|
Filmorientering |
|
|
I hospitalsverdenen kan patienten forekomme reduceret til objekt for frygtindgydende apparater, og det bliver vi i overflod vidner til i filmens udpenslede skildring af pigens behandlinger. Denne form for reduktion af mennesket er et bi-tema, der lægger op til filmens hoved-tema, den religiøse reduktion af mennesket, hvor det stakkels barn bliver objekt for moderens og præsternes perverse ideer om at komme Gud nærmere på bekostning af et normalt liv.
Filmen har utvivlsomt fat i noget interessant, men den er altså 143 minutter lang og i lange perioder i slem tomgang. Paradoksalt nok liver filmen som film op til sidst, da pigen ligger før døden. Her kombinerer filmen realplanets scener fra hospitalet med pigens fantasier, som kun vi filmtilskuere får indblik i: Dels frygtelige mareridt, dels fantasier om den lille forfulgte mus fra spisekammeret derhjemme, dels hele Askepot-universet (La Cenicienta: se billedet), skoleforestillingen og den ’prins’, som vor søde patient drømmer om. Kun pigens far har et gran af ægte medmenneskelig fornemmelse i sig endnu; han finder ud af det, men de andre, ’fromme’ u-mennesker tror, at den Jesus, det døende barn fabler om, er Jesus, Guds søn, men vi véd, at det er Jesus, bagerens søn. Den langtrukne film er i sit forløb i u-balance, men lever højt på gode skuespillere i alle roller - og på den sidste femtedel. Filmens sidste drømmesekvens vil minde nogle seere om en lignende slutdrøm i den svenske film ”Lila 4-ever”. Mens ”Lilja 4-forver” er en klar, naturalistisk historie og en meget vedkommende sådan, er ”Camino” mere ’moderne’ og tvetydig.
Filmen refererer indforstået til den tilbagevendende indflydelse for den romersk-katolske loge Opus Dei (latin: Guds værk), som blev grundlagt 1928. Titelpersonens navn er ikke blot et gængs spansk pigenavn: Camino (spansk: vejen) er også titlen på Opus Dei-grundlæggeren Josemaria Escrivas bog fra 1939. Opus Dei identificerer kirke og kristendom med et socialt reaktionært verdensbillede og et autoritært, livs- og menneskefjendsk moralsystem. Det hele iklædes fromme attituder om at komme Gud nærmere. Opus Dei er formodentlig ikke blot tolereret, men også diskret støttet af både den foregående og den nuværende pave, og pigen fra den autentiske hændelse i 1985, filmen er bygget over, er nu på vej gennem den romersk-katolske kirkens saliggørelsesprocedure, der kan ende med helgenkåring. Kirkeligt er Opus Dei således vor tids romersk-katolske modreformation: Dødsensfarlig for Evangeliets frie løb, dybt skadelig for mennesker og samfund, noget vi som protestanter højlydt bør tage afstand fra! Det sidste sker næppe, i hvert fald ikke højlydt, for vor institutionaliserede kirkes ’spidser’ er ligesom visse politikere betagede af begrebet ’dialog’ – eftergivenhed frem for grænsemarkering, snak frem for handling (aktuelt jfr. klima, Tibet og Taiwan). Desværre vil de fleste på vore breddegrader, som ser ”Camino”, være intetanende om den specifikke baggrund. Da filmen på det eksplicitte plan er alt for vag om Opus Dei, er der intet til hinder for, at mange – de fleste? – vil opfatte det skildrede som et generelt billede på kristendommen som en livsfjendsk og undertrykkende religion. Opus Deis perverterede form for kristendom er den eneste form for institutionaliserede kristentro, vi ser i filmen. Mikael Rothstein og Ateistisk Samfund har fået foræret en PR-film. © Bo Torp Pedersen, 2009 |
Tilbage til Filmorienterings forside
|
|
Henvisninger ●
Filmfakta: Prod. Spanien 2008 – Instr. og manus: Javier Fesser –
143 min. – Tilladt for børn over 15 år – Medv. bl.a.: Nerea Camacho (Camino),
Carme Elias (Gloria, mor), Mariano Venancio (José, far), Manuela Vellés (Nuria,
søster), Lucas Manzano (Jésus, 'Cuco', bagerens søn) -
Trailer ● Ekstra billeder: Camino 3, Camino 4 (far), Camino 5 (Jésus), Camino 6 (mor og præst), Camino 7 (Nuria og Camino), Camino 8, Camino 9, Camino 10 (Nuria og Camino), Camino 11 (slutdrøm), Camino 12 (Nerea Camacho som Camino), Camino 13 (Camacho, Lucas Manzano og instruktøren Javier Fesser). Pressebilleder © Miracle Film (ingen vits) Opdateret 3/1 2011 ** |
Filmens spanske plakat
|