|
Filmorientering |
|
|
Andrzej Wajda (født 1926) er én af de mest fremtrædende instruktører i efterkrigstidens Polen. Han markerede sig tidligt med nogle meget desillusionerede skildringer af verdenskrigen og den første efterkrigstid. Han havde det ikke nemt med de kommunistiske kulturkommissærer. Hans franske film ”Danton” (1982) vakte associationer om en anden såkaldt ’revolution’, der blev til et diktatur, men forinden havde han sat milepæle med ”Marmormanden” (1976), som afslørede sandheden bag ’arbejdets helte’ under kommunismen, og ”Jernmanden” (1981), som hyldede den frie fagforening Solidarnosc. Wajdas nye film ”Katyn” synes på lignende måde at danne par med en forudgående film, nemlig ”Korczak” (1991), som skildrer en læges kamp for at redde hundredvis af børn i Warszawas jødiske ghetto under Anden Verdenskrig. Wajdas fortællekunst gennemsyrer ”Katyn”, både i de stort anlagte scener og i detaljerne, som når Den røde Hær flænser det polske flag, så kun det røde stof bliver hængende, og som når en kvinde – forgæves – vil sætte en gravsten for sin mand, eller i to unge studerendes ultrakorte, kærlighedsvækkende møde. ”Katyn” er for mig at se anlagt som den polske nations dødsmesse for sine bedste mænd – de mænd, der skulle udryddes for at lette vejen for fremmedherredømmet. Det er en bred fortælling fra nogle af de frygteligste år i Polens omtumlede historie. Filmen opleves ikke som en ordinær spændings- eller krigsfilm, hvor sandheden endelig skal findes og lægges frem, men som en ceremoniel stadfæstelse af noget, som alle i et eller andet omfang hele tiden har vidst. Filmen er derfor heller ikke en vanlig individcentreret historie med gennemgående identifikationsfigurer for tilskuerne – de personer, som filmen trods alt fremdrager fra mængden, er typer, nogle få eksempler på de mange. Den særlige fortællemåde vil utvivlsomt volde nogle filmtilskuere problemer, men som elegi er ”Katyn” fuld af positiv patos, som bærer de tilskuere igennem, der har et særligt hjerte for Polen og andre hårdt ramte folk i Østeuropa. Men filmen har også pointer for eftertanken – pointer der desuden gør filmen historisk/politisk relevant. I én af de familier, vi kommer forholdsvis tæt på i filmens løb, oplever vi den unge hustru og mor Anna og hendes hjerteskærende naivitet omkring krigshændelserne – en rammende karakterstik af mennesker, der har levet et trygt liv inden for de små cirkler og ikke haft øjnene åbne for begivenhederne i den store verden. Ligeså naive er professorerne og lektorerne på universitetet i Krakow: De tror, de kan fortsætte næsten som før, men nazisterne lukker naturligvis universitetet og deporterer dem alle. Annas mand Andrzej er den alt for pligtopfyldende officer, som fastholder en kodeks, som ikke længere gælder, fordi civilisationen er brudt sammen, og krig og terror regerer; derfor flygter han ikke – og ender i skoven. Hans kammerat Jerzy er overlevertypen, vendekåben, som dog indhentes af virkeligheden, for i længden kan han ikke leve med løgnen. Løgnen er filmens væsentligste udadvendte tema. Filmens første halvdel skildrer i et vekselforløb dels den nazistiske, dels den sovjetiske krig/terror mod Polen. Filmens første store scene indfanger eminent den polske befolkning i ’knibtangen’ mellem nazisterne, der erobrede landet fra vest, og Den røde Hær, der erobrede det fra øst. Filmens anden halvdel beskriver den første efterkrigstid, hvor de sovjetiske magthavere med vold og magt undertrykte sandheden. Løgnen er et centralt element i det stalinistiske diktatur: Fortielsen og fordrejelsen blev en indgroet del af det sovjetiske systems anatomi, jfr. Niels Erik Rosenfeldts fremragende bog om Stalins diktatur, og systemet kollapsede, da Gorbatjov indførte ’glasnost’ (åbenhed). Eller gjorde det? Jo, store dele af diktaturet kollapsede naturligvis, både de økonomiske ordninger og de værste excesser, men ligesom NKVD gik i arv til KGB, så gik magten i det nye Rusland i arv til det gamle systems mænd, bl.a. en tidligere medarbejder i KGB. Der er ingen, som taler om ’glasnost’ længere, og de nyvundne demokratiske og retsstatslige ordninger trænges tilbage af gamle, imperiale målsætninger. En mand som Putin kan slet ikke skjule sin brutalitet, og naturligvis har polakkerne bemærket, hvad Putin og hans mænd har sagt og gjort i forhold til Ukraine. Polakkerne véd, at ’bjørnen’ lever endnu i skoven – og det billede er ”Katyn” også med til at fastholde, ulykkeligvis med rette. © Bo Torp Pedersen |
Tilbage til Filmorienterings forside
|
|
Henvisninger ● Filmfakta: Katyn - Polen 2007 - Instr.: Andrzej Wajda - Manus: Andrzej Wajda, Przemyslaw Nowakowski, Wladyslaw Pasikowski efter fortællingen ”Post Mortem” af Andrzej Mularczyk - Medv.: Artur Zmijewski (Andrzej, officer), Maja Ostaszewska (Anna, hustru), Andrzej Chyra (Lt. Jerzy, ven), Danuta Stenka (Róza), Jan Englert (general), Magdalena Cielecka (Agnieszka), Agnieszka Glinska (Irena), Pawel Malaszynski (Lt. Piotr), Maja Komorowska (Andrzejs mor), Wladyslaw Kowalski (Professor Jan), Oleg Drach (Kommisar), Oleg Savkin (NKWD Officer), Sergej Garmasj (Major Popov), Antoni Pawlicki (Tadeusz), Agnieszka Kawiorska (Ewa), Joachim Paul Assböck (Obersturmbannführer Brunon Müller), Waldemar Barwinski (polsk officer), Sebastian Bezzel (Propaganda Abteilung Officer), Jacek Braciak (Lt. Klin), Stanislawa Celinska (Stasia), Leon Charewicz (UB major), Alicja Dabrowska (skuespillerinde), Aleksander Fabisiak (lærer), Wiktoria Gasiewska (Weronika), Krzysztof Globisz (Professor i kemi); Krzysztof Kolberger, Olgierd Lukaszewicz, Leszek Piskorz (præster); Jakub Przebindowski (ung præst), Józef Mika (tysk translatør), Anna Radwan (Elzbieta), Tadeusz Wojtych (fotografen Wladyslaw), Wieslaw Wójcik (postbud), Krystyna Zachwatowicz (Mrs. Greta), Ilia Zmiejew (Lt. Kozlov), Joanna Kawiorska (Ewa som barn), Andrzej Szenajch (professor) - 118 min. - Dansk biograf premiere: 30/1 2009. ● Filmanmeldelser m.v.: The Age, CinemaZone, CineFacts, IMDb og Variety.
Engelsksproget interview med Andrzej Wajda: højreklik her! ● Realhistoriske henvisninger: Den polske regerings information om Katyn massakren Artikler fra Central Europe Review m.v. om Katyn set fra i dag Wikipedia – engelsk, tysk eller dansk Leksikal oversigt med 10 min. engelsk dokumentarfilm Korrigerende og supplerende tekst af cand. mag. Tim Toftekær om den historiske virkelighed bag fortællingen i ”Katyn”. Jeg har rettet min anmeldelse ifølge disse oplysninger. Hent PDF-fil ved at højreklikke her. Rosenfeldt, Niels Erik: Stalin – Diktaturets anatomi. København 2006, Høst & Søn. ● Billeder: pressebilleder © Miracle Film / Out Now Billede 1 (afsked) ~ Billede 2 (Anna) ~ Billede 3 ~ Billede 4 (studerende) ~ Billede 5 (ung kærlighed) ~ Billede 6 (enke) ~ Billede 7 (skoven) Opdateret 12/2 2011 ** |
|
