Filmorientering

Mine nekrologer 1981-2015
 



Til forsiden

Artikel-oversigt
(o.a. nekrologer)
 


2013-2015

● Maureen O'Hara | * 17/8 1920  † 24/10 2015 |
Irsk født skuespillerinde, som i Hollywood blev kendt for sit flotte røde hår - og samarbejdet med John Ford og John Wayne. Inden technicolour-karrieren i Hollywood var O'Hara bl.a. med i Hitchcocks "Jamaica Inn" (1939), jf. The Irish Times ~ gravsted ~ Wikipedia ~ selvbiografi

● Jack Gold | * 17/8 1920  † 9/8 2015 |
Engelsk instruktør, som med årene viste sig bedst i TV-film, jf. Wikipedia

● Nova Pilbeam | * 15/11 1919  † 17/7 2015 |
Vidunderlig teenage-stjerne, som debuterede i Berthold Viertels skilsmisse-drama "Little Friend", men det var Hitchcock, som gjorde hende kendt og uforglemmelig via "The Man Who Knew Too Much" (1934) og "Young And Innocent" (1937), men Pilbeam spillede også Lady Jane Grey i Robert Stevensons "Tudor Rose" (1936). Hendes film i 1940'erne er desværre ukendte i dag, og efter 1951 véd man meget lidt om hende, jf. Friday Night ~ The Independent ~ The New York Times ~ The Scotsman ~ Wikipedia

● Anita Ekberg | * 29/9 1931  † 11/1 2015 |
Ekberg blev født i Malmö, blev Miss Sweden i 1950 og deltog efterfølgende i Miss Universe konkurrencen, dog uden at vinde, men opnåede til gengæld model-kontrakt og film-arbejde. Hendes scene i "La dolce vita" (1960) er ikonisk, men som hun sagde: "It was I who made Fellini famous, not the other way around." Ekberg livede op i westernfilmen "Four For Texas" (1963) og Martin-Lewis-filmen "Hollywood Or Bust" (1956). Hun slog sig ned i Italien og medvirkede 1966-2002 i diverse italienske B-film. 2011 blev hendes villa i Genzano berøvet talrige værdigenstande. Hun døde på et plejehjem uden for Rom og blev d. 14/1 bisat fra den protestantiske tyske kirke i Rom ved den svenske kirkes præst Per Edler og i nærværelse af Ekbergs niece Christina Ekberg (brors datter) og talrige venner. 21/7 blev Ekbergs urne nedsat i familiegravstedet på Skanör kirkegård på Falsterbo næs, Skåne, ved en højtidelighed med sognepræst Richard Aspegren, jf. testamente, som også udså hendes tro husholderske ssom arving. Se også Aftonbladet ~ Hemtrevligt ~ Pure People ~ Sydsvenskan ~ biografi og grav ~ Wikipedia ~ Anita från Malmö ~ tysk bog

● Lauren Bacall | * 16/9 1924 † 12/8 2014 |
Hvem var skuespillerinden Lauren Bacall? Selv sagde hun: “I was this flat-chested, big-footed, lanky thing.” Hun blev udødelig gennem sit samspil med Humphrey Bogart: Hun styrede ham, og hun lærte ham bl.a. at fløjte: "Just put your lips together and blow". I øvrigt anbefales Lawrence J. Quirks bog, jf. BBC ~ Los Angeles Times ~ Tom Vallance ~ Wikipedia ~ Quirks bog

● Alain Resnais | * 3/6 1922 † 1/3 2014 |
Instruktør af åh-så kunstneriske, åh-så kedelige film, jf. BBCWikipedia

● Shirley Temple Black | * 23/4 1928  † 10/2 2014 |
Ved Shirley Temple Blacks død har vi mistet én af de sidste store barne-stjerner i Hollywood. Temples første film, en kortfilm, er fra 1932, da hun var 4 år, og hendes sidste film fra 1949, da hun var kun 21 år. To af hendes populæreste og eviggrønne film er "The Little Colonel" (Butler, 1935) og "The Little Princess" (Lang, 1939). Hun medvirkede også i to John Ford-film, nemlig "Wee Willie Winkie" (1937) og "Fort Apache" (1948). Shirley Temple (gift Black) var USA ambassadør i Ghana 1974-76 og Tjekkiet 1989-92, hvor hun blev kaldt Shirley Temple-Blackova. 1978 udkom Robert Windelers film-biografi, og 1988 udkom Temples selvbiografi Child Star, jf. Los Angeles Times ~ Wikipedia ~ gravsten ~ BBC billedserie

Shirley Temple, Prag 1990 (D.S. Nolan)

● Joan Fontaine | * 22/10 1917  † 15/12 2013 |
Fontaine hed oprindelig Joan De Havilland og er yngre søster til Olivia De Havilland (se Mine nekrologer-2016-2020). Medierne gjorde meget grimt ud af konkurrencen med søsteren, men det var sandsynligvis overdrevet. Begge fik en fin karriere, Fontaine med de bedste film: "Rebecca" (Hitchcock 1940), "Suspicion" (Hitchcock 1941), "This Above All" (Litvak 1942), "Jane Eyre" (Stevenson 1943), "Frenchman's Creek" (Leisen 1944), "Letter From An Unknown Woman" (Ophüls 1948), "Ivanhoe" (Thorpe 1952), "The Bigamist" (Lupino 1953), "Beyond A Reasonable Doubt" (Lang 1956), "Island In The Sun" (Rossen 1957), "Until They Sail" (Wise 1957) og "Tender Is The Night" (King 1962), jf. IMDb ~ The Independent ~ Vanity Fair ~ Wiki

● Julie Harris | * 2/12 1928  † 24/8 2013 |
Teater-skuespillerinde, huskes for filmen "East Of Eden", jf. BBC og Wiki

Deanna Durbin | * 4/12, 1921  † 20/4, 2013 |
Endnu én af de største barne- og ungdomstjerner, som gik bort 2013-2014. Filmene "Three Smart Girls" (1936), 100 Men And A Girl" (1937) og "It Started With Eve" (1941) er tre af de filmperler, som gjorde canadieren Deanna Durbin til den største af de helt unge filmstjerner i 1930'ernes og 1940'ernes Hollywood. Hun udstrålede ikke blot sødme, charme og energi, men havde også en fin og voksen sopran-stemme. Hendes succesfulde musikalske komedier reddede økonomien i det store filmselskab Universal. Med film som "Christmas Holiday" (1944) og "Lady On A Train" (1945) fornyede hun sig, men publikum var ikke parat til at se hende i kriminalfilm, og i 1948 trak Durbin sig som kun 27-årig tilbage fra filmens verden, giftede sig med instruktøren af "Lady...", franskmanden Charles David, og bosatte sig i Frankrig, hvor hun forblev til sin død. Nu synger hun for englene.
1) NEKROLOGER OG ARTIKLER: BBC ~ Ciné-immortel ~ Ciné stranger ~The Hollywood Reporter ~ MusicMe (med bioografi, discografi, filmografi) ~ The New York Times ~ The Palisadian Post ~ Tom Vallance ~ Vintage Actresses (med mange farvebilleder) ~ Deanna Durbin på Wikipedia ~ Charles David på Wikipedia
2) FILM/SANGE: film på DVD hos Alibris og hos Amazon ~ Sange på CD
3) BØGER: William Harper: Deanna Durbin - A Hollywood Fairy Tale - The Legend Of Edna Mae (Bear Manor Media 2020) ~ W. E. Mills: The Deanna Durbin Fairy Tale (Riverstone 1996) ~ Gunhild Horne-Rasmussen: Deanna Durbin - Den unge filmstjernes karriere i tekst og billeder (Chr. Erichsen 1946) ~ Hvordan Dagen gaar for Deanna Durbin (Povl Branner 1940)
 







Anita Ekberg
1956 (Paramount)




Temple, 1944


Temple, 1949 (Fox)


Joan Fontaine, 1943


Durbin, 1940 (Universal)


Durbin, 1945 (Yank)
 


2010-2012

● Ben Gazzara | * 28/8 1930  † 3/12 2012 |
Amerikansk skuespiller, som strålede i tre Cassavetes-film - "Husbands" (1970), "The Killing Of A Chinese Bookie" (1976), "Opening Night" (1977) - og i to Bogdanovich-film, "Saint Jack" (1979) og "They All Laughed" (1981), mens mange af hans andre film er tom rutine, jf. L.A. Times og Wikipedia

● Cliff Robertson | * 9/9 1923  † 10/9 2012 |
Amerikansk skuespiller, som gennem mange år strålede i mindre roller, men fik 'federe' roller i "Three Days Of The Condor" (Pollack, 1975), "Obsession" (De Palma, 1976), "The Pilot" (1980, også instr.) og som USA's præsident i "Escape From L.A." (Carpenter, 1996), jf. L.A. Times ~ gravsted ~ Wikipedia

● Peter Falk | * 16/9 1927  † 23/6 2011 |
Amerikansk skuespiller, som efter talløse 'lette' film endelig fik bedre roller i Cassavetes-filmene "Husbands" (1970) og "A Woman Under The Influence" (1974). Han blev verdensberømt som den lurvede, drævende politi-inspektør i TV-serien "Columbo": 68 episoder 1971-2003, langtrukne og ensformige, men  min mor og mange andre blev aldrig træt af ham. Falk medvirker som sig selv/Columbo i Wim Wenders' fantastiske "Der Himmel über Berlin" (1987). Tjek Los Angeles Times gravsted ~ Wikipedia

● Marie-France Pisier | * 10/5 1944  † 24/4 2011 |
Fransk skuespillerinde, som var uundværlig i flere af François Truffauts film, døde ved drukne-ulykke, jf. A.M. ~ IMDb ~ Paris Match ~ Le Point Wiki

● Sidney Lumet | * 25/6 1924  † 9/4 2011 |
Alsidig amerikansk instruktør, hvis stilistiske evner alt for sjældent kom frem, fordi han havde en budskabstung historie at fortælle, eller fordi skuespillere som Pacino eller Peter Finch var ude af kontrol. Så vender jeg tilbage til "The Deadly Affair" (1967), jf. The New York Times Wikipedia

● Farley Granger | * 1/7 1925  † 27/3 2011 |
Amerikansk skuespiller, som excllerede i lidende og tragiske figurer lige fra "They Live By Night" (Ray, 1948) og "Rope" (Hitchcock, 1948). Andre højdepunkter er "Strangers On A Train" (Hitchcock, 1951) og billedskønne "Senso" (Visconti, 1954), jf. Los Angeles Times ~ Wikipedia

● Peter Yates| * 24/6 1929  † 9/1 2011 |
Engelsk instruktør, som ydede sit bedste i USA, fx. den berømte "Bullitt" (1968),  den stemningsfulde "The Friends Of Eddie Coyle" (1973) eller komedien "Breaking Away" (1979), jf. Los Angeles Times ~ Wikipedia

● Blake Edwards | * 26/7 1922  † 15/12 2010 |
Amerikansk instruktør, kendt som Julie Andrews ægtemand og for usædvanligt mange dårlige filmkomedier, fx. "Pink Panther"-serien,
jf. Los Angeles Times ~ Wikipedia

● Tony Curtis | * 3/6 1925  † 29/9 2011 |
Amerikansk skuespiller født i The Bronx, kendt for ægteskab med Janet Leigh og datteren Jamie Lee Curtis, men også for mange film, fx. "The Prince Who Was A Thief" (Maté, 1951), "The Black Shield Of Falworth" (Maté, 1954), "Some Like It Hot" (Wilder, 1959) og "The Boston Strangler" (Fleischer, 1968). Curtis blev s.m. Roger Moore populær via TV-serien "The Persuaders" (De uheldige helte, 1971-72), jf. L. A. Times ~ gravsted ~ Wiki

● Dennis Hopper | * 17/5 1936   † 29/5 2010 |
Hopper medvirkede i Nicholas Rays James Dean-film "Rebel Without A Cause" (1955) og var udset som ny rebel-figur i Hollywood. I "Easy Rider" (1969) fik han smag for at instruere film, bedst nok "The Hot Spot" (1990). Dennis Hopper var også kunstfotograf. Hoppers yngste datter Galen Grier Hopper (f. 2003) blev 2012 godkendt som hovedarving til Hoppers formue på ca. 2,85 mio. Dollars. Hoppers ældste datter, Marin Hopper (f. 1962), åbnede sept. 2012 en udstilling af fars fotos i Berlin, jf. BBC ~ grav ~ Wiki

● Jean Simmons | * 31/1 1929   † 22/1 2010 |
Engelsk født skuespillerinde med megen ynde både som ung og som moden kvinde. Hun blev bemærket allerede i David Leans ”Great Expectations” (1946), men gennembruddet var som Ophelia i Laurence Oliviers "Hamlet" (1948). Hun spiller indfødt skønhed i ”Black Narcissus” (1947) og barnebrud i ”The Blue Lagoon” (1949). Simmons tog i 1950 til Hollywood, hvor hun blev gift med Stewart Granger og kom under kontrakt hos den excentriske Howard Hughes. Hun gav glans til tidens storfilm, bl.a. ”The Robe” (1953), ”Desiree” (1954), ”The Big Country” (1958) og ”Spartacus” (1960), men medvirkede også i særprægede film som ”Angel Face” (1952) og ”Elmer Gantry” (1960). For sin anden ægtemand, Richard Brooks, der instruerede ”Elmer Gantry”, gjorde hun et fænomenalt comeback i ”The Happy Ending” (1969), hvorefter fulgte en stribe TV-film og TV-serier, bl.a. den populære ”The Thornbirds” (1983), som hun modtog Emmy-prisen for. jf. BBC ~ BFI ~ Biografi og gravsted (1) ~ Biografi og gravsted (2) ~ Wikipedia

● Éric Rohmer | * 21/3 1920   † 11/1 2010 |
Maurice Schérer med kunstnernavnet Éric Rohmer var én af verdens ældste aktive filminstruktører og den ældste fra den franske nye bølge i 1960'erne. Selv om Rohmerfilm ikke er for alle, går hans film ufortjent for at være kedelige og snakkesalige - en indvending, der passer bedre på Woody Allen. Rohmers film formidler ofte ironi og humor i sammenstødet mellem dialog og billeder, jf. min Rohmer-side
 

















Peter Falk
Columbo
(Universal/NBC)
1973













Breaking Away
Peter Yates, 1979
















Jean Simmons
(MGM, 1954)


Rohmer 2004
(Wikipedia)
 


2006-2009

● Dana Vávrová | * 9/8 1967   † 5/2 2009 |
Dana Vávrová blev født i Prag og begyndte sin filmkarriere allerede som barn. Efter at være blevet gift d. 28/9 1986 med Joseph Vilsmaier fik hun en karrière i tysk film - både som skuespillerinde og som instruktør - og tre pigebørn. Hun var med-instruktør på flere Vilsmaierfilm, men blev også selv instruktør. Vávrová døde i München, endnu en kvinde i sin bedste alder faldet som offer for kræftens svøbe, jf. Die Welt ~ Wikipedia

 ● Jean Delannoy  | * 12/1 1908   † 18/6 2008 |
Det gode håndværk svigtede sjældent Delannoy, og i samarbejdet med bl.a. forfatteren Jean Cocteau og skuespillerinden Michèle Morgan skabte han vellykkede film. Også han blev uretfærdigt bortdømt af de polemiske nybølgefolk, jf. Cinetom ~ Guide ~ grav ~Wikipedia

● Cyd Charisse | * 8/3 1922  † 17/6 2008 |
Danserinde og skuespillerinde med stor erotisk udstråling, ofte i musicals ("The Band Wagon", "Singin' In The Rain" m.fl.), men også i Nicholas Rays genre-kryds "Party Girl" (1958), jf. Los Angeles Times, grav, Wikipedia

● Sydney Pollack | * 1/7 1934  † 26/5 2008 |
Socialt og politisk engageret instruktør og producent à la Sidney Lumet og Martin Ritt, men mere kommercielt orienteret end Ritt. "Three Days Of The Condor" (1975) er måske hans bedste film, fordi den ikke er så over-ambitiøs som fx. "The Way We Were" (1973). "Havana" (1990) reddes for en stor del af Lena Olin. Pollacks morsomste film er "Tootsie" (1982) pga. tomat-scenen mellem Pollack selv og en selvparodisk Dustin Hoffman, jf. BBC, Wikipedia

● Julie Ege | * 12/11 1943  † 29/4 2008 |
Den norske fotomodel gjorde kort karrière i England i film, som man mest så pga. hende og hendes sexede fremtoning, fx. "Creatures The World Forgot" (1971). Hun nævnes som Bond-girl, men rollen i "On Her Majesty's Secret Service" (1969) er diminutiv, jf. MI6 ~ The Herald ~ gravsted ~ Wikipedia

● Charlton Heston | * 4/10 1923  † 5/4 2008 |
Berygtet formand for våbenlobby i USA, men en god skuespiller med flair for lidende roller, fx. "Ben-Hur" (1959) og "Planet Of The Apes" (1968). Han blev latterliggjort for "The Ten Commandments" (1956) pga. dårlig make-up, men han har altså kun det komiske vatskæg på i den sidste lille del af storfilmen. Tjek kort biografi og gravsted ~ Wikipedia

● Richard Widmark | * 26/12 1914  † 24/3 2008 |
Widmark debuterede som sadistisk grindende skurk i "Kiss Of Death" (1947) og skiftede i løbet af sin lange karriere 1947-1992 suverænt mellem sympatiske og 'farlige' roller. Én af de stærkeste roller var "Madigan" (Siegel, 1968), jf. Los Angeles Times ~ biografi og gravsted ~ Wikipedia

● Roy Scheider | * 10/11 1932  † 10/2 2008 |
Berømt for de to "Jaws"-film, men han var meget bedre end det, især i "Blue Thunder (Badham, 1971), jf. Wikipedia

● Pierre Granier-Deferre | * 22/7 1927  † 16/11 2007 |
Kompetent fransk instruktør af psykologiske dramaer, fx. "Le chat" (1971 - Gabin og Signoret), "La veuve couderc" (1971 - Delon og Signoret), "Le fils" (1973 - Montand), "Le train" (1973 - Trintignant og Schneider) og "Une étrange affaire" (1981 - Piccoli og Baye), jf. biografi og gravsted ~ Le Monde ~ Variety ~ Wikipedia

● Deborah Kerr | * 30/9 1921  † 16/10 2007 |
Lidt kedelig skotsk-engelsk skuespillerinde, som ikke desto mindre fik en fin karrière i både England og USA. Mest overraskende var hendes valg til rolle som gift kvinde med erotisk affære i "From Here To Eternity" (Zinneman, 1953), jf. L. A. Times, Tom Vallance ~ gravsted ~ Wikipedia

● Ingmar Bergman | * 14/7 1918  † 30/7 2007 |
Teater- og filminstruktør, som blev ét af de største navne i europæisk film og altoverskyggende i Sverige. Bergman fortalte både dystre historier, forpinte dramer og (relativt få) opløftende historier. Som filmisk fortæller var han klart bedst i 1950'erne med "Sommarlek" (1951), "Sommaren med Monika" (1953), "Sommarnattens leende" (1955), "Det sjunde inseglet" (1957) og "Smultronstället" (1957), jf. BBC ~ biografi og gravsted ~ Wikipedia

● Mala Powers | * 20/12 1931  † 11/6 2007 |
Elegant Hollywood-skuespillerinde, på film ofte i biroller, jf. Wikipedia - t.h. plakat for hendes westernfilm "Rose Of Cimarron" (Harry Keller, 1952)

● Jean-Claude Brialy | * 30/3 1933  † 30/5 2007 |
● Jean-Pierre Cassel | * 27/10 1932  † 19/4 2007 |
Skuespillere, som brød igennem i den unge franske filmbølge slut 1950'erne osv.. Den kedelige Brialy blev senere instruktør, mens Cassel charmerede sig gn. talrige franske og internationale roller 1960-2008, jf. Brialy og Cassel

● Roscoe Lee Browne | * 2/5 1922  † 11/4 2007 |
Charmerende sort skuespiller i amerikansk film og TV med højdepunkt i rollen som blomsterhandler/spion i Hitchcocks "Topaz" (1969), jf. Los Angeles Times og Wikipedia

● Yvonne De Carlo | * 1/9 1922  † 8/1 2007 |
Smuk canadisk født skuespillerinde, som gjorde karriere i Hollywood fra 1940'erne til 1995 med højdepunkter i "Criss Cross" (Siodmak, 1949), "Sea Devils" (Walsh, 1953), "Band Of Angels" (Walsh, 1957), "Timbuktu" (Tourneur, 1959), jf. Los Angeles Times og Wikipedia

● Claude Jade | * 8/10 1948  † 1/12 2006 |
Den franske skuespillerinde Claude Jade døde kun 58 år gammel i Boulogne-Billancourt. Hendes død vækker ikke blot tristesse, men også varme minder, især om hendes rolle som Christine Darbon, Antoine Doinels kæreste, senere ægtefælle og til sidst eks-ægtefælle i François Truffauts trilogi "Baisers volés" (1968), "Domicile conjugal" (1970) og "L'Amour en fuite" (1979). Man så en kvinde modnes, altid indtagende, tilsat et stænk ironi og slet skjult visdom. Truffaut kaldte hende "la petite fiancé du cinéma français", jf. Le Monde nf., og ifølge Jades erindringsbog, "Baisers envolés", var hun på nippet til at blive gift med Truffaut i juni 1968. Nu er både Truffaut og Jade borte. Jade, som var født i Dijon i en akademiker-familie, blev ramt af kræft, døde og bisattes fra den reformerte kirke på rue Saint-Honoré i Paris. Da Jades diplomat-ægtemand Bernard Coste 1980 blev udstationeret i Moskva, spillede Jade Lenins elskerinde Inès Armand i Sergej Jutkevitjs film "Lenin v Parizje" (= Lenin i Paris, 1981). Jo, Jade var mere end en Truffaut-skuespillerinde. Teater, TV-krimier og flere film: Jean-Pierre Mockys kriminalfilm "Bonsoir" (1994) nævnes af flere som hendes sidste store rolle. Men tilbage i 1969 medvirkede Claude Jade i de franske afsnit af Truffaut-helten Alfred Hitchcocks Leon Uris-filmatisering "Topaz", jf. Le Monde ~ Nécrologie ~ 20 Min. ~ grav ~ engelsk Wikipedia ~ fransk Wikipedia ~ AbeBooks

● Philippe Noiret | * 1/10 1930  † 23/11 2006 |
En i flere henseender stor fransk skuespiller, som ikke blot var uundværlig for fransk film, men også uforglemmelig i to italienske film: "Nuovo Cinema Paradiso" (Tornatore, 1988) og "Il postino" (1994, Radford). Også Noiret medvirkede i de franske afsnit af Hitchcocks "Topaz" (1969), jf. Independent ~ Le Monde ~ gravsted ~ engelsk Wikipedia ~ fransk Wikipedia

● Jack Palance | * 18/2 1920  † 10/11 2006 |
Markant birolle-skuespiller 1949-2004, uforglemmelig i "Panic In The Streets" (1950) og "Shane" (1953), jf. The Deseret News ~ Wikipedia

● Frank Beyer | * 26/5 1932  † 1/10 2006 |
Beyer var én af de mest betydningsfulde østtyske instruktører. Hans film havde en indforstået kritisk kant til DDR-systemet, men han var nok mest kendt for "Jakob der Lügner" (1974), jf. Focus ~ N-TV ~ gravsten ~ engelsk Wikipedia ~ tysk Wikipedia

● Glenn Ford | * 1/5 1916  † 30/8 2006 |
Udtryksfuld Hollywood-skuespiller i kriminalfilm og westerns, fx. "Gilda" (Vidor, 1946), "The Big Heat" (Lang, 1953) og "3:10 To Yuma" (Daves, 1957). I karrièrens sidste del undgik han desværre ikke nogle af 1960'ernes tåbelige komedier, jf. Gilbert Adair gravsted ~ Wikipedia

● Vilgot Sjöman | * 2/12 1924  † 9/4 2006 |
Den stridbare Sjöman døde midt under en retssag mod TV4 Sverige vedr. afbrydelser af film, og med sine egne film ønskede han at udfordre gængs moral, jf. Emma Engström ~ Jan Aghed ~ Expressen ~ Wikipedia

● Richard Fleischer | * 8/12 1916  † 25/3 2006 |
Fleischer var søn af animationsfilmmageren Max Fleischer (1883-1972), men lavede selv kompetente spillefilm i mange genrer, fx. "The Narrow Margin" (1952), "20.000 Leagues Under The Sea" (1954), "The Vikings" (1958), "Fantastic Voyage" (1966), "10 Rillington Place" (1971) og "The New Centurions" (1972), men også mere usædvanlige film à la "Compulsion" (1959) og "Barabbas" (1961), jf. Los Angeles Times ~ Tom Vallance ~ Wiki
 







Dana Vávrová


Cyd Charisse, 1949
(Wikipedia)


Julie Ege
(Creates The World Forgot, Hammer/ Columbia 1971)

























Ingmar Bergman
(J. Evers, 1966)




Yvonne De Carlo
(Universal, 1951)















 


2004-2005

● Annette Strøyberg
| * 7/12 1936  † 12/12 2005 |

Dansk fotomodel, som blev opdaget af den franske filminstruktør Roger Vadim, jf. "Les liaisons dangereuses" og "Et mourir de plaisir" (1959-60). Karrièren fortsatte i Italien, flere hovedroller, men ukendte film, jf. Danske film ~ biografi og gravsted (Tibirke) ~ Wikipedia
(Foto: S. Levin, 1960, Wikipedia)

 ● Erik Balling
| * 29/11 1924  † 19/11 2005 |

Én af de mest betydningsfuld skikkelser i efterkrigstidens danske film, ikke mindst takket være "Olsen-banden"-serien, jf.
BT ~ Danske film ~ gravsted ~ Wiki

● Robert Wise | * 10/9 1914  † 14/9 2005 |
Begavet amerikansk filmmager, som begyndte som klipper og gjorde det fornemt i genrefilm som "The Body Snatcher" (1945), bokser-filmen "The Set-Up" (1949), den epokegørende science fiction-film "The Day The Earth Stood Still" (1951), Rommel-krigsfilmen "The Desert Rats" (1953), western-filmen "Tribute To A Bad Man" (1956) og melodramaet "I Want To Live" (1958). Karrièrens sidste halvdel blev præget af stort anlagte film som "West Side Story" (1961), "The Sound Of Music" (1965", "The Sandpebbles" (1965), "The Hindeburg" (1975) og "Star Trek: The Motion Picture" (1979). Tjek Tom Vallance og Wikipedia

● Lothar Warneke | * 15/9 1936  † 5/6 2005 |
Warneke voksede op i Leipzig, DDR, og begyndte at studere teologi, men skiftede til filmskolen i Postdam-Babelsberg og lavede sin første spillefilm 1969. Det blev til 11 spillefilm, men Warneke havde det svært i DDR, fordi han fokuserede på etiske og religiøse værdiers positive betydning. I 1982 opnåede han en usædvanlig succes med "Die Beunruhigung", som fortæller om en kvinde, der venter på resultatet af en kræftundersøgelse. Hans sidste og betydeligste film, "Einer trage des anderen Last", fortæller om mennesker på et lungesanatorium i 1940erne; en politimand og en protestantisk præst bliver nødt til at dele værelse. Post-DDR var Warneke aktiv i bestræbelserne på at bevare den østtyske filmarv og filmstudierne i Babelsberg. Han blev lærer på film- og TV-skolen i Potsdam-Babelsberg, og i skriftrækken Beiträge zur Film- und Fernsehwissenschaft redigerede han en bog om "Transzendenz im populären Film"; han havde selv skrevet ét af de vægtigste bidrag: "Religiöse Dimensionen in Medium Film". Warneke var gift med en kirkemusiker, og sammen fik de tre børn. Man må tage hatten af i respekt for en mand, som under svære kår slog bro mellem kirke og film. Læs også Der Spiegel og Wikipedia

● Maria Schell | * 15/1 1926  † 26/4 2005 |
● Maximilian Schell | * 8/12 1930  † 1/2 2014 |
Østrigske søskende, som begge gjorde karrière i international film. Maria Schell excellerede i lidende roller, jf. "Die letzte Brücke" (Käutner, 1954), "Die Ratten" (Siodmak, 1955), "Gervaise" (Clément, 1956), "Rose Bernd" (Staudte, 1957), "Le notte bianche" (Visconti, 1957), "The Brothers Karamazov" (Brooks, 1958) og "The Hanging Tree" (Daves, 1959).
Maximilians karrière tog fart med "Judgment At Nuremberg" (Kramer, 1961) og inkluderer "Fangerne i Altona" (De Sica, 1962), "The Deadly Affair" (Lumet, 1967), "The Odessa File" (Neame, 1974), "Cross Of Iron" (Peckinpah, 1977), "Julia" (Zinnemann, 1977) og "Avalanche Express" (Robson, 1979). Han spillede Lenin i TV-filmen "Stalin" (Passer, 1992) og Farao i Bibel-TV-filmen "Abraham" (Sargent, 1993). Maximilian instruerede også enkelte film, bl.a. de åbenhjertige dokumentarfilm "Meine Schwester Maria" (2002), jf. Roger Ebert, og "Marlene" (1984), jf. Anderson og Robson. Tjek Augsburger Allgemeine ~ Focus ~ Maria på Wikipedia ~ Maximilian på Wikipedia ~ Maximilian på BBC ~ L.A. Times ~ SRF. Gravsted for Maria og Maximilian

● Teresa Wright | * 27/10 1918  † 3/3 2005 |
Stjernen, der var den naturlige unge kvindetype, og som begyndte på toppen i nogle 1940'ernes vigtigste film - "The Little Foxes" (Wyler, 1941), "Mrs. Miniver" (Wyler, 1942), "Shadow Of A Doubt" (Hitchcock, 1943), "The Best Years Of Our Lives" (1946), "Pursued" (Walsh, 1947) og "Enchantment" (Reis, 1948) - men karrieren fortsatte helt til 1990'erne, jf. Tom Vallance ~ biografi og gravsted ~ Wikipedia ~ Kirkus ~ Publishers Weekly ~ R. I. Julia

● Sandra Dee | * 23/4 1942  † 20/2 2005 |
Nuttet amerikansk teenage-stjernme med kort karrière, hvor højdepunktet var Douglas Sirks "Imitation Of Life" (1959). Sygdomsplaget de senere år, jf. Los Angeles Times biografi og gravsted ~ Wikipedia

● Virginia Mayo | * 30/11 1920  † 17/1 2005 |
Skuespillerinde med energisk og erotisk udstråling, som gjorde sig i alle genrer: komedier med Bob Hope og Danny Kaye, det psykologiske drama "The Best Years Of Our Lives" (Wyler, 1946), westernfilmen "Colorado Territory" (Walsh, 1949), gangsterfilmen "White Heat" (Walsh, 1949), eventyrfilmen "The Flame And The Arrow" (Tourneur, 1950), jf. Tom Vallance ~ grav ~ Wikipedia

● Maria Perschy | * 23/9 1938  † 3/12 2004 |
Charmerende østrigsk skuespillerinde med karriere 1956-2000. Perschy havde de bedste øjeblikke i Hawks' forældede "Man's Favourite Sport" (1964) og medvirkede også i bl.a. "The Password Is Courage" (Stone, 1962) og "633 Squadron" (Grauman, 1963). Perschy levede mange år i USA, hvor hun var gift med manuskriptforfatteren John Melson. Efter hans død vendte hun 1985 hjem til Østrig, jf. Aveley ~ Famous ~ Gravsted ~ Steffi ~ Wiki (en)

● Philippe de Broca | * 15/3 1933  † 26/11 2004 |
Instruktør med lang og ujævn karrière i komedier og eventyrfilm. Han fik god støtte af kollegaen, manuskriptforfatteren og instruktøren Jean-Paul Rappeneau, men meget afhang også af de medvirkende, jf. "Les jeux de l'amour" (1960 - Cassel og Cluny), "Cartouche" (1962 - Cardinale), "Le roi de coeur" (1966 - Bujold), "Chère Louise" (1972 - Moreau), "Le magnifique" (1973 - Bisset), "L'incorrigible" (1975 - Bujold) og "L'africain" (1983 - Deneuve og Noiret). Tjek The Independent, Wikipedia

● Serge Reggiani | * 2/5 1922  † 22/7 2004 |
Betagende sanger og skuespiller, som på film blev uforglemmelig i Beckers "Casque d'or" (1952), Viscontis "Il gattopardo" (1963), Melvilles "L'armée des ombres" (1969) og "Vincent, François , Paul et les autres" (1974), jf. The Independent ~ Melody ~ Le nouvel obs. ~ Wikipedia

● Karel Kachyňa | * 1/5 1924  † 12/3 2004 |
Underkendt tjekkisk instruktør med 'speciale' i børne- og ungdomsfilm. Hans usædvanlige "Smesny pan" (= Den sjove mand, 1969) om en aldrende proifessor, der engang sad i fængsel på falske anklager, og "Ucho" (= Øret, 1970/1990) om aflytning og politiske udrensninger blev i første omgang forbudt. Tjek Movies og Wikipedia

● Frances Dee | * 26/11 1909  † 6/3  2004 |
Mindre Hollywood-stjerne i 1930'erne og 1933 livslangt gift med kollegaen Joel McCrea, jf. L. A. Times ~ Frances Dee ~ Joel McCrea

● Mercedes McCambridge | * 16/3 1916  † 2/3 2004 |
Skuespillerinde med udgangspunkt i radio, men berømt for usædvanlige roller på film, ofte 'mandhaftige' og 'farlige', fx. "Johnny Guitar" (1954), "Giant" (1956) og "Touch Of Evil" (1958). I 1987 dræbte hendes søn, John Markle, sin nærmeste familie og sig selv. Yderligere om McCambridge

● Ann Miller | * 12/4 1923  † 22/1 2004 |
Danserinde og skuespillerinde, som altid var et frisk pust i de musicals og komedier, hun medvirkede i, fx. "You Can't Take It With You" (1938) og "On The Town" (1949, jf. biografi og gravsted ~ Wikipedia
 








































Maria Schell
(Hvide nætter, 1957)


Maximilian Schell
(Grimberg, 2011)


Teresa Wright
bog 2016


Virginia Mayo
1950


Maria Perschy
(Ciné Revue)









 


2001-2003

● Elem Klimov | * 9/7 1933  † 26/10 2003 |
Fremtrædende russisk instruktør, som lavede få film, men fik stor faglig betydning i Sovjetunionens sidste turbulente år. Han var gift med den filmisk beslægtede Larisa Sjepitko (1938-1979). Særligt i krigsfilmen "Idi i smotri" (1985, Kom og se), udfolder Klimov sit storslåede billedsprog. Mere om Kom og se ~ Klimov ~ Sjepitko

● Bob Hope | * 29/5 1903  † 27/7 2003 |
Radio-, TV- og filmkomiker med flair for hurtige replikker. På film var hans  storhedstid i 1940'erne og begyndelsen af 1950'erne: "Road To..."-filmene med Bing Crosby og Dorothy Lamour; "The Cat And The Canary" og "The Ghost Breakers" med Paulette Goddard, "The Princess And The Prate" med Virginia Mayo, "Paleface" og "Son Of Paleface" med Jane Russell. Derefter gik morskaben stejlt ned ad bakke, jf.Wikipedia

● John Schlesinger | * 16/2 1926  † 25/7 2003 |
Overvurderet, i begyndelsen lovende engelsk instruktør, som fik en karrière med meget få lyspunkter - nogle TV film i 1980'erne, jf. Wikipedia

● Hume Cronyn | * 18/7 1911  † 15/6 2003 |
Lang karrière med markante biroller. Debut i Hitchcocks "Shadow Of A Doubt" (1943) og endnu stærkere i Zinnemanns "The Seventh Cross" (1944). Uhyggelig hovedrolle i Jules Dassins "Brute Force" (1947), men hygge-roller i "Cocoon" og "Cocoon: The Return" (1985-1987). Han var gift med kollegaen Jessica Tandy.  Mere om Cronyn, Tandy og deres ægteskab

● Gregory Peck | * 5/4 1916  † 12/6 2003 |
Stor Hollywoodstjerne, der i mange film udstrålede ulastelig hæderlighed og positiv energi, f. eks. i den Oscar-belønnede "To Kill A Mockingbird" (1962). I andre film fik hans roller nuancer og tvetydigheder, fx. i Alfred Hitchcocks "Spellbound" (1945) og "The Paradine Case" (1947). Henry King udnyttede ham ideelt i "The Gunfighter" (1950) og flere andre film. William Wyler gjorde ham og Audrey Hepburn uforglemmelige i "Roman Holiday" (1953). I sidste halvdel af en karriere, som begyndte i 1944, viste Peck nye sider af sit talent i "MacArthur" (1977) og "The Boys From Brazil" (1978), jf. Los Angeles Times, American Masters, gravsted og Wikipedia

● Philip Yordan | * 1/4 1914  † 24/3 2003 |
Dygtig manuskriptforfatter, som samarbejdede med bl.a. Anthony Mann og Nicholas Ray flere gange, jf. Los Angeles Times, Tom Vallance, Wikipedia

● Richard Crenna | * 30/11 1926  † 17/1 2003 |
Fremragende birolle-skuespiller, der reddede adskillige film fra en ellers fortjent glemsel, jf. nekrolog, interview 2001 og Wikipedia

● André De Toth | * 15/5 1913  † 27/10 2002 |
Farverig ungarsk født instruktør, som i Hollywood lavede mange solide westerns samt bl.a. 3D-udgaven af "House Of Wax" (1955), jf. Classic Monsters, Great Westerns og Wikipedia

● John Frankenheimer | * 19/2 1930  † 7/6 2002 |
1960'ernes store håb med film som "All Fall Down", "The Manchurian Candidate" og "Seven Days In May". Med tiden tabte han originalitet og ambition, selv om han lavede habile film, jf. Los Angeles Times og Wikipedia

● Yves Robert | * 21/6 1920  † 10/5 2002 |
Habil komedie-instruktør, fx. "Skyg den høje lyse med den sorte sko" (1972), samt de fine Pagnol-filmatiseringer "Min fars store dag" og "Min mors slot" (1990), jf. Time & Note og Wikipedia

● Foster Brooks | * 11/5 1912  † 20/12 2001 |
Verdens dygtigste fulde mand-komiker og -satiriker, som blev opdaget af sangeren Perry Como og kendt via Dean Martins TV-shows. Nogle biroller i spillefilm, jf. IMDb ~ Los Angeles Times ~ Wikipedia ~ YouTube

● Grigorij Naumovitj Tjukhraj | * 23/5 1921  † 28/10 2001 |
Khrusjtjov-periodens store melodrama-instruktør, som brød alle politiske og følelsesmæssige 'dæmninger' i film som "Historien om en soldat" (1959) og "Den rene himmel" (1961). Sønnen Pavel blev også filminstruktør.  Mere om GMT: gravsted, Russia-IC, Wikipedia

● Dorothy McGuire | * 14/6 1916  † 13/9 2001 |
Skuespillerinde, der gjorde smuk fyldest som blid, indtagende kvindetype i film som "A Tree Grows In Brooklyn", "The Spiral Staircase", "Gentleman's Agreement", "Friendly Persuasion" m.fl., jf. L. A. Times ~ Wikipedia

● Stanislav Rostotskij | * 21/4 1922  † 10/8 2001 |
Glimrende russisk instruktør, som lavede krigsfilmen "A zori zdes tikhije" (= Ved daggry er her stille) (1972) og andre smukke, medmenneskelige film. Han var gift med skuespillerinden Nina Mensjikova (1928-2007), og de fik sønnen Andrej (1957-2002), som også blev skuespiller, men døde ved en ulykke. Mere om Stanislav Rostotskij Nina Mensjikova ~ Andrej Rostotskij

● Jack Lemmon | * 8/2 1925  † 27/6 2001 |
Skuespiller, hvis lange karrière blev forgyldt af samspillet med Walter Matthau og rollerne i Billy Wilder-film. I andre sammenhænge blev hans spil til tider for sentimentalt, men han var god i bl.a. "Missing" (1982) og "Save The Tiger" (1973), jf. L. A. Times ~ gravsted Wikipedia
 














Bob Hope
(Halloran, 1961)








Gregory Peck
(MGM, 1945)











Frankenheimer:
Seven Days In May


Tjukhraj:
Tjistoje njebo = Den rene himmel


Jack Lemmon
(Alan Light, 1988)
 


1981-2000

● Julie London
| * 26/9 1926   † 18/10 2000 |

USA-sangerinde og skuespillerinde, som bl.a. gjorde sig smukt bemærket i Anthony Manns "Man Of The West" (1958), jf. Wikipedia, gravsted og musik-profil (Foto: CBS, 1958)

● Curt Siodmak
| * 10/8 1902   † 2/9 2000 |

Tysk født instruktør/manuskriptforfatter - altid i skyggen af storebror Robert Siodmak (1902-1973), jf. Wikipedia og gravsted. Tjek Curt Siodmak hos L. A. Times og Wikipedia

● Claude Sautet | * 23/2 1924   † 22/7 2000 |
Efterkrigstidens mest undervurderede franske filminstruktør havde en særlig evne til at lade skuespillerne udføre deres bedste og mest vedkommende roller i hans film, og han havde ingen unuancerede og aggressive budskaber, men til gengæld den største medmenneskelige forståelse. Det gælder alle hans film: fra de første gangsterfilm over "Max et les ferrailleurs" (1971), "César et Rosalie" (1972) og "Vincent, François, Paul et les autres (1974) til "Un coeur en hiver" (1992) og "Nelly et Mr. Arnaud" (1995), jf. Le nouvel obs ~ Mémoires ~ gravsted ~ Wikipedia

● John Gielgud | * 14/4 1904   † 21/5 2000 |
Sammen med Laurence Olivier (1907-1989) og Ralph Richardson (1902-1983) de tre store i England på teater og film, jf. gravsted Wikipedia

● Hedy Lamarr  | * 9/11 1914   † 19/1 2000 |
Hedwig Kiesler var født i Østrig og vakte opsigt i nøgen-secener i den østrig-ungarske film "Ekstase" (1933). I Hollywood blev hun Hedy Lamarr, stjerne og overmåde smuk, men fik ikke altid de rigtige roller og havde uheld med mænd. Til gengæld var hun en teknisk begavelse, jf. Deseret News ~ gravsted ~ Reel Rundown ~ Thought ~ Wikipedia

● Abraham Polonsky  | * 5/10 1910   † 26/10 1999 |
● Edward Dmytryk  | * 4/9 1908   † 1/7 1999 |
To af de Hollywood-instruktører, som 1950-1951 blev sortlistet på baggrund af antikommunistisk hysteri i datidens USA.  Dmytryks højdepunkt var tre film i 1954: "The Caine Mutiny" og "The Left Hand Of God" med Humphrey Bogart samt westernfilmen ""Broken Lance" med Spencer Tracy, jf. Tom Vallance, gravsted og Wikipedia. Polonsky var mest manuskript-forfatter, men instruerede bl.a. John Garfield-filmen "Force Of Evil" (1948), jf. L.A. Times og Wikipedia

● Ruth Roman  | * 22/12 1922   † 9/9 1999 |
Stout amerikansk skuespillerinde, som ydede sit bedste hos Alfred Hitchcock ("Strangers On A Train") og Anthony Mann ("The Far Country"), jf. Tom Vallance og Wikipedia

● Sylvia Sidney  | * 8/8 1910   † 1/7 1999 |
Amerikansk skuespillerinde, som gjorde sig i bemærket i 1930'er-film af Fritz Lang ("Fury", "You Only Live Once") og Hitchcock ("Sabotage"), jf. Wiki

● Ida Lupino  | * 4/2 1918   † 3/8 1995 |
Engelsk født skuespillerinde, som blev en markant personlighed i USA. Skuespil-karrieren gik fra "They Drive By Night" og "High Sierra" 1940-41 over "On Dangerous Ground" (1951) og "While The City Sleeps" (1956) til "Junior Bonner" (1971). I perioden 1950-68 instruerede hun også film og TV, jf. Gravsted ~ The Independent ~ Los Angeles Times (1995) ~ Los Angeles Times (2018) ~ Senses Of Cinema ~ Talking Pix ~ Wikipedia

● Audrey Hepburn | * 4/5 1929   † 20/1 1993 |
Belgisk født Hepburn begyndte ligesom Jean Simmons i engelsk film og fik stor succes i Hollywood. Det er forståeligt, at William Wyler havde begge i tankerne til prinsesse-rollen i "Roman Holiday" (1953). Hepburn fik rollen og gjorde den uforglemmelig; hendes særlige og ungdommelige udstråling fortsatte i bl.a. ”Sabrina” (1954), ”Funny Face” (1957), ”The Nun’s Story” (1959) og ”My Fair Lady” (1964). Uforglemmelig er også tilbagekomsten som moden kvinde i ”Robin and Marian” (1976) og afskeden med ”Always” (1989), jf. The Independent ~ Biografi og gravsted ~ Wikipedia

● Ava Gardner | * 24/12 1922   † 25/1 1990 |
Én af de smukkeste kvinder i filmhistorien. Robert Siodmaks Hemingway-filmatisering "The Killers" (1946) gjorde hende til indbegrebet af kvinden, som en mand - frivilligt eller ufrivilligt - dør for. Var hun skøn i sort/hvid, blev hun endnu skønnere i farvefilm som "Pandora and the Flying Dutchman" (1951), "Knights of the Round Table" (1953), "Mogambo" (1953), "The Barefoot Contessa" (1954), "Bhowani Junction" (1956) og "55 Days at Peking" (1963). Som flere andre klassiske Hollywood-stjernervar Ava Gardner en bedre skuespillerinde end sit rygte. Hun føjede nye dimensioner til sin type i f.eks. den kompromisløse Nevil Shute-filmatisering "On the Beach" (1959). Mennesket  bag rollerne var en klarsynet kvinde - belært af mange skuffelser med mænd, jf. Hollywood Yesterday ~ LA Times nekrolog ~ LA Times om begravelsen ~ Biografi og gravsted (1) ~ Biografi og gravsted (2) ~ Wikipedia

● Lee van Cleef  | * 9/1 1925   † 16/12 1989 |
Han var i 1960'erne Clint Eastwoods partner i to af Sergio Leones spaghetti-westerns, men blev aldrig en stor stjerne som Eastwood. Han gjorde fin fyldest i flere af 1960'ernes og 1970'ernes spaghettiwesterns. Troels Wörsel skrev i Kosmorama 96 (april 1970) en spændende artikel om spaghetti-westerns og mente at kunne se en Lee Van Cleef-figur i et maleri af Eugène Delacroix; samme nummer bragte et interview med Van Cleef ved Vagn Lundbye. Både før og efter spaghetti-årene havde Van Cleef skurke- og biroller. John Carpenters "Escape From New York" (1981) blev hans sidste rigtig gode film. Tjek også Wikipedia ~ Gravsted m.m. ~ Western-portræt ~ Hyldest-side ~ Flåde-side med mange filmbilleder ~ Filmklip med Morricone-musik ~ Filmklip med Johnny Cash sang interview hos Johnny Carson ~ flere filmklip ~ bog af McGlasson

● Laurence Olivier | * 22/5 1907   † 11/7 1989 |
Sin tids største engelske teater-skuespiller med et vidtfavnende repertoire også på film, herunder enkelte egne instruktioner, jf. gravsted Westminster Abbey og Wikipedia

● Ralph Richardson | * 19/12 1902   † 10/10 1983 |
Én af de tre store i engelsk teater og film med talløse højdepunkter, jf. gravsted og Wikipedia

● Konrad Wolf  |  * 20/10 1925  † 7/3 1982 |
Wolf levede som barn/ung i Moskva 1934-1941 og blev soldat i Den røde Hær. 1945 vendte han som soldat tilbage til Tyskland, jf. hans egen film "Ich war 19" (1968). 1949 tog han igen til Sovjetunionen, nu for at studere film. I DDR skabte han en række nuancerede og eftertænksomme film, f.eks. "Sterne" (1959), "Der geteilte Himmel" (1964), "Ich war 19" (1968) og "Solo Sunny" (1980). STASI-chefen i DDR, Markus Wolf (1923-2006), er Konrad Wolfs bror, og deres far var forfatteren Friedrich Wolf (1888-1953). Konrad og Markus deler gravsted, men delte ikke politiske synspunkter. Mere om Konrad Wolf, Markus Wolf  og Friedrich Wolf

● Natalie Wood  | 20/7 1938  † 29/11 1981 |
Wood var født af russiske forældre, som var udvandret til USA, og hendes oprindelige navn var Natalija Nikolajevna Zakharenko, senere Gurdin. Familien forblev fattig, indtil 'Natasja' under navnet Nataalie Wood 1944-46 kom til filmen og blev hele familiens forsørger. Den yngre søster Svetlana fik senere under navnet Lana Wood også en filmkarriere. Natalie Wood blev en populær, udtryksfuld filmstjerne og medvirkede i fremragende film som "Rebel Without a Cause" (instr. Nicholas Ray, 1954), "The Searchers" (instr. John Ford, 1956) og "Splendor in the Grass" (instr.: Elia Kazan, 1961). Hendes noget turbulente privatliv kulminerede i hendes tragiske druknedød og blev emne for alskens spekulationer og snagen. Forfatteren og kritikeren Gavin Lambert har skrevet en sympatisk, anbefalelsesværdig biografi, Natalie Wood. Se også Wikipedia, Fan-side, Filmliste med bill., gravsted
 



























Hedy Lamarr
(Eagle-Lion, 1948)


Ruth Roman
("Strangers On A Train", Warner Bros.)


Ida Lupino
(PR-foto)


Audrey Hepburn
(Paramount 1954)


Ava Gardner
(Universal, 1946)




















 


Denne side er opdateret d. 15/3, 2021