|
Filmorientering
|
|
|
Filmatiseringen af Khaled Hosseinis meget succesfulde roman "Drageløberen" – også adskillige oplag i Danmark – er en positiv overraskelse. Filmen føjer en ny farve til moderne amerikansk films palet, nemlig en hidtil uset og uhørt loyal rekonstruktion af et fremmed lands historie, fri for hentydninger til dagsaktuelle storpolitiske forhold. I denne film tales de autentiske sprog – primært pashtu, russisk, engelsk/amerikansk – og ikke kun et illuderende engelsk med eksotisk accent. Det er med til at give det store afsnit, som foregår i Kabul i 1970erne, en overbevisende kvalitet. Vi følger her filmens hovedperson Amir og hans kammerat Hassan, deres indbyrdes forhold og deres forskellige placering i samfundet. Den moderløse Amir, faderen og faderens ven Rahim Kahn tilhører en rig, liberal overklasse pashtu-befolkningsgruppe, mens Hassan og hans far tilhører underklassen og hazara-minoriteten. Den sociale plads bliver afgørende ved den sovjetiske invasion af Afghanistan i december 1979: Amir og hans far flygter ud af landet; Hassan og hans far bliver tilbage.
Den tematiske kerne i filmen er imidlertid etisk-religiøs, nemlig skyld, skam og udsoning. Det vil måske virke som en nyttig overraskelse for nogle tilskuere, at skyld og soning altså ikke bare er noget fra en formørket nordeuropæisk variant af kristendommen, men noget universelt og alment menneskeligt – her konkretiseret hos et menneske, Amir, opvokset i en liberal muslimsk tradition. Ganske uforsødet ser vi her, hvor dybt følelserne kan gå, og hvor forfærdende handlinger børn kan begå mod hinanden. Men synspunktet er dernæst, at et menneske, når det på et senere tidspunkt i livet får muligheden, kan og må udføre handlinger, der udsoner denne skyld.
"Drageløberen" beriger således ikke blot den moderne amerikanske filmpalet, men beriger også den tilskuer, som kan åbne sig for og indleve sig i dens sociale og religiøse univers. © Bo Torp Pedersen, 2008 |
Tilbage til Filmorienterings forside
|
|
Henvisninger ● Filmfakta:
Drageløberen |
|
