Filmorientering

In memoriam: Robin Wood
 


Til forsiden

Filmkritiker-siden

Artikel-oversigten
 



                      Robin Wood - screenshot fra YouTube


Robin Wood  | * 23/2 1931  † 18/12 2009 |

Robin Wood var en indflydelsesrig engelsk-canadisk filmkritiker fra 1960'erne og til sin død, men hans betydning og hans orientering i årenes løb gik i vidt forskellige retninger.

Med "Hitchcock's Films" (1965) og "Howard Hawks" (1968) satte han en ny standard for den angelsaksiske filmkritik. Truffaut og kollegerne på Cahiers du Cinéma og i Nouvelle Vague-kredsen havde allerede udråbt Hitchcocks og Hawks' genialitet, men 'The French Line' havde ikke overbevist det filmkritiske establishment i Norden eller på de britiske øer - og da slet ikke Penelope Houston, der i en menneskealder var chefredaktør for British Film Institute's tidsskrift Sight & Sound. For dette establishment var Hollywood en kommerciel filmfabrik, og derfor var Hollywood-film pr. definition alene at betragte som 'light entertainment'. Robin Wood og hans kolleger (bl.a. Ian Cameron, Paul Mayersberg og Victor F. Perkins) ved tidsskriftet MOVIE (start 1962) blev hurtigt en uomgængelig udfordring og et reelt alternativ til dette establishment. De havde ligeså stort et engagement som franskmændene - og i vidt omfang det samme auteur-pantheon - men desuden havde de en grundig og seriøs argumentation gennem en film-analyse inspireret af den litterære nykritik: 'close reading'. Det var noget ganske andet end franskmændenes til tider vidtløftige filosofiske abstraktioner.

For den hastigt voksende seriøse filmkritik og tidlige filmvidenskab på universiteterne i Storbritannien og Norden var Robin Wood og MOVIE desuden et frugtbart alternativ til de munke-marxistiske strømninger, selv om sidstnævnte senere sejrede og gjorde mange intellektuelle filmmiljøer til ørkenland. Men i 1970erne skiftede Wood i den grad kurs, og hans private habitus som nyudsprunget homoseksuel (efter et længerevarende ægteskab med Aline Macdonald og deraf tre børn) blev nu i den grad indblandet i hans filmkritik, som blev et sært impressionistisk-feministisk-homoseksuelt-venstrepolitisk mix.

Olof Hedling om Wood

Robin Wood var således en spændende filmkritisk begavelse og engageret personlighed, som i fem årtier var snart i centrum snart i periferien af væsentlige filmkritiske udviklinger. Derfor er det både rimeligt og velkomment, at Olof Hedling ved Lunds Universitet har valgt at studere Robin Wood, og helt i Woods ånd er det en imponerende grundig bog. Hedling synes at have læst alt af Robin Wood og de fleste af debatterne omkring ham. En særlig fortjeneste er det, at Hedling udførligt forklarer den særlige kritiske tradition og det store forbillede, litteraten F.R. Leavis, som udgik fra Cambridge-universitetet. Hedling argumenterer godt for, at det er Leavis' ånd, som gennem alle år trods alle omskiftelser har præget Robin Wood, der til sidst boede mange år i USA og Canada.

Men hvad med Woods metoder, Hedling? Hvordan helt præcist og konkret kommer Wood frem til sine konklusioner? Hvori består f. eks. den 'close reading', som Wood bedriver i 1960'erne, og hvad er hans særpræg sammenlignet også med nære kolleger som Cameron og Perkins? Det er påfaldende, hvordan Wood både hos Hawks og Hitchcock når frem til nogle terapeutiske temaer, herunder filmenes etablering af harmoni og kosmos. Fordi han vil finde dem? Raymond Durgnat udfordrede Woods analyse af både Hawks og Hitchcock. Durgnat gjorde den fejl at anvende for meget plads på at fremhæve William Wellman på Howard Hawks' bekostning. Durgnats opgør med Woods konklusioner står stærkere i "The Strange Case of Alfred Hitchcock" (1974), og det er nært beslægtet med Christian Braad Thomsens polemik mod Wood i "Hitchcock - Hans liv og film" (1990). Både Durgnat og Braad har en freudiansk tilgang til Hitchcock og tegner et mere tvetydigt billede af Hitchcocks filmunivers end Wood.

Hedling anfører mange af de diskussioner og polemikker, som er opstået omkring Wood, men går ikke langt ind i dem. Det er en skam, selv om Wood vitterligt ikke er en film-teoretiker, men virkelig en film-kritiker, jfr. det You-Tube-klip, som er anført nedenfor. Wood kunne ikke have skrevet en bog som Victor F. Perkins' "Film As Film" (1972) eller det opgør, som den alt for tidligt døde Andrew Britton foretog - i det nye MOVIE - med den teoretiske og metodiske ortodoksi, som tidsskriftet Screen stod for: "The Ideology of Screen" (MOVIE 26, Winter 1978-79). Det er et fremragende arbejde af Britton, og det er sikkert baggrund for nogle af Woods polemikker; desuden er det ti år før, David Bordwell gennemfører noget lignende i bogen "Making Meaning" (1989).

Vurderet ud fra en almindelig filmkritisk interesse er Olof Hedlings bog et imponerende og relevant værk, men måske især for os, som filmkritisk så at sige er vokset op med Woods publikationer. Jeg kan ind imellem hos Hedling savne noget mere skarphed - lidt à la det temperament og engagement, som kendetegnede den yngre Robin Wood.

De senere år

Robin Wood var oprindelig født i Richmond (England), navngivet Robert Paul Wood og gift med Aline Macdonald (1960-1974), som han fik tre børn med. Han sprang siden ud som homoseksuel og levede i et mangeårigt parforhold med Richard Lippe i Canada, hvor han også døde (af leukæmi). Det personlige og subjektive kom til at betyde stadigt mere i Woods filmkritik, hvor han nu følte sig kaldet til at anvende sin egen homoseksualitet, jf. artiklen "Responsibilities of a Gay Film Critic" (1995), og politisk flyttede han sig til venstreorienterede positioner.

I sine nye artikler og bøger kunne Wood tage sig ud som en helt anden end den engagerede humanist og filmentusiast, som udfordrede 1950'ernes og 1960'ernes konformisme. Men i den YouTube-video, som anføres nedenfor lyder den aldrende Wood faktisk lidt som den unge Wood, når han gør status over et helt livs film-engagement på bare 101 sekunder. På samme linje er det, når den gamle kampfælle Charles Barr i sin nekrolog fortæller, at Wood stadig kunne forlade sig på de gamle værdier og f.eks. accepterede en hospitals-operation med forbillede i den stoiske ro hos heltene i Howard Hawks' westerntrilogi. Det er rørende, synes jeg, og det er den Robin Wood, jeg vil mindes. Den uundværlige Wood.

Olof Hedling: Robin Wood - brittisk filmkritiker. 2001, Lund, Filmhäftet, 265 sider, illustreret. ISBN 91-974142-1-2
 



























Hitchcock 1. udgave


Hawks 1. udgave


Nedenfor diverse senere udgaver af Hitchcock bogen











Typisk Wood citat
If I were asked to choose a film that would justify the existence of Hollywood, I think it would be Rio Bravo.
A light entertainment can have depth, subtlety, finesse, it can embody mature moral values; indeed, it seems to me that it must. It is distressing that one should have to remind people that a great work of art can be, at least on certain levels, immediately accessible and pleasurable.
 (IMDb)
 


Verdens ti bedste film
ifølge Robin Wood


1 Rio Bravo (Howard Hawks, 1959)
2 Les demoiselles de Rochefort (Jacques Demy, 1967)
3 Heaven's Gate (Michael Cimino, 1980)
4 I Walked with a Zombie (Jacques Tourneur, 1943)
5 Banshun (Late Spring) (Yasujiro Ozu, 1949)
6 Marnie (Alfred Hitchcock, 1964)
7 Rally 'Round the Flag, Boys! (Leo McCarey, 1958)
8 The Reckless Moment (Max Ophuls, 1949)
9 La règle du jeu (Jean Renoir, 1939)
10 Ugetsu monogatari (Kenji Mizoguchi, 1953)
 








 


Status og Links

Video: Robin Wood gør status
Robin Wood gør status over meningen med det hele (101 sek.)

Mere om Robin Wood
Robin Woods Criterion Top Ti (November 2008)
The New York Times obituary (December 2009)
The Boston Globe (December 2009)
Columbia University Press (December 2009)
David Bordwell (December 2009)
The Guardian obituary (Charles Barr) (Januar 2010)
CineMonkey (April 2010)
● Tom McCormack (Juni 2010)
Film Reference
A-Personal-View-by-Tony-Williams
Wikipedia

Mere om Olof Hedling (død 2020)
●  Afdøde filmkritikere - den svenske og finske sektion

Robin Woods bøger
Når man søger efter bøger af Robin Wood, støder man på mindst én anden forfatter med navnet Robin Wood, hvilket kan virke forvirrende
●  Alibris
●  Amazon
●  Bogtorvet
●  Antikvariat
 










 


Opdateret  31/12, 2020