Filmorientering

Film og TV kronik 2016-2019
 






 


 














Filmbøger og minder
15. oktober 2018:
Jeg blev inviteret til at præsentere syv yndlingsbøger på Facebook. Jeg begrænsede udvalget til filmbøger og gentager dem her, sorteret efter forfatter, og med to tilføjelser.
● Henri Agel: Forsidebilledet er fra Jean Renoirs indiske film "The River" (1951). Henri Agel var en allround filmhistoriker og tidlig filmpædagog. Med årene udviklede han de metafysiske dimensioner af film, jfr. denne bog og Métaphysique du cinéma. Til sidst forlod han kristen metafysik til fordel for østerlandsk. Se under 2008 på nekrologer.
● Roy Armes har skrevet flittig og godt om fransk film. Han er  eminent til at beskrive de forskellige fortællemåder på film, jfr. Film And Reality, The Ambiguous Image og Action And Image. Armes har også skrevet om den italienske neorealisme (Patterns Of Realism) og engelsk filmhistorie (A Critical History Of British Cinema). De senere år har han koncentreret sig om arabisk og især afrikansk film. Roy Armes på Encyclopedia.com
● Raymond Durgnat skrev flittigt i Films And Filming, ofte ordrigt og til tider usystematisk, men havde forfriskende anderledes pointer - og humor. Det var dog ufrivilligt komisk, da han engang i Film Comment forsøgte at nedgøre Howard Hawks ved at slå ham i hovedet med William Wellman. Durgnat var især god omkring filmens psykologiske aspekter (jf. hans Hitchcock-analyser og den anførte "Films And Feelings") og skrev inspirerende om Luis Buñuel. Se nede under 2002 på nekrologer.

 


● Tom Milne var en beundringsværdig og flittig filmkritiker hos Sight & Sound og Monthly Film Bulletin. Hans sprog var udsøgt, og han formåede at kombinere letlæselighed med dybde og næranalyse af filmene, jfr. bøgerne om Dreyer og Mamoulian. Han døde 14/12 2005. Tjek langt nede på min nekrologside.
● Victor F. Perkins: Min første udgave af "Film As Film" blev slidt op. Billedet viser anden udgave. Perkins var den analytiske i MOVIE-familien og mange år universitetslektor. Han døde 15/7 2016 - og blev i sin sidste tid folkeligt kendt, fordi han var udsat for dårligt hospitalsbehandling, hvilket datteren Polly og sønnen Toby, som er Tory MP, tog op i den offentlige debat. Se også mine nekrologer under år 2016.
● David Robinson er mest kendt for sine Chaplin-studier, men han bidrog også til 'genoplivelsen' af Buster Keaton. Han er stumfilmsekspert og var direktør for Le giornate del cinema muto 1997-2015. Desuden er han en kender af østeuropæisk film, især ungarsk film. Hans korte filmhistorie "World Cinema" fulgte mig som ung; i dag er jeg mest slået af, at bogen ikke nævner Howard Hawks med ét ord - utroligt. Se i øvrigt Wikipedia.

 



● Peter Schepelern var blevet den første ægte filmmagister kort før jeg begyndte studiet, og "Den fortællende film" blev en selvfølgelig grundbog, en inspiration og hjælp i studietiden og derefter. "Film og genre" udkom sådan at jeg kunne gøre brug af den til mit speciale om Hollywood-farcen efter Anden Verdenskrig (upubliceret). Det var en fornøjelse senere som censor at samarbejde med P.S. ved eksaminer, især de mundtlige, og jeg er stolt over, at jeg fik mulighed for at bidrage til "Filmleksikon". P.S. da han blev 60.
● Robin Wood betød meget for mig som ung filmstuderende og især pga. Hitchcockbogen, måske fordi han - ligesom Durgnat - havde en polemisk dimension ud over nær-analysen af filmene. Med tiden foretrak jeg MOVIE-kollegaen V.F. Perkins, fordi Wood udviklede sig i en usystematisk, subjektiv retning. Men jeg glemmer ikke en gammel ven i ånden, Olof Hedlings bog genopfriskede det hele, og Charles Barrs mindeord ved Woods død bevægede mig. Tjek min Robin Wood-side.
 


Tilbage til forsiden

Tilbage til oversigten










































 


Olsen-banden gennem 50 år
29. juni 2018:
Olsen-bandens 50 år fejres intenst i det gamle DDR, både på de to øst-TV-stationer RBB og MDR, og på filmmuseet i Postdam (det rigtige Potsdam uden for Berlin, ikke museet ved Potsdamer Platz i Berlin). For dem, der ikke kommer til Potsdam, er der (stadig) rundvisninger hos Nordisk Film i Valby.
50 Jahre Olsenbande
Immer noch "mächtig gewaltig"
Filmmuseum Potsdam Olsenbande
Olsen-bande rundvisning på Nordisk Film
 





 


 
Claudia Cardinale og hendes bøger

Til lykke med de 80 år

Søndag d. 15. april 2018:
Den tunesisk fødte italienske skuespillerinde Claudia Cardinale fylder 80 år og kan se tilbage på 60 år i filmbranchen. Hendes skønhed var adgangsbilletten, men hos bl.a. Federico Fellini og Luchino Visconti viste hun mere end sin ydre skønhed og gav rollerne karakter. >> Claudia Cardinales film i udvalg
 






 


Til lykke med de 90 år
Torsdag d. 12. april 2018:
Den tyske skuespiller, globetrotter og forfatter Hardy Krüger fylder i dag 90 år. Han kan se tilbage på et langt liv og en filmkarrière, som - trods "Hatari!" (1962) m.fl. - nok må siges at være mindre begivenhedsrig end hans personlige liv.
MDR Brisant om Hardy Krüger
Hamburger Abendblatt fødselsdagsartikel
Engelsk-tysk biografi
Nogle af hans film
Sønnen Hardy Krüger Jr. (f. 9/5 1968) har også fået en pæn skuespiller-karrière, især via de seks år 2007-2013 i evigheds-TV-serien "Forsthaus Falkenau" (1989 ff.).
 




 


Uma Thurmans mormor

22. sept. 2017:
Den amerikanske skuespillerinde Uma Thurmans mormor Birgit Holmquist var svensk og stod model for Axel Ebbes statue "Famntaget". Statuen stod oprindelig i Trelleborg, men blev i 1970erne flyttet til Smygehuk - Sveriges sydligste punkt - og troner nu over den lille havn.
Axel Ebbe (1868-1941)
Famntaget (1930)
Uma Karuna Thurman biografi
Nena von Schlebrügge - Umas mor
 



 




Senta Berger

13. maj 2016:
Én af de smukkeste kvinder i tysk efterkrigstidsfilm runder i dag de 75 år: Senta Berger. Hun har livet op i masser af europæiske film og enkelte amerikanske film, bl.a. to gange for Sam Peckinpah. Sådan beskriver ét af de tyske dagblade fødselaren og giver den selvfølgelig ikke for lidt. Senta Berger lever i et langt ægteskab med filminstruktøren Michael Verhoeven, søn af Paul Verhoeven (1901-1975), og sammen har de ikke blot to sønner, men også filmselskabet Sentana, ikke at forveksle med Humphrey Bogarts Santana. Tjek også IMDb, SZ, Cult og Filmreporter.
 








 


Filmvidenskab 50 år
10. maj 2017:
Lektor emeritus Peter Schepelern skriver muntre erindringer fra filmvidenskabens unge år i Danmark - minder, som nogle af os deler. September 2017 vil det være 50 år siden, at filmvidenskab (senere film- og medievidenskab) blev et selvstændigt fag ved Københavns Universitet.
Da film blev videnskab

Film- og medievidenskabs emeriti
Peter Schepelern kontakt og publikationer
Ib Bondebjerg kontakt og publikationer
Karsten Fledelius kontakt og publikationer
Torben Kragh Grodal kontakt og publikationer
To emeriti fra 'nabo'-institut
Jens Toft kontakt og publikationer
Peter Madsen kontakt og publikationer
To danske emeriti i Norge
Peter Larsen - ikke opdateret Wikipedia opslag
Søren Kjørup - Wikipedia opslag
Stadig godt i gang hinsidan
Erik Hedling, Lunds Universitet
Olof Hedling, Lunds Universitet
Jan Olsson, Stockholms Universitet
 







Ib Bondebjerg


Erik Hedling
 


Chaplins hjem er blevet museum

16. april 2016:
Charles Chaplins sidste hjem Manoir le Ban i nærheden af byen Vevey ved den schweiziske riviera, er blevet museum. Med Michael og Eugene Chaplin i spidsen blev det ombyggede herresæde den 16. april åbnet for offentligheden.

Jeg har ikke set det nye museum, men jeg har været i Vevey, og jeg har set Oona og Charles Chaplins gravsted på en lille kirkegård i byen. I en lille park ned mod Genfersøen står en statue af Chaplin (bill.t.h.).

Vevey er en skøn by - et besøg værd - og nu med en ekstra 'gevinst' for filminteresserede. Se mere om Chaplinmuseet, kantonen Vaud og byen Vevey.
 



 


11.-21. feb. 2016: Dagbog fra Berlinalen 2016
 

 


Aktive filminstruktører 80+

22. jan. 2016 (revideret): Andrzej Wajda stod til sin død i oktober 2016 i spidsen for en række aldrende filminstruktører, som stadig er aktive. Chileneren Alejandro Jodorowski har nu overtaget spidsen. Danske Annelise Hovmand var indtil hendes død i december 2016 blandt de ældste levende, men ikke-aktive filminstruktører; Jerry Lewis og Milos Forman er nu også udgået af den liste. Se min nekrolog-side.

NULEVENDE FILMINSTRUKTØRER, født 1936 eller tidligere, og aktive inden for de sidste fem-seks år
1) Alejandro Jodorowsky, f. 7/2 1929 (Chile) : seneste udsendte film 2016 "Poesia sin fin" - premiere i Cannes maj 2016
2) Clint Eastwood, f. 31/5 1930 (USA) : senest udsendte film 2016 "Sully" (Miraklet på Hudsonfloden)
3) Jean-Luc Godard, f. 3/12 1930 (Frankrig) : senest udsendte film 2014 "Ponts de Sarajevo"
4) Robert Duvall, f. 5/1 1931 (USA) : senest udsendte film 2015 "Wild Horses"
5) Jan Troell, f. 23/7 1931 (Sverige) : seneste film 2012 "Dom över död man"
6) Carlos Saura, f. 4/1 1932 (Spanien) : dokumentarfilm 2015, flere projekter 2016
7) Roman Polanski, f. 18/8 1933 (Polen) : seneste film "D'après une historie vraie" (2017) og "La Vénus à la fourrure" (2013)
8) William Friedkin, f. 29/8 1935 (USA) : seneste spillefilm 2011 "Killer Joe" og dokumentarfilm 2017
9) Woody Allen, f. 1/12 1935 (USA) : senest filmen "Café Society" og TV-serien "Crisis In Six Scenes", begge 2016
10) Eleanor Coppola, f. 4/5 1936 (USA): foeløbig kun én film, nemlig "Bonjour Anne" (2016) (dansk titel: "Paris må vente").
11) Ken Loach, f. 17/6 1936 (England) : seneste film 2016 "I, Daniel Blake"
12) Robert Redford, f. 18/8 1936 (USA) : seneste film 2014 episode af dokumentarserie

Nulevende, men ikke længere aktive filminstruktører, født 1936 eller tidligere
1) Carl Reiner, f. 20/3 1922 (USA) : seneste film 1997 "That Old Feeling", 2015 stadig aktiv som skuespiller (TV-serier)
2) Norman Jewison, f. 21/7 1926 (Canada) : seneste film "The Statement" (2003)
3) Sidney Poitier, f. 20/2 1927 (USA) : seneste film "Ghost Dad" (1990), seneste film som skuespiller 2001
4) Richard Donner, f. 24/4 1930 (USA) : seneste film "16 Blocks" (2006)
5) Annelise Meineche, f. 15/6 1935 (DK) : seneste film "Sangen om den røde rubin" (1970)
 



Alejandro Jodorowski


 


                                           Denne side er opdateret d. 16/10,  2018