Min politik & historie
 

Til forsiden
 

Rusland-Ukraine

17. Juni 2024: Endelig en sober og ædruelig analyse af den ulykkelige krig i Ukraine-området. Hans Mouritsen analyserer, dæmoniserer ikke Rusland og Putin, tager afstand fra den dominerende russofobi, jf. DIIS. ****

Januar 2024:  Så kom den endelig. Richard Sakwa: The Lost Peace - How the West failed to Prevent a Second Cold War(2023). Bogen var 'forsinket', men udkom ultimo 2023 som 'print on demand'. 433 sider uden ill. og et akademisk præg - det vil være hård kost for mange - men Sakwa bekræfter og underbygger: 1) Bush Seniors negative rolle, fastholden ved et aggressivt, expansivt NATO, 2) de forskellige faser i Ruslands udvikling siden Gorbatjovs fratræden og Sovjetunionens opløsning, og 3) Sakwa selv som en pålidelig, stor kender af Rusland og Sovjetunionen m.v., jf.:

● The-Conversation-Februar-2022 ~ NPR-Februar-2022 ~  Sakwas bøger

● Sakwa artikler i The Guardian 2015-2017 (anbefales meget)

● Anmeldelse af Sakwas "Frontline Ukraine: Crisis in the Borderlands"

● Eisenhower-Media-Network: Ukraine-Russia-war-peace (opslag 2022)

November 2023: Den NATO- og USA-dominerende del af Vesten er ellers ved at eksplodere i antirussisk og historieløst hysteri. Ja, Ruslands krigsførelse er gammeldags, stalinistisk brutal og de interne undertrykkelses-metoder ligeså, men i.f.t. Ukraine overser man bekvemt USA's og NATO's indblanding - nu som før, mest afgørende ved optøjerne 2014 på Majdan Pladsen i Kyiv og fordrivelsen af den lovlige præsident Viktor Janukovytj, som var for Ruslandvenlig efter Vestens smag. Russiske hjemmesider, medier og publikationer, f. eks. Russia Today og Sputnik, er nu forbudt/spærret i Vesten. Rusland-kenderen Gabriele Krone-Schmaltz (se nf. Oktober 2018) er lagt på is af hendes forlag og af de dominerende tyske medier. Hvor længe vil det lykkes for stemmer med nuancer og realisme at komme til orde? Her er dog nogle fornuftige bidrag:

● Jeffrey Sachs om krigen i Ukraine ~ Marie Krarup i Ræson
● Nicolas Sarkozy ifølge Mr. East og andre ~ Sven von Storck i Freie Welt

December 2022: Hvad man ikke kan i Rusland, kan man dog i USA, nemlig opponere mod den herskende mening og politik. Det er hvad Benjamin Abelow gør i bogen "How The West Brought War To Ukraine" (Siland Press, 2022). Det er en letlæst bog på 80 sider. Fremstillingen er klar, overskuelig og med mange kildehenvisninger, dog mest sekundær-kilder. Jeg er enig i mange af Abelows synspunkter og det geo-politiske grundsyn. En eftertanke: Hvornår løb udviklingen af sporet og blev til en ny Øst-Vest konfrontation? På Vestens side tidligt, jf. Sarotte n.f.. På russisk side if. Abelow måske ca. 2007. Abelows bog kan købes hos Abebooks

November 2022: Folkeuniversitetet fyrede historikeren Jens Jørgen Nielsen, som beskyldes for at være "Ruslandvenlig", men JJN fremfører tiltrængte nuancer på baggrund af det indviklede historiske forhold mellem Polen, Rusland og Ukraine, jf. Kritisk Debat April 2022 og Kritisk Debat September 2022. Dette sker helt parallelt med ny international forskning i den nye koldkrig mellem Vesten og Rusland. Her skal fremhæves Mary E. Sarotte og hendes tommetykke "Not One Inch", en bog som går til ondets rod hos Bush, Baker, Gorbatjov osv., et skelsættende værk med stor dokumentation. Tjek anm. The New York Review og Foreign Affairs

Sommer 2022: Det er også værd at læse den svenske historiker Martin Kragh. Hans nyeste bog "Det fallne imperiet - Ryssland och väst under Vladimir Putin" (2022) er en fortsættelse af "Rysslands historia - Från Alexander II til Vladimir Putin" (2014). Kraghs vinkling er traditionel, men solid og formidlet i et klart, nøgternt sprog.
● Anmeldelse af Mikael Timm og Interview i Aftonbladet
● Goodreads ~ Wikipedia ~ Bøger hos CDon.se

Oktober 2021: "Rusland på tværs" er en ny bog af Jens Jørgen Nielsen, en grundig gennemgang af især den nyere historie. Jens Jørgen Nielsen har et nuanceret og nøgternt blik på Østeuropa og forholdet ml. Østeuropa og Vesten. Tidligere udkom "Polen 1918-2010" (2010), "På egne præmisser - Putin og det nye Rusland" (2013) og "Ukraine i spændingsfeltet" (2016).
● "Rusland på tværs" hos Gucca og William Dam
● Anmeldelser: Solidaritet ~ KP-net
● Bøger hos Gucca og Antikvariat-net

September 2021: Historikeren Serhii Plokhy, som har ukrainsk oprindelse, udtrykker i The Gates Of Europe. A History Of Ukraine (2021) en ny ukrainsk selvbevidsthed omend en ukritisk sådan. Den tætte tekst er uoverskuelig, og i stedet for noter og kilder er der bare en liste over "Further reading" - ikke så videnskabeligt for en Havard-mand, som Plokhy er nu. Plokhy kalder den kontroversielle Stepan Bandera for 'nationalist' og ikke 'fascist''; det kan der være gode grunde til, men hvorfor så ikke anføre dem? Jeg savner også den helt centrale anførelse af, at ikke blot Rusland, men også Vesten har haft indflydelse på Ukraines post-sovjetiske udvikling. Ploky vil ikke være ved, at Vesten pustede til ilden og urolighederne, som førte til, at præsident Viktor Janukovytj måtte flygte. Janukovytj forsøgte faktisk at balancere mellem Vest og Øst; han var ingen énsidig Putin-ven, før Vesten tvang ham ud af Ukraine til netop Rusland.

Oktober 2018: ARD-medarbejderen Gabriele Krone-Schmalz har skrevet to udmærkede bøger, som bygger på den viden, hun har opnået som korrespondent i Rusland og gennem grundig research i de spegede forhold mellem Rusland, Ukraine og Vesten: Russland verstehen: Der Kampf um Ukraine und die Arroganz des Westens (2015) og Eiszeit: Wie Russland dämonisiert wird und warum das so gefährlich ist (2018). PS 2022: Krone-Schmaltz er ikke overraskende nu selv lagt på is af de dominerende medier.

Januar 2017: Rigt illustreret og med gode kort anbragt på de rigtige steder i teksten er Paul Robert Magocsi: Ukraine. An Illustrated History (2016). Magocsi går ud fra en særlig ukrainsk etnicitet og beskæftiger sig meget med de skiftende landområder og deres etniske sammensætninger.

Februar 2015: Jeg skrev selv en kronik, som giver nogle nuancer og korrektioner i beskrivelsen af den nye koldkrig.
● Kronik 6. februar 2015 i Flensborg Avis
● Se også "Julia Tymosjenko" nedenfor (2006)
● Se også "Fra Sovjetunionen til Rusland" nedenfor (august 2005)
● Se også "Ukraine kompakt" nederst på denne side (2004)
● Se også "Gorbatjov - den tragiske helt" nedenfor (august 2022)
 

Lørdag 24. juni 2023

Et utroligt døgn i nyere russisk historie. Lederen af lejesoldaterne i Wagner-gruppen Jevgenij Prigozjin rev masken af lederne i Moskva, idet han talte om løgn og korruption. Folk på gaden i Rostov ved Don hyldede den mand, som præsident Putin kaldte en "forrædder", og senere blev Putin-kredsen nødt til at indgå et kompromis med Prigozjin for at undgå kampe i Moskvas gader Men det hele afslørede (igen), at den nuværende ledelses-kreds omkring Putin ikke har frolkelig opbakning, og at den russiske hær er ineffektiv.
● Prigozhin stopped Russia coup
● Wagner group halt revolt (25/6)
● Relief and sympathy as rebels stand down (25/6)
● Bitter rivalries that led to a rebellion (25/6)
● Future of Shoigu on line (25/6)
● Mutiny charges still in place (26/6)

PS: 23/8 2023 styrtede et fly ned; én af de omkomne var Jevgenij Prigozjin. Sandheden om ulykkens årsag får vi næppe, og mistanken retter sig - i og med erfaringerne om giftmord m.v. - mod Putins KGB-inspirerede ledelse.

En ny Kennedy

April 2023: En ny Kennedy, Robert F. Kennedy Jr., markerer sig i USA, også som evt. præsident-kandidat. Fornuftige synspunkter gør ham til en fjende i mange medier og Demokraternes top, men han har også skadet sig selv med bizzarre udsagn om vacciner.
● Kennedy om USA's løgne vedr. Ukraine-krigen
● Kennedy om sociale skævheder og forkerte prioriteringer
● Kandidatur-omtale hos AP og BBC
● AP ~ Biography ~ Politico ~  Wikipedia
 

Gabbard: En skønhed i politik

11. oktober 2022: Tulsi Gabbard frladert partiet Demokraterne i USA. Gabbard, født på Samoa-øen og valgt på Hawaii, var åbenbart både for smuk og for konservativ en kvinde til at kunne blive i Det demokratiske Parti. Spørgsmålet er, om det er Gabbard eller partiet, som har flyttet sig. Hendes militære baggrund og ikke-indblandings-holdning i udenrigspolitikken passer ikke partiet, og på flere andre områder har Gabbard skærpet den konservative tone.
Sidste nyt: Catholic News Agency ~ Life News ~ Newsweek ~ USA Today ~ Washington Examiner
| Tulsi Gabbard | 12/4 1981 |
Biography ~ Fox News ~ Los Angeles Times ~ Newsweek ~ Wikibuff ~ Wiki
Følg hende på Facebook
 

Tulsi Gabbard
PR-foto Kongressen

Klik stort format
 

Gorbatjov: Den tragiske helt

30. august 2022: Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov er død. Han ville fred i verden, og som vor tids Nikita Khrusjtjov (1894-1971) ønskede han at reformere det kommunistiske system i sit land. Men russerne gav ham skylden for de økonomiske problemer og forstødte ham. Så gav de plads til Jeltsin og hans vilde økonomer, som drev landet til afgrundens kant - tiljublet af Vesten. Efter den kolde krigs afslutning søgte Vesten ikke fred og forståelse, men hånede Rusland. NATO blev udvidet - stik mod løftet til Gorbatjov - et løfte, han desværre ikke fik papir på. Et stort menneskes tillid blev misbrugt. Verden forblev kold. Dybt tragisk for Gorbatjov, hans visioner - og for os. Gorbatjov, en tragisk helt, jf. Rysjkovs bog anmeldt hos Die Linke.
Udviklingen fra Gorbatjov over Jeltsin til Putin er i det hele taget tragisk. Andrew Katells ellers OK artikel for Associated Press negligerer desværre Jeltsin-årene 1991-1999, som gjorde Rusland fattigere som samfund. Mange blev fattige og nogle få vanvittigt rige. Tragedier og kaos. Disse forhold er væsentlige for Putins popularitet som Ruslands leder: Han skabte en form for orden og sikrede pensionister og offentligt ansatte deres månedsløn.

| Mikhail Sergejevitj Gorbatjov | 2/3 1931  † 30/8 2022 |
● Grundlæggende info: Wikipedia ~ Encyclopedia.com
● Per Stig Møller om Gorbatjovs betydning: Altinget
 

M. S. Gorbatjov
(Foto: John Matthew Smith, Wikimedia)
 

Overraskelsernes mand

27. maj 2021: Poul Schlüter er død. De færreste regnede med ham, men han blev alligevel en væsentlig og positiv borgerlig statsminister, bl.a. fordi landet var kørt ned af alt for mange år med sosser og radigale. Han var ikke fejlfri og indrømmede selv senere, at han havde undervurderet den ukontrollerede indvandrings negative betydning for det danske samfund. Endelig må man erkende, at han aldrig havde eller fik det klare borgerlige flertal i Folketinget, som havde sikret et grundlæggende brud med den socialdemokratiske samfundsmodel.

| Poul Holmskov Schlüter | 3/4 1929  † 27/5 2021 |
● Grundlæggende info: DBL ~ Den store danske ~ Henning Fonsmark: Historien om den danske utopi (opr. 1990, nu kun tilgængelig som E-bog) ~ Schlüters Danmark (1992) ~ Lars Christensen: En sikker borgerlig stemme - Det konservative Folkeparti gennem 100 år (2016) ~ Wikipedia
● Diverse mindeord: Ved Schlüters bisættelse ~ Nikolaj Bøgh ~ Niels Jørgen Langkilde ~ Rasmus Nielsen ~ Christian Bjørnskov
● Usignerede nekrologer: Altinget ~ Årsskriftet Critique ~ Danmarkshistorien
● 13 Schlüter citater
 

Poul H. Schlüter
(foto: Johannes Jansson, Norden.org, Wikimedia

 

Den sidste republikaner?

2012: I USA's politiske univers vrimler det med forskellige protestanter og nogle katolikker, men Mitt Romney er noget så sjældent som en fremtrædende politiker af mormonsk tro. Han tabte præsidentvalget 2012 til Barack Obama og er siden blev mere og mere isoleret i det republikanske parti, efterhånden som dette er blevet overtaget og forvandlet af Donald Trump. Meget var måske gået anderledes og bedre, hvis Romney havde vundet i 2012.

| Willard Mitt Romney | 12/3 1947 - |
● Grundlæggende info: Britannica ~ Wikipedia
● Senatorens egen hjemmeside og 2012-bog: Romney ~ Tro på Amerika
● Nyheder: AP ~ Deseret News ~ Fox News ~ Newsweek ~ Politico
 

Mitt Romney
pressebillede
 

Julia Tymosjenko

2006: De to russiskfødte journalister Dmitrij Popov og Ilja Milstein, som nu arbejder ved tyske medier, har skrevet en underholdende, indholdsrig og skarpt pointeret biografi om Julia Tymosjenko, én af de nye fremtrædende ukrainske politikere. Bogen informerer også generelt om udviklingen i Ukraine – og Rusland.
       Julia Tymosjenko er i sit hjemland blevet bagtalt, arresteret og afsat (som minister), har i Rusland haft en mystisk anholdelsesordre og er globalt i medierne omtalt som en populistisk for ikke at sige opportunistisk kvinde. Hun portrætteres som ’olie-prinsessen’, der blev politiker. Ganske vist er Tymosjenko én af de nyrige i det gamle Østeuropa, men det er forfatternes tese, at hun i modsætning til de andre har gennemgået noget, der ligner en åndelig omvendelse, og at hun i dag virkelig er en demokratisk politiker af hele hjertet. Givet er det, at den smukke, diminutive kvinde er både dygtig og temperamentsfuld, men hun er også overordentlig arbejdsom, hvad bogen fremhæver, og det er én af bogens få mangler, at den ikke gør rede for Tymosjenkos politiske studier og seriøse politisk-filosofiske forbilleder (bl.a. Heinrich Pesch, Franz Müller).
       Bogen udkom kort før parlamentsvalget 26. marts 2006 - et valg som i skrivende stund endnu ikke har resulteret i nogen regering, øjensynligt fordi præsident Viktor Jusjtjenko ikke kan beslutte sig for, om hans eget, tabende parti, skal gå i alliance med Tymosjenko-fløjen eller med den hidtidige fjende Viktor Janukovitj. Den ikke helt gennemskuelige Jusjtjenko har allerede svigtet Tymosjenko mindst to gange.
       Selv om bogen ikke er en videnskabelig afhandling, er det en uheldig mangel, at forfatterne ikke anfører kilder til, hvor de har den ene eller den anden udtalelse eller analyse fra, og at forlaget DuMont har forsømt at udstyre bogen med et indeks. Det skæmmer.

Dmitri Popov, Ilia Milstein: Julia Timoschenko – Die Zukunft der Ukraine nach der Orangenen Revolution. DuMont Literatur und Kunst Verlag, Köln, 2006, 375, ill., hardback, smudsomslag
 

Fra Sovjetunionen til Rusland

August 2005: Den norske udenrigskorrespondent Hans-Wilhelm Steinfelds bøger er en passende anledning til at gøre sig tanker om, hvad der skete, da Sovjetunionen gik på hæld, og Rusland så at sige genopstod som af kommunismens aske.
       I bogen ”Istid i Moskva” skildrer Steinfeld Brezjnev-æraen. Skulle nogle have glemt, hvor svært det kunne være at leve og virke i Sovjetunionens sidste år, er bogen en nyttig genopfrisker, idet den giver eksempler på Sovjetunionens problemer og undertrykkelses-mekanismer på den tid. Steinfelds eksempler er hverken særlig originale eller overraskende, men giver baggrunden for, at man ikke må undervurdere Gorbatjovs op(b)rydningsindsats – ja, man må beklage, at han ikke fik mulighed for at komme længere med den. Bogen ”Tøvær i øst” tager udgangspunkt i de dramatiske begivenheder i 1950ernes Ungarn og udviklingen i Ungarn derefter, men går derefter tæt på det nye Sovjetunionen og manden, som forsøgte at skabe det: Mikhail Gorbatjov.
       ”Frihetens bitre ti-år” er Steinfelds bidrag til et opgør med Jeltsin-årene. Det kan godt ske, som historikeren og Ruslandseksperten Bent Jensen utrætteligt gentager, at Boris Jeltsin var en folkevalgt præsident – altså i en vis forstand mere demokratisk udrustet i sit embede end samtlige forgængere siden Aleksandr Kerenskij – altså før det kup, som Vladimir Lenin og bolsjevikkerne begik.
       Men Jeltsins styre var et mangelfuldt og korrupt styre, som tillod oligarkerne at bemægtige sig enorme ressourcer og rigdomme – og fjerne dem fra moder Ruslands domæne til diverse eksotiske øer og skattely.  Jeltsin skabte ikke et nyt samfund med lov og orden, tværtimod, og han bærer et tungt ansvar for den nye fattigdom, som gør, at store dele af den almindelige russiske befolkning stadig har det elendigt – og derfor drømmer om en ny stærk mand à la deres illusoriske billede af J.V. Stalin. Det er grundlaget for Putin og hans nye Rusland.
       ”Frihetens bitre ti-år” beskriver Sovjetunionens opløsning til og med 1991 – samt de efterfølgende år med Jeltsin og Putin. Jeltsin betegner han som den folkevalgte ’fribytter’, og den betegnelse er meget rammende, for en ’fribytter’ er landjordens sørøver. Jeltsin berigede sig selv og sin familie, men i endnu højere grad tillod Jeltsin andre at berige sig i et uhyrligt omfang – på landets bekostning.
       Steinfeld betegner Vladimir Putin som den ’virtuelle’ præsident. Steinfeld ønsker vist hermed at karakterisere Putins vej til magten som tvivlsom, mystisk og uhåndgribelig. Det er ’bjørnelappens metode’, som ifølge Steinfeld er vendt tilbage i Rusland, og det må forstås sådan, at Steinfeld er enig i Samuel Rachlins pessimistiske  konklusion: ”Hvad man oplever i Rusland i dag er fortsat et opgør mellem et spirende demokrati drevet frem af en voksende, reformvenlig middelklasse og en alliance af de mere traditionsbundne kræfter, der bekender sig til de gamle nationale værdier med enevælde, ortodoksi og en tro på, at det russiske folk har en særlig mission. Putin er i gang med en balanceakt mellem de kræfter, men mere og mere tyder på, at han hælder mod fortidens idealer.” (Ruslands orange angstfornemmelser, Jyllands-Posten 14/8 2005).

● Steinfeld, Hans-Wilhelm: Istid i Moskva. J.W. Cappelens Forlag, Norge 1984, 221 sider, ingen ill., intet indeks, indbundet med smudsomslag
● Steinfeld, Hans-Wilhelm: Tøvær i Øst. J.W. Cappelens Forlag, Norge 1986. 175 sider, ill. s/h og farver, noter, intet indeks, indbundet med smudsomslag
● Steinfeld, Hans-Wilhelm: Frihetens bitre ti-år. J.W. Cappelens Forlag, Norge 2001, 320 sider, ingen ill., intet indeks, indbundet med smudsomslag
 

NOTER

Mikhail Sergejevitj Gorbatjov, født 2. marts 1931

Boris Nikolajevitj Jeltsin (f. 1. febr. 1931, død 23. april 2007

Vladimir Vladimirovitj Putin, f. 7. okt. 1952

Steinfeld på Wikipedia

Aktuelle bøger af Steinfeld hos Cappelens Forlag
 

Kompakt om Ukraine

2004: Ernst Lüdemanns bog om Ukraine er et godt, præcist og koncist overbliks- og introduktions-værk, som gennemgår det store østeuropæiske rige i fire hovedsektioner: 1) Land & Leute, 2) Geschichte, 3) Wirtschaft & Politik, 4) Kultur & Religion - med yderligere oplysninger i et tillæg.
       I sektion 1 kommer Lüdemann helt naturligt ind på fordomme og klicheer vedr. ukrainerne – herunder forholdet til russerne. Den nyvundne nationalfølelse, minoritetsgrupperne og randområderne er relevante emner i denne sammenhæng.
       Lüdemann giver et godt historisk overblik i sektion 2 – ikke mindst om de omdiskuterede forhold fra det 6. til det 10. århundrede, hvor forskellige grupper, stammer og folkeslag indtog større eller mindre dele af det område, som vi i dag kalder Ukraine. Ordet Ukraine betyder netop grænseland. Lüdemann gør opmærksom på sprogforbistringen omkring ordet ’rus’, der optræder i forbindelse med Kyivs magtcentrum. Lüdemann mener, at ’rus’ sandsynligvis ikke har noget at gøre med ’russer’ og ’Rusland’, men snarere med ordene ’rusynyj’ og 'rutari’, dvs. nogle helt andre folkeslag end russerne. Med andre ord: Det russiske rige opstod ifølge Lüdemann ikke i Kyiv og omegn, men det forbliver til diskussion.
       Sproget, litteraturen og troen er det, der fylder mest i sektion 4 af bogen. Der er også blevet plads til en lille boks om ukrainske sportsfolk, og nogle vil mene, det er bedre end ingenting, mens andre vil påpege manglerne. Jeg kunne have ønsket mig flere linjer om f.eks. kunstskøjteløberen Oksana Bajul og hendes enestående karriere og personlighed. Senere flyttede hun til USA, hvor hun havde svært ved at magte den meget anderledes tilværelse. Hendes livsforløb er filmatiseret på rørende måde i TV-filmen A Promise Kept: The Oksana Baiul Story (instruktion: Charles Jarrott, 1994).
       Hvis man skal sætte en finger på noget værre i Lüdemanns bog, er det i sektion 3, hvor Lüdemann desværre som så mange andre undervurderer konsekvenserne af den vilde kapitalisme i 90'erne: De retsløse tilstande, korruptionen, og nogle fås udplyndring af befolkningen og landet – ganske parallelt med situationen i Rusland. Det er det nye Østeuropas store tragedie: Store befolkningsgrupper har fået det dårligere rent materielt end i fordums kommunistiske østblok. Det er også baggrunden for, at der nu findes betydelige partier med anti-liberale programmer, dels national-konservative partier, dels kommunistiske partier.

Lüdemann, Ernst: Ukraine. Verlag C.H. Beck, München, 2001. Becksche Reihe: Länder. 224 sider, ill., paperback
 

Bajul frimærke
Bajul på Wikipedia


Bajul-filmen på IMDb
 

Propaganda is thus defined as the deliberate attempt by some individual or group to form, control, or alter the attitudes of other groups by the use of instruments of communication, with the intention that in any given situation the reaction of those influenced will be that desired by the propagandist.

 - T. H. Qualter: Propaganda and Psychological Warfare. NY 1962, p. 27
 

Citat
Hvad er propaganda?

Opdateret 23/6, 2024