|
Filmorientering |
|
|
Filmfestivalen 2005 i Moskva, som begyndte lørdag 18. juni, hædrede den fremtrædende østtyske filminstruktør fra DDR-perioden: Konrad Wolf (1925-1982). Wolf levede som barn og ung i Moskva, nemlig 1934-1941; han blev soldat i Den røde Hær og vendte som sådan tilbage til Tyskland i 1945, men i 1949 tog han igen til Sovjetunionen, nu for at studere film. I DDR skabte han derefter en række usædvanligt nuancerede og eftertænksomme film, f.eks. "Sterne" (1959), "Der geteilte Himmel" (1964), "Ich war 19" (1968) og "Solo Sunny" (1980). Måske rummer filmene for mange nuancer og kritiske pointer for nutidens ny-konformistiske Rusland, for åbningsfilmen i Wolf-serien, "Ich war 19" blev med kort varsel flyttet fra en stor til en lille biograf af festival-ledelsen. I 'god' gammel sovjet-stil hindrede man således mange mennesker i at se filmen. Hæderstalerne fik en bitter bismag. P.S.: Ja, Konrad Wolf er i familie med STASI-chefen i DDR, Markus Wolf (1923-2006). Deres far var forfatteren Friedrich Wolf (1888-1953). Men broderskabet har næppe gjort forholdene lettere for Konrad Wolf....
|
|
|
Henvisninger ● Mere om
Konrad Wolf |
|