Vladimir Putin som den ’virtuelle’ præsident
og vil hermed at karakterisere Putins vej til magten som tvivlsom og
uhåndgribelig –
og Putins politik som en tilbagevenden til et ensrettende autoritært
styre. Steinfeld ser imidlertid slet ikke de forhold, der motivere
Putins valg og Putins vej.
●
Steinfeld, Hans-Wilhelm: Istid i Moskva. J.W.
Cappelens Forlag, Norge 1984, 221 sider, ingen ill., intet indeks,
indbundet med smudsomslag
● Steinfeld, Hans-Wilhelm: Tøvær i Øst. J.W. Cappelens Forlag, Norge
1986. 175 sider, ill. s/h og farver, noter, intet indeks, indbundet med
smudsomslag
● Steinfeld, Hans-Wilhelm: Frihetens bitre ti-år. J.W. Cappelens
Forlag, Norge 2001, 320 sider, ingen ill., intet indeks, indbundet med
smudsomslag
|

Steinfeld på Wikipedia
Aktuelle bøger af Steinfeld hos Cappelens Forlag
|
Kompakt om Ukraine
2004:
Ernst Lüdemanns bog om Ukraine er en koncis
introduktion, som gennemgår Ukraine under fire punkter: 1) Land & Leute, 2) Geschichte, 3) Wirtschaft &
Politik, 4) Kultur & Religion - med yderligere oplysninger i et tillæg. (1) beskriver fordomme og klicheer
vedr. ukrainerne – herunder forholdet til russerne – men primært den
nye nationalfølelse, minoriteterne og randområderne. Under (2) giver
Lüdemann et godt overblik og gør
opmærksom diskussionerne og forbistringen omkring begrebet ’rus’.
Lüdemann mener, at ’rus’
ikke har noget at gøre med ’russer’ og ’Rusland’, men
snarere med ordene ’rusynyj’ og 'rutari’, dvs. nogle helt andre
folkeslag end russerne. Det russiske rige opstod ifølge
Lüdemann ikke i Kyiv og omegn, men det forbliver til diskussion.
Sproget, litteraturen og troen er det, der fylder mest i sektion 4. Der
er også blevet plads til en lille boks om ukrainske sportsfolk; det er
vel bedre end ingenting, men meget mangelfuldt. Jeg kunne især have
ønsket mig flere linjer om kunstskøjteløberen Oksana Bajul og hendes enestående karriere og
personlighed. Hun flyttede til USA, hvor hun imidlertid havde svært ved at magte den ganske anderledes tilværelse. Hendes
livsforløb er filmatiseret på rørende måde i TV-filmen
A Promise
Kept: The Oksana Baiul Story (instruktion: Charles Jarrott, 1994). Værre er det, at Lüdemann
som så mange andre undervurderer konsekvenserne af den vilde
kapitalisme i 90'erne: De retsløse tilstande, korruptionen, og nogle fås
udplyndring af befolkningen og landet – helt parallelt med udviklingen i
Rusland. Det er det nye Østeuropas store tragedie: Store
befolkningsgrupper har fået det dårligere rent materielt end i fordums
kommunistiske østblok.
Lüdemann, Ernst: Ukraine. Verlag C.H. Beck, München, 2001. Becksche Reihe:
Länder. 224 sider, ill., paperback
|


Bajul-filmen på
IMDb &
Bajul
på Wikipedia
|
Propaganda is thus defined as the deliberate attempt by some individual or
group to form, control, or alter the attitudes of other groups by the use
of instruments of communication, with the intention that in any given
situation the reaction of those influenced will be that desired by the
propagandist.
- T. H. Qualter: Propaganda and Psychological Warfare. NY 1962,
p. 27
|
Citat
Hvad er propaganda?
|
Opdateret 8/4, 2025 |
|