|
|
|
Bastarden
Baggrunden er historisk, men fortællingen er fiktion og bygger på Ida Jessens berømmede roman ”Kaptajnen og Ann Barbara” (2020) (tjek boganmeldelse). Filmen har fået den kortere titel Bastarden, ikke i stil med vor tids meningsløse engelsk-amerikanske skældsord, men 'bastard' er den præcise historiske betegnelse for filmens hovedperson, Ludvig Kahlen, som blev født uden for ægteskab og uden anerkendt far – og i handlingens tid derfor en bastard, et uægte barn. Parallelt hermed skildrer filmen datidens racistiske fordomme over for de såkaldte tatere, jf. romaer og zigøjnere.
Filmens engelske titel er The Promised Land, hvilket udmærket henviser til titelpersonens ambitioner og drømme: ikke blot at opdyrke heden (med kartofler) og etablere en koloni, men også at opnå en adelstitel for således at revanchere sig i forhold til udskamningen som bastard. Som Ludvig Kahlen flere gange siger, er den uopdyrkede hede kongens jord. Dette viser hen til filmens tema om sociale klasser: Den korrumperede adel og dets allierede ved hoffet contra kongen – her en skyggeskikkelse, en svag instans – og de forventningsfulde borgere.
Bastarden er således en fortælling både om en individuel skæbne og en historisk klassekamp og periode, men med vægt på den individuelle historie, som tematiserer drømmene contra de moralske valg og ansvar. Som Claus Oldenburg ville have nævnt, går det ifølge evangeliet efter Thomas Mann ikke for os i livet, som vi har tænkt og planlagt. Livet overrasker os, for livet er ikke i vore egne hænder. Ludvig Kahlen træffer (nogle af) sine afgørende valg for sent og indser for sent konsekvenserne af sine personlige ambitioner. Jeg kunne have ønsket mig, at filmen lod Kahlen eksplicit anerkende dette og bede om tilgivelse, men handlingen taler trods alt også.
Filmen
er produceret af indtil flere Zentropa-firmaer og støttet af alskens
europæiske selskaber og derfor også støttet af EU’s Eurimages. Heraf
følger, at der medvirker skuespillere ikke blot fra Danmark, men også
fra Norge, Sverige, Tjekkiet og Tyskland medvirker, bl.a. Martin Feifel. Jeg bemærker, at Mads Mikkelsen bliver bedre med alderen, og Amanda Collin passer fint som Ann Barbara. De øvrige roller er også udmærket besat. Instruktøren Nikolaj Arcel følger her op på sin film En kongelig affære (2012) (anmeldt af Carsten Barløse), hvor reformatoren J. F. Struensee lider nederlag i netop 1700-tallets politiske kamp. Bastarden er endnu bedre og stærkere film. |
Bastarden Manus: Nikolaj Arcel, Anders Thomas Jensen
Links:
&
|
|
|
|
