|
Filmorientering
|
|
|
Der er en klar fordel ved at se en dansk Mads Mikkelsen-film i Tyskland, hvor de fleste film i biografen og i tv ’dubbes’ med tysk tale, nemlig at man faktisk kan forstå, hvad manden siger. Men det var nu en tilfældighed, at jeg befandt mig i Nordtyskland netop, som den danske film "Flammen & Citronen" havde tysk premiere, torsdag 28. august 2008. Der var et imponerende opbud af danske stjerner og andre honoratiores på den røde løber i Flensburg ved en særforestilling onsdag 26. august: instruktøren Ole Christian Madsen, Stine Stengade og Mads Mikkelsen med den tyske skuespiller Christian Berkel imellem sig og Schleswig-Holsteins ministerpræsident Peter Harry Carstensen på kanten. Flere tyske dagblade har i forbindelse med premieren bragt interviews med Mads Mikkelsen, som mange i Tyskland kender fra James Bond-filmen "Casino Royal", og visse kender ham også fra nogle danske film (bemærk i øvrigt forskellen på den danske og den tyske filmplakat) – generelt ser tyskerne vist også flere danske film, end danskerne ser tyske film. Stormaner Tageblatt bringer 27/8 en artikel om modstandsmanden Gunnar Dyrberg, som fortæller eleverne på det tyske gymnasium i Aabenraa om sit eget engagement og den historiske baggrund for filmfortællingen. Mads Mikkelsen fortæller også gerne om baggrunden for "Flammen & Citronen". I Kieler Nachrichten 28/8 fremhæver han, at filmen aktualiserer et stykke Danmarkshistorie, som således igen bliver et 'varmt' emne i skolerne. Mikkelsen oplyser, at der var cirka 900 aktive frihedskæmpere i Danmark under Anden Verdenskrig, og sætter dette tal i forhold til et tal på 7.000 danskere, som kæmpede på tysk side på østfronten. Mikkelsen mener, at modstandskæmperne ikke var populære i samtiden, fordi de skabte problemer og uorden, og at de tidligere danske film gav et forenklet billede af modstandskæmperne som helt igennem pæne mennesker. "Vi har forsøgt, at fortælle det på en noget anderledes måde. Det drejer sig om at vise, hvad krig gør ved mennesker."
Da jeg så filmen i Cinemaxx i Kiel, myldrede det ud med skolebørn fra
eftermiddags-forestillingen, mens vi var betydeligt færre i voksenalder,
som havde billet til første aftenforestilling. Jeg tænkte på, hvad tyske
og for den sags skyld også danske skolebørn mon får ud af filmen "Flammen
& Citronen"? Jeg tvivler på, om de tal og de holdninger, Mads Mikkelsen
refererer til, er korrekte. Men kan filmen blive en spore til at studere
den virkelige historie, er det optimalt – og nødvendigt!
"Tage des Zorns - Im Netz der Verschwörung" hedder filmen i Tyskland, vredens dage, en udmærket titel, som selvfølgelig referer til vreden mod dem, der forrådte fædrelandet og frihedskæmperne. I løbet af filmen markeres det - men kun glimtvis - at modstandsfolkene generelt var bevidste om, hvad de gjorde, at de gjorde det for deres fædreland. Der er også indlagt korte uddrag af dokumentarfilm fra besættelsestiden, men – som nævnt – får filmen uheldigvis ikke fra begyndelsen opbygget en realistisk skildring af de to hovedpersoners indsats, risikoen, faren, forfølgelsen osv..
Min overbevisning er den modsatte, men ifølge filmen synes det, som om krig først og fremmest gør mennesker usikre. Filmen antyder nogle tvivlsomme politiske og personlige motiver hos dem, som er Flammens og Citronens 'arbejdsgivere' - en 'Verschwörung'; et 'mudret' indtryk står tilbage, og en ubehagelig følelse af nyttesløshed melder sig. Det hænger ikke godt sammen med, at filmen – prisværdigt – slutter med at sige, at flammen lever, mens de to mænds lig kules i jorden. Tilsvarende uegalt lykkes det filmen fint at skildre de personlige omkostninger for Citronen - ægteskab og familie - mens Flammens umodne fascination af den tvetydige kvindelige kurér, eller hvad hun nu er, henstår mere postuleret. Filmen er en dansk-tysk coproduktion - optagelserne fandt sted i Babelsberg Studierne ved Berlin samt på lokaliteter i Prag og København - og nyder godt af to særdeles stærke tyske skuespillere. Christian Berkel som GESTAPO-chefen Hoffmann og Hanns Zischler som den mystiske Gilbert formår i deres relativt korte spilletid at skabe nogle fascinerende bipersoner, men også de efterlades som 'løse ender' i fortællingen, ja, for Hoffmanns vedkommende endog med et fedt postulat. Berkels fornemme spil kunne – noget søgt – antyde noget aristokratisk, men det er dog for tyndt, utroværdigt og ubegrundet, at han lige pludselig til sidst skulle udvise den interesse og det hensyn at stoppe nogle meniges fornedrende overgreb på tilfangetagne danske frihedskæmpere: En sådan side af hans karakter har filmen ikke tidligere antydet. Jeg står tilbage med en film, som ikke blot har flotte billeder, men som også er interessant, idet den tager et vigtigt kapitel af moderne dansk historie op. Samtidig er det desværre en film, der ikke kan eller vil formulere et klart billede, fremstille nogle klare synspunkter. Filmen efterlader os i tvetydighed og uklarhed - i 'tåge' - frem for at påtage sig den opgave – det ansvar – at udfordre os med en tolkning, et verdensbillede, vi kan tage stilling til. Med ét ord er filmen ikke blot billedmæssigt flot, indholdsmæssigt interessant, men også: frustrerende! © Bo Torp Pedersen, 2008 |
Tilbage til Filmorienterings forside
|
|
Henvisninger
● Filmfakta:
Flammen & Citronen
● Tjek omtale i:
Kirke og Film,
Filmz,
Arbejderen,
Bild,
Filmstarts,
Kino-Zeit,
IMDb.
● Spørgsmål til overvejelse og diskussion:
● Pressebilleder © Sandrew Metronome |
|
