Filmorientering

Mine nekrologer 2021--
 



Til forsiden

Artikeloversigt
 (o.a. nekrologer)
 


2021

● Jane Powell | 1/4 1929  † 16/9 2021 | Irish Times ~ Variety ~ Wikipedia

● Jean-Paul Belmondo | 9/4 1933  † 6/9 2021 |
Fransk bokser, som blev filmstjerne, sin egen stunt-mand og alles "Bébel", som erobrede smukke kvinder på stribe. På film bedst som charmerende gavtyv, mislykket i seriøse roller hos Melville og Truffaut. Tennis-fan og et kendt ansigt på Roland Garros, jf. BBC ~ L'Écran large ~ Toulouse 7 ~ Wiki

● Edward Asner | 15/11 1929  † 29/8 2021 |
USA-skuespiller, primært på TV ("Lou Grant"), men med uforglemmelig skurkerolle i "El Dorado" (Hawks, 1966), jf. IndieWire ~ Wikipedia

● Patricia Hitchcock O'Connell | 7/7 1928  † 9/8 2021 |
Alfred Hitchcocks og Alma Revilles datter var skuespillerinde, men ud over lidt teater medvirkede hun næsten udelukkende i faderens film/TV-film - til gengæld markant. Hun gjorde en fin indsats for at fremhæve moderens store betydning for faderen og hans film, jf. The Hollywood Reporter ~ Los Angeles Times ~ The New York Post ~ Variety Wikipedia

● Françoise Arnoul | 3/6 1931  † 20/7 2021 |
Fransk skuespillerinde med lang karriere og storhedstid i 1950'erne. Mange 'vovede' roller, men ofte ægte sødme og erotisk udstråling (modsat surmuler Bardot). "French Cancan" (Renoir, 1955) er hendes mest berømte film, men Arnoul var med i flere film af Henri Verneuil: "Le fruit défendu" [1952] [efter Simenon], "Le mouton à cinq pattes" [1954] [efter Troyat], "Les amants du Tage" [1955] [efter Kessel], "Des gens sans importance" [1956] og "Paris, Palace Hotel" [1956]. Desuden skal fremhæves to andre veteraners film, "Le pays d'où je viens" (Carné, 1956) og "Le diable et les dix commandements" (Duvivier, 1962), og to film for det uforløste talent Pierre Kast: "La morte saison des amours" (1961) og "Vacances portugaises" (1963). Françoise Arnoul var mange år gift med filminstruktøren Bernard Paul, jf. Aveley ~ Huffington Post ~ Le quotidien libre ~ Le Sudouest ~ Télérama

● Richard Donner | 24/4 1930  † 5/7 2021 | SyFy-Wire
● Lily Weiding | 11/10 1924  † 15/6 2021 | BT~DBL~DFI~EB~FT~Wiki 
● Ned Beatty | 6/7 1937  † 13/6 2021 | Variety og Wikipedia

● Libuše Šafránková | 7/6 1953  † 9/6 2021 |
Bedårende tjekkisk skuespillerinde, som blev berømt for teenagerollen i eventyrfilmen "Tre nødder for Askepot" (1973) og senere for voksenrollerne i "Kolja" (1996), "Obecná skola" (1991) og "Bájecná léta pod psa" (1997), jf. Radio Prague International ~ Filmdienst ~ Wikipedia  ~ IMDb ~ Sedmicka

● Norman Lloyd | 8/11 1914  † 11/5 2021 |
USA-skuespiller og producent, som samarbejdede med Alfred Hitchcock bl.a. om produktionen af TV-film, jf. Los Angeles Times ~ Variety ~ Wikipedia

● Tawny Kitaen | 5/8 1961  † 7/5 2021 |
USA-model og skuespillerinde, som blev kendt for sin sexede fremtoning i film, TV og musikvideoer. Hendes optræden i Whitesnakes "Here I Go Again" (1982), "Is This Love?" (1987) og "Still Of The Night" (1987) er top-erotisk. Pas på blodtrykket, jf. YouTubes hyldest ogWhitesnake på YouTube. En karriere, hvor hun kun var til pynt? Ja, måske, men i den grad - og en overmåde trist og utidig livsafslutning, jf. Los Angeles Times ~ Variety ~ Wikipedia ~ IMDb

● Olympia Dukakis | 20/6 1931  † 1/5 2021 | LAT ~ Wiki
● Steen Springborg | 19/4 1954  † 23/4 2021 | DF ~ TV 2 | Ritzau

● Mari Töröcsik | 23/11 1935  † 16/4 2021 |
Ungarns største filmskuespillerinde er gået bort efter en lang karriere, som begyndte med Zoltán Fábris melodrama "Körhinta" (1956). Hun medvirkede også hos alle de yngre instruktører, som kom frem i 1960'erne: István Gaál, Imre Gyöngyössy, Miklós Jancsó, Károly Makk, Márta Mészáros, István Szabö og ægtemanden gennem 40 år, Gyula Maár. Töröcsik har nøgle-rollen i Costa-Gavras' krigsforbryder-drama "Music Box" (1989), jf. Budapest Times ~ Daily News ~ Hungary Today ~ IMDb ~ Variety

● Bertrand Tavernier | 25/4 1941  † 25/3 2021 |
Engageret fransk filminstruktør med de bedste film i 1970-80'erne, hvor de fem film med Philippe Noiret står stærkt, bl.a. "Coup de torchon" (1981). Han havde en fortid som filmkritiker og skrev sammen med Jean-Pierre Coursodon den legendariske "Trente ans de cinéma Américain" (opr. 1970, rev. 1991: "50 Ans de..."); han stod selv for interviewbogen "Amis Américains" (1993, ny udg. 2008), jf. Deadline ~ Le Monde ~ Le Progrès ~ 20 min. ~ Die Welt ~ Wiki

● Larry McMurtry | 3/6 1936  † 25/3 2021 | Variety ~ Wikipedia
● Jessica Walter | 31/1 1941  † 24/3 2021 | LAT ~ Wikipedia
● George Segal | 13/2 1934  † 23/3 2021 | Rolling Stone ~ Wikipedia
● Yaphet Kotto | 15/11 1939  † 14/3 2021 | Variety ~ Wikipedia
● Ronald Pickup | 7/6 1940  † 24/2 2021 | BBC ~ Wikipedia
● Martha Stewart | 7/10 1922  † 17/2 2021 | Variety ~ Wikipedia
● Jean-Claude Carrière | 19/9 1931  † 8/2 2021 | Croix ~ Figaro ~ Wiki

● Christopher Plummer | 13/12 1929  † 5/2 2021 |
Canadisk født skuespiller med en lang og broget karrière, som begyndte med TV og Sidney Lumets "Stage Struck" (1958). Plummer blev plaget af rollen som von Trapp i den blankpolerede, populære musical "The Sound Of Music" (instr. Robert Wise, 1965). Han var Rommel i "The Night Of The Generals" (Litvak, 1967) og Sherlock Holmes i "Murder By The Decree" (Bob Clark, 1979). Plummer var nok bedst i tvetydige roller, og måske kom hans bedste film i karrierens slutning: "Caesar And Cleopatra" (2009), de to Atom Agoyan-film "Ararat" (2002) og "Remember" (2015), Tolstoj-filmen "The Last Station" (Michael Hoffman, 2009), "Boundaries" (Shana Feste, 2018) og Getty-portrættet i "All The Money In The World" (Ridley Scott, 2017) med dens mindelser om titelpersonen i "Citizen Kane" (1940). Plummer er far til Amanda Plummer (f. 1957), men Charlie Plummer, som spiller det bortførte barnebarn Getty i "All The Money...",  er ikke familie. Tjek LAT ~ Wikipedia

● Cicely Tyson | 19/12 1924  † 28/1 2021 | Los Angeles Times~ Wikipedia
● Cloris Leachman  | 30/4 1926  † 26/1 2021 | Los Angeles Times ~ Wiki

● Gunnel Lindblom  | 18/12 1931  † 24/1 2021 |
Den svenske skuespillerinde og senere instruktør blev kendt via Ingmar Bergmans film, bl.a. "Tystnaden" (1963), men gjorde også fyldest i Arne Mattssons "Yngsjömordet" (1966) og "Den onda cirkeln" (1967) foruden Henning Carlsens "Sult" (1966) og John Guillermins "Rapture" (1965), jf.
SVT ~ Hallandsposten ~ Herning Folkeblad ~ Wikipedia

● Hal Holbrook | 17/2 1925  † 23/1 2021 |
Så nåede også skuespilleren sine "limitations", jf. rollen i "Magnum Force" (1973), men han er også mindeværdig i de to Peter Hyams film "Capricorn One" (1977) og "The Star Chamber" (1983), jf. L.A. Times ~ Wikipedia

● Alberto Grimaldi  | 28/3 1925  † 23/1 2021 |
Betydelig italiensk filmproducent, som bl.a. stod bag film af Sergio Leone, Federico Fellini og Bernardo Bertolucci, jf. Variety ~ Wikipedia

● Walter Bernstein  | 20/8 1919  † 22/1 2021 |
Amerikansk manuskriptforfatter, som var sortlistet i 1950'erne og skrev om datidens vilkår for Martin Ritts "The Front". Han skrev også andre Ritt-film og bl.a. Sidney Lumets "Failsafe", jf. Deadline ~ Wikipedia

● Nathalie Delon  | 1/8 1941  † 21/1 2021 |
Fransk skuespillerinde, 1964-1969 gift med Alain Delon, og deres forhold banede vej for hendes egen filmkarriere. Sønnen Anthony har også fået en karriere. Tjek: 24 Matins ~ Paris Match ~ Star Mag ~ Engelsk Wikipedia

● Michael Apted  | 10/2 1941  † 8/1 2021 |
Kompetent engelsk født altmulig-instruktør, som bør huskes for de tre biografiske film "Agatha" (1979), "Gorillas In The Mist" (1988) og "Coal Miner's Daughter" (1980) samt Narnia-filmen (2010), mens Bond-filmen
"The World Is Not Enough" (1999) er en fuser, jf.  SYFY ~ Variety ~ Wiki

● Tanya Roberts
 | 15/10 1955  † 4/1 2021 |

Tanya Roberts blev meldt som værende død den 3/1, men det var forkert; hendes tilstand var kritisk, men hun levede, jf. Variety. Den 6/1 blev det dog meddelt, at døden var indtrådt d. 4/1, jf. The Evening Standard. Roberts var af ungarsk-jødisk afstamning med barndom i New Yorks Bronx-kvarter og blev berømt som junglepigen Sheena (1984) og Bondkvinden Stacey i  A View To A Kill (1985). Roberts indgik også i den slappe femte og sidste sæson 1980-81 af TV-serien Charlie's Angels, men desværre mislykket, jf. BBCCelebrity-Facts ~ Focus ~ IMDb ~ TV Line ~ Wikipedia

(PR-foto, View To A Kill, Eon/MGM-UA)
 







Belmondo, 2013
(foto: Georges Biard, Wikimedia)


Françoise Arnoul
(foto: Japan Screen,
January 1961)



Libuše Šafranková
(tegning: Roman Bures, Wikimedia)


Tawny Kitaen
("Glory Years", HBO)


Mari Töröcsik
(foto: János Kellár, Wikimedia 2016)


Tavernier, Noiret, Huppert:


Christopher Plummer
Toronto 2007
(foto: (GDC Graphics))



















Nathalie Delon
(foto: Sursa)







 


Denne side er opdateret d. 6/9, 2021