Historie og politik

Min politik & historie	Til forsiden
Rusland-Ukraine August 2023: Den NATO- og USA-dominerende del af Vesten er ved at eksplodere i antirussisk og historieløst hysteri, hvor man bekvemt overser USA's og NATO's indblanding i grænselandet Ukraine. Endnu lykkes det for andre stemmer med nuancer og realisme at komme til orde, men hvor længe? ● Marie Krarup i Ræson ● Nicolas Sarkozy ifølge Mr. East og andre ● Sven von Storck i Freie Welt Man kan frygte, at den sande histories stemmer bliver yderligere udrangeret i de dominerende medier. To eksempler. 1) Rusland-kenderen Gabriele Krone-Schmaltz er lagt på is af de dominerende medier (se nf. Oktober 2018). 2) Den nye bog, The Lost Peace, af den meriterede historiker Richard Sakwa skulle være udkommet April 2023, men kom aldrig og meldes 'currently unavailable'. Følgende artikler anbefales i stedet. ● The-Conversation-Februar-2022 ~ NPR-Februar-2022 ● Eisenhower-Media-Network-udateret ~ Sakwa i The Guardian ● Anmeldelse af Sakwa bog ~ Sakwas tidligere bøger December 2022: Hvad man ikke kan i Rusland, kan man dog i USA, nemlig opponere mod den herskende mening og politik. Det er hvad Benjamin Abelow gør i bogen "How The West Brought War To Ukraine" (Siland Press, 2022). Det er en letlæst bog på 80 sider. Fremstillingen er klar, overskuelig og med mange kildehenvisninger, dog mest sekundær-kilder. Jeg er enig i mange af Abelows synspunkter og det geo-politiske grundsyn. En eftertanke: Hvornår løb udviklingen af sporet og blev til en ny Øst-Vest konfrontation? På Vestens side tidligt, jf. Sarotte n.f.. På russisk side if. Abelow måske ca. 2007. Abelows bog kan købes hos Abebooks November 2022: Folkeuniversitetet fyrede historikeren Jens Jørgen Nielsen, som beskyldes for at være "Ruslandvenlig", men JJN fremfører tiltrængte nuancer på baggrund af det indviklede historiske forhold mellem Polen, Rusland og Ukraine. Dette sker helt parallelt med ny international forskning i den nye koldkrig mellem Vesten og Rusland. Her skal fremhæves Mary E. Sarotte og hendes tommetykke "Not One Inch", en bog som går til ondets rod hos Bush, Baker, Gorbatjov osv., et skelsættende værk med stor dokumentation. Tjek anm. The New York Review og Foreign Affairs Sommer 2022: Det er også værd at læse den svenske historiker Martin Kragh. Hans nyeste bog "Det fallne imperiet - Ryssland och väst under Vladimir Putin" (2022) er en fortsættelse af "Rysslands historia - Från Alexander II til Vladimir Putin" (2014). Kraghs vinkling er traditionel, men solid og formidlet i et klart, nøgternt sprog. ● Anmeldelse af Mikael Timm og Interview i Aftonbladet ● Goodreads ~ Wikipedia ~ Bøger hos CDon.se Oktober 2021: "Rusland på tværs" er en ny bog af Jens Jørgen Nielsen, en grundig gennemgang af især den nyere historie. Jens Jørgen Nielsen har et nuanceret og nøgternt blik på Østeuropa og forholdet ml. Østeuropa og Vesten. Tidligere udkom "Polen 1918-2010" (2010), "På egne præmisser - Putin og det nye Rusland" (2013) og "Ukraine i spændingsfeltet" (2016). ● "Rusland på tværs" hos Gucca og William Dam ● Anmeldelser: Solidaritet ~ KP-net ● Bøger hos Gucca og Antikvariat-net September 2021: Historikeren Serhii Plokhy udtrykker i The Gates Of Europe. A History Of Ukraine (2021) en ny ukrainsk selvbevidsthed. Den tæt skrevne tekst virker dog uoverskuelig, og i stedet for noter og kilder er der bare en liste over "Further reading". Ikke så videnskabeligt for en Havard-mand. Plokhy kalder den kontroversielle Stepan Bandera for 'nationalist' og ikke 'fascist''; det kan der være gode grunde til, men hvorfor så ikke anføre dem? Til forskel fra Putin og de russiske medier, som slynger om sig med 'fascist' som et generelt skældsord. Jeg savner også en anførelse af, at ikke blot Rusland, men også Vesten har direkte indflydelse på Ukraines post-sovjetiske udvikling og f. eks. de uroligheder, som medførte præsident Janukovitjs flugt, jf. Krone-Schmaltz. Rigt illustreret og med gode kort anbragt på de rigtige steder i teksten er Paul Robert Magocsi: Ukraine. An Illustrated History (2016). Magocsi går ud fra en særlig ukrainsk etnicitet og beskæftiger sig meget med de skiftende landområder og deres etniske sammensætninger. Oktober 2018: ARD-medarbejderen Gabriele Krone-Schmalz har skrevet to udmærkede bøger, som bygger på den viden, hun har opnået som korrespondent i Rusland og gennem grundig research i de spegede forhold mellem Rusland, Ukraine og Vesten: Russland verstehen: Der Kampf um Ukraine und die Arroganz des Westens (2015) og Eiszeit: Wie Russland dämonisiert wird und warum das so gefährlich ist (2018). Krone-Schmaltz er ikke overraskende nu selv lagt på is af de dominerende medier. Februar 2015: Jeg skrev selv en kronik, som giver nogle nuancer og korrektioner i beskrivelsen af den nye koldkrig. ● Kronik 6. februar 2015 i Flensborg Avis ● Se også "Julia Tymosjenko" nedenfor ● Se også "Fra Sovjetunionen til Rusland" nedenfor ● Se også "Ukraine kompakt" nederst på denne side ● Tjek også Gorbatjov - den tragiske helt
Lørdag 24. juni 2023 Et utroligt døgn i nyere russisk historie. Lederen af lejesoldaterne i Wagner-gruppen Jevgenij Prigozjin rev masken af lederne i Moskva, idet han talte om løgn og korruption. Folk på gaden i Rostov ved Don hyldede den mand, som præsident Putin kaldte en "forrædder", og senere blev Putin-kredsen nødt til at indgå et kompromis med Progozjin for at undgå kampe i Moskvas gader. ● Prigozhin stopped Russia coup ● Wagner group halt revolt (25/6) ● Relief and sympathy as rebels stand down (25/6) ● Bitter rivalries that led to a rebellion (25/6) ● Future of Shoigu on line (25/6) ● Mutiny charges still in place (26/6) PS: 23/8 2023 styrtede et fly ned; én af de omkomne var Jevgenij Prigozjin. Sandheden om ulykkens årsag får vi næppe, og mistanken retter sig - i og med erfaringerne om giftmord m.v. - mod Putins KGB-inspirerede ledelse.
En ny Kennedy April 2023: En ny Kennedy, Robert F. Kennedy Jr., markerer sig i USA, også som evt. præsident-kandidat. Fornuftige synspunkter gør ham til en fjende i mange medier og Demokraternes top, men han har også skadet sig selv med bizzarre udsagn om vacciner. ● Kennedy om USA's løgne vedr. Ukraine-krigen ● Kennedy om sociale skævheder og forkerte prioriteringer ● Kandidatur-omtale hos AP og BBC ● AP ~ Biography ~ Politico ~ Wikipedia
Gabbard: En skønhed i politik 11. oktober 2022: Tulsi Gabbard frladert partiet Demokraterne i USA. Gabbard, født på Samoa-øen og valgt på Hawaii, var åbenbart både for smuk og for konservativ en kvinde til at kunne blive i Det demokratiske Parti. Spørgsmålet er, om det er Gabbard eller partiet, som har flyttet sig. Hendes militære baggrund og ikke-indblandings-holdning i udenrigspolitikken passer ikke partiet, og på flere andre områder har Gabbard skærpet den konservative tone. Sidste nyt: Catholic News Agency ~ Life News ~ Newsweek ~ USA Today ~ Washington Examiner \| Tulsi Gabbard \| 12/4 1981 \| Biography ~ Fox News ~ Los Angeles Times ~ Newsweek ~ Wikibuff ~ Wiki Følg hende på Facebook	Tulsi Gabbard PR-foto Kongressen Klik stort format
Gorbatjov: Den tragiske helt 30. august 2022: Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov er død. Han ville fred i verden, og som vor tids Nikita Khrusjtjov (1894-1971) ønskede han at reformere det kommunistiske system i sit land. Men russerne gav ham skylden for de økonomiske problemer og forstødte ham. Så gav de plads til Jeltsin og hans vilde økonomer, som drev landet til afgrundens kant - tiljublet af Vesten. Efter den kolde krigs afslutning søgte Vesten ikke fred og forståelse, men hånede Rusland. NATO blev udvidet - stik mod løftet til Gorbatjov - et løfte, han desværre ikke fik papir på. Et stort menneskes tillid blev misbrugt. Verden forblev kold. Dybt tragisk for Gorbatjov, hans visioner - og for os. Gorbatjov, en tragisk helt, jf. Rysjkovs bog anmeldt hos Die Linke. Udviklingen fra Gorbatjov over Jeltsin til Putin er i det hele taget tragisk. Andrew Katells ellers OK artikel for Associated Press negligerer desværre Jeltsin-årene 1991-1999, som gjorde Rusland fattigere som samfund. Mange blev fattige og nogle få vanvittigt rige. Tragedier og kaos. Disse forhold er væsentlige for Putins popularitet som Ruslands leder: Han skabte en form for orden og sikrede pensionister og offentligt ansatte deres månedsløn. \| Mikhail Sergejevitj Gorbatjov \| 2/3 1931 † 30/8 2022 \| ● Grundlæggende info: Wikipedia ~ Encyclopedia.com ● Per Stig Møller om Gorbatjovs betydning: Altinget	M. S. Gorbatjov (Foto: John Matthew Smith, Wikimedia)
Overraskelsernes mand 27. maj 2021: Poul Schlüter er død. De færreste regnede med ham, men han blev alligevel en væsentlig og positiv borgerlig statsminister, bl.a. fordi landet var kørt ned af alt for mange år med sosser og radigale. Han var ikke fejlfri og indrømmede selv senere, at han havde undervurderet den ukontrollerede indvandrings negative betydning for det danske samfund. Endelig må man erkende, at han aldrig havde eller fik det klare borgerlige flertal i Folketinget, som havde sikret et grundlæggende brud med den socialdemokratiske samfundsmodel. \| Poul Holmskov Schlüter \| 3/4 1929 † 27/5 2021 \| ● Grundlæggende info: DBL ~ Den store danske ~ Henning Fonsmark: Historien om den danske utopi (opr. 1990, nu kun tilgængelig som E-bog) ~ Schlüters Danmark (1992) ~ Lars Christensen: En sikker borgerlig stemme - Det konservative Folkeparti gennem 100 år (2016) ~ Wikipedia ● Diverse mindeord: Ved Schlüters bisættelse ~ Nikolaj Bøgh ~ Niels Jørgen Langkilde ~ Rasmus Nielsen ~ Christian Bjørnskov ● Usignerede nekrologer: Altinget ~ Årsskriftet Critique ~ Danmarkshistorien ● 13 Schlüter citater	Poul H. Schlüter (foto: Johannes Jansson, Norden.org, Wikimedia
Den sidste republikaner? 2012: I USA's politiske univers vrimler det med forskellige protestanter og nogle katolikker, men Mitt Romney er noget så sjældent som en fremtrædende politiker af mormonsk tro. Han tabte præsidentvalget 2012 til Barack Obama og er siden blev mere og mere isoleret i det republikanske parti, efterhånden som dette er blevet overtaget og forvandlet af Donald Trump. Meget var måske gået anderledes og bedre, hvis Romney havde vundet i 2012. \| Willard Mitt Romney \| 12/3 1947 - \| ● Grundlæggende info: Britannica ~ Wikipedia ● Senatorens egen hjemmeside og 2012-bog: Romney ~ Tro på Amerika ● Nyheder: AP ~ Deseret News ~ Fox News ~ Newsweek ~ Politico	Mitt Romney pressebillede
Julia Tymosjenko 2006: De to russiskfødte journalister Dmitrij Popov og Ilja Milstein, som nu arbejder ved tyske medier, har skrevet en underholdende, indholdsrig og skarpt pointeret biografi om Julia Tymosjenko, én af de nye fremtrædende ukrainske politikere. Bogen informerer også generelt om udviklingen i Ukraine – og Rusland. Julia Tymosjenko er i sit hjemland blevet bagtalt, arresteret og afsat (som minister), har i Rusland haft en mystisk anholdelsesordre og er globalt i medierne omtalt som en populistisk for ikke at sige opportunistisk kvinde. Hun portrætteres som ’olie-prinsessen’, der blev politiker. Ganske vist er Tymosjenko én af de nyrige i det gamle Østeuropa, men det er forfatternes tese, at hun i modsætning til de andre har gennemgået noget, der ligner en åndelig omvendelse, og at hun i dag virkelig er en demokratisk politiker af hele hjertet. Givet er det, at den smukke, diminutive kvinde er både dygtig og temperamentsfuld, men hun er også overordentlig arbejdsom, hvad bogen fremhæver, og det er én af bogens få mangler, at den ikke gør rede for Tymosjenkos politiske studier og seriøse politisk-filosofiske forbilleder (bl.a. Heinrich Pesch, Franz Müller). Bogen udkom kort før parlamentsvalget 26. marts 2006 - et valg som i skrivende stund endnu ikke har resulteret i nogen regering, øjensynligt fordi præsident Viktor Jusjtjenko ikke kan beslutte sig for, om hans eget, tabende parti, skal gå i alliance med Tymosjenko-fløjen eller med den hidtidige fjende Viktor Janukovitj. Den ikke helt gennemskuelige Jusjtjenko har allerede svigtet Tymosjenko mindst to gange. Selv om bogen ikke er en videnskabelig afhandling, er det en uheldig mangel, at forfatterne ikke anfører kilder til, hvor de har den ene eller den anden udtalelse eller analyse fra, og at forlaget DuMont har forsømt at udstyre bogen med et indeks. Det skæmmer. Dmitri Popov, Ilia Milstein: Julia Timoschenko – Die Zukunft der Ukraine nach der Orangenen Revolution. DuMont Literatur und Kunst Verlag, Köln, 2006, 375, ill., hardback, smudsomslag
Fra Sovjetunionen til Rusland August 2005: Den norske udenrigskorrespondent Hans-Wilhelm Steinfelds bøger er en passende anledning til at gøre sig tanker om, hvad der skete, da Sovjetunionen gik på hæld, og Rusland så at sige genopstod som af kommunismens aske. I bogen ”Istid i Moskva” skildrer Steinfeld Brezjnev-æraen. Skulle nogle have glemt, hvor svært det kunne være at leve og virke i Sovjetunionens sidste år, er bogen en nyttig genopfrisker, idet den giver eksempler på Sovjetunionens problemer og undertrykkelses-mekanismer på den tid. Steinfelds eksempler er hverken særlig originale eller overraskende, men giver baggrunden for, at man ikke må undervurdere Gorbatjovs op(b)rydningsindsats – ja, man må beklage, at han ikke fik mulighed for at komme længere med den. Bogen ”Tøvær i øst” tager udgangspunkt i de dramatiske begivenheder i 1950ernes Ungarn og udviklingen i Ungarn derefter, men går derefter tæt på det nye Sovjetunionen og manden, som forsøgte at skabe det: Mikhail Gorbatjov. ”Frihetens bitre ti-år” er Steinfelds bidrag til et opgør med Jeltsin-årene. Det kan godt ske, som historikeren og Ruslandseksperten Bent Jensen utrætteligt gentager, at Boris Jeltsin var en folkevalgt præsident – altså i en vis forstand mere demokratisk udrustet i sit embede end samtlige forgængere siden Aleksandr Kerenskij – altså før det kup, som Vladimir Lenin og bolsjevikkerne begik. Men Jeltsins styre var et mangelfuldt og korrupt styre, som tillod oligarkerne at bemægtige sig enorme ressourcer og rigdomme – og fjerne dem fra moder Ruslands domæne til diverse eksotiske øer og skattely. Jeltsin skabte ikke et nyt samfund med lov og orden, tværtimod, og han bærer et tungt ansvar for den nye fattigdom, som gør, at store dele af den almindelige russiske befolkning stadig har det elendigt – og derfor drømmer om en ny stærk mand à la deres illusoriske billede af J.V. Stalin. Det er grundlaget for Putin og hans nye Rusland. ”Frihetens bitre ti-år” beskriver Sovjetunionens opløsning til og med 1991 – samt de efterfølgende år med Jeltsin og Putin. Jeltsin betegner han som den folkevalgte ’fribytter’, og den betegnelse er meget rammende, for en ’fribytter’ er landjordens sørøver. Jeltsin berigede sig selv og sin familie, men i endnu højere grad tillod Jeltsin andre at berige sig i et uhyrligt omfang – på landets bekostning. Steinfeld betegner Vladimir Putin som den ’virtuelle’ præsident. Steinfeld ønsker vist hermed at karakterisere Putins vej til magten som tvivlsom, mystisk og uhåndgribelig. Det er ’bjørnelappens metode’, som ifølge Steinfeld er vendt tilbage i Rusland, og det må forstås sådan, at Steinfeld er enig i Samuel Rachlins pessimistiske konklusion: ”Hvad man oplever i Rusland i dag er fortsat et opgør mellem et spirende demokrati drevet frem af en voksende, reformvenlig middelklasse og en alliance af de mere traditionsbundne kræfter, der bekender sig til de gamle nationale værdier med enevælde, ortodoksi og en tro på, at det russiske folk har en særlig mission. Putin er i gang med en balanceakt mellem de kræfter, men mere og mere tyder på, at han hælder mod fortidens idealer.” (Ruslands orange angstfornemmelser, Jyllands-Posten 14/8 2005). ● Steinfeld, Hans-Wilhelm: Istid i Moskva. J.W. Cappelens Forlag, Norge 1984, 221 sider, ingen ill., intet indeks, indbundet med smudsomslag ● Steinfeld, Hans-Wilhelm: Tøvær i Øst. J.W. Cappelens Forlag, Norge 1986. 175 sider, ill. s/h og farver, noter, intet indeks, indbundet med smudsomslag ● Steinfeld, Hans-Wilhelm: Frihetens bitre ti-år. J.W. Cappelens Forlag, Norge 2001, 320 sider, ingen ill., intet indeks, indbundet med smudsomslag	NOTER Mikhail Sergejevitj Gorbatjov, født 2. marts 1931 Boris Nikolajevitj Jeltsin (f. 1. febr. 1931, død 23. april 2007 Vladimir Vladimirovitj Putin, f. 7. okt. 1952 Steinfeld på Wikipedia Aktuelle bøger af Steinfeld hos Cappelens Forlag
Kompakt om Ukraine 2004: Ernst Lüdemanns bog om Ukraine er et godt, præcist og koncist overbliks- og introduktions-værk, som gennemgår det store østeuropæiske rige i fire hovedsektioner: 1) Land & Leute, 2) Geschichte, 3) Wirtschaft & Politik, 4) Kultur & Religion - med yderligere oplysninger i et tillæg. I sektion 1 kommer Lüdemann helt naturligt ind på fordomme og klicheer vedr. ukrainerne – herunder forholdet til russerne. Den nyvundne nationalfølelse, minoritetsgrupperne og randområderne er relevante emner i denne sammenhæng. Lüdemann giver et godt historisk overblik i sektion 2 – ikke mindst om de omdiskuterede forhold fra det 6. til det 10. århundrede, hvor forskellige grupper, stammer og folkeslag indtog større eller mindre dele af det område, som vi i dag kalder Ukraine. Ordet Ukraine betyder netop grænseland. Lüdemann gør opmærksom på sprogforbistringen omkring ordet ’rus’, der optræder i forbindelse med Kyivs magtcentrum. Lüdemann mener, at ’rus’ sandsynligvis ikke har noget at gøre med ’russer’ og ’Rusland’, men snarere med ordene ’rusynyj’ og 'rutari’, dvs. nogle helt andre folkeslag end russerne. Med andre ord: Det russiske rige opstod ifølge Lüdemann ikke i Kyiv og omegn, men det forbliver til diskussion. Sproget, litteraturen og troen er det, der fylder mest i sektion 4 af bogen. Der er også blevet plads til en lille boks om ukrainske sportsfolk, og nogle vil mene, det er bedre end ingenting, mens andre vil påpege manglerne. Jeg kunne have ønsket mig flere linjer om f.eks. kunstskøjteløberen Oksana Bajul og hendes enestående karriere og personlighed. Senere flyttede hun til USA, hvor hun havde svært ved at magte den meget anderledes tilværelse. Hendes livsforløb er filmatiseret på rørende måde i TV-filmen A Promise Kept: The Oksana Baiul Story (instruktion: Charles Jarrott, 1994). Hvis man skal sætte en finger på noget værre i Lüdemanns bog, er det i sektion 3, hvor Lüdemann desværre som så mange andre undervurderer konsekvenserne af den vilde kapitalisme i 90'erne: De retsløse tilstande, korruptionen, og nogle fås udplyndring af befolkningen og landet – ganske parallelt med situationen i Rusland. Det er det nye Østeuropas store tragedie: Store befolkningsgrupper har fået det dårligere rent materielt end i fordums kommunistiske østblok. Det er også baggrunden for, at der nu findes betydelige partier med anti-liberale programmer, dels national-konservative partier, dels kommunistiske partier. Lüdemann, Ernst: Ukraine. Verlag C.H. Beck, München, 2001. Becksche Reihe: Länder. 224 sider, ill., paperback	Bajul frimærke Bajul på Wikipedia Bajul-filmen på IMDb
Propaganda is thus defined as the deliberate attempt by some individual or group to form, control, or alter the attitudes of other groups by the use of instruments of communication, with the intention that in any given situation the reaction of those influenced will be that desired by the propagandist. - T. H. Qualter: Propaganda and Psychological Warfare. NY 1962, p. 27	Citat Hvad er propaganda?
Opdateret 23/9, 2023