Min politik & historie
|
Til forsiden
|
Rusland-Ukraine
August 2023: Den NATO- og USA-dominerende del af Vesten er ved
at eksplodere i antirussisk og historieløst hysteri, hvor man bekvemt
overser USA's og NATO's indblanding i grænselandet Ukraine. Endnu lykkes
det for andre stemmer med nuancer og realisme at komme til orde, men hvor
længe?
●
Marie Krarup i Ræson
●
Nicolas Sarkozy ifølge Mr. East og andre
●
Sven von Storck i Freie Welt
Man kan frygte, at den sande histories stemmer bliver yderligere
udrangeret i de dominerende medier. To eksempler.
1) Rusland-kenderen Gabriele Krone-Schmaltz er lagt på is af de
dominerende medier (se nf. Oktober 2018).
2) Den nye bog,
The Lost Peace, af den meriterede historiker Richard Sakwa skulle være udkommet
April 2023, men kom aldrig og meldes
'currently unavailable'. Følgende artikler anbefales i stedet.
●
The-Conversation-Februar-2022 ~
NPR-Februar-2022
●
Eisenhower-Media-Network-udateret ~
Sakwa i The Guardian
●
Anmeldelse af Sakwa bog ~
Sakwas tidligere bøger
December 2022: Hvad man ikke kan i Rusland, kan man dog i USA,
nemlig opponere mod den herskende mening og politik. Det er hvad
Benjamin Abelow
gør i bogen "How The West Brought War To Ukraine" (Siland Press, 2022).
Det er en letlæst bog på 80 sider. Fremstillingen er klar, overskuelig
og med mange kildehenvisninger, dog mest sekundær-kilder. Jeg er enig i
mange af Abelows synspunkter og det geo-politiske grundsyn. En
eftertanke: Hvornår løb udviklingen af sporet og blev til en ny
Øst-Vest konfrontation? På Vestens side tidligt, jf. Sarotte n.f.. På
russisk side if. Abelow måske ca. 2007. Abelows bog kan købes hos
Abebooks
November 2022: Folkeuniversitetet fyrede
historikeren Jens Jørgen Nielsen, som beskyldes for at være "Ruslandvenlig",
men JJN fremfører tiltrængte
nuancer på baggrund af det indviklede historiske forhold mellem Polen,
Rusland og Ukraine. Dette sker helt parallelt med ny international forskning i
den nye koldkrig mellem Vesten og Rusland. Her skal fremhæves Mary E. Sarotte
og hendes
tommetykke "Not One Inch", en bog som går til ondets rod hos
Bush, Baker, Gorbatjov osv., et skelsættende værk med stor dokumentation. Tjek
anm.
The New York Review og
Foreign Affairs
Sommer 2022:
Det er også værd at læse den svenske historiker Martin Kragh. Hans
nyeste bog "Det fallne imperiet - Ryssland och väst under Vladimir Putin"
(2022) er en fortsættelse af "Rysslands historia - Från Alexander II
til Vladimir Putin" (2014). Kraghs vinkling er traditionel, men solid
og formidlet i et klart, nøgternt sprog.
●
Anmeldelse af Mikael Timm og
Interview i
Aftonbladet
●
Goodreads ~
Wikipedia ~
Bøger hos CDon.se
Oktober 2021: "Rusland på tværs" er en ny bog af Jens
Jørgen Nielsen, en grundig gennemgang af især den nyere historie.
Jens Jørgen
Nielsen har et nuanceret og nøgternt blik på
Østeuropa og forholdet ml. Østeuropa og Vesten.
Tidligere udkom "Polen 1918-2010" (2010), "På egne præmisser -
Putin og det nye Rusland" (2013) og "Ukraine i spændingsfeltet"
(2016).
● "Rusland på tværs" hos
Gucca og
William Dam
● Anmeldelser:
Solidaritet ~
KP-net
● Bøger hos
Gucca og
Antikvariat-net
September 2021: Historikeren
Serhii Plokhy udtrykker i
The Gates Of Europe. A History Of Ukraine (2021) en ny ukrainsk selvbevidsthed.
Den tæt skrevne tekst virker dog uoverskuelig, og i stedet for noter og
kilder er der bare en liste over "Further reading". Ikke så
videnskabeligt for en Havard-mand. Plokhy kalder den kontroversielle Stepan Bandera for
'nationalist' og ikke 'fascist''; det kan der være gode grunde til, men
hvorfor så ikke anføre dem? Til forskel fra Putin og de russiske medier,
som slynger om sig med 'fascist' som et generelt skældsord. Jeg savner
også en anførelse af, at ikke blot Rusland, men også Vesten har direkte
indflydelse på Ukraines post-sovjetiske udvikling og f. eks. de
uroligheder, som medførte præsident Janukovitjs flugt, jf. Krone-Schmaltz.
Rigt illustreret og med gode kort anbragt på de rigtige steder i teksten
er
Paul Robert Magocsi: Ukraine. An Illustrated History (2016). Magocsi
går ud fra en særlig ukrainsk etnicitet og beskæftiger sig meget med de
skiftende landområder og deres etniske sammensætninger.
Oktober 2018: ARD-medarbejderen
Gabriele Krone-Schmalz har skrevet to udmærkede bøger, som bygger på
den viden, hun har opnået som korrespondent i Rusland og gennem grundig research i de
spegede forhold mellem Rusland, Ukraine og Vesten:
Russland verstehen: Der Kampf um Ukraine und die Arroganz des Westens
(2015) og
Eiszeit: Wie Russland dämonisiert wird und warum das so gefährlich ist
(2018). Krone-Schmaltz er ikke overraskende nu selv lagt på is af de
dominerende medier.
Februar 2015: Jeg skrev selv en kronik, som giver nogle nuancer og
korrektioner i beskrivelsen af den nye koldkrig.
●
Kronik 6. februar 2015 i Flensborg Avis
● Se også "Julia Tymosjenko" nedenfor
● Se også "Fra Sovjetunionen til Rusland" nedenfor
● Se også "Ukraine kompakt" nederst på denne side
● Tjek også
Gorbatjov - den tragiske helt
|






|
Lørdag 24. juni 2023
Et utroligt døgn i nyere russisk historie. Lederen af lejesoldaterne i
Wagner-gruppen Jevgenij Prigozjin rev masken af lederne i Moskva, idet han
talte om løgn og korruption. Folk på gaden i Rostov ved Don hyldede den
mand, som præsident Putin kaldte en "forrædder", og senere blev
Putin-kredsen nødt til at indgå et kompromis med Progozjin for at undgå
kampe i Moskvas gader.
●
Prigozhin stopped Russia coup
●
Wagner group halt revolt (25/6)
●
Relief and sympathy as rebels stand down (25/6)
●
Bitter rivalries that led to a rebellion (25/6)
●
Future of Shoigu on line (25/6)
●
Mutiny charges still in place (26/6)
PS:
23/8 2023 styrtede et fly ned; én af de omkomne var Jevgenij Prigozjin.
Sandheden om ulykkens årsag får vi næppe, og mistanken retter sig - i
og med erfaringerne om giftmord m.v. - mod Putins KGB-inspirerede
ledelse.
|
|
En ny Kennedy
April 2023: En ny Kennedy, Robert F. Kennedy Jr., markerer sig
i USA, også som evt. præsident-kandidat. Fornuftige
synspunkter gør ham til en fjende i mange medier og Demokraternes top, men
han har også skadet sig selv med bizzarre udsagn om vacciner.
●
Kennedy om USA's løgne vedr. Ukraine-krigen
●
Kennedy om sociale skævheder og forkerte prioriteringer
● Kandidatur-omtale hos
AP og
BBC
●
AP
~
Biography ~
Politico ~
Wikipedia
|
|
Gabbard: En skønhed i politik
11. oktober 2022:
Tulsi Gabbard frladert partiet Demokraterne i USA. Gabbard, født på Samoa-øen og valgt på Hawaii, var åbenbart både for
smuk og for konservativ en kvinde til at kunne blive i Det demokratiske
Parti. Spørgsmålet er, om det er Gabbard eller partiet, som har flyttet
sig. Hendes militære baggrund og ikke-indblandings-holdning i
udenrigspolitikken passer ikke partiet, og på flere andre områder har
Gabbard skærpet den konservative tone.
Sidste nyt:
Catholic News Agency ~
Life News ~
Newsweek ~
USA Today ~
Washington Examiner
| Tulsi Gabbard | 12/4 1981 |
Biography ~
Fox News ~
Los Angeles Times ~
Newsweek ~
Wikibuff ~
Wiki
Følg
hende på Facebook
|

Tulsi Gabbard
PR-foto
Kongressen
Klik
stort format
|
Gorbatjov: Den tragiske helt
30. august 2022: Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov er
død. Han ville fred i verden, og som vor tids Nikita Khrusjtjov
(1894-1971) ønskede han at reformere det kommunistiske system i sit land.
Men russerne gav ham skylden for de økonomiske problemer og forstødte
ham. Så gav de plads til Jeltsin og hans vilde økonomer, som drev landet
til afgrundens kant - tiljublet af Vesten. Efter den kolde krigs
afslutning søgte Vesten ikke fred og forståelse, men hånede Rusland. NATO
blev udvidet - stik mod løftet til Gorbatjov - et løfte, han desværre ikke
fik papir på. Et stort menneskes tillid blev misbrugt. Verden forblev
kold. Dybt tragisk for Gorbatjov, hans visioner - og for os. Gorbatjov, en
tragisk helt, jf. Rysjkovs bog anmeldt hos
Die Linke.
Udviklingen fra Gorbatjov over Jeltsin til Putin er i det hele taget
tragisk.
Andrew Katells ellers OK artikel for
Associated Press negligerer desværre Jeltsin-årene 1991-1999, som
gjorde Rusland fattigere som samfund. Mange blev fattige og nogle få
vanvittigt rige. Tragedier og kaos. Disse forhold er væsentlige for Putins
popularitet som Ruslands leder: Han skabte en form for orden og sikrede
pensionister og offentligt ansatte deres månedsløn.
| Mikhail Sergejevitj Gorbatjov | 2/3 1931 † 30/8 2022 |
● Grundlæggende info:
Wikipedia ~
Encyclopedia.com
● Per Stig Møller om Gorbatjovs betydning:
Altinget
|

M. S. Gorbatjov
(Foto: John Matthew Smith,
Wikimedia)
|
Overraskelsernes mand
27. maj 2021: Poul Schlüter er død.
De færreste regnede med ham, men han blev alligevel en væsentlig og
positiv borgerlig statsminister, bl.a. fordi landet var kørt ned af alt
for mange år med sosser og radigale. Han var ikke fejlfri og indrømmede
selv senere, at han havde undervurderet den ukontrollerede indvandrings
negative betydning for det danske samfund. Endelig må man erkende, at han
aldrig havde eller fik det klare borgerlige flertal i Folketinget, som
havde sikret et grundlæggende brud med den socialdemokratiske
samfundsmodel.
| Poul Holmskov Schlüter | 3/4 1929 † 27/5 2021 |
● Grundlæggende info:
DBL ~
Den
store danske ~
Henning Fonsmark: Historien om den danske utopi (opr. 1990, nu kun
tilgængelig som E-bog) ~
Schlüters Danmark (1992) ~
Lars Christensen: En sikker borgerlig stemme - Det konservative Folkeparti
gennem 100 år (2016) ~
Wikipedia
● Diverse mindeord: Ved Schlüters bisættelse ~
Nikolaj
Bøgh ~
Niels Jørgen Langkilde ~
Rasmus Nielsen ~
Christian Bjørnskov
● Usignerede nekrologer:
Altinget ~
Årsskriftet Critique ~
Danmarkshistorien
●
13 Schlüter citater
|

Poul H. Schlüter
(foto: Johannes Jansson, Norden.org,
Wikimedia
|
Den sidste republikaner?
2012:
I USA's politiske univers vrimler det med forskellige protestanter og
nogle katolikker, men Mitt Romney er noget så sjældent som en fremtrædende
politiker af mormonsk tro. Han tabte præsidentvalget 2012 til Barack Obama
og er siden blev mere og mere isoleret i det republikanske parti,
efterhånden som dette er blevet overtaget og forvandlet af Donald Trump.
Meget var måske gået anderledes og bedre, hvis Romney havde vundet i
2012.
| Willard Mitt Romney | 12/3 1947 - |
● Grundlæggende info:
Britannica ~
Wikipedia
● Senatorens egen hjemmeside og 2012-bog:
Romney ~
Tro på Amerika
● Nyheder:
AP ~
Deseret News ~
Fox News ~
Newsweek ~
Politico
|

Mitt Romney
pressebillede
|
Julia Tymosjenko
2006:
De to russiskfødte journalister Dmitrij Popov og Ilja Milstein, som nu
arbejder ved tyske medier, har skrevet en underholdende, indholdsrig og
skarpt pointeret biografi om Julia Tymosjenko, én af de nye fremtrædende
ukrainske politikere. Bogen informerer også generelt om
udviklingen i Ukraine – og Rusland.
Julia
Tymosjenko er i sit hjemland blevet bagtalt, arresteret og afsat (som
minister), har i Rusland haft en mystisk anholdelsesordre og er globalt i
medierne omtalt som en populistisk for ikke at sige opportunistisk kvinde.
Hun portrætteres som ’olie-prinsessen’, der blev politiker. Ganske vist er
Tymosjenko én af de nyrige i det gamle Østeuropa, men det er forfatternes
tese, at hun i modsætning til de andre har gennemgået noget, der ligner en
åndelig omvendelse, og at hun i dag virkelig er en demokratisk politiker
af hele hjertet. Givet er det, at den smukke, diminutive kvinde er både
dygtig og temperamentsfuld, men hun er også overordentlig arbejdsom, hvad
bogen fremhæver, og det er én af bogens få mangler, at den ikke gør rede
for Tymosjenkos politiske studier og seriøse politisk-filosofiske
forbilleder (bl.a. Heinrich Pesch, Franz Müller).
Bogen udkom kort før parlamentsvalget 26. marts 2006 - et valg som i
skrivende stund endnu ikke har resulteret i nogen regering, øjensynligt
fordi præsident Viktor Jusjtjenko ikke kan
beslutte sig for, om hans eget, tabende parti, skal gå i alliance med
Tymosjenko-fløjen eller med den hidtidige fjende Viktor Janukovitj. Den
ikke helt gennemskuelige Jusjtjenko har allerede svigtet Tymosjenko mindst to gange.
Selv om bogen ikke er en videnskabelig afhandling, er det en uheldig
mangel, at forfatterne ikke anfører kilder til, hvor de har den ene eller
den anden udtalelse eller analyse fra, og at forlaget DuMont har forsømt
at udstyre bogen med et indeks. Det skæmmer.
Dmitri Popov, Ilia Milstein: Julia
Timoschenko – Die Zukunft der Ukraine nach der Orangenen Revolution.
DuMont Literatur und Kunst Verlag, Köln, 2006, 375, ill., hardback,
smudsomslag
|

|
Fra Sovjetunionen til Rusland
August
2005:
Den norske udenrigskorrespondent Hans-Wilhelm Steinfelds bøger er en
passende anledning til at gøre sig tanker om, hvad der skete, da
Sovjetunionen gik på hæld, og Rusland så at sige genopstod som af
kommunismens aske.
I bogen ”Istid i Moskva” skildrer Steinfeld
Brezjnev-æraen. Skulle nogle have glemt, hvor svært det kunne være at leve
og virke i Sovjetunionens sidste år, er bogen en nyttig genopfrisker, idet
den giver eksempler på Sovjetunionens problemer og
undertrykkelses-mekanismer på den tid. Steinfelds eksempler er hverken
særlig originale eller overraskende, men giver
baggrunden for, at man ikke
må undervurdere Gorbatjovs op(b)rydningsindsats – ja, man må beklage, at
han ikke fik mulighed for at komme længere med den. Bogen ”Tøvær i øst”
tager udgangspunkt i de dramatiske begivenheder i 1950ernes Ungarn og
udviklingen i Ungarn derefter, men går derefter tæt på det nye
Sovjetunionen og manden, som forsøgte at skabe det: Mikhail
Gorbatjov.
”Frihetens bitre
ti-år” er Steinfelds bidrag til et opgør med Jeltsin-årene. Det kan godt
ske, som historikeren og Ruslandseksperten Bent Jensen utrætteligt
gentager, at Boris Jeltsin var
en folkevalgt præsident – altså i en vis forstand mere demokratisk
udrustet i sit embede end samtlige forgængere siden Aleksandr Kerenskij – altså før
det kup, som Vladimir Lenin og bolsjevikkerne begik.
Men Jeltsins styre var et mangelfuldt
og korrupt styre, som tillod oligarkerne at bemægtige sig enorme
ressourcer og rigdomme – og fjerne dem fra moder Ruslands domæne til
diverse eksotiske øer og skattely.
Jeltsin skabte ikke
et nyt samfund med lov og orden, tværtimod, og han bærer et tungt ansvar
for den nye fattigdom, som gør, at store dele af den almindelige russiske
befolkning stadig har det elendigt – og derfor drømmer om en ny stærk mand
à la deres illusoriske billede af J.V. Stalin. Det er grundlaget for Putin
og hans nye Rusland.
”Frihetens bitre ti-år”
beskriver Sovjetunionens opløsning til og med 1991 – samt de efterfølgende år med
Jeltsin og Putin. Jeltsin betegner han som den folkevalgte ’fribytter’, og
den betegnelse er meget rammende, for en ’fribytter’ er landjordens
sørøver. Jeltsin berigede sig selv og sin familie, men i endnu højere grad
tillod Jeltsin andre at berige sig i et uhyrligt
omfang – på landets bekostning.
Steinfeld betegner Vladimir Putin som den ’virtuelle’ præsident. Steinfeld ønsker vist
hermed at
karakterisere Putins vej til magten som tvivlsom,
mystisk og uhåndgribelig. Det er ’bjørnelappens metode’, som ifølge Steinfeld
er vendt tilbage i Rusland, og det må forstås sådan, at Steinfeld er enig
i Samuel Rachlins pessimistiske konklusion:
”Hvad man oplever i Rusland i dag er fortsat et opgør mellem et spirende
demokrati drevet frem af en voksende, reformvenlig middelklasse og en
alliance af de mere traditionsbundne kræfter, der bekender sig til de
gamle nationale værdier med enevælde, ortodoksi og en tro på, at det
russiske folk har en særlig mission. Putin er i gang med en balanceakt
mellem de kræfter, men mere og mere tyder på, at han hælder mod fortidens
idealer.” (Ruslands orange angstfornemmelser, Jyllands-Posten 14/8 2005).
●
Steinfeld, Hans-Wilhelm: Istid i Moskva. J.W.
Cappelens Forlag, Norge 1984, 221 sider, ingen ill., intet indeks,
indbundet med smudsomslag
● Steinfeld, Hans-Wilhelm: Tøvær i Øst. J.W. Cappelens Forlag, Norge
1986. 175 sider, ill. s/h og farver, noter, intet indeks, indbundet med
smudsomslag
● Steinfeld, Hans-Wilhelm: Frihetens bitre ti-år. J.W. Cappelens
Forlag, Norge 2001, 320 sider, ingen ill., intet indeks, indbundet med
smudsomslag
|

NOTER
Mikhail Sergejevitj Gorbatjov, født 2. marts 1931
Boris Nikolajevitj Jeltsin (f. 1. febr. 1931, død 23. april 2007
Vladimir Vladimirovitj Putin, f. 7. okt. 1952
Steinfeld på Wikipedia
Aktuelle bøger af Steinfeld hos Cappelens Forlag
|
Kompakt om Ukraine
2004:
Ernst Lüdemanns bog om Ukraine er et godt, præcist og koncist
overbliks- og introduktions-værk, som gennemgår det store østeuropæiske
rige i fire hovedsektioner: 1) Land & Leute, 2) Geschichte, 3) Wirtschaft &
Politik, 4) Kultur & Religion - med yderligere oplysninger i et tillæg.
I sektion 1 kommer Lüdemann helt naturligt ind på fordomme og klicheer
vedr. ukrainerne – herunder forholdet til russerne. Den nyvundne
nationalfølelse, minoritetsgrupperne og randområderne er relevante emner i
denne sammenhæng.
Lüdemann giver et godt historisk
overblik i sektion 2 – ikke mindst om de omdiskuterede forhold fra det
6. til det 10. århundrede, hvor forskellige grupper, stammer og
folkeslag indtog større eller mindre dele af det område, som vi i dag
kalder Ukraine. Ordet Ukraine betyder netop grænseland. Lüdemann gør
opmærksom på sprogforbistringen omkring ordet ’rus’, der optræder i
forbindelse med Kyivs magtcentrum. Lüdemann mener, at ’rus’
sandsynligvis ikke har noget at gøre med ’russer’ og ’Rusland’, men
snarere med ordene ’rusynyj’ og 'rutari’, dvs. nogle helt andre
folkeslag end russerne. Med andre ord: Det russiske rige opstod ifølge
Lüdemann ikke i Kyiv og omegn, men det forbliver til diskussion.
Sproget, litteraturen og troen er det, der fylder mest i sektion 4 af
bogen. Der er også blevet plads til en lille boks om ukrainske sportsfolk,
og nogle vil mene, det er bedre end ingenting, mens andre vil påpege
manglerne. Jeg kunne have ønsket mig flere linjer om f.eks.
kunstskøjteløberen Oksana Bajul og hendes enestående karriere og
personlighed. Senere flyttede hun
til USA, hvor hun havde svært ved at magte den meget anderledes tilværelse. Hendes
livsforløb er filmatiseret på rørende måde i TV-filmen
A Promise
Kept: The Oksana Baiul Story (instruktion: Charles Jarrott, 1994).
Hvis man skal sætte en
finger på noget værre i Lüdemanns bog, er det i sektion 3, hvor Lüdemann
desværre som så mange andre undervurderer konsekvenserne af den vilde
kapitalisme i 90'erne: De retsløse tilstande, korruptionen, og nogle fås
udplyndring af befolkningen og landet – ganske parallelt med situationen i
Rusland. Det er det nye Østeuropas store tragedie: Store
befolkningsgrupper har fået det dårligere rent materielt end i fordums
kommunistiske østblok. Det er også baggrunden for, at der nu findes
betydelige partier med anti-liberale programmer, dels
national-konservative partier, dels kommunistiske partier.
Lüdemann, Ernst: Ukraine. Verlag C.H. Beck, München, 2001. Becksche Reihe:
Länder. 224 sider, ill., paperback
|


Bajul frimærke
Bajul
på Wikipedia

Bajul-filmen på
IMDb
|
Propaganda is thus defined as the deliberate attempt by some individual or
group to form, control, or alter the attitudes of other groups by the use
of instruments of communication, with the intention that in any given
situation the reaction of those influenced will be that desired by the
propagandist.
- T. H. Qualter: Propaganda and Psychological Warfare. NY 1962,
p. 27
|
Citat
Hvad er propaganda?
|
Opdateret 23/9, 2023 |
|