Debatorientering

Tilbage til forsiden
 




       

 


29. maj 2018: Interessante tanker om liberalismen i vor tid - se Folkets Avis.  Er det tid igen for en national liberalisme i Danmark?
 

 


Svagt demokrati m.v.?
● 2. juni 2018: Vanvid - eller taktik / læserbrev i Berlingske
● 17. april 2018: 'Korrektur' vedr. Israel og protest mod Ruslandhetz - i FLA
● 9. april 2018: Prisen og ansvaret for G20 balladen i Hamburg - i FLA.
● 22. feb. 2018: Jeg kritiserer - i FLA - skarpt det danske mindretalsparti.
● 30. jan. 2018: 'Hvæserbrev' om irrationelle anti AfD opstød - i FLA.
● 23. jan. 2018: Andres holdning til AfD's ikke-opstilling i Flensborg.
● 30. sept. 2017: 'Nazikortet' og medierne - min kronik i Flensborg Avis.
● 16. sept. 2017: Politikernes hykleriske løfter - indlæg i JP.
● 29. august 2017: Mit anti-Merkel indlæg i Flensborg Avis.
● 18. august 2017: En regering, som ikke vil regere. Gæt selv hvilken!
● 28. juli 2017: Nyheder eller reklamespots - mit indlæg i Berlingske.
● 6. juli 2017: De inkompetente regioner og og deres hospitaler.
● 5. juli 2017: "Stakkels Hamborg" - G20 i Hamborg.
 







 


Aftenlandet - gul for fare
8. juli 2017:
Snakken om 'den brune fare' i Tyskland og Europa viser sig igen at være meningsløs. Det er ikke de såkaldte højrepopulister, som laver ballade - det er dem, der demonstrerer imod dem, fordi de ikke respekterer andre synspunkter end deres egne. De få nynazister i Europa formår intet i forhold til islamister og venstreradikale. Faren for vore samfund er de venstre-ekstremistiske voldsmænd, deres medløbere og deres sympatisører, som rækker langt ind i naive 'progressive' kredse og ind i et parti som De Grønne, jfr. tidligere Rote Armee Fraktion.
      Gode borgere i Hamburgs Schantzen-kvarter forsøgte i går fredag at slukke ildebrande, men blev så angrebet med brosten. Det er jo livstruende! Politiet nåede ikke frem før tre timer senere. Nysgerrige og sympatiserende stod i vejen. SEK (Spezial-Einsatz-Kommando) måtte hidkaldes. Men tysk politi er bange for at skyde med skarpt - sikkert fordi politiet véd, at politikernes sympati er borte, når det bliver hverdag igen.
       I dag kan man så rydde lidt op og bese de ødelagte og raserede butikker, de udbrændte biler, glasskårene og ødelæggelserne i det hele taget, inden balladen og volden måske fortsætter senere lørdag. "Borgerkrig", siger en lokal mand. De ansvarlige tyske politikere hygger sig andetsteds i ly af politi-spærringer og tager derefter hjem. De bliver næppe stillet til ansvar.
        Dette sammenbrud for ret og sikkerhed skaber unægtelig en undergangs-stemning. Det bekræfter til overmål den herskende meningsklasses fallit og peger på vore samfunds ægte krise.
       1) Hvornår vil man forstå? Hvornår vil man indse, at multikulti-samfundets og folkevandringens/ masseindvandringens velsignelser er en myte og en trussel mod de europæiske samfund? No solution.
       2) Viktor Orban har måske begået nogle fejltrin, men beskriver helt præcist den overhængende fare for frihed og national selvbestemmelse i Europa. Unelected elites - crisis in Europe.
       3) Præsident Donald Trump er et andet lyspunkt. Han er heller ikke fejlfri, men han og hans regering bagtales ud over alle bredder. Præsident Trumps tale i Polen er én af hans bedste og beskriver netop kerneværdierne frihed og nation.
       Vi kan kun håbe, at den optimisme, Trump udtrykker, bliver virkelighed, men i disse dage ser det ikke sådan ud. Tværtimod ser det ud til, at Vesten ikke forsvarer sig selv, fordi alt for mange ikke kan eller vil forstå, hvor de reelle farer befinder sig.
 






 


Arven efter Helmut Kohl
23. juni 2017:
Den 16. juni døde Tysklands kansler gennem 16 år, Helmut Kohl, og 1. juli gennemførtes for første gang en særlig EU-mindehøjtidelighed, en såkaldt "Staatsakt" udført af noget, som ikke er en stat. Denne uting er presset igennem mod de oprindelige ønsker fra enken Maike Richter Kohl, kanslerens anden hustru, og sønnerne af første ægteskab synes også utilfredse.
       Helmut Kohl som stor europæer er sandhed med modifikationer: Da Muren faldt, og de to Tysklande kunne forenes, greb han instinktivt øjeblikket. Han tøvede ikke, og det er hans ene store fortjeneste. Men prisen blev unødvendig høj. Som en anden Jeltsin gav Kohl frit løb til kyniske spekulanter. Den økonomiske brutalitet gjorde mange østtyskere til 'tabere'. Tyskland blev opslugt i EU og mistede sin egen valuta. Både genforeningen og EURO'en har kostet de tyske skatteborgere dyrt. EURO'en har desuden bidraget stærkt til EU-systemets funktionsfejl og daglige vanvid.
       Det er svært at finde en fair sammenfatning af Kohls politiske betydning, men jeg har fundet et godt forsøg i Preußische Allgemeine Zeitung.
 



Helmut Kohl
(1930-2017)
 


Franskmænd trætte af valg

19. juni 2017:
Fire gange inden for kort tid er franskmændene blevet kaldt til valg. To runders præsidentvalg og to runders parlamentsvalg. Det er de trætte af. Ved første runde af valget til den franske nationalforsamling søndag 11. juni afstod 50,2 % af vælgerne fra at stemme; i anden runde søndag 18. juni - 'udskilningsløbet', hvor man kun vælge mellem de to, der fik flest stemmer i første runde - afstod 57,36 % af vælgerne fra at stemme.
       Anden runde bekræftede flertallet for Præsident Emmanuel Macrons parti i  Nationalforsamlingen, men flere af de mindre partier fik et bedre valg, end det så ud til efter første runde. Der er ingen tvivl om, at Le Front National opnåede færre mandater, end partiet ville have fået i et mere proportionalt valgsystem. To-runde-ordningen forstærker skævheden. På valgaftenen medgav en repræsentant for Macrons parti, at man vil revidere valgsystemet med en "vis portion proportionalitet". Så har han da ikke lovet for meget. Desuden burde man måske forenkle to-kammer-parlamentet: 577 pladser i nationalforsamlingen (inkl. 22 pladser fra de oversøiske områder = DOM TOM) og 346 indirekte valgte medlemmer i senatet.
       Den nyvalgte præsident Emmanuel Macron og hans 1-årige parti (REM) fik et absolut flertal i Nationalforsamlingen, endda uden det lille centrumsparti (MDM). De 577 medlemmer af Nationalforsamlingen fordeler sig således.
● 359 pladser til præsident Macrons bevægelse og dens allierede, dvs. La République en Marche (REM) og Le Mouvement Démocrate (MDM).
● 131 pladser til de konservative, dvs. Les Républicains (LR), L'Union des Démocrates et Indépendants (UDI) og 'divers droite' (DVD).
● 44 pladser til socialdemokraterne, dvs. Le Parti Socialiste (PS), Le Parti Radical de Gauche (PRG), L'Europe Écologie Les Vers (EELV) og 'divers gauche' (DVG).
● 28 pladser til den venstresocialistiske front, dvs. La France Insoumise (LFI) og Le Parti Communiste Français (PCF).
● 8 pladser til de nationalkonservative, dvs. Le Front National.
● 7 andre.
       Socialdemokraterne og Republikanerne decimeret, Le Front National snydt af valgsystemet. Hvordan vil disse partier komme videre? Bliver det bare nye magtkampe mellem krukkede personligheder?
       Men især: Kan præsidenten og REM gennemføre de store økonomiske og sociale reformer, som Frankrig har behov for, og vil man gribe ind over for massiv og illegal indvandring, ghettoisering, lovløshed osv. osv.
 



Emmanuel Macron,
f. 21/12 1977 i Amiens, Frankrigs præsident siden 14/5 2017


Édouard Philippe,
f. 28/11 1970 i Rouen, Frankrigs statsminister siden 15/5 2017
 


Endelig noget fornuftigt i avisen

● 8. juni 2017: Mit dagens brev om globaliseringens 'velsignelser'.
● 26. og 27. maj 2017: Folketingets og statsministerens svigt.
● 4. maj 2017:  Misbrug af begrebet nationalisme.
● 22. april 2017: Min mening om 'satire' på DR 3.
● 11. april 2017: Min mening: DR kan godt, men svigter generelt.
● 18. marts 2017: DR svigter på nyhedsfronten.
● 24. februar 2017: Fox News i kabel-TV-pakken?
● 22. januar 2017: Tal dansk.
● 12. januar 2017: Den danske ørken -  udkants-Danmark.
● 21. august 2016: Mit angreb på "gøgeungen" DR.
● 9. august 2016: Tydeliggørelse af DR som public service.
● 29. juni 2016: Klage over nyheds-formidling og svar fra ARD.
● 25. juni 2016: "Postforliget er en skamstøtte".
● 4. april 2016: Demokratisk underskud ved høringer.
● 19. februar 2016: Skærp danskfaget -og genindfør filosofikum.
● 16. februar 2016: Skær i fedtet.
● 18. januar 2016: Post Danmarks misbrug af privilegier og pligter.
● 11. januar 2016: Følelser og politik - den ny kirkelige moralisme.
● 26. oktober 2015: "Det er underlæggelse" - om EU-retsforbeholdet.
● 26. oktober 2015: "Grov politisering" fra Børns Vilkår.
● 23. oktober 2015: LO-formandens 'lort'.
● 12. september 2015: Tyskland, EU og Europas problemer.
● 10. juli 2015: Militærindustrien - og den nye koldkrig.
● 3. juli 2015:  EU som 'hellig ko'.
● 4. juni 2015: Om udsving i meningsmålinger.
● Juni 2015 (flere): Om Rejsekortet og turistbesvær i København.
● DS Nr. 1/2015: Om Det konservative Folkepartis kollaps.
● DS Nr. 1/2015: Tre bøger af filosoffen Kai Sørlander.
 







 


68erne i tilbageblik

10. juni 2017: Det socialdemokratisk orienterede månedstidsskrift Cicero har i sit Juni-nummer en række kommentarer i et tilbageblik på 68er-bevægelsen. Én af bidragyderne er Alexander Gauland, ledende politiker i det forkætrede parti AFD.
Som vi så ofte har set det i nye partier, har AFD været plaget af interne stridigheder og enkelte medlemmer, som med ekstremistiske udsagn har skadet partiet, så meget mere som de dominerende medier har gjort alt for at bagtale partiet: "Højrepopulistisk" hører og ser man hele tiden. Den nu 76-årige Gauland er født og opvokset i Østtyskland, men flygtede i 1959 til Vesten, hvor han blev jurist og fik job i partiapparatet hos CDU og senere i embedsværket i delstaten Hessen. Gauland deltog fra begyndelsen i 2013 i opbygningen af det nye parti AFD (Alternative für Deutschland). Efter nye interne kontroverser blev han i april valgt som den ene af partiets to spidskandidater til forbundsdagsvalget i år.
Men her er Gaulands kloge tanker om 68er-fænomenet og dets betydning i dag. Klik her!
 




 


Poul Højlund: Værd at læse
Kronik om den den såkaldte flygtningekrise
Retvisende bog om Israel
 

 


Vesten og det nye Rusland

6. maj 2015: Vi lever i en mærkelig periode, hvor Vesten - USA, EU og NATO - hetzer mod Rusland og Putin. Vi skal på den anden side ikke helgenkåre Vladimir Putin, som den kendte debattør Iben Thranholm tenderer til. Jeg har skrevet en kronik, som giver nogle nuancer og korrektioner i beskrivelsen af den nye koldkrig. Kronikken blev publiceret 6. maj af Flensborg Avis. I denne sammenhæng anbefaler jeg at at læse Jens Jørgen Nielsens bog "På egne præmisser - Putin og det nye Rusland", for Rusland af i dag er ikke som  Sovjetunionen af i går, men Vesten er faldet tilbage i en gammeldags koldkrigs-automatik-reaktion. Hvad Præsident Putin og Rusland faktisk siger eller gør bliver irrelevant: Nogle vil ikke høre, fordi de har en krigerisk dagsorden, og andre kan ikke høre, fordi de er opfyldt af et Putin-had (f. eks. Samuel Rachlin, der burde vide bedre).
 




 


Debatindlæg 2011-2014

● 26. nov. 2014: Politisk selvovervurdering -  ikke mindst i regionerne.
● 11. nov. 2014: Wolf Biermann -  ikke værd at fejre.
● 17. okt. 2014: Politikersprog - debatindlæg i Berlingske.
● 8. juli 2014: Det offentliges sløseri  - med borgernes penge.
● 6. marts 2014: Nuancerne, der bliver væk - i Kristeligt Dagblad.
● 31. jan. 2014: Ansvaret for SF's krise - kort læserbrev i Berlingske.
● 24. jan. 2014: Baggrunden for tidens politiske affærer - indlæg i JP.
● 24. dec. 2013: Mit indlæg juleaftensdag - SKAT og Thorning-Kinnock.
● 19. dec. 2013: Behov for medie-regulering.
● 29. nov. 2012: Jeg kritiserede igen  Dansk Sprognævn.
● 13. aug. 2012: Læserbrev om tidens faglige misforhold.
● 5. aug. 2012: Uffe Ellemann-Jensen  og det forløjede EU.
● 30. juni 2012: Jeg beskrev SF's nye stil - bøllebank.
● 26. juni 2012: Om opportunisme og had i dansk politik.
● 1. maj 2012: Amager - om den lokale bustrafik.
● 6. oktober 2011: Opgør - EU er i strid med sand konservatisme.
 




 


Korte "hug" 2007-2012

Grænseløst vanvid
Hjertelig tak til Holland, som har nedlagt veto mod Bulgariens og Rumæniens deltagelse i EU's såkaldte Schengen-samarbejde. Er det virkelig kun hollænderne, som har fattet EU's grænseløse vanvid ...? Har man intet lært af den græske ”tragedie”? Sig også nej til Serbien, tak.
- BTP i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 4/3 2012

Pressen agerer dommer
Vi oplever i disse dage igen dele af presse og medier bevæge sig ud på overdrevet. Journalister og redaktører vil ikke nøjes med at beskrive, afsløre og kommentere. Nej, man vil også i nærmest retlig forstand agere både anklager og dommer. På baggrund af rygter og modstridende udtalelser mener man sig f.eks. berettiget til at afsige dom over en tidligere minister på forsiden af avisen.
Trods lovformelig/regelret behandling via politi og undersøgelseskommission mener visse journalister og redaktører sig berettigede til selv at foranstalte forhør af ledende politikere. De vil ikke vente på de lovformelige procedurer, på den regelrette sagsbehandling. Nej, de vil her og nu både have ret til forhør og dom, og de påstår tilmed at gøre det på befolkningens vegne. Må jeg lige være fri.
Jeg siger nej tak til den form for mediepraksis. Jeg har mere tillid til vort politi og til vort retssystem end til journalister - helt generelt og med kun få undtagelser. Det formoder jeg faktisk, at jeg ikke er ene om.
- BTP i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 7/12 2011

TV 2-familiens mest overflødige kanal
Den nye ekstrabetaling til TV 2 Danmark er måske nok et lille hjørne af den arv, som den nye regering skal forholde sig til. Men desto lettere måtte det vel være at gøre noget ved den?
Jeg er ikke i tvivl om, at TV 2 regionerne opfylder et public service-formål, og det samme gør i højeste grad TV 2/News. Men det, der engang var TV 2-familiens hovedkanal, TV 2 Danmark, er i dag en temmelig sølle kommerciel pendant til de kanaler, som SBS- og Viasat-koncernerne udsender.
Det er dybt demoraliserende for al fremtidig tv-støtte, at seerne nu én gang til skal hælde store summer i TV 2-familiens mest overflødige tv-kanal.
Kære regering: Er det for sent at omgøre den skadelige beslutning om at gøre TV 2 Danmark til betalingskanal?
- BTP i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 2/11 2011

Reformerne spiller fallit
Som i Danmark så i Tyskland, eller omvendt. De borgerlige politiske partier tør ikke være borgerlige. I Tyskland overfalder man på det nærmeste FDP-formanden Guido Westerwelle, fordi han tillader sig at gøre opmærksom på, at der er en øvre grænse for, hvor mange mennesker på offentlig overførselsindkomst den begrænsede og skatteplagede arbejdsstyrke kan forsørge. Herhjemme spiller den ene såkaldte reform efter den anden fallit: Antallet offentligt ansatte og offentligt forsørgede bare vokser og vokser. Seneste eksempel: Mens regionerne fyrer nyttigt hospitalspersonale, har de nye storkommuner ansat flere og flere til administration og 'spin'. Mens borgerne betaler mere og mere i skat, forfalder den offentlige sektors servicering af borgerne (forslag om reduceret banedrift, Post Danmarks nedskæringer). Hvis der endelig er nogle politikere, som vover sig ud i problem-felterne, er det eneste, de kan blive enige om, at skære ned på dagpengene for de arbejdsløse. Det mest rystende er egentlig, at vi finder os i det.
- BTP i Morgenavisen Jyllands-Posten 18/2 2010

51 lande i Europa
Det var en særegen oplevelse at følge lodtrækningen til EM i fodbold for en uges tid siden. 51 lande blev fordelt i 9 grupper. Hvis nogen for et øjeblik undrer sig over, at det kan blive til så mange lande, er forklaringen enkel: Seks ikke-europæiske lande deltager, nemlig Armenien, Aserbadjan, Georgien, Israel, Kasakhstan og Tyrkiet, dvs. lande, som ifølge almindelig geografi ligger i Asien, Lilleasien og Mellemøsten - og ikke i Europa. Men den fra EU velkendte volumensyge har altså ramt Det europæiske Fodboldforbund.
BTP i Berlingske Tidende, 17/2 2010

Angliceret tysk på DR2
DR2 viser mange udmærkede dokumentar-programmer, men jeg synes, det er for dårligt, at man altid viser de glimrende historiske programmer fra ZDF (Tyskland 2) i en engelsksproget og engelsk bearbejdet eksportudgave. Det må da være muligt at handle direkte med ZDF og få stillet de originale tyske versioner af programmerne til rådighed. Så slap vi måske også for, at program-annoncøren omtalte den russiske zar Nikolaj i angliceret form som Nicholas.
BTP i Morgenavisen Jyllands-Posten, 27/12 2009

DR sidder på sendefladen
Man behøver ikke at undre sig over, at det er overordentlig vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at drive en forretningsmæssigt velfungerende radiovirksomhed på landsplan, som kan være et godt alternativ til DR's radiokanaler.
Somme tider må man tro, at folketingsmedlemmerne og regeringen ikke helt véd, hvad de gør. Har de mon for alvor tænkt over, at DR faktisk besidder 36 forskellige radiokanaler? Selv om 24 af dem er netradioer og ikke traditionelle 'æterbårne' kanaler, er den forskel i vore moderne tider med mobile PC'er og radiomodtagende telefoner ikke længere relevant.
Når DR Radio således får lov at brede sig og betjene alle mulige, mere eller mindre specielle målgrupper, er der naturligvis meget dårlig plads til andre radiovirksomheder og de alternative måder at lave radio på, som de ville kunne have præsteret på andre, bare lidt mere lige vilkår. For mig personligt er det også skuffende, at lytter- og seerorganisationerne ikke vil være med til at begrænse DR's overdimensionerede virksomhed og give plads til alternativer.
DR's 36 radiokanaler er: DR P1, DR P2, DR P3, 9 x DR P4 ('regionalradioerne'), DR P4 Danmark, DR Allegro, DR Det elektriske Barometer, DR Boogie Radio, DR Country, DR Dansktoppen, DR Electronic, DR Evergreen, DR Folk, DR Hip Hop, DR Hit, DR Jazz, DR Klassisk, DR MGP, DR Modern Rock, DR New Jazz, DR Oline, DR P5000, DR Pop DK, DR R&B, DR Rock, DR Soft, DR Spillemand og DR World.
- BTP i Morgenavisen Jyllands-Posten, 17/10 2009

Et jernbane-uland
Det er en brat overgang at bevæge sig fra det sydlige Tyskland og hjem til Danmark, i hvert fald når man skal bevæge sig pr. tog. I Tyskland tog turen fra Dresden til Berlin 2 t. 20 min., og togturen Berlin-Hamburg 1 t. 40 min., i begge tilfælde er indregnet 4-5 min. forsinkelse. Det er ca. 485 km tilbagelagt på ca. 4 timer.
Men når man så skal fra Hamburg og hjem til København, tager kun 330 km nu 5 timer, ja dvs. på min rejse blev det nærmere 6 timer, fordi toget op gennem Sjælland blev næsten 1 time forsinket, fordi der gang på gang ikke var givet klarsignaler. 1 times forsinkelse er ikke normalt, men 15 min. er velkendt - og udløser da heller ikke undskyldning eller forklaring fra personalet. Det gjorde min 1-times forsinkelse i øvrigt heller ikke!
Næste bratte overgang er de osende busser uden for Københavns Hovedbanegård, når man kommer fra pæne, rene tyske byer med moderne sporvogne. Jo, det er godt, vi har metroen, men hvorfor skulle vi vente så længe på den? Og hvorfor valgte politikerne lige netop at bruge vore skattepenge på den dyreste og besværligste løsning, når vi for længst kunne have haft et flot net af moderne sporvogne også i København?
BTP i Morgenavisen Jyllands-Posten, 23/8 2009

Hæv dog bagatelgræsen
Jeg har brugt en del af sommerferien til oprydning i småt og stort og i min lejlighed. Bare skatteministeren ville gøre det samme og rense ud i gammelt bureaukrati og ressourcespild. Lad os tage bare et enkelt eksempel: toldbehandling af privat import. Ministeren har stadig ikke hævet den absurde bagatel-grænse for behandlingen af privat import via breve og pakker fra lande uden for EU. Grænsen er så lav, at den opkrævede told og/eller moms i mange tilfælde er så ringe, at arbejdet med sagsbehandlingen ville være underskudsgivende, hvis ikke man lagde et administrationsgebyr oveni.
De to seneste af mine fortoldede indkøb har ifølge toldvæsenets egen beregning en totalværdi på hhv. 263 og 222 kr.. Heraf er ikke beregnet told eller toldafgift, men alene importmoms på 25 pct., hvortil så kommer ’importgebyret', administrationsgebyret, på 155 kr. inkl. moms. Jeg har således betalt hhv. 220 og 210 kr.. Det klarer jeg såmænd nok, men hvorfor skal toldvæsenets medarbejdere spilde tiden med den slags bagateller?
Et godt borgerligt princip ville efter min mening være, at der blev sat en så tilpas høj grænse for toldbehandling, at den opkrævede told og moms mere end betalte for selve sagsbehandlingen. Jeg har fuld forståelse for, at privat import i et vist, stort omfang skal toldbehandles, og jeg ønsker ikke at omgå tolden. Men jeg har noget imod, at regeringen lader Told & Skat spilde ressourcerne på sager af en bagatelstørrelse som i ovennævnte eksempler. Det gavner ingen, tværtimod.
- BTP i Morgenavisen Jyllands-Posten, 9/8 2009

Højdepunkter i norsk kulturliv
Hvad enten I er fodboldfans eller ej, skal I høre denne norske sejrskommentar, som med årene faktisk er blevet verdensberømt. En imponerende kulturel svada fra norsk side - mod England. Nordmænd, når de er bedst - eller bare helt vanvittige? Det første link går til et lydklip med Bjørge Lilleliens kommentar. I skal ikke lade jer forstyrre af, at der først kommer en kortvarig test af jeres internetforbindelse. Klippet følger automatisk. I kan få lidt mere at vide om dette højdepunkt i norsk kulturliv via de to andre links.
Bjørge Lillelien på norsk Wikipedia
Holmenkollen 1969
Norge-England 1981
- BTP, offentliggjort juni 2009? hvor?

Ikke noget at skamme sig over
Niels Ebbe Huus (JP d. 16/5) skammer sig over sit fædreland, fordi 282 irakere, som har haft asyl i Danmark, nu skal rejse hjem til deres fædreland. Hvad er det for noget pladder? Flere landes soldater har ofret deres liv for, at Irak kunne slippe af med en grusom diktator, og adskillige lande har ofret store beløb for at skabe en vis orden i landet. Nu er det flygtningenes simple pligt at vende hjem og medvirke til den fortsatte genopbygning af deres eget land. Danmark har ikke noget at skamme sig over; vi hjalp på forskellige måder, da det var nødvendigt. Kompetente folk må vurdere, om alle de pågældende irakere er 'egnede' - raske og friske - til umiddelbar hjemrejse, og enkelte undtagelser kan der måske være, men næppe 282....!
- BTP i Morgenavisen Jyllands-Posten, 19/5 2009

Hvorfor så meget skat?
Det er forunderligt at iagttage den sidste tids debat om den skat, vi betaler til stat og kommuner. Skal man tro de trendsættende meningsmålinger, vil et flertal af danskerne gerne betale mere skat. De skatte-glade mennesker forventer og/eller forlanger dog, at deres penge går til bedre skoler, bedre sygehuse, osv.. Jeg forundres. Hvorfor er så mange af os så glade for at afgive ofte mere end halvdelen af vore penge til det offentlige? Hvordan kan man tro, at alle de skattekroner faktisk gavner, når stat og kommuners pengeforbrug åbenlyst er endeløst voksende, og servicen ligeså åbenlyst bliver dårligere og dårligere? Hvad er det med os? Vil vi helst under forsorgen frem for at tænke og handle selv? Vil vi helst have en nærmest kommunistisk fra vugge til grav-forsorgsstat bare med frihed til at komme med alskens urimelige sure opstød når som helst? Eller tror vi på det med gyngerne og karrusellen i Preben Uglebjergs udødelige sang? Vi bruger både egne og andres penge - og bilder os ind, at vi kan det hele. Er så mange danskere virkelig så kortsynede og så intellektuelt ugidelige?
- BTP, offentliggjort september 2007? hvor?
 







 


Opdateret 4/6,  2018