|
Legender (3) Ava Gardner
Én af de smukkeste kvinder i filmhistorien
er Ava Gardner (1922-1990), og jeg har den særlige fornøjelse at eje et
originalt signeret billede af hende. Robert Siodmaks
Hemingway-filmatisering "The Killers" (1946) gjorde hende til indbegrebet
af kvinden, som en mand - frivilligt eller ufrivilligt - dør for.
Var hun
skøn i sort/hvid, blev hun endnu skønnere i farvefilm som "Pandora and the
Flying Dutchman" (1951), "Knights of the Round Table" (1953), "Mogambo"
(1953), "The Barefoot Contessa" (1954), "Bhowani Junction" (1956) og "55
Days at Peking" (1963).
Som så mange Hollywood-stjerner fra de gode gamle
dage var Ava Gardner en bedre skuespillerinde end sit rygte. Hun kunne
føje nye dimensioner til sin glamour som f.eks. i den kompromisløse Nevil
Shute-filmatisering "On the Beach" (1959).
Mennesket bag rollerne var en klarsynet kvinde - belært af mange
skuffelser her i livet. Tungen kunne være skarp, som det fremgår af
citaterne på hjemmesiden
Hollywood Yesterday, der først præsenterer hende i den
usædvanlige film "The Barefoot Contessa" og så har et kapitel "Getting to
know Ava Gardner better" med bl.a. et lille udvalg af hendes udsagn. Man kan
også læse om 'gudinden' Gardner i bogform, som det fremgår af billederne
til højre.
|
Tilbage til forsiden
|
|
Legender (2)
Jean Simmons
Jean Simmons (31/1 1929 - 22/1 2010):
Det er ikke mærkeligt, at William Wyler også havde Jean Simmons i
tankerne, da han skulle lave filmen ”Roman Holiday”, nemlig til den rolle,
der blev én af Audrey Hepburns mest berømte. De to skuespillerinder er
samme type, engelskfødte, og for Jean Simmons vedkommende kan man også
associere til Vivien Leigh og Elisabeth Taylor. Det fortælles, at Vivien
Leigh var en hyppig gæst i filmatelieret, da Laurence Olivier i 1948
indspillede ”Hamlet” med Jean Simmons som Ophelia. ”Hamlet” blev hendes
internationale gennembrud, men allerede i David Leans ”Great Expectations”
(1946) var hun blevet bemærket af mange. Nogle af hendes tidlige roller er
ret kuriøse: indfødt skønhed i ”Black Narcissus” (1947) og ’barne-brud’ i
”The Blue Lagoon” (1949). Simmons tog i 1950 til Hollywood, hvor hun blev
gift med Stewart Granger og kom under en stram kontrakt hos den
excentriske producent Howard Hughes. I Hollywood gav hun glans til nogle
af tidens storfilm, bl.a. ”The Robe” (1953), ”Desiree” (1954), ”The Big
Country” (1958) og ”Spartacus” (1960), men medvirkede også i særprægede
film som ”Angel Face” (1952) og ”Elmer Gantry” (1960) og sandelig også i
musicalen ”Guys and Dolls” (1955). For sin anden ægtemand, Richard Brooks,
der instruerede ”Elmer Gantry”, gjorde hun et fænomenalt comeback i ”The
Happy Ending” (1969), hvorefter fulgte en stribe TV-film og TV-serier,
bl.a. den populære ”The Thornbirds” (1983), som hun modtog Emmy-prisen
for. Jean Simmons gav ofte rollerne noget ekstra, en modenhed og psykisk
styrke, foruden hendes skønhed og smukke stemme, så derfor var den
’lettere’ Hepburn nok det rigtige valg som prinsessen i ”Roman Holiday”.
|
|
|
Legender (1) Audrey Hepburn
Timeless Audrey (maj 2009):
I foråret tog Kino Café ved den nye U-Bahnhof Haupbahnhof i Berlin
initiativ til en udstilling om skuespillerinden Audrey Hepburn
(1929-1993), én af de klassiske stjerner som på film besidder en særlig,
næsten uidentificerbar udstråling, en elegance og ungdommelighed der synes
uforgængelig. ”Roman Holiday” (1953), ”Sabrina” (1954), ”Funny Face”
(1957), ”The Nun’s Story” (1959) og ”My Fair Lady” (1964) er
højdepunkterne, men uforglemmelig er også tilbagekomsten som moden kvinde
i ”Robin and Marian” (1976) og afskeden med ”Always” (1989). Hvis Hepburns
udstråling og blik er uomgængelig, og hvis man gik glip af udstillingen i
Berlin, så kan man tage til filmmuseet i Düsseldorf, hvor der er en anden
Audrey Hepburn udstilling fra 28. april til 26. juli.
http://www.filmecho.de/?StoryID=2&productid=12844
http://www.filmmuseum-duesseldorf.de/fm/labels/Aktuelles.html
|
|