Filmorientering

Filmkronik 2016-2020
 



 


Aktive filminstruktører 80+

30. Juni 2020: Andrzej Wajda stod til sin død i oktober 2016 i spidsen for en række aldrende filminstruktører, som stadig er aktive. Chileneren Alejandro Jodorowski har nu overtaget spidsen. Danske Annelise Hovmand var indtil hendes død i december 2016 blandt de ældste levende, men ikke-aktive filminstruktører; Carl Reiner, Jerry Lewis og Milos Forman er nu også udgået af den liste. Se min nekrolog-side.

NULEVENDE FILMINSTRUKTØRER, født 1936 eller tidligere, og aktive inden for de sidste seks år
1) Alejandro Jodorowsky, f. 7/2 1929 (Chile) : seneste udsendte film er en dokumentarfilm 2019.
2) Clint Eastwood, f. 31/5 1930 (USA) : seneste film som instruktør  "Richard Jewell" 2019.
3) Jean-Luc Godard, f. 3/12 1930 (Frankrig) : senest udsendte film er kortfilmen "Le livre d'image" 2018 - mere af hans lommefilosofi?
4) Robert Duvall, f. 5/1 1931 (USA) : seneste film som instruktør 2015 "Wild Horses".
5) Carlos Saura, f. 4/1 1932 (Spanien) : diverse dokumentarfilm er under tilrettelæggelse og færdiggørelse 2020.
6) Roman Polanski, f. 18/8 1933 (Polen) : seneste film er spillefilmen "J'accuse" (2019).
7) William Friedkin, f. 29/8 1935 (USA) : seneste spillefilm 2011, seneste dokumentarfilm 2017.
8) Woody Allen, f. 1/12 1935 (USA) : senest film "A Rainy Day In New York" 2019, nyt projekt annonceret 2020.
9) Eleanor Coppola, f. 4/5 1936 (USA): foreløbig kun én spillefilm, "Bonjour Anne" (2016), ny spillefilm bebudet 2020.
10) Ken Loach, f. 17/6 1936 (England) : seneste film 2019 "Sorry We Missed You".

Nulevende, men ikke længere aktive filminstruktører, født 1936 eller tidligere
1) Norman Jewison, f. 21/7 1926 (Canada) : seneste film "The Statement" (2003)
2) Sidney Poitier, f. 20/2 1927 (USA) : seneste film "Ghost Dad" (1990), seneste film som skuespiller 2001
3) Richard Donner, f. 24/4 1930 (USA) : seneste film "16 Blocks" (2006)
4) Jan Troell, f. 23/7 1931 (Sverige) : seneste film 2012 "Dom över död man".
5) Robert Redford, f. 18/8 1936 (USA) : seneste film 2014 episode af dokumentarfilmen "Cathedral Of Culture".
 


Gå til forsiden

Gå til artikel-oversigten







Alejandro Jodorowski
2011


Clint Eastwood
2010



 


Lørdag d. 5. Oktober 2019:
Nils Malmros 75 år
 

 


Loren 85, men Lollo...

20. September 2019:
Den ene af de store italienske filmstjerner, som blev berømt i 1960'erne, Sophia Loren, bliver i dag 85 år. Sammen med Vittorio de Sica og Marcello Mastroianni viste Loren sit talent for både komedie og drama. Loren medvirkede også i Anthony Manns "El Cid" (1961) og "The Fall Of The Roman Empire" (1964). 1995 optrådte hun med Jack Lemmon og Walter Matthau i "Gnavne gamle mænd 2".

Den anden af de kvindelige italienske superstjerner, Gina Lollobrigida, er faktisk ældre (f. 4/7, 1927), men har ikke lavet så mange film. 'Lollo' har også været alsidig i rollevalget: fra den realistiske kriminalfilm "Storbyens jungle" (1951) over komedierne "Brød, kærlighed og fantasi" (1953) og "Brød, kærlighed og jalousi" (1954) til storfilm som "Fanfan" (1952) og "Klokkeren fra Notre Dame" (1956).

Groovy History om Sophia Loren ~ Loren på IMDb
Groovy History om Lollobrigida ~ Lollobrigida på IMDb
 












"Lollo"
 


Jacqueline Bisset 75

13. September 2019:
Utroligt, men sandt. Den frankofile britiske skuespillerinde Jacqueline Bisset bliver i dag 75 år. Sammen med Laura Antonelli er Bisset én af de største skønheder i moderne film. Hun har reddet adskillige dårlige film fra glemsel og forhøjet værdien af en række gode film, fx. "Airport", "Bullitt", "La nuit américaine" og en episode af SVU.
Aarhus Stiftstidende
Groovy History
Mansfield Newsjournal
Pop Expresso
Wikipedia
 




 


29. August 2019: Alfred Hitchcock blev berømt for de såkaldte "cameos" i egne film - som han sagde for at fylde billedet ud, jf. YouTube-samling

21. August 2019: Skuespillerinden Nina Hoss (f. 7/7 1975) modtager i forbindelse med filmdagene i Hamburg (26/9 - 5/10) Douglas Sirk prisen for sit modige og udfordrende filmarbejde, fx. "Barbara" (2012), "En kvinde i Berlin" (2008) og "Den hvide Masai" (2002). De to sidste har jeg anmeldt
 




 


 














Filmbøger og minder
15. Oktober 2018:
Jeg blev inviteret til at præsentere syv yndlingsbøger på Facebook. Jeg begrænsede udvalget til filmbøger og gentager dem her, sorteret efter forfatter, og med to tilføjelser.
● Henri Agel var en allround filmhistoriker og tidlig filmpædagog. Med årene udviklede han de metafysiske dimensioner af film, jfr. "Poétique du cinéma" (1973 - forsidebilledet er fra Jean Renoirs indiske film "The River", 1951) og "Métaphysique du cinéma" (1976). Til sidst forlod han kristen metafysik til fordel for østerlandsk, jf. afdøde filmkritikere - fransk sektion
● Roy Armes har skrevet flittigt og godt om fransk film, og han er eminent til at beskrive de forskellige fortællemåder på film, jfr. "Film And Reality", "The Ambiguous Image" og "Action And Image". Armes har også skrevet om den italienske neorealisme ("Patterns Of Realism") og engelsk filmhistorie ("A Critical History Of British Cinema"). De senere år har han koncentreret sig om arabisk og især afrikansk film, jf. Encyclopedia.com
● Raymond Durgnat skrev flittigt i Films And Filming. Hans artikler og bøger er ofte ordriget og usystematiske, men havde forfriskende anderledes pointer og humor. Det var dog ufrivilligt komisk, da han engang i Film Comment forsøgte at nedgøre Howard Hawks ved at slå ham i hovedet med William Wellman. Durgnat var især god omkring filmens psykologiske aspekter, fx. Hitchcock- og Buñuelanalyserne og den anførte "Films And Feelings", jf. afdøde filmkritikere - favorit sektion
● Tom Milne var en beundringsværdig og flittig filmkritiker hos Sight & Sound og Monthly Film Bulletin. Hans sprog var udsøgt, og han formåede at kombinere letlæselighed med dybde og næranalyse af filmene, jfr. bøgerne om Dreyer og Mamoulian, jf. afdøde filmkritikere - favorit sektion
● Victor F. Perkins skrev "Film As Film" (1972), og første udgave sled jeg op. Billedet viser anden udgave (1990). Perkins var det analytiske hoved i MOVIE-familien og i mange år universitetslektor. Han døde 15/7 2016 og blev i sin sidste tid folkeligt kendt, fordi han var udsat for dårlig hospitalsbehandling, hvilket datteren Polly og sønnen Toby, som er Tory MP, tog op i den offentlige debat, jf. afdøde filmkritikere - favorit sektion
● David Robinson er mest kendt for sine Chaplin-studier, men han bidrog også til 'genoplivelsen' af Buster Keaton. Han er stumfilmsekspert og var direktør for Le giornate del cinema muto 1997-2015. Desuden er han en kender af østeuropæisk film, især ungarsk film. Hans korte filmhistorie "World Cinema" fulgte mig som ung; i dag er jeg mest slået af, at bogen ikke nævner Howard Hawks med ét ord - utroligt. Se i øvrigt Wikipedia.
● Peter Schepelern var blevet den første ægte filmmagister kort før, jeg begyndte studiet, og "Den fortællende film" (1972) blev en selvfølgelig grundbog, en inspiration og hjælp i studietiden og derefter. "Film og genre" (1981) gjorde jeg brug ved mit speciale om Hollywood-farcen efter Anden Verdenskrig (upubliceret). Det var en fornøjelse senere som censor at samarbejde med P.S. ved eksaminer, især de mundtlige, og jeg fik mulighed for at bidrage til "Filmleksikon". ~ EKKO om P.S. da han blev 60
● Robin Wood betød også meget for mig som ung filmstuderende og især pga. Hitchcockbogen, måske fordi han - ligesom Durgnat - havde en polemisk dimension ud over næranalysen af filmene. Med tiden foretrak jeg Perkins, fordi Wood udviklede sig i en subjektiv retning. Men jeg glemmer ikke en gammel ven i ånden, Olof Hedlings bog genopfriskede det hele, og Charles Barrs mindeord ved Woods død bevægede mig, jfr. min Robin Wood-side.
 



Tom Milne
og Carl Th. Dreyer











 


Olsen-banden gennem 50 år
29. Juni 2018:
Olsen-bandens 50 år fejres intenst i det gamle DDR, både på de to øst-TV-stationer RBB og MDR, og på filmmuseet i Postdam (det rigtige Potsdam uden for Berlin, ikke museet ved Potsdamer Platz i Berlin). For dem, der ikke kommer til Potsdam, er der (stadig) rundvisninger hos Nordisk Film i Valby, jf. 50 Jahre OB ~ Immer noch mächtig gewaltig ~ Nordisk Film, Valby
 





 


Til lykke med de 80 år

Søndag d. 15. april 2018:
Den tunesisk fødte italienske skuespillerinde Claudia Cardinale fylder 80 år og kan se tilbage på 60 år i filmbranchen. Hendes skønhed var adgangsbilletten. Hun medvirkede i fire film af Luchino Visconti, som elskede hendes latter, jf. "Il gattopardo" (1963, Leoparden). OBS også Zurlinis "La ragazza con la valigia" (1961), De Brocas "Cartouche" (1962), Fellinis "8½" (1963), Comencinis "La ragazza di Bube" (1964), "Lost Command" (Robson, 1966), "The Professionals" (Brooks, 1966), Sergio Leones "Once Upon A Time In The West" (1969) og Michel Langs "Le cadeau" (1982).
film i udvalg m. bill. ~ IMDb ~ Wikipedia
● Alberto Moravia: Claudia Cardinale (2010) ~ fransk ~ tysk
● Marcel Oms: Claudia Cardinale, star et femme (1990) ~ fransk
● Moi, Claudia, toi, Claudia (1995) ~ fransk
● Mes étoiles (2005) ~ fransk ~ tysk
● Ma Tunisie (2009) ~ fransk
 







 


Til lykke med de 90 år
Torsdag d. 12. april 2018:
Den tyske skuespiller, globetrotter og forfatter Hardy Krüger fylder i dag 90 år. Han kan se tilbage på et langt liv og en filmkarrière, som er mindre begivenhedsrig end hans personlige liv, men "Hatari!" (Hawks, 1962) er nok - en herlig, uforglemmelig film!
Hamburger Abendblatt fødselsdagsartikel
Engelsk-tysk biografi
Film i udvalg m. bill. ~ IMDb ~ Wikipedia
Sønnen Hardy Krüger Jr. (f. 9/5 1968) har også fået en pæn skuespiller-karrière, bl.a. 2007-2013 i TV-serien "Forsthaus Falkenau" (1989 ff.).
 



 


Til lykke med de 75 år

13. maj 2016:
Én af de smukkeste kvinder i tysk efterkrigstidsfilm runder i dag de 75 år: Senta Berger. Hendes tidlige tyske film er ikke noget særligt, men hendes erotiske udstråling steg med årene, ikke mindst i italienske film, og to gange livede hun op i Sam Peckinpah-film. Sådan beskriver ét af de tyske dagblade fødselaren og kalder hende "den fuldkomne kvindelighed". Senta Berger lever i et langt ægteskab med filminstruktøren Michael Verhoeven, søn af Paul Verhoeven (1901-1975), og sammen har de ikke blot to sønner, men også filmselskabet Sentana - ikke at forveksle med Humphrey Bogarts Santana. I Bergers livlige erindringsbog  omtaler hun bl.a. Kirk Douglas' forelskelse i hende, og i 2020 har hun givet et nyt tilbageblik (red. 2020).
Film i udvalg m. bill. ~ IMDb ~ Kino portræt ~ Billeder
Prisma portræt ~ Tysk Wikipedia ~ Engelsk Wikipedia
 

















 


Chaplins hjem er blevet museum

16. april 2016:
Charles Chaplins sidste hjem Manoir le Ban i nærheden af byen Vevey ved den schweiziske riviera, er blevet museum. Med Michael og Eugene Chaplin i spidsen blev det ombyggede herresæde den 16. april åbnet for offentligheden.

Jeg har ikke set det nye museum, men jeg har været i Vevey, og jeg har set Oona og Charles Chaplins gravsted på en lille kirkegård i byen. I en lille park ned mod Genfersøen står en statue af Chaplin (bill.t.h.).

Vevey er en skøn by - et besøg værd - og nu med en ekstra 'gevinst' for filminteresserede. Se mere om Chaplinmuseet, kantonen Vaud og byen Vevey
 




 


Opdateret d. 22/8,  2020